24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

815Likes
773Kommentarer
49702Visninger
AA

14. 24th December

 

Et øjeblik følte jeg mig virkelig ude på en landevej. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre, for at være helt ærlig. At se Zayn her, var måske ikke rigtig det, jeg havde regnet med. Faktisk havde jeg slet ikke regnet med det. Han var meget sød og sådan, men jeg havde ikke ligefrem gået og overvejet, at det var ham, der var min blinddate.

Okay, hvad skete der også for det?

Jeg var virkelig forvirret lige nu.

”Emmy,” smilede han, da jeg var helt henne ved ham. ”Zaaayn,” sagde jeg langtrukkent og lod mit blik glide ned ad ham. Så køn som altid måtte jeg dog indrømme. Det var vel en ting, der aldrig ændrede sig. Han kunne stå op med tømmermænd og stadigvæk ligne en, der havde været til frisøren, og jeg ved ikke hvad. Og det var uden at overdrive.

”Du ser meget.. chokeret ud,” begyndte han med et stort smil på læberne, imens han trak stolen ud for mig. Jeg nikkede lidt, imens tvivlen stod lidt på. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med, at han ville sige nu. Okay, jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Jeg var forvirret for god sake!

”Det ville jeg også være, hvis jeg var dig,” sagde Zayn og skubbede mig roligt ind til bordet, da jeg havde sat mig på stolen. Han gik hen og placerede sig på sin egen. Hvad jeg ikke selv opdagede, var, at jeg sad og kiggede på ham med næsten vidtåbne øjne. Pludselig begyndte han bare at le, og det fik mig til at kigge genert ned.

Der var virkelig et eller andet galt her. Den her havde jeg slet ikke set komme. Det kunne godt være, at jeg syntes, Zayn var pisse fræk og lækker, men jeg havde aldrig tænkt på ham som kæreste, og om jeg ville det, vidste jeg ikke. God, mine følelser var værre end et uforståeligt digt lige nu.

Deep breath.

”Bare rolig, Em,” fastslog Zayn, hvilket fik mig til at se på ham igen. Han sendte mig et skævt smil, der automatisk fik mig til at slappe lidt af.

”Det er ikke mig, der er din date.”

24December-godmadogjulekalkun-danseomjuletræ-pakkegaverop-ædesigmætimarcipangrise-drikkesigpissestiv-say whaaat?

Ja, sådan var det at lege Hannah Montana for et øjeblik.

Men hvad fanden snakkede Zayn om? Hvad i alverden lavede han så her? Jeg var så lost lige nu. ”Okay, så duu.. venter en anden?” spurgte jeg forvirret. Han rystede på hovedet og grinede. ”Din date er forsinket, så jeg måtte lige komme og tage imod dig, så du ikke troede, at du blev brændt af,” fortalte han. Åh gud, det her bliver da mere og mere besværligt.

”Kunne han ikke bare skrive til mig?” sagde jeg dumt. Han sendte mig et lille smil, imens han igen rystede på sit fine hoved. ”Ellers ville der ikke være meget blinddate over det,” forklarede han. ”Vent, kender du ham?” Jeg løftede øjenbrynene og så indtrængende på ham. Han svarede ikke, men smilede bare, hvilket betød ja.

Et lille puslespil blev langsomt formet inde i mit hoved. Da jeg var hjemme hos Zayn havde han jo været utrolig opsat på, at jeg tog på min sidste date. Ellers havde han vel heller ikke givet mig sin lange prædiken om, at jeg ikke skulle give op og alt det der. Nu hvor jeg tænker over det, kan det måske betyde, at han tror på, at der sker noget godt i dag.

Seriøst, jeg vil vide, hvem det er!

”Kender jeg ham?” spurgte jeg højt Zayn om. ”Min mund er lukket med 7 sejl,” forsikrede han med et smil. Jeg himlede med øjnene og drejede hovedet utålmodigt rundt for at se, om der kom nogen gående hen mod os. Det gjorde der bare ikke. Damn.

Der landede en mærkelig fornemmelse i maven. En blanding af nervøsitet og glæde. Selvfølelig var jeg nervøs, eftersom åbenbart Zayn og Harry kendte til den blinddate – ergo, de forventede noget af mig. Jeg ville nødig skuffe dem. Og jeg var glad, fordi.. lidt ala den samme grund. Harry og Zayn havde haft en finger med i spillet. Det kunne umuligt blive dårligt.

”Så for søren,” lød det fra Zayn, der sad med hoved ned i sin telefon. Han kiggede op på mig, imens han rejste sig med et smil. ”Du må have en god aften, Emmy,” sagde han, kom hen til mig og gav mig et knus. ”Går du nu?” spurgte jeg, og han nikkede. ”God jul. Hyg dig nu,” svarede han og begyndte at gå. ”I lige måde,” mumlede jeg og så forvirret rundt.

Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst. Hvorfor jeg følte mig så nervøs nu, vidste jeg ikke. Jeg var vel bare spændt på at se, hvem jeg i virkeligheden skulle ud med. Tanken om, at det var Zayn havde skræmt mig. Hvis vi begyndte at date, ville der garanteret blive ændret virkelig meget på nogle andre ting, hvilket jeg ikke ville have. Jeg så ham helst også bare som ven. Dog måtte han stadigvæk gerne give mig den lap dance.

Jeg sank ned i stolen og bed mig i læben. Mit blik farede rundt i restauranten. Kun én person ud af de mange fangede mit blik. De krøllede lokker fortalte mig det hele.

Harry?

Hvad lavede han her juleaften?

Jeg rejste mig op fra stolen og vendte mig om, så han fik øje på mig. Er usikkert smil var placeret på hans læber, da han så mig, imens han langsomt trådte frem mod mig. ”Em-” ”Hvad laver du her, Hazza?” spurgte jeg forvirret.

Hans smil falmede en smule, og da hans blik gled ned i jorden, fattede jeg først, hvad der foregik.

Det var ham.

Han var min blinddate.

”Oh my god,” røg det hviskende ud af min mund, hvilket fik ham til at se op på mig rimelig hurtigt. ”Vi kan godt droppe det, hvis du ikke har lyst, men-” Han stoppede sig selv, da jeg ihærdigt begyndte at ryste på hovedet. Han bed sig blidt i læben, og jeg begyndte at smile lidt. Jeg havde aldrig set ham så nervøs før, når det gjaldt en pige, og det smigrede mig måske en smule. Også selvom jeg var ret så chokeret lige nu.

For at være helt ærlig havde jeg aldrig troet, at min bestie havde arrangeret en blinddate for os, og jeg måtte indrømme, at jeg heller ikke havde noget i det. Som jeg tidligere havde fortalt, havde jeg altid haft et eller andet for Harry. Han kunne få mig op, når jeg følte mig nede. Han kunne altid få smilet frem på mine læber. Han fik mig til at glemme tiden, når vi var sammen. Han gjorde mig tryg.

Jeg var en idiot, hvis jeg ikke gav det en chance.

Harry kiggede lidt mig, og nogle få sekunder efter smilede han lidt til mig. Derimod blev han bare stående, indtil jeg hostede falsk. ”Hvor er din manerer henne?” spurgte jeg med et grin. Han kom hurtigt hen til mig og trak min stol helt ud, og jeg satte mig ned. Han skubbede mig blidt ind til bordet og satte sig selv der, hvor Zayn for et øjeblik havde siddet.

Vi kiggede begge lidt på hinanden, og jeg sad og legede lidt med min serviet foran mig. Lige nu havde jeg det lidt som om, at tingene var blevet en smule akavet, hvilket jeg ikke var så vild med. Sådan skulle vores forhold helst ikke være. Harry begyndte til gengæld dog også bare at grine lidt efter, imens han kneb øjnene sammen. Jeg så undrende på ham med et smil på læberne. ”Emmy, snak. Det skulle ikke være en akavet date..” Jeg fnes en smile og nikkede så.

”Hvordan var julen i går?” spurgte jeg interesseret. ”Helt fin,” fortalte han med et smil, og jeg nikkede. ”Blev Gemma glad for sengen?” sagde jeg nysgerrigt. ”Mmh,” mumlede han kort og lavede sit hairshake med hånden. ”Dejligt,” fastslog jeg lavt, og han nikkede med et smil, inden han lod sit blik glide ned over min krop.

”Du har den kjole på, jeg gav dig i fødselsdagsgave,” sagde han langsomt. Jeg så ned af mig selv og smilede svagt. ”Den bringer mig held,” forklarede jeg og tog en dyb indånding, ”og allerede nu har jeg været heldig.” Han smilede stort ved mine ord, og jeg bed mig blidt i inderlæben. Fordi vi var på date nu, måtte jeg tænkte på Harry som mere end en ven. Det var ikke helt så svært, som jeg faktisk havde troet, da vi jo nærmest allerede havde lidt mere end et venneforhold. Men jeg elskede det. Vi kunne rule the world, just me and him.

”Jeg ville gerne sige en masse til dig, men jeg forklarer det hele senere,” sagde Harry og smilede svagt. Jeg nikkede lydigt og skubbede min serviet fra mig, inden jeg smadrede den helt. ”Find noget du gerne vil have at spise,” insisterede Harry og kørte menukortet foran mig længere frem. Jeg nikkede og tog det op til mig. Interesseret begav jeg mig til at lede, indtil jeg faldt over en menu, der så rimelig god ud.

