24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

815Likes
773Kommentarer
49699Visninger
AA

13. 23rd December

 

Det lykkedes mig at sove til klokken var 15 om eftermiddagen. Zayn vækkede mig først, da han var kommet hjem fra Nandos, hvor han havde spist forkost med Niall og Liam. Jeg var smadret. Mit hår sad af helvedes til, jeg havde kvalme, mit hoved dunkede, og min kind havde fået en mærkelig farve og føltes stadigvæk øm.

Derfor havde jeg også aflyst min date i dag.

Jeg havde ikke lyst til at tage af sted, og sådan måtte det være. Desuden magtede jeg ikke at tage hjem for at gøre mig klar. I dag var absolut en af de dage, hvor jeg bare ville ligge under dynen og se High School Musical.

Zayn forstod heldigvis, da jeg fortalte, jeg ikke ville tage af sted. Han sagde, at jeg havde brug for en pause, og så kunne jeg blive klar til i morgen. Om jeg var det, vidste jeg ikke. Hvis jeg ikke blev klar, kunne jeg måske spørge Harry, om jeg måtte komme og holde jul med ham og drengene. Det var jeg næsten sikker på, at jeg gerne måtte.

Og hvis ikke, så var Boob ledig, og vi kunne hygge os sammen.

Okay, jeg lød virkelig som en loner lige nu, men jeg var deprimeret og havde tømmermænd.

”Er du sulten?” spurgte Zayn, da han passerede mig. Jeg lå inde i sofaen, imens han gjorde lidt rent og sådan. Jeg rystede på hovedet. ”Ellers tak,” svarede jeg med et svagt smil. Han nikkede kort og gik videre ud i køkkenet. Lidt efter kom han tilbage med to klementiner, og den ene kastede han målrettet til mig.

Jeg greb den med nød og næppe, imens en rynke i min pande samlede sig. Zayn opdagede det, da han havde sat sig i sofaen over for mig. ”Spis,” kommanderede han. Jeg sukkede og gjorde, som han sagde, da jeg vidste, jeg ikke ville få noget ud af at protestere.

”Hvad er det du ser?” spurgte han dumt om. Jeg fulgte hans blik op på skærmen og sendte ham et indlysende blik. ”Det er sgu da Dirty Dancing. Er du dum?” Han rullede med øjnene og greb fjernbetjeningen foran mig. ”Hey, den er god!” protesterede jeg. Han rystede på hovedet og skiftede kanal. ”Fuck you,” mumlede jeg, og han grinede en smule.

Vi endte op med at se LOL, hvilket var okay. Ikke ligeså godt som Dirty Dance endda, men fuck det. Jeg havde set den mindst hundrede gange. Jeg begyndte at pille skrællen af min klementin. Jeg havde altid haft en lille vane med at sidde og stirre på den imens. Pille alle de hvide strenge af, så den blev helt perfekt.

Mit blik røg langsomt op, og jeg opdagede hermed, at Zayn sad og kiggede på mig. Han begyndte at grine, da han så, jeg havde set det. ”Hvad?” spurgte jeg og kunne ikke lade være med at smile lidt. Han kiggede på min klementin. ”Ser du altid så koncentreret ud, når du piller klementiner?” sagde han fnisende. ”Og appelsiner,” medgav jeg. Han smilede stort og rystede på hovedet af mig.

Vi sad i stilhed og kiggede på fjernsynet igen. Jeg spiste min klementin. Dog blev vi afbrudt, da Zayns telefon besluttede sig for at ringe. Han trak den op af lommen og kiggede på den, hvorefter han hurtigt rejste sig op og gik ud køkkenet. Jeg hørte, at han begyndte at snakke lidt, og da det måske ikke ragede mig, lukkede jeg ørerne og kiggede bare på fjernsynet igen. Det var så bare lige indtil, hans stemme hævede sig lidt.

”Slap nu af, der sker ikke noget.” Han lød mindre irriteret, og det fik mig til at kigge nysgerrigt ud mod køkkenet. ”For helvede.. Nej.” Han sukkede og lagde på, hvorefter han vendte sig om mod mig igen. Jeg kiggede hurtigt væk og lod som ingenting.

Et kort øjeblik kom han ind igen med hovedet ned i telefonen. Jeg løftede nysgerrigt øjenbrynene, da han havde placeret sig i sofaen igen. ”Det lød som en dejlig samtale,” mumlede jeg, og han nikkede. ”Det var bare en af mine kammerater,” sagde han kort, lige inden hans telefon endnu en gang ringede.

”Det er Harry,” begyndte han og så op på mig. Min pande blev rynket en smule. ”Så tag den?” Han rystede på hovedet og rakte mig telefonen. ”Han vil snakke med dig..” Jeg spærrede øjnene lidt op, da jeg tydeligt kunne høre på hans stemme, hvad han mente. ”Har du fortalt ham om Connor?!” spurgte jeg højt. ”Emmy, det blev jeg nødt,” sukkede han. Jeg sukkede selv og tog imod telefonen, hvorefter jeg besvarede opkaldet.

