24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

815Likes
773Kommentarer
49848Visninger
AA

11. 21st December

 

Selvom mit humør ikke ligefrem var på toppen, og jeg som sædvanlig stod og frøs, dukkede jeg op foran den velkendte McDonald's foran London Eye, hvor jeg skulle møde Maks, min afløser. Dave – som min rigtige date hed – var blevet syg, og derfor havde hans kammerat taget over. Det gjorde vel forhåbentlig ikke noget. Han sagde, at han var flink og frisk, så det gik jo nok.

Måtte man da håbe.

En fyr, der stod og ventede henne ved dørene tog min opmærksomhed, da han gik lige frem mod mig. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvilken type han var på udseendet. Men han så vel fin nok ud. Han havde lysebrunt hår, der var sat med voks. En fint ansigt. Til gengæld var han ikke så speciel høj, og hans bukser hang næsten nede på hans knæ.

Turn off.

Lidt ligesom hans navn...

”Emmy?” sagde han spørgende og lavede en mærkelig, usikker håndbevægelse. Jeg nikkede med blikket fokuseret på hans hænder, indtil jeg kiggede op på ham. Han sendte mig et smil og rakte hånden frem. ”Maks,” hilste han. ”Hyggeligt at møde dig,” mumlede jeg en smule fraværende. Han nikkede. ”I lige måde. Skal vi gå ind? Det er pisse koldt.”

Jeg grinede kort og nikkede. Vi fulgtes ad indenfor, og Maks var hurtigt til at finde et bord til os. Jeg gik lydigt efter ham og placerede mig på stolen overfor ham. ”Skal vi bare bestille med det samme, eller?” spurgte han og tog sin jakke af, hvilket afslørede en meget, meget tynd overkrop.

Han mindede mig seriøst om et stankelben.

”Kan vi godt,” fastslog jeg og tog min jakke af, før vi gik op til kassen. Der var ikke specielt mange, og inden længe kom vi til. Jeg betragtede Maks bestille en BigMac-menu, imens jeg nøjedes med en Wrap-menu. Jeg sagde ikke så meget, og det var ikke fordi, jeg ikke gad. Jeg havde såmænd bare ikke den rette gejst til det i dag.

Sandheden var, at de sidste par dage havde været fucked. Jeg var simpelthen så træt, på grund af de her dates efterhånden. Siden Conrad havde jeg slet ikke fået sovet ordentligt om natten. Jeg var begyndt at være nervøs for, at alle de her dates bare havde været spild af tid. Hver gang jeg tænkte på det, landede der en tung fornemmelse i min mave, som jeg ikke kunne komme af med. Og det gjorde der, hver gang jeg skulle sove, ergo det var et problem, for det holdte mig oppe. Så jeg var virkelig træt.

Derudover havde jeg pisse ondt i min underarm. Min date i går havde besluttet sig for, at vi skulle ud og spille badminton, hvilket jeg egentlig ikke forstod. Det endte med, at jeg overbelastede min arm fuldstændig, og nu var den hævet, og det gjorde ondt, hver gang jeg lavede noget med den.

Herre fedt.

Det bedste var så, at han mente, jeg var en enormt dårlig spiller, og så gik det ud over mit sprog, og vi endte med at gå fra hinanden med sure miner. Det var da en perfekt dag. Eller måske ikke.

Jeg skubbede tankerne stædigt væk og kiggede på Maks, der tog vores mad på bakken. Han kastede et hurtigt blik på mig, og skyndte sig at kigge væk med lyserøde kinder, før han vendte sig om og gik hen mod vores bord igen. Noget sagde mig, at han var lidt genert, hvilket var kært. Men så håbede jeg da, at han også var selvsikker. Ellers gik det ikke.

Vi satte os ved bordet, og jeg kørte en hånd igennem mit hår. ”Du var 18 år, ikke?” spurgte Maks og så nysgerrigt på mig. Jeg nikkede og tog en pommesfrites i munden. ”Og hvad er du egentlig?” sagde jeg undrende, da jeg slet ikke havde fået det at vide. Han så ikke så gammel ud – men man kunne da blive overrasket.

”16.”

Eller måske ikke.

Men mit krav havde været en fyr imellem 16-20 år, og det var han, så der kunne jeg ikke rakke ned på ham, selvom han nu lignede en på 14.

