24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

815Likes
766Kommentarer
50096Visninger
AA

4. 2nd December

 

”Hvordan kan man hade dyr?!” spurgte jeg opgivende Harry om. Han grinede af mig og kastede en håndfuld chips i hovedet på mig. ”Em, jeg tror ikke, at det bliver bedre af det der,” sagde han med et stort smil. Jeg sukkede og lænede mig tungt op ad sofalænet. ”Men han havde jo alt. Han var sød. Lækker. Og hans øjne hviskede bare kom og tag mig, urgh, Harry!” Han så sjovt på mig og lagde så betænksomt en hånd på mit lår. ”Der er 23 heldige fyre tilbage. En af dem burde nok kunne slå ham.” Selvom jeg ikke vidste, om jeg helt troede på det, nikkede jeg bare. Men ja, det skulle nok gå. Det skulle nok gå.

”Hvad hedder den næste fyr?” spurgte jeg, da han havde fjernet sin hånd. Han tog sin telefon fra sofabordet og gik ind under 'noter', der hvor vores liste var. ”En, der hedder Christian,” fortalte han og lagde telefonen tilbage. Jeg nikkede igen. ”Så lad os håbe, at han kan lide dyr,” mumlede jeg stille.

Harry smilede skævt til mig og tog min hånd, imens han satte sig længere hen imod mig. ”Ved du hvad, babe? Det der var din første date ud af de 24. Tror du ikke, der kommer en anden og slår Jonas?” Han kørte et par totter hår om bag mit øre og så mig alvorligt i øjnene, imens jeg bare stirrede på ham. ”Lad dig ikke blive slået ud på grund af en, der ikke kan lide dyr,” forsatte han. Jeg trak på skuldrende. ”Måske skulle jeg bare slette punktet på listen,” sagde jeg kort, selvom jeg ikke havde lyst. Min liste var perfekt, og at fjerne det ene punkt kunne sagtens ødelægge den hele.

”Nej, Em! Du skal have den perfekte fyr. Du fortjener den perfekte fyr. Og vi finder ham, okay?” fastslog Harry en smule strengt. Grundet hans stemme kunne jeg ikke lade være med at smile. Hvor jeg dog elskede ham.

”Vi skal nok finde ham,” lovede han og trak mig ind til et varmt kram.

 

 

Da Boobie skulle ud, fodres og have vand, var jeg nødt til at tage hjem til min egen lejlighed. Jeg plejede egentlig bare at have hende med hjem til Harry, men så skulle jeg have haft hende med i byen, og jeg måtte indrømme, at det ikke var det nemmeste at have en hund efter sig på Oxford Street. Det havde jeg prøvet en gang og tro mig, det gør jeg aldrig igen.

Jeg stak nøglen i hullet og låste døren op. Døren åbnede jeg, og en varm, imødekommende duft kom mig i møde. Det samme med Boobies gøen.

”Hej, skatter,” sagde jeg og smækkede døren i efter mig, hvorefter jeg satte mig på hug og hilste på hende. Boobie var altså min anden bedre halvdel (udover Harry). Nemlig min elskede, kvindelige berne senne på kun ½ år. Jeg fik hende tre dage efter fødsel, da en af Liams venner skulle af med hende. Ellers skulle hun aflives eller sådan noget. Men nu stod hun her, helt frisk og ufatteligt glad.

Det var Harry og mig, der havde fundet på hendes navn. Vi plejede nu bare at kalde hende Boob, men i offentligheden var jeg nu mere for at kalde hende Boobie. I think you know why.

Men det var nu egentlig lige meget. Hun reagerede på begge dele. Også grimme, hvis det nu skulle være.

”Har du savnet mig?” spurgte jeg med en plat stemme, så hun slikkede mig i ansigtet og kom med en hylende lyd. ”Årh putte. Jeg er hjemme nu. Og ved du hvad? Det gik ikke i dag. Jonas var en slem dreng.” Jeg så alvorligt på hende, som om hun var mit lille barn, og det fik hende til at lægge sig ned. Jeg grinede kort og kyssede hende på snuden, inden jeg rejste mig. Med det samme fik jeg selskab af hende, og hun sprang op af mig.

”Er du sulten?” sagde jeg. Og så var hun ude i køkkenet, hvor maden stod gemt i et køkkenskab. Det var vel nok et ja.

Igen, hvordan kunne man hade dyr?!