”Hallo?” sagde jeg dumt. ”Hey, babe. Er du okay?” lød det fra en træt, men bekymret Harry. ”Jeg har det fint,” fortalte jeg kort. ”Er du sikker, Em? Zayn fortalte, at du-” ”Harry, jeg har det fint,” afbrød jeg sikkert. Han blev lidt stille, og jeg sukkede for mig selv og rejste mig op. Jeg havde en vane med altid at gå rundt, når jeg talte i telefon.

”Undskyld. Jeg er bare træt og har tømmermænd,” sagde jeg langsomt. ”Hvordan har kinden det?” spurgte han kort. Selvfølgelig havde Zayn også sagt det. Suk. ”Lidt øm,” mumlede jeg stille. Harry svarede ikke, og det fik mig til at se undrende ud i luften.

”Er du der?” spurgte jeg langtrukkent. ”Mmh,” lød det kort fra ham. Great. Pause, kort besvarelse. Det betød, at han enten var sur, irriteret eller tænkte meget over et eller andet. Og nu kom det.

”Hvad var hans navn?” sagde Harry roligt, og jeg rystede ihærdigt på hovedet, hvilket jeg hurtigt fortrød. ”Harry, bare glem ham,” fastslog jeg. ”Emmy, han slog dig?!” begyndte han en smule oprevet, hvilket jeg hadede. Jeg kunne ikke tåle at høre ham sådan. Det gjorde ondt på mig.

Selvom jeg gerne ville sige et eller andet, der gjorde ham rolig igen, kom der intet ud af min mund. Jeg vidste, at det Connor havde gjort var forkert, derfor kunne jeg ikke sige noget passende, medmindre jeg ville lukke en omgang lort ud af munden, og det ville jeg ikke. Især ikke når det var til Harry.

Jeg lænede mig op ad dørkammen til køkkenet, som jeg var nået til. Mit blik fumlede langsomt hen på Zayn, der sad og kiggede opslugt på mig. Jeg sendte ham et trist mund, og han smilede bare opmuntrende til mig.

”Zayn fortalte mig, at du har aflyst daten i dag,” hørte jeg pludselig Harry sige i røret. ”Ja,” svarede jeg lavt. ”Jeg havde ikke lyst til det,” mumlede jeg lidt efter. Han sukkede, og en høj lyd lød lidt efter, som om han havde gang i noget. Jeg løftede øjenbrynene lidt og bed mig i læben imens. Ren vane.

”Emmy, jeg bliver nødt til at smutte. Min mor kalder,” sagde Harry stille et kort øjeblik efter. Jeg nikkede lydigt og tog en dyb indånding. ”Så ses vi?” sukkede jeg. ”Ja, vi ses.”

Og så lagde han på.

Jeg kiggede nedtrykt ned i gulvet, hvilket fik Zayn til at rejse sig op i sofaen. ”Er du okay?” spurgte han bekymret, og jeg nikkede lidt. ”Han virkede nedtrykt,” mumlede jeg med et skuldertræk. Zayn kom helt hen til mig, placerede to fingre under min hage op, så vi så på hinanden. ”Emmy, hvordan ville du have det, hvis der var en tøs, der havde slået Hazza?” sagde han støttende. Jeg lukkede øjnene kort og åbnede dem igen. ”Jeg ville nok have det rigtig dårligt...”

Han nikkede forstående og gav min hånd et klem med hans. ”Han fortalte mig, at han ville smadre Connor,” fortalte han lidt efter. Jeg slog øjnene hårdt op og måbede nærmest. ”Mener du det?!” spurgte jeg højt, og han nikkede med et lille smil på læberne. ”Emmy, Hazza er din bedsteven. Han vil gøre alt for dig.”

Han så mig i øjnene, og jeg kunne mærke en lille rød farve blusse mine kinder op. Alligevel blev jeg stående. Jeg havde ikke rigtig haft noget problem med folk, der så mig rødme. Well, jeg kunne godt tåle akavet ting.

”Han lød bare sur,” forklarede jeg til Zayn, der stadigvæk havde et smil på læberne – han havde helt klar opdaget mine røde kinder. ”På Connor. Ikke på dig. Lad være med at tro det. Han skal nok ringe senere,” lovede han og kørte en tot hår om bag mit øre. Jeg sukkede for mig selv og nikkede. ”Tak, Zayn.” Han grinede og rystede på hovedet. ”Det har du sagt...” Han skulle til at tage sin hånd til sig, men jeg holdt fast i den og kiggede bare seriøst på ham. ”Jeg mener det,” sagde jeg seriøst. Han nikkede roligt og løftede hånden op til min uskadte kind, som han blidt nev. Et smil gled hen over mine læber, samtidig med jeg klemte hans næse sammen, hvilket fik ham til at grine.

