Tell me, who are you? |One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 5 feb. 2013
  • Status: Færdig
Maj er en 18-årige engelsk pige med et stort hjerte. Det har været hendes store drøm at komme på musik & drama skole. Hun får endelig chance for det; for til jul fik hun endelig råd til at komme af sted. Men hvad sker der på turen? Ender den som Maj håber på? Og hvem er denne mystiske fyr? Og hvorfor er alle pigerne helt oppe og køre over ham? Men han holder på en stor hemmelighed, som han ikke tør at fortælle Maj. Finder hun nogensinde ud af hemmeligheden? Og hvis hun gør... hvordan tager hun det så?

30Likes
10Kommentarer
3756Visninger
AA

16. A new dress

"Altså der er jo snart afslutnings fest, og jeg har ingen kjole?" smiler jeg. "Gud, ja. Det er snart! Så må vi heller finde dig en flot kjole, så Niall taber hans kæbe," smiler Louis.

"Tak fordi I gider at hjælpe mig. Selvom I intet valg har," griner jeg. "Selvfølgelig vil vi hjælpe dig!" smiler Liam og Zayn nikker.

Vi går hen mod en tøjbutik til piger. De har en masse kjoler derinde. Men inden vi går ind tager Lou fat i mig og peger på en kjole i vinduet. Den er ret grim, og gammeldags med prikker. "Den skal du have!" griner han. "Ad, prikker. Det kan du godt glemme," griner jeg. "Kom," siger jeg og hiver ham indenfor.

Vi går lidt rundt i butikken og kigger på en masse kjoler. "Hvad med den her?" spørger Liam og holder en pink kjole op. Jeg griner. "Nej tak, ingen skrige farver," smiler jeg. "Helst mørke farver,"

"Så ved jeg hvilken du skal have!" råber Louis op og løber tilbage mod en masse kjoler vi har kigget på. Han tager en mørke blå kjole, uden stropper som går ned til under knæerne. Det er ret flot, hvis den havde været i sort. Han spørger om jeg ikke vil prøve den. Jeg smiler svagt til ham.

"Jeg prøver en masse kjoler indtil jeg finder den perfekte."

Han smiler. Zayn finder et par kjoler og det samme gør Liam. Men Louis er allerede gået hen og kigge på nogle sko. Nu har jeg 8 kjoler. Men det er ikke mig der holder dem. Zayn insisterede på at han skulle holde dem. Og jeg kunne ikke gøre modstand. 8 kjoler er også tunge.

"Skal jeg ikke prøve dem nu? Vi har heller ikke så meget tid før vi skal være hjemme." Zayn nikker. "Lou, Lou? Kommer du? Jeg skal prøve kjolerne nu!" råber jeg til ham igennem butikken. "Ja, jeg kommer om lidt," siger han.

Han har alt for travlt. Lou ligner et lille barn når han går rundt og kigger på sko. Sødt. Jeg smiler og går mod prøverummet.

"Så sætter vi os her og bedømmer dig, ligesom man gør på film," griner Zayn og sætter sig i en sofa ved siden af Liam. Den står overfor prøverummet og ved siden af sofaen er der nogle blade man kan læse i. Jeg nikker og går ind i prøverummet. Jeg hænger kjolerne op på bøjlen og trækker gardinet for.

Jeg tager kjole nummer et på. Den er sort og lårkort, med et mønster af guld i toppen. Jeg trækker gardinet fra og de giver mig elevator blikket. Jeg smiler til dem. "Måske.." siger Zayn. Øh?

"Ja, måske. Den er flot til dig, men alligevel..." siger Liam efterfølgende. "Alligevel?" siger jeg som et spørgsmåls tegn. "Det ved jeg ikke," svarer han og ler let. "Jeg prøver den næste," siger jeg og går ind og prøver den. Det er den kjole Louis fandt til mig, den mørke blå.