 

 

Jeg tog et sidste glug i spejlet på mit tøj (link i kommentar) og mig selv, inden jeg fandt min vej hen til hoveddøren og gik ud. Med faste skridt tog jeg trappen ned til stueetagen og gik ud i det kolde vejr. Det var begyndt at sne igen. Ikke, at jeg havde noget imod det egentlig. Okay, det havde jeg måske. Jeg blev irriteret over forsinkelserne i trafikken, og over at man skulle klæde sig på som en eskimo. Og hvis jeg var en eskimo, var jeg en eskimobabe og foretrak altså at rende med shorts og top. Men det kunne man ligesom ikke i sne, ellers ville jeg nok ligge med halsbetændelse om et par dage.

Og det havde jeg så sandlig ikke tænkt mig.

Jeg gik med løftet humør hen mod den lille restaurant, hvor jeg skulle mødes med Christian. Selvfølelig glædede jeg mig. Og jeg havde rimelig gode forventninger, selvom jeg også var forberedt på det værste. Men altså? Hvad fanden kunne være slemt? Slemmere end ikke at kunne lide dyr. Det var seriøst en psykisk lidelse. Jonas burde søge lægehjælp.

Jeg sukkede og fik overbevist mig selv om, at jeg ikke skulle nøjes med en, der var psykisk syg. Derfor fandt jeg et stort smil frem og så frem til i aften.

 

 

Det tog mig mindre tid at komme hen til restauranten, end jeg regnede med. Faktisk et helt kvarter før. Og da mine fødder var så stivfrosne (igen), gik jeg bare ind på restauranten. Jeg følte mig nok en smule dum, da jeg så rundt. Især da en fyr vinkede fra et bord. Med en undrende mine vinkede jeg langsomt igen, lige indtil jeg tænkte over, at det faktisk kunne være Christian.

Jeg gik hen til ham og bed mig usikkert i læben. ”Du må være Emmy,” sagde han og rejste sig op. Jeg nikkede og tog hans hånd, som han rakte frem. ”Det er mig,” fortalte jeg og lo kort. ”Hyggeligt at møde dig. Jeg har glædet mig,” konstaterede han og trak hånden til sig igen. ”I lige måde,” fortalte jeg. Jeg lod hurtigt mit blik glide hen over ham og måtte indrømme, at han var lidt af en lækker sag.

☑ - Pæn

☑ - Hår på hovedet!!

☑ - Hvide tænder

☑ - Fashionista (kan også defineres som god stil, men Harry fik det til at lyde bøsset-.-)

☑ - Sexy

Hold da op.

Jeg følte allerede, at ville slå Jonas, og det fik mig til at smile triumferende, da vi satte os ned, og jeg tog min jakke af. ”Jeg har allerede bestilt noget champagne, hvis det lyster,” sagde han, da jeg så rundt på restaurant. Jeg så overrasket på ham. Sig mig, hvordan vidste han, at jeg elskede champagne? Det var noget af et plus det der. ”Lækkert,” fastslog jeg hurtigt og smilede bredt.

”Nå, Christian-” ”-bare kald mig Chris,” afbrød han, og jeg nikkede. ”Så.. Chris. Må jeg ikke høre lidt om dig?” fortsatte jeg og så nysgerrigt på ham. ”Hvad vil du vide?” spurgte han og smilede skævt, og hvis jeg ikke tog meget fejl, forførende. Jeg gengældte hans blik og bed mig blidt i læben. ”Det du nu vil fortælle mig,” svarede jeg kort og så ind i hans blå øjne. ”Hmm. Jeg er 19, hedder Christian og er single. Mere du vil vide, babe?”

Min mave slog en kolbøtte, da han kaldte mig babe. Sikke forførende han dog var. Jeg skulle til at svare ham, da en tjener dukkede op med to glas og en flaske dyr champagne. Jeg frydede mig lidt over det, men inden jeg satte mig til at drømme om frække nætter og morgensex i badet, blev jeg enig med mig selv om ikke at være for begejstret. Jeg virkede nok enormt desperat. Det var bare tanken om, at ingen af de 23 fyre, der var tilbage, der gjorde mig lidt bekymret.

Så var spørgsmålet bare, hvorfor jeg ikke kunne finde en kæreste efter den 24. december? Sagen er, at jeg egentlig ikke ved det. Jeg kan godt lide at sætte mig selv mål, så det er nok derfor.

”Nå, Emmy. Hvad har du lyst til at spise?” spurgte han og sendte mig et frækt smil.

And we have a winner!

