I Did It For Love

Eunjung er en pige på 17 år, og har haft mistet hukommelsen, da hun var 14. Men har nu fået den tilbage. Eller ikke helt. Hun kan stadig ikke huske fra hun var 14 og under. Vil hendes glemte minder blive vækket til live, eller vil de blot slumre i hende? Og hvorfor ligner hun ikke sine forældre og søster? Og så er der det billede. Et billede af en dreng og hende. En dreng kaldet Jonghyun. Hvad hun ikke ved er at han er et medlem af det koreanske band SHINee

6Likes
17Kommentarer
943Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Jeg satte mig i min seng, mens jeg ikke kunne fatte det endnu. Jeg skulle til Korea! Nærmere Seoul, Sydkoreas hovedstad. Jeg kiggede ned i brevet, og tog papirerne op. Der var både billet, et kort, til det hotel jeg skulle bo på, i hele 2 uger! Altså jeg skulle være der i min juleferie, og det var bare totalt awesome! Jeg så hvornår jeg skulle med flyet, og spærrede øjnene op. 21 December 2013, skulle jeg af sted. Det var om to dage.

Mit smil forsvandt, da jeg fandt ud af at jeg ikke skulle holde jul med mine forældre, og nærmere familie. Selvom jeg var en and, sammen med dem. Jeg blev alt for nervøs når de var i huset. Og ærlig talt, anede jeg ikke grunden, for jeg elskede dem virkelig!

Jeg lagde papirerne forsigtig ned i dens kuvert, som om de kunne gå i stykker, hvis blot man kom til at trykke for hårdt ved papiret. Jeg kvalte et gab, som var ved at bane sig vej ud af min mund, men min ene hånd gned alligevel mine trætte øjne, mens den anden stadig holdte brevet.

Mit blik blev sløret  og jeg lagde brevet på natbordet, og kort efter fandt mit trættende hoved ned til hovedpuden, hvor øjnene, lukkede sig udmattende sammen. Mine lunger udgav en masse luft, som fik min mund, til at komme med et tungt suk, hvorefter, min åndedræt blev rolig og regelmæssig.

"Jonghyun!" råbte en grædende stemme, mens jeg så på den lille pige som stod ved siden af mig. Det var mig, i børne størrelse. Jeg så mod den bil, som pludselig kom til syne, og mit barne jeg, var nu inde i den, hvoraf de kørte væk med den lille udgave. Jeg ser mod drengen, som råber til hende, at han en dag vil finde hende, og tage hende med tilbage til Korea. Mit blik glider opaf, og lander på to menneskers ansigter, eller det vil sige: De har ingen ansigt, kun huden. deres øjne, næse og mund var væk, borte som blæsten. Jeg forsatte med at se på dem, og til sidst dukkede nogle flotte mørkebrune øjne, på kvinden som nu stod med tårer i øjnene, og våde kinder. Jeg går forsigtig hen til hende, mens hendes næse og mund, kommer til syne. "Pas på min datter." hviskede hun..

Piib...

Piib...

Jeg vågner af mit larmende og ret så irriterende vækkeur. Jeg trykkede på sluk knappen, og der blev straks stille i rummet. Jeg gnider mig træt i øjnene, og sætter mig så op i sengen, mens jeg ser mig omkring. Det var en underlig drøm. Den var anderledes. Men det var hende! Min mor. Før jeg vidste af det, havde mine tårekanaler fundet vej til øjnene, som var begyndt at væde mine tørre kinder, så de blev våde til sidst.

Et hulk slap gennem min mund, over drømmen. Jeg kunne endelig huske min rigtige mor, selvom jeg stadig var i tvivl. Eller mit hoved var. Hjertet var den, som var blevet slået itu. Jeg sidder og halv tuder lidt, i nogle minutter, før jeg får taget mig sammen, og tørret øjnene. Jeg snøfter lidt, mens jeg rejser mig fra sengen. Jeg er stadig ret træt, selvom jeg har sovet hele natten.

Mine føder fører mig hen til skabet, og mine hænder finder et sæt i det ellers allerede rodede skab, efter noget tøj. Til sidst finder den en sort bluse, med et band på. FT Island.. Et smil spreder sig i mine munviger, da jeg elsker at høre på dem. Jeg hører min mobil bippe, da der tikker en sms, ind på den. Jeg finder så nogle sorte/grå cowboy bukser, og kaster det over i sengen, hvor jeg i håb, håber det lander. Jeg lukker lågen sammen, og åbner en skuffe og glor ned i det rodede undertøj. Et suk undslipper min mund, og jeg griner så lidt af mig selv.