Jeg kiggede hurtigt op og lagde mærke til, at Harry sad og betragtede mig. Han ventede vist kun på mig. ”Hvad skal du have?” spurgte jeg og lukkede menukortet sammen. ”Buffet,” fortalte han. Okay, jeg droppede min burger og sprang til buffeten også. ”Samme her,” fastslog jeg og satte mig ordentligt til rette i stolen. En tjener passerede os, og Harry var hurtig til at få ham stoppet, så vi kunne bestille. To colaer røg med i købet, og så gik vi dernæst op for at finde mad i buffeten. Undervejs gik vi og fjollede lidt som altid. Ligesom altid.

Jeg var også rimelig sikker på, at selvom vi fik noget, ville der ikke være noget anderledes. Men jeg havde også ofte hørt folk sige, at ens kæreste var ens bedste ven. Måske var det sandt?

 

 

Middagen gik vældig godt. Harry og jeg morede os som sædvanlig. Denne gang var det måske bare mere intenst og dybere, fordi vi havde gang i noget andet, end vi ligesom var vant til. Vi var måske på vej ud af friendzonen.

Selvfølelig havde jeg ikke fået alle mulige overfladiske følelser for ham – endnu. Så langt var vi jo ikke kommet. Selvom jeg havde haft noget for ham i de år, vi havde havde kendt hinanden, skulle der jo noget til at grave det frem. Jeg kunne ikke bare forelske mig på en enkelt aften, og derfor kunne jeg høre på mig selv, hvor latterlig jeg egentlig havde været. Hvordan skulle jeg have kunnet finde mig den eneste ene på én enkelt date? Det var jo umuligt.

Men her sad jeg så, med min bedsteven, der allerede indtil videre havde slået alle mine dates tilsammen. Måske var det også noget andet med Harry. Vi havde jo kendt hinanden i lang tid, og fordi vi var bedstevenner, kendte vi jo hinanden ud og ind. Alligevel havde jeg aldrig indset, at han havde noget for mig. Han havde jo ikke ligefrem vist det. Så havde jeg i hvert fald misset noget.

Selvfølelig kunne han også have gemt det, fordi han ikke ville ødelægge vores venskab. Hvis jeg var ham, havde jeg heller ikke turdet at risikere vores venskab. Jeg ville ikke miste ham.

Herre gud, det lød som om han var herre vild med mig og alt muligt, og jeg vidste ikke engang, hvad han følte. Det kunne ligeså godt være, at han bare tog med mig for, at jeg skulle få en god jul. Det tvivlede jeg dog lidt på, eftersom der lod til at være noget mere i det.

Vi var taget fra restauranten i end propmæt tilstand, og Harry fik hurtigt fat på en taxa ude foran. Han havde åbenbart en plan for resten af aften, som jeg ikke kendte til, men jeg var rimelig spændt på at se, hvad han havde i tankerne.

Kursen blev sat mod Hyde Park, og jeg fulgte interesseret trafikken igennem vinduet, da vi passerede de mange biler, busser og mennesker. Fordi det var juleaften, havde folk vel også rimelig travlt.

”Emmy?” hørte jeg Harry sige. Jeg så opmærksomt hen på ham og nikkede. ”Jeg lovede drengene, at vi ville tage et smut forbi dem efter Hyde Park. De har nogle gaver og sådan,” fortalte han med et skævt smil. ”Ej, det gider jeg bare ikke,” løj jeg kort, og han rystede på hovedet af mig. ”Beklager, du kommer med alligevel.” Jeg smilede til ham, hvilket han gengældte med et varmt et, der på en måde gav mig en god fornemmelse i kroppen.

Og det var vel bare begyndelsen.

 

 

Der var heldigvis ikke så mange i Hyde Park. Slet ingen, der opdagede Harry, hvilket vel ikke var så mærkeligt. De fleste var jo hjemme og holde jul. Og her var jeg. Frysende og kold midt i Hyde Park. Hvis jeg havde vidst, vi skulle herhen, havde jeg taget lidt mere tøj på, men siden jeg intet havde fået at vide, valte jeg selvfølelig at klæde mig i noget af det varmeste tøj, jeg nogen sinde havde ejet.

Or not.

Dog brokkede jeg mig ikke, da jeg ikke ville være det bekendt. Det vigtigste var, at jeg var sammen med Harry, ikke at jeg frøs.

”Har de ikke sat et stort juletræ op herinde?” spurgte jeg nysgerrigt, da vi gik ind igennem træerne og det hele. Harry sendte mig et bredt smil og nikkede. Jeg gøs en smule og bed tænderne sammen, så de ikke klaprede. ”Sig mig, fryser du?” sagde han undrende og stoppede op. ”Måske lidt,” fortalte jeg langsomt. Han grinede kort og tog sin jakke af. ”Ej, Harry, du bliver bare syg,” protesterede jeg, da han lagde den om mig. Han himlede med øjnene. ”Jeg har det fint. Desuden har jeg en rimelig tyk trøje på i forhold til dig..” Hans blik gled ned over min overkrop, hvor jeg kun havde min lille, tynde jakke på. Problemet var bare, at hvis man skulle se flot ud, skulle man ikke komme i enorm vinterjakke, så man lignede en rullepølse. Det nægtede jeg altså.

