24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

816Likes
766Kommentarer
50644Visninger
AA

6. 8th December

 

Jeg elskede frokostdates, det måtte jeg sige. Især når det var fredag, og man havde weekend. Desværre var det nu ikke så ofte, at det skete, men jeg var heldig, at have fået stablet en date på benene.

Jeg var lige netop trådt ind på den café, hvor jeg skulle møde Justin, min date. Af en eller anden grund havde han valgt en af de dyreste caféer i hele London, men jeg klagede ikke; de lavede sygt god mad, og stemningen herinde var så lækker og julet. Og hvis man ligefrem valgte denne her café til en enkelt date, måtte han jo enten have ret så mange penge, eller gøre mig imponeret. Helst begge dele.

”Kan jeg hjælpe Dem?” spurgte en mandlig tjener fornemt om. Jeg nikkede smilende. ”Jeg leder efter en Justin Marvin,” fortalte jeg. Han nikkede straks. ”Lad mig vise Dem vej,” sagde han med et smil på læberne, inden han vendte sig om og gik. Jeg fulgte efter ham og frydede mig lidt over maden, som andre folk fik serveret foran dem. Det så bare herre godt ud!

Jeg så spændt frem for at se min længe ventet date, og da tjeneren fjernede sig, var jeg seriøst ved at gispe.

Åh gud.

Alle fluebenene i den checkliste måtte være sat nu.

Jeg bed mig i læben, da han fik øje på mig. Han startede med at give mig et langtrukkent elevatorblik, som om han jeg skulle godkendes. Det gjorde mig lidt utryg, men jeg fandt bare det selvsikre smil frem og trådte frem.

”Hej,” hilste jeg. Han nikkede og rejste sig. ”Justin.” Jeg nikkede, ligesom han havde gjort. ”Emmy.” Han svarede ikke, men rystede bare min hånd præcis tre gange, inden han satte sig ned igen.

Okay, kostbar, men virkelig lækker. Det kunne der selvfølgelig arbejdes på.

”Er du lige kommet fra skole?” spurgte Justin og satte sig til rette. ”Jeps,” nikkede jeg og sendte ham et svagt smil. ”Dejligt,” hørte jeg ham sige kort. Jeg rystede kraftigt på hovedet. ”Matematik i sidste time... Forfærdeligt fag,” grinede jeg. Jeg havde egentlig håbet på, at han også ville grine lidt, men han kiggede bare seriøst på mig, og det fik min latter til at fade ud og se flovt ned.

Det gik ikke så godt, måtte jeg indrømme. Men det skulle nok komme. Forhåbentligt.

”Hvor kommer du så fra?” spurgte jeg og så op igen. ”Kensington.” Okay, jeg var ikke rigtig i tvivl om, at han havde rimelig mange penge. At bedømme ud fra hans accent, hans væremåde og hans stil, var det rimelig nemt at se, at han i hvert fald havde kontoen i orden. Men det gjorde vel ikke noget.

Måske var han bare lidt for seriøs. Hvis jeg nu kunne.. ”drikker du champagne?”

 

 

Jeg havde altid haft en god tendens til at drikke andre folk lidt halvvisne – og det havde endnu en gang virket. Jeg var faktisk rimelig stolt af mit arbejde, hvis jeg skulle være helt ærlig. Justin havde nemlig været en rimelig modstander af den champagne i starten. Men det tydede bare på, at han ikke kunne stå for endnu en glas mere, hvilket pludselig blev til fem glas mere. Men det gjorde vel intet.

Nu havde vi til gengæld i fællesskab drukket lidt, og det var behageligere at snakke med ham. Han var ikke så seriøs som før. Jeg havde i hvert fald fundet smilet frem. Og jeg havde hørt ham grine tre gange, så det måtte da også betyde noget!

”Sig mig så Emmy, hvad er dine fremtidsplaner?” Jeg rettede min opmærksomhed til Justin igen og trak kort på skuldrende. ”Jeg ved det ikke helt endnu. Som sagt går jeg stadigvæk på college,” svarede jeg smilende. Han løftede øjenbrynene en smule, hvilket afslørede et par rynker i hans pande. ”Du må da have nogle drømme,” pressede han langsomt. Jeg trak igen på skuldrende. ”Måske.. parfumeflaskedesigner.” Han så lidt på mig, før et grin undslap hans læber. ”Parfumeflaskedesigner?” gentog han en smule dumt. Jeg nikkede bekræftende. ”De er faktisk ret inspirerende. Alle flasker skal udstråle noget. Kærlighed. Duft. Sex.” Jeg sendte ham et forførende blik, men stoppede det straks, da han bare så dumt på mig.