”Så du går stadigvæk på college?” fortsatte jeg interesseret, og han nikkede. ”Henne ved Victoria Station,” fortalte han og tog en tår cola. ”Lækkert,” mumlede jeg kort. Han så lidt på mig og trak på skuldrende. ”Hvis man kan lide at gå i skole,” smålo han. Jeg smilede svagt og nikkede. Idet mindste var han da ikke en nørd så. Nørder er virkelig no-go.

”Så er det snart jul, hva'?” begyndte han og sendte mig et sigende blik. Den tunge fornemmelse, som jeg havde prøvet at skubbe lidt væk, kom frem igen. Jeg havde lyst til at sukke, men gjorde det ikke. I stedet for nikkede jeg. ”3 dage,” tilføjede jeg, og han smilede stort. ”Hvem skal du holde jul med?” spurgte han nysgerrigt. Jeg skar lidt tænder og smilede svagt. ”Min familie,” løj jeg. Ja, beklager, men jeg havde ikke ligefrem tænkt mig at sige, at jeg højest sandsynlig skulle ud med en anden fyr. Det ville nok lyde rimelig player-agtigt.

”Samme her,” fortalte Maks en smule henrykt. ”Hyggeligt,” nikkede jeg og tog en ordentlig bid af min wrap i håb om, at han var ligeglad. Når jeg spiste på McDonald's, kunne jeg godt ligne noget af et svin. Det var også derfor, jeg kun tog herhen med Haz, Niall, Lou, Liam eller Zayn, for de havde set den side af mig – og den var ikke charmerende, måtte jeg være ærlig at indrømme.

Idet mindste så han ikke ud til, at det gik ham på. Derimod tog han bare selv grådigt en bid af sin burger, så der røg krummer, salat og tomat ned ad hagen på ham. Til gengæld grinede han bare og slikkede sig om tungen, så jeg kunne se al den mosede mad, hans mund indholdte.

Ad for fanden.

 

 

Vi var ikke engang nået til desserten, før jeg blev træt af Maks. Han var virkelig ikke min type. Hans personlighed var bare føj. Hans udseende var nej. Hans navn var bare ej. Det gik slet ikke, det her.

Alligevel blev jeg siddende, fordi jeg ikke kunne overkomme at finde på en eller anden dum undskyldning, for herefter at stikke af og tage hjem til min dejlige seng, selvom det lød så fristende.

Det var bare hele hans udstråling, der gav mig disse tanker. Han snakkede om totalt irrelevante ting, jokede om virkelig underlige ting, og så var han idet hele taget bare virkelig barnlig – som sagt lignede han også en på 14.

Jeg var nu gået op for at købe en is til mig selv, da han var mæt. Bare så jeg kunne spise den hurtigt og smutte bagefter. ”En McFlurry med smarties,” fortalte jeg ekspedienten, der nikkede. ”2,30£,” fortalte hun med et venligt smil. Jeg rakte hende min seddel og fik byttepenge tilbage, som jeg lagde ned i min bukselomme, imens hun lavede min is. Da jeg havde fået den, vendte jeg mig om og skulle til at gå ned mod Maks igen, da jeg så en flok fyre omkring vores bord, der kiggede op mod mig.

Nej, vel?

Jeg sukkede for mig selv og fortsatte ned mod bordet, hvor folkene var samlet. Maks rejste sig op og kiggede rundt. ”Emmy, det her er mine venner,” præsenterede han dem så. Jeg så ikke andet end en flok børnehavebørn, der skulle til børnefødselsdag i svømmehallen. Man kunne tydeligt se, at de prøvede at være sejere, end de overhovedet nogen sinde ville blive. Rendte Maks virkelig sammen med sådan nogle? Han var Jennifer Lopez i deres selskab. Åh gud.

”Hej,” sagde jeg, og de svarede alle i munden på hinanden. Jeg satte mig ned på min stol og tog en stor skefuld is ind i munden, imens jeg kunne føle, at alle kiggede på mig. Mit blik røg langsomt op igen, og rigtigt nok gloede de alle på mig. Og ikke kun på mig, men på mine bryster.

Sådan nogle havde de vel aldrig set så tæt på før.

Den lidt buttede dreng, slikkede sig ihærdigt om munden, da jeg bevidst trak lidt drillende ned i min bluse. En lydløst fnis undslap mine læber, og jeg havde trang til at flække af grin. Det her var virkelig for meget og samtidig virkelig grineren – på den triste måde. Seriøst, hvor ville jeg bare gerne hjem...