”Jeg kunne klemme dine nipples, men så ond er jeg ikke,” smilede jeg. Han trådte hurtigt et skridt tilbage, og jeg grinede, selvom det gjorde ufatteligt ondt i mit hoved.

”Kan vi ikke se en gyser? Jeg føler for det,” spurgte jeg og gik hen mod sofaen, efter jeg havde givet ham hans telefon igen. ”Er du i gyseligt humør?” sagde han med løftet øjenbryn, imens han gik hen mod dvd-hylden. Jeg nikkede ironisk. ”Helt klart.” Han smilede svagt og gik i gang med at finde en film.

Lidt efter kastede han The Final Destination 3 hen til mig og gik ud mod køkkenet. ”Sæt den på, så laver jeg noget pasta,” fastslog han. ”Alright,” mumlede jeg, og gjorde som jeg havde fået besked på. Til sidst væltede jeg omkuld i sofaen og lagde dynen, som jeg havde taget med ind i stuen tæt omkring mig. Så ventede jeg bare på pastaen, og så var det hele perfekt.

Jeg var nødt til at være ærlig her – tømmermænd med Zayn Malik var ikke det værste.

 

 

Efter en lang gåtur med Boob, hvor jeg var så heldig at få stivfrosne fødder og fingre, sad jeg endelig i min sofa og klamrede mine to dyner til mig. Boob lå nede ved mine fødder og prøvede forgæves på at slikke mine tæer. Det måtte jeg så indrømme, at jeg ikke var særlig vild med. Det gav mig dårlig fornemmelser i kroppen, og jeg følte mig helt savlet til.

Jeg sad og så Pirates of the Caribbean, imens jeg åd mig mæt i en færdigret, selvom det smagte af røv. Jeg skulle bare have noget ned. Da jeg var så træt, orkede jeg slet ikke at lave mad. Jeg skulle bare spise det her, og så ville jeg gå direkte i seng bagefter.

Jeg skulle til at tage endnu en bid af mine boller i karry, da min telefon pludselig brummede nede i mit skød. Med en vild bevægelse, fik jeg præsteret at tabe gaflen ned på mig selv, imens min tallerken selvfølelig skulle ryge på gulvet. Typisk.

”For fanden,” mumlede jeg irriteret og rejste mig op. Gaflen røg på gulvet, og Boob hoppede ned fra sofaen for at spise min mad. Jeg tørrede hurtigt mine indsmurte karry-hænder af i min t-shirt og samlede min telefon op fra sofaen. Uden at se på skærmen, tog jeg den, imens jeg trissede ud mod toilettet for at vaske mine hænder.

”Hallo?” sagde jeg mindre irriteret og tændte for vandhanen. ”Stadigvæk tømmermænd?” Stemmen fik mig til at smile, imens jeg vaskede den ene hånd under vandhanen. ”Hazza, du fik mig til at smide hele min mad udover mig selv og på gulvet,” forklarede jeg. Han begyndte at grine af mig. En lettet følelse passerede min krop - han var glad igen. ”Det er så typisk dig,” fastslog han. Jeg himlede med øjnene og tørrede den rene hånd i håndklædet. Så røg den næste hånd under vasken. Jeg kunne høre Harry sige et eller andet i baggrunden. Højest sandsynlig hans mor eller Gemma eller en tredje person. De skulle jo holde jul i dag.

”Emmy, jeg bliver nødt til at smutte om lidt. Men inden da skal vi lige aftale noget,” sagde han til mig lidt efter. Jeg løftede øjenbrynene forvirret og lukkede for vandhanen. ”Ja..?” ”I morgen,” begyndte han langsomt, imens jeg tørrede min hånd i håndklædet.

”Jeg har en blinddate til dig.”

Jeg slog øjnene væsentlig meget mere op til mig, end jeg plejede. ”En blinddate?” gentog jeg stille. Harry sukkede en smule. ”Jeg ved godt, at du har det dårligt efter i går, men jeg syntes virkelig, at du skal give ham her en chance,” forklarede han bedende. Jeg kiggede lidt ud i luften. Hvis Harry sagde det, kunne det vel ikke skade? Kunne det?

”Tid og sted?” spurgte jeg efter en pause. Jeg kunne høre et pust i røret, og det fik mig til at rynke panden, imens mine tanker passerede en ting, som han muligvis lavede. Så var det i hvert fald ikke første gang, det skete...

Men det snakker vi ikke mere om.