Ej, hvor dejligt.

Han nikkede lidt og så ned på sit ur, hvilket fra min side ikke var et særlig godt tegn. Aldrig kigge ned på uret, det tydede på, at han gerne ville gå snart. ”Jeg har et møde her klokken halv fem, så jeg bliver desværre nødt til at gå om en halv time,” fortalte han langsomt. ”På en fredag?” spurgte jeg, og han nikkede kort. ”Nogen af os må jo arbejde...”

Jeg var ikke sikker på, om det var en fornærmelse eller ej, men jeg valgte at grine ironisk alligevel. Just in case. ”Det er ikke alle 22-årige, der vælger at arbejde en fredag,” konstaterede jeg. Det skulle lyde som en kompliment, men det eneste han gjorde, var at ryste på hovedet. ”Men hvis man arbejder nok nu, kan man tjene penge til resten af livet,” sagde han og lænede sig tungt tilbage i stolen. ”Jamen, hvad nytter det? Hvorfor arbejde nu og leve livet, når du er gammel? Det er nu, du er ung,” svarede jeg en smule uforstående. Det gav jo ingen mening, det han ville.

Det lod til, at mit svar måske var lidt for uhøfligt for ham, for han svarede i hvert fald ikke. Lad os nu bare håbe på, at han sad og tænkte over, det jeg lige havde sagt. Det håbede jeg i hvert fald. Og jeg håbede snart, at han ville lægge sin seriøse facade på hylden, for det var efterhånden ikke særlig sjovt mere.

Problemet var bare, at jeg var sikker på, at han havde alt. De eneste krydser han manglede var:

⑂ - Pervers (foreslået af Harry♥)

⑂ - Fungerer med Boobie

⑂ - Great in bed (meget vigtigt)⑂ - Sixpaaack

⑂ - Dejlig kysser (intet savl)⑂ - Tåler akavet situationer

Men dem kunne jeg jo ikke finde ud af lige nu, så dem måtte jeg altså lige se bort fra. Desuden var jeg rimelig sikker på, at han var great in bed. De der sexede forretningsmænd, var lige præcis sådan en jeg ledte efter. Og han havde selv fortalt, at han godt kunne lide dyr, så det skulle nok gå.

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Måske var han den, jeg ledte efter? Man siger jo, at modsætninger mødes. Så hvorfor ikke? Jeg mener, jeg ville ikke ligefrem sige, at vi var totalt matchende, faktisk havde vi ikke noget tilfælles, ud over vi begge elskede champagne, men derfor kunne man jo godt passe sammen. Sådan var det desuden også med mine forældre. Min mor, medarbejder i en slikbutik, min far arbejde som brandslukker. Selvfølgelig var min mor ung der. Hun arbejdede altså ikke i en slikbutik mere. Men min far arbejdede stadigvæk som brandslukker. Anyway, de mødte hinanden, da der gik ild i slikbutikken. Påstod de. Jeg var sikker på, at de havde mødt hinanden på en datingside. Det var i hvert fald, hvad Harry og mig så på hendes datingprofil, men det siger vi ikke til nogen.

Jeg kom til mig selv igen, da Justin fik fat på en tjener. Ikke på en høflig måde ville jeg ikke ligefrem våge at postå. Nejnej, han brugte fingerknipse-tricket, som om han var kongelig. Og så følte jeg mig da lidt kongelig. Det var lidt særbehandling, det her. Jeg havde ikke noget imod det. Tværtimod.

”Vi vil gerne betale,” fortalte han og rakte et Mastercard frem. Jeg havde Visa Electron. Igen, modsætninger.

Jeg fulgte ivrigt med, da han underskrev en bon med sin sexede håndskrift og derefter rakte tjeneren den igen med en fornem håndbevægelse. Han så hen på mig og så ned på sit ur endnu en gang. ”Vi må nok se at komme af sted,” sagde han og rejste sig. ”Vi?” spurgte jeg undrende og rejste mig også lidt for hårdt op i stolen, hvilket resulterede i, at der kom en høj, skrattende lyd fra gulvet. Med Justins blik på mig, tog jeg forlegent min jakke på.

”Du skal vel hjem og holde weekend,” svarede han kort og lukkede sin frakke. Hans tonefald fik mig til at rødme. Nok fordi jeg blev lidt pinligt berørt, når folk gav mig sætninger i hovedet, som jeg selv havde fortalt.