Jeg smilede til ham og trak ham ind til mig. ”Så må jeg jo sørge for, at du ikke fryser,” lo jeg lavt han smilede stort, hvorefter han forsigtig tog min hånd og flettede vores fingre. En varm fornemmelse bredte sig i min mave, imens jeg holdt ham godt ind til mig, så han idet mindste kunne få varme den vej fra. Jeg hoppede altså ikke på, at han ikke frøs. Så måtte han have feber eller sådan noget.

Inde i midten af parken var der placeret et enormt grantræ, der var flot pyntet med alverdens julepynt, lyskæder, og en enorm stjerne på midten. Det var virkelig flot. ”Jeg syntes stadigvæk, at vores blev pænere,” anerkendte jeg. Harry så på mig med et grin. ”Ja, helt klart,” fastslog han hurtigt, og jeg nikkede ivrigt. ”Men det er stadigvæk virkelig flot,” sagde jeg langsomt. Han sendte mig et smil og nikkede.

Hans blik fjernede sig fra mig og til et sted bag mig. ”Kom,” insisterede han og hev mig med efter sig. Jeg gik med i et hurtigt tempo og fik øje på en lille julebod ude i kanten af parken. Der var ingen andre, hvilket gav Harry og jeg lov til at komme direkte til.

”To varme kakaoer og-” begyndte Harry og kiggede lidt rundt. ”Den der slikhalskæde,” sagde han lidt efter og betalte damen, der straks gik i gang med at give os det hele. Jeg fik stukket en kop varm kakao i hånden, hvilket jeg var ret taknemlig for. Lige hvad jeg havde brug for.

Harry tog sin kop, og efter han havde fået den slikhalskæde, lagde han den om min hals. Jeg grinede dumt og så ned på den. ”Hvor er den fin,” smilede jeg begejstret. ”Så passer den vel meget godt til dig,” svarede han langsomt og smilede svagt.

 

 

”THEY ARE HERE!”

Lige så snart Harry havde præsteret at åbne døren, lød Louis' råben inde fra stuen. ”Han har drukket,” mumlede Harry, og jeg grinede, imens jeg nikkede. Jeg lukkede døren bag mig og slap Harrys hånd. Min jakke og mine stiletter røg af, imens Harry hurtigt tog sine Converse af. Jeg havde sjovt nok haft hans jakke, og så sindssyg som han var, havde han ikke haft brug for den. Jeg fattede ham ærlig talt ikke. Hvis han blev syg, så vidste vi godt hvorfor.

Zayn dukkede op i døren til gangen, og ligeså snart han fik øje på mig, sendte han mig et stort smil. ”Stadigvæk overrasket?” drillede han. Jeg så hen på Harry, der smilede af os, og rystede så på hovedet. ”Bedre end forventet,” fastslog jeg og gik hen til ham. Han gav mig et hurtigt knus og gik så hen til Harry. Jeg gik derimod ind i stuen, hvor Liam, Louis, Dani og El var samlet ved spisebordet og spillede pakkeleg.

”Emmy!” råbte El og skulle til at rejse sig, hvis ikke det var for Louis, der holdte hende nede med en arm. ”Du er lige i gang med at spille,” sagde han bestemt, og hun sukkede. Jeg grinede lidt og gik hen til hende. ”Hej, Emmy,” hilste alle og smilede til mig. ”Halløj,” svarede jeg med et smil og gav Eleanor et kram.

”Hvem fører?” spurgte jeg nysgerrigt og satte mig på pladsen ved siden af hende, hvor jeg gættede på Zayn havde siddet førhen. ”Jeg har flest pakker,” lød det stolt fra Louis. Jeg så hen på ham og nikkede en smule. ”Du er vist også den, der render rundt med mest alkohol i blodet,” mumlede jeg, hvilket fik Eleanor til at fnise. Liam sendte mig et stort smil, og Dani koncentrerede sig om terningen, hun sad med.

Zayn og Harry kom lidt efter ind i stuen, og Louis sprang op fra sin stol. ”Emmy, tag over,” kommanderede han og gik hen til Harry, som han lystigt begyndte at snakke med. ”Kom så du,” sagde Eleanor grinende og tog fat i min hånd. Jeg sukkede og rejste mig op, så jeg kunne sætte mig på Louis' plads.

”Liam,” mumlede Dani lidt efter og puffede blidt til Liam, der sad ved siden af hende. Han kiggede lidt undrende på hende, men lidt efter lidt, nikkede han bare og rejste sig, hvorefter han fandt sin vej hen til de andre drenge, der lod til at stå og krydsforhøre Harry. Typisk.