”Le Caprice,” fik han fortalt i et lidt lettet tonefald. Han havde været bange for, at jeg sagde nej? ”Klokken 19,” fortsatte han hurtigt efterfølgende, og jeg nikkede bekræftende. ”Le Caprice klokken 19. Kan du ikke sms'e mig adressen?” sagde jeg usikkert. Han grinede kort. ”Skal jeg nok,” lovede han.

Jeg nikkede for mig selv og kløede mig lidt i håret, imens jeg traskede ind mod stuen. ”Fortæl mig lidt om fyren,” bad jeg og bed mig spændt i læben. ”Nope. Du finder ud af det i morgen, Em. Men jeg må altså smutte nu. Skal for resten hilse fra alle.” Jeg sukkede, men smilede alligevel. ”Så ses vi.. jeg ved ikke, hvornår. Og hils igen,” sagde jeg og gik i gang med at samle min tallerken op. Boob havde idet mindste spist det hele, så jeg slap for at feje det op.

”Skal jeg nok. Jeg skriver senere! Vi ses.” ”Sees.” Dut-tonen lød få sekunder efter i mit øre, og jeg smed derfor min telefonen i sofaen. Jeg gik i gang med at rydde mine ting op, imens jeg ligeså stille begyndte at fantasere om min blinddate. Jeg var spændt, det måtte jeg indrømme. Men samtidig var jeg også lidt bange for, at det hele bare ville være spild.

Men igen, Harry havde arrangeret det – derfor burde det ikke være spild.

 

 

Efter flere timers klargøring af mig selv, stod jeg her, iført min yndlingskjole (link i kommentar), som jeg havde fået i 18 års fødselsdagsgave af Harry, mine Fendi stiletter, en flot makeup, lidt accessories, og et lidt nervøst indre lige pt.

Foran mig var restauranten Le Caprice, hvor jeg lige om lidt ville gå ind for at møde den sidste fyr i hele dette her datingprogram, hvis man kunne kalde det det. Ergo var det den 24 december – juleaften. Nu var det måske ikke direkte jul for mig i dag, da jeg havde travlt med at koncentrere mig om noget andet. Desuden skulle jeg holde jul hos min familie d. 28, og jeg vidste, at Harry og mig havde lidt i tankerne. Jeg skulle jo give ham det armbånd, jeg havde købt til ham i gave.

Jeg trak min telefon op ad lommen og så på uret. 18:59. Okay, et minut. Hvorfor jeg var så præcis, vidste jeg ikke. Hvorfor jeg havde gjort så meget ud af mig selv i dag, vidste jeg heller ikke. Jeg følte måske bare på en måde, at i dag var min sidste chance, og at jeg derfor burde gøre noget mere ud af mig selv. Desuden bragte Harrys kjole mig held. Han bragte mig held.

Jeg lagde pludselig mærke til, at klokken var blevet 19, og jeg bed mig derfor i læben. Så' det nu, Emmy. You can do this bitch.

Jeg begav mig hen mod indgangen af restauranten. Døren gik op af sig selv, og jeg trådte indenfor. En garderobe var placeret ude ved den lille gang ind til selve restauranten, og der hang jeg så min jakke. Jeg kendte godt stedet, da jeg havde været her før med mine forældre, men det var mange år siden, og det var yderst sjældent, at jeg overhoved overvejede at tage på så dyr en restaurant. I så fald endte det altid op med, at jeg tog på McDonald's, Starbucks eller Nandos. Det rækkede økonomien da til.

En tjener tog imod mig, da jeg trådte ind ad den næste dør. Som om han ventede mig, hvilket egentlig var en smule skræmmende, ”Emmy Miller?” Jeg nikkede tamt og sendte ham lidt efter et smil. ”Følg med mig,” sagde han fornemt og begyndte at gå. Mit blik farede rundt i restauranten, der helt klart var blevet lavet lidt om, siden jeg var her med mine forældre. Måske havde det også noget at gøre med udviklingen. Hvis jeg ikke tog meget fejl, var Le Caprice en rimelig kendt restaurant i London.

Da tjeneren satte farten lidt ned, tog jeg en dyb indånding og kørte en hånd igennem mit løs, krøllet hår. Det skulle nok gå i dag. Det skulle det. Bare du får en hyggelig aften, Emmy. Om han så er din soulmate er et plus, bare giv ham en chance.

Just do it.

Jeg kiggede intenst rundt på forsamlingen af de mennesker, der var tilstede i aften. Sad og spise. Fejrede jul. Var på date. Men ingen, der sad alene. Ingen, der så genkendelig ud.

Men det var til gengæld, før jeg så ham sidde der få meter væk.

Zayn.

 

______________________________________________________________________________

 

Okay, slutningen i det her kapitel var sgu lidt fucked, men jeg håber I overlever!

Hvad så? Er det som I havde regnet med?

Sidste kapitel kommer senere i dag, just so you know :)

Btw, har I haft en god jul med venner/familie/hunden, god mad og nogle fantastiske gaver? xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...