”Maks, du tabte noget,” lød det pludseligt fra et andet stankelben. Med briller oveni købet. Maks så forvirret ned på gulvet, imens han sendte stankelbenet et bestemt blik, som jeg ikke fattede så meget af. Men det var lidt lige meget, for den buttede dreng stillede sig med ryggen til mig og bukkede sig ned, så jeg var ved at brække mig. Han havde virkelig en røv, der sagde spar 10. Og hans bukser var måske et par numre for små, hvilket gav mig frit udsyn til hans sparegris. Ej, hvor var det bare klamt!

Jeg vendte hovedet væk fra hans blottede bagdel, indtil han havde rejst sig op og kastede en lille pakke hen til Maks, der pludselig blev meget rød i hovedet. ”Hvad var det?” spurgte en af de andre drenge. Han rystede på hovedet og skulle til at lægge sin pakke ned i lommen, da en af drengene drillende tog den fra ham.

”James, giv mig den.” Maks fløj op fra stolen og skubbede til ham, hvilket resulterede i, at pakken landede lige foran mig. Der blev helt stille i vores lille rundkreds, og Maks kiggede flovt ned i gulvet. Jeg så lidt på ham, inden jeg flyttede mit blik ned på den lille pakke.

Et hånligt fnys var ved at undslippe mine læber, men jeg bevarede min facade, da jeg kastede pakken tilbage i hovedet på ham og rejste mig op. ”Typisk drenge,” sagde jeg kort og tog min jakke, før jeg greb min is og gik. ”Emmy,” begyndte Maks, men jeg gik bare.

Først da jeg kom udenfor og var nået lidt væk fra London Eye, begyndte jeg at grine for mig selv, selvom jeg garanteret lignede en lille loner, der havde psykiske problemer. En pakke kondomer. En pakke kondomer var, hvad han havde med. Han havde i tankerne, at han ville knalde mig.

Hvad fanden troede han om mig? At jeg var en liderlig 18 årig pige, der ville have sex med en 16 – 14 – årig dreng? Måske var jeg liderlig til tider, men herre gud, nej. Ikke med sådan en lille dreng, der nok slet ikke vidste, hvad man skulle gøre i sengen. Aldrig. Men jeg var nu rimelig glad for, at jeg fik min frihed nu og bare kunne tage hjem. Han ville garanteret ind og køre i rutsjebane og lege med bolde i børnerummet ellers, og hvis jeg nogen sinde skulle det, var det med Harry.

Og så var det sagt.

 

 

Jeg sukkede tilfredst, da jeg lå begravet i min dyne hjemme i min seng. Die Hard kørte i fjernsynet, hvilket den efterhånden gjorde hvert år, fordi det var juletid. Jeg kunne godt lide filmen, så jeg sad bare og så med med opspilet øjne. På mit natbord stod en stor kop kamillete, som jeg glædede mig til at få ned i systemet, da jeg følte mig så forfrossen lige nu.

Men inden da havde jeg lige et opkald, jeg skulle have foretaget.

Den velkendte dut-tone lød to gange i mit øre, før opkaldet blev besvaret. ”Emmy,” sagde en velkendt stemme. ”Haz,” svarede jeg og smilede svagt. ”Je-” ”Harry, du skal høre om den lorte date.” Vi havde det med at starte med at snakke i munden på hinanden, hvilket altid fik mig til at fnise. ”Kan du ikke lige snakke med Zayn engang, jeg sidder og skider?”

Ej, for det er virkelig lækkert at vide.

”Jo, hellere end gerne,” takkede jeg, og han grinede. ”Zayn!” råbte han, og lidt efter kunne jeg høre en dør blive åbnet. Nok til toilettet. ”Snak lige med Emmy, til jeg bliver færdig,” sagde han, og jeg var ved at fnise. Hvorfor var det der alligevel så typisk Harry?

”Emmy,” hilste Zayn og rumsterede lidt rundt. ”Stank der?” drillede jeg, og han grinede højt. ”Hvordan går det?” spurgte han nysgerrigt. ”Tja. Ikke særlig godt må jeg indrømme,” fortalte jeg sukkende. ”Nå, det er jeg ked af,” svarede han trist. Jeg trak på skuldrende og smilede lidt så. ”Hvad laver du?” sagde jeg interesseret. ”Sidder og ser Die Hard sammen med Louis, der lige nu snakker i telefon med Eleanor. Og Harry er.. ja, du ved.” Jeg grinede lidt og nikkede, hvorefter mit blik langsomt røg op på fjernsynet.

”Hey, jeg ser også Die Hard!” udbrød jeg hurtigt. Han grinede i telefonen, og jeg smilede. Jeg havde altid haft et eller andet med Zayns grin. Der var et eller andet over det, som jeg ikke kunne stå for. Et eller andet.