Zayn og Liam ryster begge på hovedet. Louis kommer hen. "Ej hvor er den... den passer ikke til dig," sukker han. Jeg smiler til ham og han får lidt mere farve i kinderne.

"Det er okay." Jeg nikker og prøver nogle flere kjoler. Det ikke alle kjolerne der passer så godt på mig. Jeg prøver den sidste sorte kjole og kigger mig selv i spejlet. Den er ret enkelt med et brunt bælte under brysterne. Den sidder perfekt til mig.

Jeg vil vædde med at drengene er trætte der ude. De så helt smadret ud da jeg prøvede en kjole nr. 7. Jeg smiler til mig selv og trækker gardinet fra. Drengene reagerer ikke. Louis sidder og halv sover. Liam kigger på sin mobil og Zayn stirrer bare ud i den blå luft.

"Hallo drenge?" siger jeg og smiler bredt til dem. "Det er den sidste kjole."

Louis åbner hurtigt øjnene og gaber, Liam kigger op fra sin mobil og Zayn kigger træt på mig. Men pludselig får de alle sammen øjne op og kigger på mig, som om de ikke var trætte. Louis mund åbner sig mere, sådan overrasket.

"DEN ER PERFEKT!" udbryder Louis.

Zayn og Liam er enige. Jeg smiler stort sammen med drengene.

Jeg tager mit tøj på igen og tager kjolen med ud. Vi er på vej mod kassen. "Vent! Hvad med sko?" spørger jeg. "Jeg ved hvilke der vil passe perfekt til kjolen" siger han og finder et par stiletter der er sorte. De er ikke overdreven høje men tilpas højde. "De er perfekt og lige min størrelse," smiler jeg. Jeg tager skoene og går hen til kassen.

"Hej" smiler damen. "Hej" svarer jeg tilbage og lægger tøjet ved kassen. Hun biber det ind. "Det bliver 2250,95 i alt."

Hvad? Jeg måber. Det har jeg ikke råd til. Jeg kigger på drengene. "Jeg var slet ikke klar over det var så dyrt..." siger jeg. "Jeg skal nok betale," siger Zayn og tager hans dankort frem.

"Hvad? Nej Zayn. Jeg finder bare en anden kjole og nogle sko der er billigere. Det er alt for dyrt," siger jeg ham i mod. "Nej, du skal have det tøj." siger han og smiler. "På beløbet," siger Zayn og damen nikker.  Jeg tager fat i Zayn, men han trykker hans kode og på... godkend.

Hvordan kan han have råd til at bruge så mange penge på mig? Han er virkelig en god ven, men så skylder jeg ham også noget tilbage.

Damen rækker os posen og siger forsat god dag. "Tak, i lige måde," svarer jeg hende og går mod udgangen. "Det skulle du virkelig ikke have gjort. Jeg skylder dig en tjeneste," smiler jeg til ham. "Det er okay. Jeg har råd," smiler han.

"Skal vi ikke finde et sted at spise? Klokken er 19 nu og vi er vist alle sammen ret sultende." spørger Liam. Vi nikker alle sammen og finder hurtigt en sted hvor man kan købe pizza.

***

Jeg åbner døren ind til min hytte. Jeg har posen i hånden og har lige sagt godnat til drengene. "Hvorfor tog det såååå lang tid?" er det første jeg hører Niall sige. Ikke noget med 'hej søde Maj'.

"Hej?" siger jeg grinede. "Du svarede ikke på mit spørgsmål," siger Niall halvt surt - for sjovt. Han sidder ved bordet med sin MacBook. "Og hvad er det i posen?" spørger han og kigger op og ned af mig. "Det er en hemmelighed" smiler jeg lumskt. Han rynker på panden og brynene.

Jeg ligger posen med kjolen og skoene ned i min taske. "Hvad laver du?" spørger jeg. "Ikke noget," siger han og klapper sin skærm ned stille og langsomt. Han sukker og skubber computeren væk så han kan ligge sig ned på bordet med hovedet. Jeg går hen til ham og stryger ham over håret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...