Tell me, who are you? |One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 5 feb. 2013
  • Status: Færdig
Maj er en 18-årige engelsk pige med et stort hjerte. Det har været hendes store drøm at komme på musik & drama skole. Hun får endelig chance for det; for til jul fik hun endelig råd til at komme af sted. Men hvad sker der på turen? Ender den som Maj håber på? Og hvem er denne mystiske fyr? Og hvorfor er alle pigerne helt oppe og køre over ham? Men han holder på en stor hemmelighed, som han ikke tør at fortælle Maj. Finder hun nogensinde ud af hemmeligheden? Og hvis hun gør... hvordan tager hun det så?

30Likes
10Kommentarer
3615Visninger
AA

12. A kiss

"Skal vi gå over og spise frokost?" spørger Niall. "Jeg er ret sulten." Jeg nikker. "Lad os det." smiler jeg.  

Vi går sammen over mod spise salen, og på vejen møder vi Liam, Louis, Zayn og Harry. "Vil I spise med?" spørger Niall og de nikker alle sammen. Vi går det sidste lille stykke og så går vi ind. Jeg stiller mig i køen med Niall bag mig.

En person råber mit navn. "MAJ?! Vil du ikke spise frokost med os?" Det er Micky. Jeg smiler til ham og vender mig mod Niall. "Er de ikke okay jeg spiser med Micky i dag? Så kan vi spise frokost i morgen?" Han kigger ned, men kigger så op igen. Han smiler lidt og siger stille: "Okay." Jeg smiler lidt mere til ham og giver ham et kys på kinden. "Tak Niall," hvisker jeg. Han lyser lidt mere op.

"Jeg kommer nu!" råber jeg tilbage da jeg har taget en sandwich og en flaske vand. Jeg går hen til Micky. Han sidder med nogle af hans venner. De virker ret rå i det. Flere af dem har tatoveringer og ser lidt stram ud i blikket. De minder slet ikke om Micky. Jeg hilser på dem. Jeg finder stille ud af de slet ikke er så "råge" som jeg troede.

En uge senere..

Hver dag i denne uge har jeg været sammen med Micky. Han er helt fantastik dejlig. Jeg er så forelsket, omg. Jeg troede ikke det ville ske, men han er bare så hot, dejlig, han har det hele. Mit hjerte banker for ham. Niall er begyndt at ignorer mig mere for hver dag, men hver gang glemmer jeg bare at spørger ham hvad der er galt, fordi så kommer Micky. Men det er ikke fordi vi er uvenner, alt er da stadig som før, men på en anderledes måde?

  ***

Min mobil vibrere. #Vil du med ned til søen?#  står der. Jeg smiler. Det er Micky. #Ja, hvor skal vi mødes?# svarer jeg tilbage. Jeg er alene i hytten. Niall er over hos drengene og Ariana, William ved jeg ikke rigtigt. Dem har jeg ikke så meget styr på. #Jeg kommer hen til dig om 2..# biber det ind. Jeg går ud på toilet og tjekker mig selv. "Perfekt," smiler jeg til mig selv. Jeg går ud og åbner døren. Jeg mærker en svag brise. Jeg elsker frisk luft. Det føles som om det bliver en god dag i dag. Jeg smiler over hele hovedet. Hvis nogle ser mig tænker de sikkert 'hvad er der galt med hende?' Men jeg er bare glad i dag, haha. Jeg ser Louis løbe med en amerikansk fodbold under armen. Han råber noget til Zayn og Niall, og der løber efter ham. Harry og Liam står bare og griner af dem. De ser så glade ud, men de er for langt væk til at de lægger mærke til mig. Jeg smiler over tanken om dem. 