”Hvordan gik din date så i dag?” spurgte han lidt efter. ”Ikke særlig godt,” indrømmede jeg. ”Drengen var 16 år, og du ved, hvordan de er,” sukkede jeg. ”Liderlige,” anerkendte Zayn, og jeg smilede for mig selv. ”Næsten værre end Harry,” indskød jeg, og han fnes.

”Kommer du ikke snart over til os igen?” ”Tjo, det kunne da godt være. Husk, at du skylder mig den lapdance,” smilede jeg. ”Jeg nåede aldrig at svare,” sagde han med et grin. Jeg rystede på hovedet. Hvorfor skulle det tælle?

”Det syntes, jeg at du gjorde,” drillede jeg. ”Så hvem er det nu, der er liderlig, Emmy?” spurgte han, og jeg begyndte at grine. ”Ikke mig,” løj jeg og smilede. Der lød et suk i røret, og jeg fornemmede, at han rystede på hovedet af mig. ”Bare kom snart. Så kan vi tale om det der,” fastslog han, inden der lød nogle skridt i baggrunden. ”Hazza kommer nu, så du får ham. Vi ses, ikke?” sagde han. ”Jo, vi ses.” Og så blev røret rakt videre til den næste.

”Emmy!” lød det højt fra Harry. ”Harryyy,” kvidrede jeg og satte mig lidt til rette i min seng. ”Hva' så? Gik det godt?” spurgte han forhåbningsfuldt. Jeg rystede på hovedet. ”Nope. 16 og liderlig,” svarede jeg kort og grinede ironisk. Han sukkede oprigtigt i røret. ”Det er jeg ked af,” sagde han langsomt. ”Det går nok. Jeg er efterhånden vant til det.” Jeg mumlede det sidste, og det fik Harry til at sukke igen. ”Emmy,der er-” ”-stadigvæk tre dates tilbage. Jeg ved det. Og det skal nok gå. Det ved jeg. Du siger det hele tiden, og jeg tror dig. Du er min bedste ven, og jeg skal tro dig.”

Jeg måtte indrømme, at det lød lidt dumt, men det var rigtigt. Jeg troede ham, selvom håbet havde vendt sig nedad. Men det skulle gå. Det havde han selv fortalt mig.

”Jeg er glad for, at du ikke har givet op,” sagde han roligt lidt efter, og jeg smilede. ”He's somewhere out there, in the middle of nowhere,” sang jeg, og lyden af Harrys grin, fik mig til at grine. ”Beklager, jeg har ikke været med i X-Factor.” Harry grinede stadigvæk højt, og jeg begyndte at ryste på hovedet af ham. ”Jeg syntes, at du synger formidabelt,” løj han. Jeg fnes en smule og sukkede så. ”Harry, I miss you,” brokkede jeg mig. Han stoppede langsomt med at grine og tog en dyb indånding. ”Årh putte. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at du bare kan komme herhen, men jeg skal selv køre om lidt,” fortalte han med et suk. Nårh ja. Han skulle hen og holde lillejuleaften med sin familie.

”Så du kommer først hjem d. 24?” spurgte jeg langsomt. ”Jep,” svarede han. ”Så kom lige på Skype og sådan lidt,” sagde jeg bestemt. Han grinede kort. ”Promise,” lovede han, og jeg smilede. ”Men Emsen, jeg bliver nødt til at smutte. Skal ind og pakke mine ting og sådan. Jeg ringer i aften.” Min mundvige hang nedad. Han måtte ikke gå. Jeg elskede virkelig at snakke med ham i så mange timer som muligt. Og nu forlod han mig bare. Tud.

”Så ses vi,” fastslog jeg. ”Ja, vi ses.” Og så lød dut-tonen igen i mit øre. Jeg kastede min telefon ned i fodenden og flyttede mit blik op på fjernsynet igen, hvor der blev vist reklamer. Et suk gled ud igennem mine læber, og jeg lænede mig opgivende tilbage i min seng, og på grund af ren kedsomhed, begyndte jeg at synge min sang forhåbningsfuldt til mig selv; ”He's somewhere out there, in the middle of nowhere...”

 

_______________________________________________________________________________

 

Okay, lige en notits; ved godt, at man i England holder jul d. 25, men her holder vi det d. 24. Bare så I ikke bliver forvirret eller noget :-)

SÅ ER DET SGU JUL I MORGEN! WUHU!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...