☑ - Pervers (foreslået af Harry♥)

”Hmm, hvad byder menukortet på?” sagde jeg og placerede mine albuer på bordet og støttede mit hoved på mine håndflader. Han løftede øjenbrynene to gange og grinede så charmerende. Jeg smilede svagt og tog menukortet op og fandt med det samme en eftertragtet ret. ”Spaghetti Bolognese,” fastslog jeg.

Christian nikkede lidt. ”Godt valg,” mumlede han. Jeg svarede ikke, men betragtede ham i stedet for, imens hans studerede menukortet grundigt. Det tog til gengæld en herrens masse tid, og da han endelig var klar, viste det sig, at han ikke skulle have den ret igen. Han var værre end Niall. Og det sagde meget. Faktisk var det måske også lidt af et minus. Jeg hadede, når folk var så lang tid om at bestemme sig.

Prøv at tænk på, hvis man skulle have sex med dem, og de var sådan 'skal jeg gøre det? Har jeg lyst? Nej. Jo. Ej, jeg ved det ikke'. Totalt minus.

Og hvad der så var et større minus, var, at Christian bestemte sig for, at han ville have retten, som han fandt fra starten af. Flot.

En tjener kom hen, og vi bestilte vores mad. Jeg bællede mit glas med champagne, imens Christian nippede til det. Hvorfor vidste jeg ikke, men noget sagde mig, at det her ville blive lidt af en lang aften.

 

 

Jeg vidste ikke, hvor meget champagne jeg havde drukket, men det endte med, at flasken var tom. Christian bestilte dog bare endnu en flaske. Egentlig var det ham, der havde drukket det meste. Alligevel var jeg ikke ved mit fulde fem. Derfor lovede jeg mig selv, at jeg ikke skulle drikke alt for meget mere. Måske et par glas, men ikke en kvart flaske. Jeg orkede ikke en søndag med tømmermænd og en hånlig Harry.

”Jeg havde engang en ven-” begyndte Christian og tog en slurk fra sit glas. ”-han gik ud på dametoilettet og pissede der,” grinede han. Den var ikke engang sjov, men alligevel spruttede jeg af grin. Nok fordi alkoholen havde den effekt på mig. Jeg blev altid så glad og grinende, når jeg havde drukket. Det var nok også grunden til, at jeg blev siddende ved Christian. I virkeligheden var det kun udseendet jeg havde bedømt ham for til at starte med. For da han begyndte at fortælle om sit liv og drak, måtte jeg anerkende, at han slet ikke var min type. Han var måske flink og flot. Men en kæreste skulle være mere end det. Han gik allerhøjest som en ven, men det var ikke venner jeg ledte efter. Det havde jeg skam nok af. Credit til Harry, min bedsteven.

”Jeg har en god en,” sagde jeg og satte mit glas på bordet. ”Jeg gik engang ind på min venindes værelse. Og hun var altså i færd med at have sex. Med to fyre.” Jeg grinede højt, da det jo egentlig var rimelig sjovt. Problemet var bare, at Christian sad og så helt ulykkelig ud.

Noget sagde mig, at jeg havde sagt noget forkert.

”Min.. ekskæreste var sammen med to fyre,” fortalte han langsomt. Fuck. Godt gået, Emmy. Selvom du ikke ligefrem vidste det. Jeg ville have sagt undskyld til Christian for ulejligheden, men da et flæb pludselig slap ud igennem hans læber, stivnede jeg. Det var løgn.

Drengen græd.

”Jeg elskede hende virkelig. Vi havde alt. Hun var den eneste ene i hele mit liv, og så fandt jeg hende i sengen med to andre fyre fra min skole,” hulkede han. Jeg bed mig i læben og kiggede af ren refleks rundt for at se, om der var nogen, der havde hørt ham. Idet mindste var der ikke så mange på restauranten, så de kiggede ikke herhen. Heldigvis.

”Ved du hvorfor, hun gjorde det?” spurgte jeg langsomt og forsigtigt. Hvem ved, måske fik han et vredesudbrud? ”Hun sagde, at jeg var for omklamrende,” mumlede han og snøftede. ”Jeg forstår det bare ikke. På torsdag er det et år siden, hun forlod mig.” Jeg spærrede øjnene op og var ved at hoste mine lunger op.

Et år?!” gentog jeg næsten lidt for højt. Han så på mig og nikkede, imens tårerne strømmede ned ad hans kinder. Herre Gud, tag dig dog sammen, du er for helvede 19 år. ”Du er ikke kommet dig over din eks endnu.. og der er gået et år?” gentog jeg for mig selv. Han nikkede.