”Nårh?” spurgte Eleanor afventende og så på mig med et stort smil. Jeg rystede på hovedet og slog med terningen. ”En 6'er,” jublede jeg og tog en pakke fra Liam. ”Hallo, du,” grinede Dani og slog mig blidt på hånden. ”Okay, det gik.. perfekt,” fastslog jeg med et grin og trak pakken til mig.

”Ej, hvor godt,” fastslog Dani og smilede til mig. Jeg gengældte hendes smil og hørte Eleanor ånde lettet ud. ”Ved du godt, hvor nervøs han har været?” spurgte hun og hentydede til Harry. Jeg rynkede panden en smule. ”Vidste du det?” sagde jeg undrende. Hun nikkede og smilede stort, ikke mindst stolt. ”Søde, Emmy,” startede Dani, så hun fik min opmærksomhed. ”Alle vidste det.”

Okay, det burde jeg måske have vidst. Men der var vel ikke noget galt i det. Faktisk var jeg stolt af, at drengene havde formået at holde det så hemmeligt. Der var tit en eller to, der kom til at snakke over sig.

”Har I så fundet ud af noget?” spurgte Eleanor interesseret. Jeg rystede på hovedet. ”Vi er lige kommet fra Hyde Park. Vi skal vist af sted igen om lidt,” fortalte jeg med et skævt smil. Hun nikkede og skulle til at sige noget, da Louis brød ind fra sidelinjen, ”Emmy, kom og få dine gaver,” halvråbte han.

Jeg så derhen og lod mærke til, at alle drengene kiggede på mig. Harry sendte mig et varmt smil, som jeg gengældte, imens jeg rejste mig. Der lå tre pakker på sofabordet, og Liam startede med at række mig den første. ”Fra Daniella og mig,” smilede han, og jeg tog langsomt imod den.

Jeg ville sætte mig ned i sofaen ved siden af Harry for at pakke gaven op, men inden da var han rimelig hurtig til at hive mig ned på hans skød. Drengene smilede af hans handling, og jeg kunne vel heller ikke helt skjule smilet, der sad på mine læber.

Jeg pakkede gaven op og fandt en bunke tøj inde i gavepapiret. En bunke ufatteligt, fedt tøj. ”Ej, tusind tak!” fastslog jeg hurtigt og studerede det hele grundigt. ”Velbekomme,” smilede Dani. ”Jep,” sagde Liam og sendte mig et smil. ”Her, den er fra mig og El,” fortsatte Louis og smed nærmest hans og Eleanors gave lige i hovedet på mig.

”Louis for fanden,” mumlede Eleanor. Jeg grinede kort og lagde mit nye tøj på sofabordet, imens jeg krøllede gavepapiret sammen og lagde det i sofaen ved siden af mig og Harry. Hans hænder holdt stramt om mig, da jeg begav mig til at åbne den næste pakke. Det var en skotøjsæske. Jeg åbnede låget og smilede stort, da jeg så synet. ”Nej, hvor de smukke,” måbede jeg, så drengene begyndte at grine af mig. ”Det var str 39, du brugte, ikke?” spurgte Eleanor, og jeg nikkede. ”Tusind tak. Jeg ville gerne give jer alle et kram, men-” ”-gør det bagefter,” sagde Liam med et smil. Jeg nikkede og satte skotøjsæsken på bordet ved siden af mit tøj.

”Denne her er fra Niall,” fortalte Zayn og rakte mig en lille kuvert. Jeg løftede øjenbrynene nysgerrigt og tog imod den, hvorefter jeg roligt åbnede den. Der lå et lille julekort indeni, hvor der stod glædelig jul. Så stod der noget nedenunder;

'Gavekort til en tur på Nandos med mig'

Harry bag mig begyndte at grine, og jeg kunne heller ikke dy mig. Hvor var det sødt. ”Hvad er det?” spurgte Louis nysgerrigt. ”En tur på Nandos,” lo Harry. De andre begyndte at fnise, og jeg rystede bare på hovedet. ”Jeg må skrive tak til ham,” fastslog jeg og skulle til at finde min telefon frem, da jeg kom i tanke om, at den lå ude i min jakkelomme. Så måtte det vente.

”Her,” sagde Zayn og rakte mig til sidst en lille, firkantet pakke. Jeg tog genert imod den og pakkede den forsigtigt op. Gavepapiret røg af, og en lille smykkeæske fra Tiffany. Langsomt åbnede jeg den, og indeni lå der en virkelig smuk halskæde i sølv med en hestesko som vedhæng.

”Wow,” mumlede jeg og studerede den grundigt. ”Kan du lide den?” spurgte Zayn, hvilket fik mig til at se op på ham. Jeg satte æsken på bordet og fik Harrys arme væk, hvorefter jeg rejste mig og gav ham et knus. ”Jeg elsker den,” sagde jeg i hans skulder. Lidt efter trak jeg mig tilbage og så på alle sammen. ”Tusind tak,” smilede jeg og gav hver og enkel et knus.

