Richina Ripple

Angrebene på menneskene sker oftere og oftere, og det står pludselig klart for de indviede. De er tilbage.
Vampyrerne blev forvist og jaget ud af byen for mange år siden. De har ikke vist sig siden, men hvad sker der, når den uskrevne pagt brydes af en af parterne?
Snart går jagten, men kan en, der er så forblændet af had, nogensinde se lys?
Snart er både frivillige og ufrivillige parter viklet ind i et farefuldt spil på umenneskeligt niveau.

Læs med i Richina Ripple.

48Likes
55Kommentarer
1923Visninger
AA

1. Vågnet

Med et sæt slog hun øjnene op. Hun gispede, og så sig hastigt om, men der var ingen.
Hendes ansigt blev hårdt, og hendes øjne lyste af had. Målrettet og beslutsomt rejste hun sig fra briksen. Apparatet havde for længst stoppet sin bippen, og hun trådte lydløst og barfodet ud på hospitalsgulvet. Hun rev behersket den blodige bandage af, samt slangerne, og lod dem falde til gulvet.
Blodet løb ikke længere fra de to sår på hendes hals, og det var der en simpel grund til.
Der var ikke mere tilbage.

***

                                                                            

Lydløst forlod hun stuen. Hendes vejrtrækning hørtes ikke, for den var stoppet sammen med den bippende lyd, som målte hendes hjerteslag. Gangen var tom, men det var underordnet. Mennesker ville ikke have stoppet hendes foretagende.

Hendes ansigt var fordrejet i en dyrisk grimasse, men med en enkelt unødvendig indånding forsvandt det, dækket af en facade af ubrydelig kontrol. Hun måtte beherske sig. Hun måtte vente på det rette tidspunkt, og først der, ville verden opdage hendes vrede. Trods de sorte blackouts hun havde haft før i tiden, var hendes hjerne skarpere end nogen sinde før. Minderne var klare som blæk, og hun havde ikke i sinde at glemme. Hun var mere rasende end hun havde været i hele sit liv, og hendes røde øjne var mørke af had.
Visse personer burde være bange nu. For hvis der var en ting, der overskyggede alt andet lige nu. Var det hævn.

 

                                                                            ***

Med et stoppede hun op. Den metalliske lugt ramte hendes næsebor, og hun mærkede begæret fylde sig. Lyden ramte hendes ører. Pumpende, frisk blod... Hun måtte have det. 
Hun lukkede øjnene, og så så hun hende. En udmattet, ung sygeplejerske gik med tunge skridt hen ad gangen. Blodet pumpede i pigens årer, men vent. Smilet bredte sig over hendes læber.
Der var flere...

To voksne og en ung læge stod bedrøvet og talte sammen. En høj mand i uniform deltog udmattet i samtalen, og pludselig gik det op for hende. De talte om hende.

"..Vi mistede hende." Sagde den ene læge bedrøvet.

"Hun var hårdt medtaget, næsten drænet for blod."

"...Men hvordan kan det ske!?" Spurgte den unge fortvivlet.

"Vi formoder at det har været et ulveangreb..." Sagde den ældre tvivlende.

Og den anden fortsatte. "Men der er noget der ikke giver mening. Hvordan kan hun være sluppet, med kun to sår? Det er livsfarligt at færdes om natten her for tiden. I så selv, hvad der skete med den unge pige."

"Vi er på sagen, men jeg må indrømme. Hvad det end er, der er derude. Så er det snedigt." sagde Politimanden brysk. Han var tydeligt utilfreds med sagen.


Hun stoppede sin lytten. Hendes tålmodighed var ved at være opbrugt, og det eneste hun havde fået ud af det, var ubrugelig indformation fra uvidende og ikke mindst sårbare mennesker. Hun smilede lusket. Sårbare og levende mennesker. Mennesker med pumpende rødt blod i deres årer. Hun indsnusede den berusende duft, og så overtog instinktet.
Lynhurtigt for hun af sted, ned mod 2. sal, om hjørnet, og der stod de.
Ingen af dem nåede at opfatte hende, før hun satte tænderne i den første. Blodet løb ind i hendes mund, og hele hendes krop skreg på mere. Det var som om, at nu, hvor tørsten var vækket, kunne hun ikke stoppe. Hun måtte have mere. Hun skulle have mere.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...