Jeg havde ikke engang medlidenhed med ham, for så kold i røven var jeg. Faktisk ville jeg bare gerne hjem nu. Hvad skulle jeg med en fyr, der flæbede over sin eks, som havde slået op med ham for et år siden?

Intet.

”Undskyld mig, jeg går lige på toilettet og pudser næse,” sagde jeg til Christian, der sad og tørrede sine øjne. Han nikkede og rejste sig også. Jeg så med løftet øjenbryn på ham, og han hulkede svagt. ”Jeg skal lige ud og tørre mine øjne,” undskyldte han og forsvandt roligt, men skævt. Han var vist rimelig påvirket af al den champagne. Ja tak, jeg ville også blive slået lidt omkuld, hvis jeg havde drukket lige så meget som ham.

Jeg rejste mig hurtigt op og tog min jakke på, inden jeg nærmest løb ud af restauranten. Den friske, kolde luft var slem, men det var da bedre end at sidde på restaurant med en eller anden knust person, der skulle forestille sig at være min date. Lad os bare sige det sådan, ingen af punkterne på min checkliste var godkendt.

Jeg begyndte at fnise for mig selv, da jeg trak min telefon op ad lommen. Det her skulle meddeles til Harry. Det var en smule sjovt, og han ville nok gerne høre om anden date, der altså absolut ikke havde føltes som en date.

”Nej Emmy, du må ikke snakke med Hazza,” lød det i telefonen. ”Hej, Louis,” smilede jeg. ”Årh, du vidste, hvem det var,” sukkede han. Jeg grinede lidt og kiggede rundt på gaden. Der lå en kiosk ikke så langt fra undergrunden, hvor jeg kunne tage ind og købe et par ting. Mit køkken kunne godt trænge til nogle chips, noget cola, og Boobie kunne godt trænge til saltstænger, som hun altså elsker.

”Nej, det er ikke Emmy!” kunne jeg høre Louis råbe i telefonen efterfølgende af Harrys stemme. ”Okay, jeg føler mig lidt som det tredje objekt her,” mumlede jeg for mig selv, da jeg hørte Louis og Harry diskutere lidt i baggrunden for sjov. Til sidst lød der dog nogen rusknumsnusk, og jeg hørte en dejlig stemme i telefonen, ”hvordan gik det?” spurgte han spændt.

”Og hej til dig, Harry,” sagde jeg ironisk. ”Jaja, fortæl, fortæl,” svarede han ivrigt. Jeg gryntede kort. ”Well, det gik forfærdeligt,” fastslog jeg. Han blev lidt stille. ”Hvorfor lyder du så så glad..?” spurgte han forsigtigt. Jeg smilede skævt. ”Fordi jeg morede mig pisse meget. Seriøst, han begyndte at tude over sin eks,” fortalte jeg overdrevet. Idet mindste lod Harry sig ikke bide mærke i det, men begyndte bare at grine. ”Seriøst?!” ”Ja!”

Han grinede højt og gjorde det stadigvæk, da jeg var nået ind i kiosken. ”Ja okay. Nå men det var da godt, at du morede dig. Hvad skal du så nu?” spurgte han nysgerrigt. ”Tja, hjem til Boobie. Jeg er lige gået i kiosken for at købe-” ”-saltstænger.” Jeg nikkede smilende for mig selv. ”Præcis.”

”Lækkert,” mumlede han eftertænksomt. ”Husk daten i morgen er en frokostdate. Så dig, mig, hos dig i morgen aften, okay?” sagde han og rumsterede lidt rundt. ”Du kommer bare. Sover du hos mig?” svarede jeg, imens jeg lod mit blik glide hen over hylden med madvarer, indtil jeg så mit fund. Saltstænger.

”Ja, det kan jeg lige så godt. Så kan jeg køre dig i skole mandag morgen, for jeg skal alligevel i studiet.” Jeg smilede stort for mig selv. ”Det lyder dejligt, Haz. Så køber jeg tacos til aftensmad,” klukkede jeg. Han grinede henrykt, ”perfekt. Men så ses vi, okay?” ”Jep. Hey.” ”Hey.”

Jeg lagde på, og min telefon røg ned i lommen igen. Med et lille smil gik jeg op til kassen og betalte for mine varer, hvorefter jeg gik ud i kulden igen.

Denne gang gik turen bare hjem, heldigvis ikke med et trist humør som i går. Faktisk var jeg bare glad for, at det ikke var mig, der skulle være den næste fru Christian. Egentlig havde jeg ondt af den næste pige, som han ville sidde og flæbe over. Godt det ikke var mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...