Jeg kunne aldrig nogensinde, få holdt styr på mit tøj. Jeg var et rodehoved, med hensyn til tøj. Men når det kom til alt muligt andet, kunne jeg sagtens ryde det væk. Jeg hadede rod på værelset! Kunne ikke fordrage det. Men så er min søster stik omvendt. Hun elsker rod, og orden i sit tøj. Jeg lukker skuffen, og åbner skabet ovenover skufferne, hvor mine håndklæder ligger. Jeg snupper et hvidt et, med mit navn på. Jeg ser lidt på det, og falder lidt i staver. Jeg elskede dette håndklæde! Underligt.. Hvem elsker sine håndklæder? jeg gør? Når, ligemeget. 

Jeg lukker skabet, og drejer mig om mod sengen. Et irriteret suk, slipper ud af mine læber, da jeg ser at blusen var landet på gulvet. Jeg går over og tager blusen op fra gulvet, og er glad for jeg fik gjort rent dagen før. - En detalje jeg ikke fortalte før, da jeg ikke følte det havde værdi nok, til at nævnes.

Så gik turen ud til badeværelset, hvor jeg lagde mit tøj, på stolen, hvor vi normalt lagde det, da vi ikke rigtig havde plads andre steder. Jeg tager natblusen af, og smider den i min sorte vasketøjs kurv, og samme vej kommer mine natbukser, og undertøj.

Jeg stiller mig under bruseren, og hviner lidt, da det kolde vand rammer mig, Men det blev snart erstattet af det dejlige varme vand. Jeg fik skyllet kroppen, og vasket den. Håret lod jeg være, da det blev vasket i går. Jeg begynder så at synge i badet. - En dårlig vane. Sangen jeg valgte var Lucifer, fra bandet SHINee, som virkelig også havde nogle flotte fyre! Nej, de var hotte! Som nogle engle, som var blevet skånet til os. 

"Nareul mukkgo gadundamyeon sarangdo mukkin chae. Miraedo mukkin chae keojil su eobtneunde. Ja yurobge biweo nuh go barabwa. Ojik neoman chae ulge, neoman gadeuk chae ulge" sang jeg, og stoppede så med at synge da der blev banket på. Det var min mor, der råbte jeg skulle blive færdig. Jeg slukkede for det dejlige varme vand, fiskede efter mit håndklæde, og da den blev mødt af min hånd, begyndte jeg at tørre min krop. Efter nogle minutter, var jeg igen i tøjet, og klar til endnu en dag. 
Dog skulle denne dag, bruges på at shoppe tøj, med min mor, og pakke kufferter. Jeg gik ind på værelset, og snuppede mobilen, da jeg havde glemt alt om den før. Typisk mig.. 

"Haai Eunjung, hvor'n går det?!" skrev min veninde. Typisk hende.. Typisk mig? Hvad sker der lige for det ord? Jeg griner af mig selv, og skriver hurtig, og ret så klodset, at jeg faktisk skulle starte forfra med at skrive: "Hej. Det går fint. Ska' ud i byen med mutti nu. Skriver senere! <3" Lagde så mobilen i min lomme i bukserne. Jeg tog lidt duft på halsen, og en deo under armene, og så var jeg klar! Jeg går ud af værelset, og lukker døren, hvoraf mine ben ret hurtig får mig ned af trapperne, så jeg er ved at falde, Ups, hehe. Lidt for hurtig. Jeg griner så lidt af mig selv, og underlig som jeg er, banker jeg mig selv i hovedet over det.. Forresten! Det gør jeg også, hvis jeg keder mig! underlig vane også. Jeg ser min mor, stå og kigge på mig med alt sit tøj på, og jeg har hverken det ene eller andet overtøj på. Smiler og griner af hende, da hun ligner en sæk! Altså ikke sådan bitch sæk agtig. Sådan en mor-som-putter-sig-godt-ind-i-alt-for-meget-tøj-sæk. Hvis i forstod hvad jeg mente? Nåh ikke. Whatever så. Jeg snupper mine dejlige vinter støvler, som bare er DEJLIGE! Jeg elsker dem seriøst. Se? Endnu en ting jeg elsker. Pff. De er tætte. Så jeg hverken får våde fødder eller kolde. De omslutter mine fødder og ankler, og slutter halvejs ved skinnebenet. Og så er der pels på dem! Elsker dem bare så meget.

Jeg binder dem, og snupper min jakke, og tørklædet. handskerne bliver fisket op af lommerne på jakken. "Så jeg klar!" svarer jeg, og smiler til hende, men hun griner bare af mig? Godt jeg kan underholde dig mor! tænker jeg for mig selv. Vi går ud i den bidene kulde, og jeg lukker øjnene, da de gør ondt, af det skarpe hvide landskab, som blev mødt. Jeg skynder mig halv blind over til bilen, og ind i den. - faldt dog en gang, under mit forsøg. Prøver at få varmen, mens min mor, starter bilen. Jeg sætter varmen hurtig til, og sætter den på fuld udblæsning! Jeg skal have den varme! jeg klikker så hurtig selen på plads, og så kørte hun ud af parkerings pladsen, og ind mod byen. 20 minutter, skulle vi bruge på at køre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...