Tell me, who are you? |One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 5 feb. 2013
  • Status: Færdig
Maj er en 18-årige engelsk pige med et stort hjerte. Det har været hendes store drøm at komme på musik & drama skole. Hun får endelig chance for det; for til jul fik hun endelig råd til at komme af sted. Men hvad sker der på turen? Ender den som Maj håber på? Og hvem er denne mystiske fyr? Og hvorfor er alle pigerne helt oppe og køre over ham? Men han holder på en stor hemmelighed, som han ikke tør at fortælle Maj. Finder hun nogensinde ud af hemmeligheden? Og hvis hun gør... hvordan tager hun det så?

30Likes
10Kommentarer
3629Visninger
AA

5. The big day

Jeg mærker børsten styre blødt på min kind. Hvorfor alt det makeup? Jeg er ikke særligt van til at bruge makeup. Jeg bruger mest mascara, lidt læbestift i naturlig farve eller glimt af lyserød. Nogle gange lidt pudder. Det er ikke noget jeg går op i. Jeg synes mest man skal være så naturlig, så muligt. Men der er selvfølgelig en undtagelse, når det glæder fester eller andre særlige ting.

Jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg smiler til mig selv. Niall kommer hen til mig. "Du ser smuk ud," siger han og smiler stort. Jeg mærker hvordan mine kinder blusser op. "Faktisk ser du altid smuk ud," siger han. Mine kinder blusser endnu mere op. Åh, nej Niall. Hvorfor skal du sige sådan nogle(søde) ting til mig. Lige nu føler jeg mig dum pga. mit halv tomat røde ansigt, men alligevel får Niall mig til at føle at jeg er noget helt specielt.  Jeg smiler til ham i spejlet.

"Tak."

Jeg mærker hvordan varmen fortager sig. "Jeg må heler ud til de andre. Jeg skal jo på om ikke så længe. Held og lykke," smiler han. Jeg krammer ham og siger ind i hans øre. "I lige måde." Han smiler og går hen mod døren. Jeg sukker. Der er mindre end 10 minutter til jeg skal på. Jeg har virkelig mange sommerfugle i maven. "Bare forstil dig publikum i undertøj, bare forstil dig publikum i undertøj, bare forstil dig.." hvisker jeg til mig selv med lukkede øjne. Jeg høre en latter. Zayn. "Hvad?" spørger jeg dumt. "Det.. hahahaha." Jeg ryster bare på hovedet af ham og stiller mig op. Min kjole er lilla. Lilla er en af mine yndlings farve. Jeg elsker den farve, og så jeg ville jeg helt klart have en lilla kjole, når en jeg skal opleve noget stort i mit liv. Som at overskride en grænse. Det er en stor dag.

"Vi overlader nu scenen til det første band, som består af Niall, Maya, Tobias og Selen." hører jeg en blid mande stemme råber i mikrofonen. Jeg står ude bagved og kigger med i "smug". Ingen kan se os, men vi kan se dem. Deres sang er virkelig god.  Men der intet at miste for man vinder ikke noget. Det er kun for sjov. Jeg mærker, hvordan jeg nervøst begynder at ryste lidt. Zayn tager min hånd i hans. Jeg smiler blidt til ham. De drenge er ubeskrivelig skønne! "Måske bliver du overrasket. Måske synes du det er sjovt," siger han. Jeg nikker. "Men hvor er Tori henne?" spørger jeg og kigger på Zayn og Niklas. De trækker begge på skulderne. "Vi skal på om hvad..50 sekunder?" siger jeg."Hun kommer der," siger Niklas, og peger mod en pige fyldt med så meget glimmer, at der ubeskriveligt. "Er der kommet et glimmer moster eller ...?" spørger Niklas og kigger dumt på hende. "Man skal jo se godt ud når man skal optræde, og så lægger alle jo mærke til en," siger hun og smiler falskt. "Ikke så godt," hvisker jeg. "I skal gøre jer klar!" hører jeg en stemme sige. "De andre er færdig nu," siger vedkommende igen. Jeg nikker. Niall og hans hold kommer om bagved, hvor vi er. Han ser åbenbart mig og Zayn holder i hånd, fordi han ser lidt såret ud. Han smiler ikke. Jeg slipper Zayn hånd og vil gå over til ham, men Zayn tager fat i mig og siger vi skal på nu. Jeg kigger hen mod Niall, imens jeg går mod scenen. "Niall jeg.." Han kigger på mig og smiler lidt, imens han nikker, som om det er okay. Men det er ikke okay, jeg vil ikke have han er ked over at mig og Zayn holdte i hånd. Jeg føler slet ikke noget for Zayn, kun som venner.

Zayn går ud på scenen og synger: "They say that life is a two-way street, When you're not sure, you gotta trust your feet, To know the right way." Alle pigerne skriger da han gør det. Jeg går ud på scenen. Så er det nu. Jeg trækker vejret dybt og synger: "You can keep on moving with your head down, Or you can stop and take a look around, And that's the choice I've made, yeah." Jeg smiler over hele hovedet og vi synger videre sammen.  Jeg kigger ud på publikum og ser to drenge der sidder ved siden af Louis. Den ene har krøller og brunt og den anden dreng har brunt hår. Det må være Harry og Liam. Jeg smiler til dem. "It's for that movie inside your head, Making memories we can't forget, And when you can't forget." Vi synger resten af sangen. "That's what we came here...came here for." slutter vi af. Alle klapper. Det føles fantastisk. Lige det øjeblik er ubeskriveligt. Det betyder meget for mig og jeg elsker det! Det var sjovt at stå på en scene. Vi bukker og går alle fire ned fra scenen.

Jeg løber hen til Niall og smider mig hans arme. Han bliver vist lidt forskrækket, men han krammer da med. "Det var så fantastisk" siger jeg og smiler over hele hovedet."Så det var slet ikke så slemt, som du troede?" spørger han og kigger på mig. "Nej, slet ikke," svarer jeg. "Du... I var virkelig gode," smiler han over til Zayn. "Tak, i lige måde." siger Zayn. "Tak." "Jeres optræden var også god," siger jeg til Niall. "Tak!" "Men.." "Men.. hvad Maj?" spørger Niall og kigger på mig med rynkende øjenbryn. Jeg overvejer at spørger ham om det med at mig og Zayn holdte i hånden. "Men ikke noget," svarer jeg bare. Jeg tager hans hånd i min og siger: "Kom. Lad os gå ud til de andre". Hans kinder blusser lidt op og jeg kommer til at smile. Man kan se på ham at det var ikke det han regnet med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...