Tell me, who are you? |One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 5 feb. 2013
  • Status: Færdig
Maj er en 18-årige engelsk pige med et stort hjerte. Det har været hendes store drøm at komme på musik & drama skole. Hun får endelig chance for det; for til jul fik hun endelig råd til at komme af sted. Men hvad sker der på turen? Ender den som Maj håber på? Og hvem er denne mystiske fyr? Og hvorfor er alle pigerne helt oppe og køre over ham? Men han holder på en stor hemmelighed, som han ikke tør at fortælle Maj. Finder hun nogensinde ud af hemmeligheden? Og hvis hun gør... hvordan tager hun det så?

30Likes
10Kommentarer
3669Visninger
AA

9. At the hospital

Harrys POV

"En eller anden ring 112!" råber Zayn. Han har Maj i hans arme. Louis skynder sig at tage sine skøjter af og hjælper Zayn med at tage hans af. Jeg har taget mine af, så jeg skynder mig at ringe op. Jeg trykker på skærmen og der går ikke lang tid før en kvinde siger noget i rørt: "Hej, de har ringet til alarm centralen. De snakker med Jennifer Smith."

"Hej, Det er Harry Styles"

"Hvad er der sket?" spørger hun. Jeg kigger hen mod drengene og Maj. "En af mine veninder - Maj er faldet  på rulleskøjter og besvimet," siger jeg med ryst i stemmen. "Hvor ringer de fra?" "Fra Rulleskøjte hallen... i Oxford," siger jeg. Hun spørger om et par ting mere, og så siger hun at der kommer en ambulance og henter Maj. Jeg lægger på."Der er en ambulance på vej nu," siger jeg til Zayn og Louis. De nikker. Louis stryger hende over håret og jeg går hen til dem.

Efter 5 minutter, vil jeg skyde på kommer der to mænd ind med den der båre ting de altid har med. De ligger Maj på den, og vi følger med ud. De kører af sted. Jeg sukker, og kan mærker tårerne presse sig på, men jeg vil ikke græde. Jeg kan se på de andre at de også er helt nedtrygt.

"Vi må heler ringer til skolen og sige det," siger jeg stille. "Ja, jeg ringer lige," siger Zayn og går lidt væk. Jeg hører Zayn snakker med en af lærerne, men jeg hører ikke efter hvad det er han siger, jeg er alt for nede til at hører efter, men det er også lige meget. "Skal vi tage hen på sygehuset?" spørger Zayn, da han er færdig med at snakke. Vi nikker. "Nogle af de voksne kommer også."

***

"Det er på 3 etage værelse/stue 7," siger damen og smiler svagt. "Tak for hjælpen," siger jeg. Jeg kigger ud af de store glas døre og ser en masse paparazzier. Skrid nu tænker jeg. Lad dog de syge mennesker være i fred. Bare fordi selveste Louis Tomlinson, Zayn Malik og Harry Styles er på et sygehus...

Vi går op af trappen. Der er ret langt op, men til sidst er vi på 3 etage. Godt, vi ikke skulle op på 10 etage. Men der er heldigvis en elevator et sted. "Hvad værelse var det?" spørger Louis. "7?" siger Zayn. "Ja, det tror jeg også," siger jeg. Vi går hen af den lange gang. Jeg ser en lille pige på omkring de 6 år sidde ud på gangen med sin mor. "Årh mor. Det er Louis, Zayn og Harry fra One Direction. Tror du jeg må få deres autograf?" spørger pigen sin mor, imens vi går forbi. Jeg stopper op og smiler sødt til den lille pige. "Selvfølgelige må du det," siger jeg. Hendes øjne lyser op. Jeg bliver helt glad indeni, når jeg gør mine fans glade. "Hvad hedder du?" spørger Louis, imens jeg skriver min autograf på et papir. "Linnea," smiler hun sødt til han. "Det er et sødt navn til en sød pige," siger han. Hu griner. Zayn skriver sin autograf og Louis bagefter. "Du må ha' forsat god dag, Linnea," siger jeg. "Tak, i lige måde," siger hun og så giver vi hende alle sammen et kram.