Jeg høre en der ømmer sig. "Hej smukke." lyder det. Jeg kigger mod Micky. Jeg smiler til ham og løber hen mod ham og omfavner ham. "Hej Mike," hvisker jeg i hans øre. Han tager min hånd og vi går ned mod søen. Pludselig stopper han op og jeg kigger mærkeligt på ham. "Hvad er der?" små griner jeg. "Der er noget jeg er nød til at gøre," siger han og går tættere på mig. Han bøjer sig ind over mig og pludselig læner vi os mere og mere mod hinanden. Vores læber mødes. Jeg lukker øjnene . Det er helt perfekt. Jeg smiler i kysset, og åbner øjnene i kysset. Oppe ved trappen i skoven ved søen ser jeg blondt håret fyr. Niall. Han blik forvandles fra glad til trist. Man kan tydeligt se hvordan hans smil forsvinder. Jeg trækker mig ud af kysset og Niall løber væk."Hvad er der?" spørger Micky. Jeg svare ikke men løber hen mod trappen.  "NIALL!" råber jeg.

Nialls POV

"Niall henter du ikke lige bolden?" halv råber Louis da vi står lidt væk fra hinanden. Bolden røg ind mod skoven. "Jo," råber jeg tilbage og små løber hen mod skoven. Jeg kigger lidt og prøver at få øje på bolden. Vi spiller nemlig amerikansk fodbold, på vores måde. Hehe. Jeg går hen mod trappen der føre ned mod søen, men så ser jeg noget, jeg aldrig ville ønske jeg havde set. Mit smil forsvinder fuldstændigt. Det er ham der fyren der kysser med den pige... den pige jeg elsker - Maj. Jeg mærker tårnene presse sig på. Det måtte bare ikke ske. Jeg kan ikke holde ud at se på det, så jeg skynder mig at løbe væk. "NIALL!" hører jeg hende råbe. Tårerne triller stille ned af mine kinder.  

Jeg løber bare videre. Hvordan kunne det ske? Jeg troede hun kunne lide mig? men det kunne hun åbenbart ikke, hun kunne bedre lide ham. Baby, I loved you first tænker jeg. Jeg løber ind i hytten, på vej høre jeg drenge råber noget, men jeg høre ikke hvad det er. Jeg skynder mig ud på badeværelset og smækker døren i og låser den. Jeg sætter mig ned på gulvet og bryder ud i tårer. Jeg tager armen rundt om mine knæer og dækker mit hoved ned. Hvorfor skulle det her lige ske? Og så for mig?

Majs POV

Jeg løber efter Niall. Men han er for hurtig så han når hurtigt væk, hen mod hytten. Jeg ser drengene der råber noget mod Niall, men jeg hører ikke hvad de siger. Niall når ind i hytten og jeg høre Micky råbe mit navn. Men jeg er ligeglad med ham nu. Jeg når hytten og kigger rundt og op i hans køje. "Niall?" hvisker jeg.

Jeg høre en gråd, og mærker selv tårnene presse sig på. Jeg går hen mod badeværelset og stille mig helt hen til døren. Jeg banker svagt på. "Niall?" Der kommer intet svar der fra. "Niall, må jeg ikke komme ind?" spørger jeg. "Gå" lyder det lavt derinde fra. "Men Nial.." han afbryder mig.

"Gå, sagde jeg."

En tårer triller stille ned af kinden på mig. "Okay" siger jeg og går væk der fra. Jeg går ud af hytten og sætter mig på det lille trappe trin inden man går ind eller ud. Micky kommer løbene. Ikke ham, og ikke nu. Jeg sukker.

"Hey, ikke tage dig af ham. Jeg har noget der vil muntre dig op," smiler han svagt, da han kan se jeg er lidt såret. "Hvad?" fremstammer jeg. "Nogle andre og jeg holder en fest i morgen. Men det er hemmeligt, så ikke sig det til nogle. Man må jo ikke holde fest..uden tilladelse," halv hvisker han. Jeg smiler svagt for at opmuntre ham lidt. Jeg nikker bare. "Kom skal vi ikke spille tennis?" forslår han. "Okay," siger jeg og rejser mig. Han tager min hånd og vi går mod tennis banen.

Men selvom jeg ligner en der er glad, føler jeg stadig sorg over det med Niall. På en måde fortryder jeg pludselig at jeg kyssede Micky? Jeg er forelsket i ham (eller kan jeg?), men fordi Niall blev helt ude af den, er jeg det også. Jeg troede godt han kunne lide Micky, eller bare var lige glad med ham? Selvom når jeg snakkede om Micky blev han lidt trist..? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...