Vi gik i stilhed ud fra caféen, og Justin gik straks hen til vejkanten for at praje en taxa. Jeg fulgte sløset efter ham, eftersom jeg ikke havde lyst til at glide i sneen. Der lå stadigvæk forfærdeligt meget af den, og jeg havde det som sagt med at falde – det havde jeg i hvert fald præsteret den anden dag.

”Vent.. går du bare?” hørte jeg mig selv spørge forvirret om. Han kiggede på mig med et totalt monotont blik, der gav mig kuldegysninger. ”Emmy, jeg tror, at vi siger tak for i dag,” svarede han kort.

Hvad?

”Hvad mener du?” spurgte jeg fortabt. Af..viste han mig? Hvad?

”Beklager, men det ville aldrig gå. Jeg er en travl mand, du er tydeligvis en... pige med for meget fritid.” Han gav mig igen et elevatorblik, og hans øjne landede tydeligvis på den sweater (link i kommentar), jeg havde på indenunder min jakke, som jeg ikke havde lynet endnu.

Jeg så ondt på ham. Det kunne han ikke være bekendt. Faktisk var han rigtig tarvelig. Bare fordi jeg havde en lidt.. barnlig sweater på, betød det ikke, at jeg var barnlig. Jeg ville ikke sige, at jeg ikke var barnlig, for det var jeg – men jeg kunne da også godt være seriøs. Jeg var da... Hvad var der galt med ham?

”Jeg har ikke for meget fritid,” svarede jeg igen og lagde mine arme over kors. Han løftede øjenbrynene lidt. ”Emmy. Jeg er en forretningsmand. Du er en pige, der stadigvæk går i skole, arbejder i en musikbutik og drømmer om at blive parfumeflaskedesigner,” sagde han med en tone, som om jeg var en skændsel.

”Hvad er der galt med at designe parfumeflask-” ”Farvel og tak for i dag Emmy,” afbrød han, da en taxa holdt ind til siden. Jeg åbnede gabet og gloede bare på ham, imens han satte sig ind i taxaen og smækkede døren i. Min mund var stadigvæk på vidt gab, da han bare kørte sin vej.

Og hvad der var værre, var, at det klamme slud sprøjtede direkte op på mig. Min mund blev lukket og jeg så ned af mig selv. Fedt. Herre fedt. Og endnu federe, at jeg skulle bruge en time på at gå hjem, fordi jeg havde glemt penge og pung.

Fuck mit liv lige nu.

Jeg havde ikke lyst, men trak alligevel min telefon op ad lommen og fandt min besties nummer. Ham havde jeg virkelig brug for lige nu. Han kunne lyse min dag op lige nu. Helt klart.

”Emmy,” sang han i telefonen. Et stort smil blev formet på mine læber. ”Hazza.” Han grinede kort, imens han rumsterede lidt rundt. ”Hva' så? Var han din soulmate?” Jeg svarede ikke. Faktisk havde jeg bare lyst til at slå Justin lige nu. Idiot.

”Han afviste mig,” endte jeg med at sige. Der lød et gisp i røret. ”Hvad? Hvad fanden er det for en nar?” sagde han højt. På trods af min vrede til Justin, kunne jeg ikke lade være med at smile. ”Desuden er han bare kørt, og jeg har glemt min pung, så jeg skal gå hjem, men-” ”-men du tænkte på, om jeg ikke kunne komme og hente dig?” Jeg blev stille og nikkede forlegent for mig selv. ”Kun hvis du har tid!” indskød jeg hurtigt.

Han grinede igen. ”Jeg er der om 20 minutter.” Jeg smilede stort. ”Tak, Haz.” ”Altid.” Jeg lagde på og puttede telefonen tilbage i lommen. Nu var det bare med at vente, imens jeg kunne opbygge en masse had til Justin. Jeg kunne virkelig ikke komme over, hvilken idiot han var. Seriøst, hvem dømmer en på drømme? Jeg syntes parfumeflaskedesigner lyder godt.

Det værste var, at det måske faktisk var en fremtidsdrøm.

 

____________________________________________________________________________

 

 

Beklager det lidt kedelige kapitel, men håber I overlever.

Har set nogle af jer skrive, at I gerne ville læse de andre dates - tror bare, at det bliver kedeligt, hvis I skal hører om 24 dates, derfor springer jeg lidt idet :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...