"Det må være herinde," siger Louis og peger på døren. Vi tager alle sammen en dyb indånding og så banker Zayn på. En sygeplejerske åbner døren. "I må være Mariannes venner?" spørger hun, og smiler blidt. "Jep," siger jeg. "I kan godt komme ind nu. Vi er færdige. Men I må vente til hun vågner," siger hun og går ud. Lægen står derinde. Han kigger mod os. "Hej, jeg er Dr. Johnson," siger han og giver hånd. "Hvornår vågner hun?" spørger Louis. "Det ved vi ikke helt med sikkerhed, men jeg tror ikke der går så lang tid før hun vågner," siger han og smiler lidt. "Det er ikke noget alvorligt som sådan, men hvis det sker igen, må vi heller undersøge hende," siger han og går. Vi går hen til Maj. Hun ligger med lukket øjne og man kan tydeligt se hende trække vejret. Hun har en maske på der hjælper hende, med at trække vejret. Man kan også hører de bib lyder, der tager pulsen. Jeg er bare så glad for det er ikke er noget alvorligt. Jeg tager ved hendes slappe hånd.

Nialls POV

Liam kommer ind af døren. "Niall, der er noget vigtig du skal vide. Jeg har lige fået det af vide," siger Liam ret seriøst. "Ja hvad er det?" siger jeg og griner.  Jeg får nogle gange en masse grineflip over ingen ting. Og sådan nogle flip har jeg lige nu. "Niall! Det er ikke for sjovt det her. Det er faktisk ret væsentligt. Det er noget med Maj," siger han hårdt.

"Jaja, undskyld. Så sig det," siger jeg og bliver stille. Hvad mon der er sket? "Du ved at Zayn, Maj, Louis og Harry var ude og stå på rulleskøjter i dag?" Jeg nikker svagt.

"Maj faldt og besvimede.."

"HVAD?!" udbryder jeg råbene. Liam får en chok. "Er hun okay? Hvor er hun nu?" spørger jeg. "Hun ligger på sygehuset, og hun har det fint. Men hun er ikke vågnet endnu," siger han og kigger ned. "Jeg tager af sted med det samme!" siger jeg. "Skal du med?" spørger jeg "For så er det nu." Liam nikker og vi tager af sted mod sygehuset.

 ***

Jeg åbner døren ind til det rum Maj og drengene skulle være i. Louis og Zayn sidder i nogle stole og Harry sidder ved siden af hende. De kigger hen på os. "Hej," smiler jeg svagt. Vi går hen til sengen. Der ligger hun. Helt stille, med lukket øjne og en maske på munden. Efter et par minutter siger Harry: "Vi går lige ud, så I kan være alene et par minutter," Han smiler lidt og jeg gengælder det. De går alle sammen ud, og jeg er alene med Maj. Jeg tager hendes hånd i min og fletter dem ind i hinanden. Jeg smiler til hende, selvom hun ikke kan se det.

Jeg mærker et svagt tryk i min hånd, men tænker ikke så meget over det. "Ni..a..l..l" lyder det fra Maj, men en svag klang. Jeg kigger på hende. "Maj?" spørger jeg, men ingen svare.

Men så går der ikke lang tid før at hendes øjne åbner sig stille og roligt. Og til sidst er det helt åbnet. Maj blinker et par gange, og jeg smiler stort til hende. "Niall?" siger hun og kigger på mig. Hun tager med sin højre hånd ved masken og tager den af.

"Hvad skete der?" spørger hun og er helt forvirret. "Du faldt da I stod på rulleskøjter, og så besvimede du," siger jeg. "Er jeg i himlen?" spørger hun. "Nej, du lever skam," smiler jeg svagt.

"Hvor er de andre?" Hun klemmer min hånd en gang. "De er udenfor," siger jeg og kigger mod døren, men kigger hurtigt tilbage på hende igen. "Må jeg få et kram?" spørger hun og smiler lidt. "Altid," svarer jeg, og så krammer vi. Vi snakker kort, og hun kommer lidt op og sidde,men så kigger vi hinanden dybt i øjnene.  Hendes smukke brune øjne ligner stjernerne på natte himlen. Det føles helt magisk det øjeblik. Som om intet kan stoppe dette øjeblik. Vi læner os frem mod hinanden, på vej til et kys. Vores læber mødes næsten. Men..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...