”I lige måde. Jeg elsker den bh, du gav mig,” fastslog El, da jeg nåede hende. Jeg smilede lidt og trak mig tilbage. ”Du havde da også ønsket dig den, havde du ikke?” spurgte jeg, og hun nikkede. ”Og jeg fik den,” jublede hun, og jeg grinede.

”Emmy?”

Harrys stemme brød ind bag mig, og jeg vendte mig hurtigt om med et smil. ”Skal vi se at komme af sted?” sagde han og gengældte mit smil. ”Yes,” fik jeg hurtigt sagt.

Det tog os ikke lang tid at gøre os klar igen. Det var bare sko og jakke på. Harry havde heldigvis endnu en jakke, så nu slap jeg for at bekymre mig om, at han frøs eller ej. Jeg fik også hurtigt skrevet tusind tak til Niall, der hurtigt svarede med et i lige måde. Så sagde jeg farvel til bundet af mennesker, der var i lejligheden, og derefter tog Harry min hånd, og vi forlod dem alle.

Vi gik straks ned mod hans bil, og imens han lagde mine gaver ind i bagagerummet, satte jeg mig ind på forsædet og tog min sele på. Harry satte sig ind og tog også sele på, før han startede bilen og begyndte at køre.

”Hvor skal vi nu hen?” spurgte jeg nysgerrigt. Han så kort på mig og smilede drillende. Jeg sukkede, da jeg vidste, at det betød, han ikke ville fortælle mig det. Han grinede kort af mig. ”Du finder ud af det lige om lidt,” sagde han roligt.

Hele vejen kiggede jeg ud af vinduet. Harry sagde ikke rigtig noget, og det gjorde jeg heller ikke. Det var ikke ubehageligt. Et problem jeg havde med mange fyre, var når der var stille i bilen. Men ikke med Harry, hvilket jeg nød.

Jeg opdagede, at vi kom længere og længere indtil et velkendt område, og da Harry pludselig kørte ind ad en velkendt indkørsel, rettede jeg mig op i sædet. ”Skal vi hjem til mig?” spurgte jeg dumt. Han smilede og nikkede en smule, hvorefter han slukkede for bilen og tog sin sele af. Ditto gjorde jeg. Dernæst hoppede jeg ud af bilen og gik forsigtigt hen mod Harry, da jeg ikke ville falde.

”Men vent lige,” afbrød han hurtigt, inden vi fortsatte hen mod døren til lejlighedskomplekset. Jeg nikkede og så afventende på ham, og inden han startede med at snakke, skubbede han mig langsomt bagud, så jeg endte med langsomt at sætte mig på kølerhjelmen af bilen.

”Jeg sagde jo, at jeg ville forklare det hele senere,” begyndte han og stillede sig foran mig med et ben på hver side af mig. Jeg nikkede ihærdigt, imens mit hjerte begyndte at banke hurtigere i mit bryst. Det var noget af det her, jeg havde ventet allermest på i aften.

Harry kiggede lidt ned i jorden og så så op på mig. Vores blikke mødtes, og aldrig havde jeg set hans øjne så kærlige og varme før, og det fik min mave til at vende sig. ”Emmy, igennem november måned begyndte jeg at se på dig på en anden måde, end jeg plejede at gøre. Jeg begyndte at lægge mærke til de ting, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Uden pis, begyndte jeg at have dig i mine tanker hele tiden.”

Det lød lidt som en tale, han havde øvet sig på, hvilket smigrede mig en smule. Han havde virkelig planlagt det her til det sidste.

”Da du fortalte mig om den checkliste, du havde planer om at skrive, fik jeg idéen med de 24 dates, som du skulle ud på. Og så ville jeg selv være den sidste, som du skulle ud med,” fortsatte han lidt usikkert. ”Det var mig, der arrangerede de dates,” fortalte han og kiggede alvorligt på mig. ”Jeg vidste, at de fyre ikke var din smag og valgte derfor dem. På nær den idiot, der slog dig. Hvis jeg havde vidst, hvad han havde i tankerne, havde jeg aldrig nogen sinde valgt ham til dig.” Han mumlede det sidste en smule irriteret, og det fik mig til at tage hans hans hånd, der lå på mit lår.

”I går da jeg snakkede med Zayn, og han fortalte, at du havde sovet hos ham, så-” ”-var det dig?” afbrød jeg, og han kiggede lidt ned i jorden, imens han nikkede.

”Jeg var jaloux, fordi han var der for dig, og jeg ikke var. Det var mig, der skulle have hentet dig på den klub, det var mig, der skulle have lagt dig i seng, det var mig, der skulle tage sig af dig. Det var måske også derfor, jeg var lidt irriteret, da vi snakkede sammen,” forklarede han. ”Og det var derfor du var lettet, da jeg havde sagt ja til blinddaten i går,” mumlede jeg for mig selv. Han smilede svagt. ”Jeg var bange for, at du afviste mig efter Connor,” sukkede han.

Jeg sagde ikke rigtig noget, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Inderst inde havde jeg brug for at sige til ham, at han bare kunne have inviteret mig ud fra starten af, men han havde lagt så meget i de her dates, så det ville jeg ikke gøre.

”Fortsæt,” insisterede jeg langsomt, og han kløede sig lidt i nakken. ”Der er ikke rigtig mere,” svarede han stille. Han lukkede øjnene og åbnede dem et par sekunder efter. ”Du tænker nok, hvorfor jeg gjorde det; Emmy, jeg har fået følelser for dig. Jeg har prøvet at lægge bag mig, men det er umuligt for mig.” Han rystede på hovedet af sig selv. ”Jeg ved, at det her kan risikere at ødelægge vores venskab, men jeg er villig til at give det en chance, hvis du er?”

Han så nervøst, men afventende på mig, og jeg sad bare og sank store klumper, der havde sat sig i min hals. Ingen – og jeg gentager, ingen – havde nogen sinde fortalt mig noget, der var så fyldt med kærlighed. Ikke engang mine forældre. Ikke engang mine tidligere kærester.

Kun ham jeg stod foran lige nu.

Jeg tog en dyb indånding og slikkede mig tænkende om læberne, imens jeg fokuserede på alt andet end hans øjne lige nu. Mit svar afhang ærlig talt måske af hele vores forhold lige nu. Hvis jeg sagde nej, ville det nok blive lidt akavet, og det ville jeg ikke have. Sådan et forhold var bare ikke mig.

Men hvis jeg sagde ja, ville alting nok også blive ændret. Eller måske ikke. Som sagt var vi bedstevenner. Ens bedsteven er ligesom ens kæreste.

Emmy, you're a bitch. You can do this fucking shit.

”Du må gerne sige noget nu,” sagde han langsomt. Jeg kiggede langsomt op på ham, og da hans øjne mødte mine, var det som at se regnbuen på himlen i mørket. Jeg bed mig lidt i læben, imens mit blik fandt vej ned til hans ur. 23:57.

”Harry?” begyndte jeg og så op på ham. Han nikkede hurtigt og så nervøst på mig. ”Om tre minutter er det d. 25 december, og jeg har stadigvæk ingen kæreste,” fortalte jeg stille. Han kiggede lidt tomt på mig, indtil den langsomt fesede ind. Til sidst blev der nemlig placeret et smil på hans læber, og han så virkelig glad ud.

”Emmy, vil du være min kæreste?” sagde han med et grin. Et stort smil gled hen over mine læber, imens jeg ihærdigt begyndte at nikke. Jeg nåede knap nok at lægge mærke til Harrys smil, før han lænede sig frem mod mig og pressede sin læber mod mine. Selvom vi kyssede, ville mit smil ikke gå væk. Så glad var jeg. Mest af alt var jeg dog stadigvæk rimelig chokeret. Jeg havde for alt i verden ikke regnet med, at min bedsteven ville ende med at blive min kæreste i løbet af en enkelt aften. Til gengæld var ordet 'kæreste' jo bare en status. Harry var begge dele, og jeg elskede ham for det.

Han trak sig lidt efter fra mig og smilede til mig. ”Inden det halve af London kommer efter os, burde vi måske finde vejen op til dig?” spurgte han og smilede.. han smilede sexet til mig. Wow. Jeg havde ikke set det smil, siden vi var sammen, den første nat vi mødtes.

I was so screwed right now.

”Op i min seng?” sagde jeg, og han grinede, før han løftede mig op fra kølerhjelmen og hen mod døren til lejlighedskomplekset. ”Harry, jeg kan gå selv,” fnes jeg, da det hele blev sådan lidt kejtet. Hans smil nåede næsten hans øjne – et rigtigt Harry smil – imens hans hår piskede rundt i vinden. Han ignorerede mig, og jeg grinede, da han åbnede døren rimelig handicappet. Alligevel lykkedes det at få os indenfor i sikkerhed og hen til elevatoren. Jeg blev sat på gulvet igen, og han klikkede på knappen til den rette etage.

Ligeså snart dørene var lukket, greb han fat i mig igen og kyssede mig endnu en gang. Hans læber mod mine var velkendte, og episoden fra vores første gang sammen begyndte at spille inde i mit hoved. Dog skubbede jeg den væk, da dørene til elevatoren gik op, og Harry begyndte at skubbe mig ud fra den.

Hele vejen hen til min lejlighed, kyssede vi uden at afbryde kontakten. Jeg stak hånden ned i min lomme, men da jeg opdagede, at det var Harrys jakke, droppede jeg det hurtigt.

”Harry?” mumlede jeg. ”Mm?” Han trak sig langsomt tilbage, imens han trak vejret lidt hurtigere end sædvanlig. ”Vi skal lige finde min nøgle,” fortalte jeg og skulle til at lyne jakken op for at komme ind til min egen, da han pludselig tog fat om mit liv, og før jeg vidste af det, havde han svunget mig op over hans skulder, så jeg han og dinglede ned af hans ryg.

”Hvad laver du?!” skreg jeg og klamrede mig til hans hofter. Ja, jeg ville altså ikke falde ned på gulvet og brække nakken og det hele. ”Lig stille,” grinede Harry og låste døren op med hans egen nøgle. Han åbnede den og gik ind med mig på slæb. ”Åh gud, Harry, du taber mig ikke!” råbte jeg desperat. Hans latter igennem gangen blev højere. Jeg kiggede rundt og fik øje på Boob, der stod og ventede med logrende hale.

”Hej, skat,” sagde jeg og smilede til hende. Hun kiggede på mig med de sædvanlige søde øjne, der fik mig til at skubbe underlæben frem, hvilket egentlig var lidt mærkeligt. ”Hjælp mig,” mumlede jeg til hende, imens Harry forsatte ind mod mit soveværelse. Hun kom løbende efter og hoppede op af mig, hvilket fik mig til at grine. Jeg kunne mærke Harrys hænder om min mave, hvilket gjorde mig lidt roligere, men frygten for, at han tabte mig var der stadigvæk.

Idet mindste var vi inde på soveværelset.. nu.

Han smed mig i min seng – og fuck den var god at ligge i – og var lidt for langsom om at komme ned til mig. Derfor hev jeg ham ihærdigt i hans jakke, og det begyndte han selvfølelig at grine af. Jeg smilede for mig selv og plantede mine læber på hans, imens jeg hurtigt lynede hans jakke op. Vi samarbejde med at få vores overtøj og sko af, og da vi endelig havde mere kontakt til hinanden, blev det hele lidt mere intenst.

Harry fik ligeså roligt min kjole af, så den ikke kom noget til, og derefter tog han selv sin t-shirt af, som han kastede til Langbortistan. Han sendte mig et sødt smil, inden han kyssede min hals stille og roligt. Et støn undslap mine læber, hvilket fik ham til at se op på mig.
”Det er lang tid siden, jeg sidst har hørt sådan et fra dine læber,” mumlede han lavt. Jeg kyssede ham blidt på næsen og smilede lidt. ”Der er flere, hvor de kommer fra.” Han grinede hæst og rettede sig op, så han kun sad på mig. Jeg kunne ikke se så meget, da der var fuldstændig mørkt på værelset, men hans smil og hans var ikke til at tage fejl af.

”Har du slet ikke lagt mærke til, at sengen ikke knirker?” spurgte han undrende. Jeg rynkede panden og satte mig lidt op, imens jeg så rundt.

Wait a minute...

Jeg lavede store øjne og måbede næsten, hvilket fik Harry til at grine. Det her var sengen fra IKEA! Sengen jeg ville have. No way!

”Har du..?” spurgte jeg højt, da jeg så på Harry igen. Han smilede større og nikkede. ”Emmy, din seng var så hård og knirkede. Du kunne ikke ligge i den,” forklarede han. Oh my, han havde købt en ny seng til mig! Og det var den, som jeg valgte. Ikke den han ville give Gemma (hvilket han så åbenbart ikke havde gjort alligevel). ”Men jeg troede, at du købte den anden seng?” sagde jeg forvirret. Han rystede på hovedet. ”Det var for, at du ikke skulle få mistanke,” svarede han roligt. Jeg smilede for mig selv og gav ham så et kram. ”Tusind tak,” fastslog jeg. Han grinede af mig og kyssede mig blidt på halsen. ”Altid.”

Og så blev der ikke sagt mere før han fik lagt mig ned igen og gentog succesen fra før. Mine tanker kørte rundt inde i mit hoved. Jeg var simpelthen så glad, at det ikke kunne beskrives. Men hvem havde troet, at jeg kunne ende op med at blive kærester med sin bedsteven efter en bunke lortedates? Ikke mig i hvert fald.

Men det havde været det hele værd, for lige nu ville jeg i hvert fald mene, at jeg lå sammen med den sødeste og dejligste dreng, jeg kendte, og det kunne jeg ikke være mere lykkelig over. Han var perfekt. Udover alle fluebenene på min checkliste, havde han meget mere at byde på. Det vidste jeg, selvom jeg ikke havde været i et forhold med ham. Men jeg kendte Harry, og jeg vidste, at han var villig til at gøre alt for sin pige, som.. tilfældigvis var mig.

Jeg smilede for mig selv i et kys og kørte en hånd igennem Harrys krøller, inden han som noget af det sidste, klipsede min bh op.

Oh yeah.

Jeg, Emmy Miller, var ikke en single bitch mere.

 

 

The End

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...