24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

815Likes
773Kommentarer
49706Visninger
AA

3. 1st December

 

 

Jeg havde haft kærester før.

Men af en eller anden grund, endte det altid med, at han gik fra mig. Af en eller anden grund. Jeg havde ofte spekuleret på, om der var noget galt med mig, men hver gang fik jeg overbevist mig selv om, at det var dem, der var noget galt med. Hvis de ikke ville have mig, fortjente de mig ikke. De var ikke værd at bruge tid på. Værd at bruge tårer på. Men det havde nu været fint, indtil Harry fik gjort mig klar over, at jeg savnede en fyr.

Det havde været lidt underligt. Han havde taget mig i at fantasere om min ekskæreste, hvilket overhovedet ikke var min mening. Det skete bare.

Men derfor var jeg gået med til at lave en speciel checkliste, der indeholdt alle mine behov, inklusiv Harrys. Fyren skulle jo også godkendes af ham da. Desuden havde han også virkelig stor indflydelse på mit liv, så ja, han skulle være med til at lave den liste.

Og nu havde vi så i fællesskab fået stablet 24 dates på banen, som forløb hele december, indtil jul, hvor jeg gerne skulle have fundet min drømmefyr. Om det var muligt, vidste jeg slet ikke. Jeg havde såmænd egentlig bare kastet mig ud i det. Der var det så bare gået op for mig, at jeg virkelig savnede en at have omkring mig. At ligge i ske med. At sidde og tale om de mest randomme ting med. Ligesom jeg kunne med min ekskæreste. Han var bare fortid. Skulle bare kastes langt borte over skulderen og videre ned i den smattede sne, der var placeret under mine fødder lige nu.

Jeg var på vej hen til Harry for at vist ham mit nye tøj, som jeg havde købt specielt ind til i dag, og det sneede i London. Det var nemlig den 1. december – ergo første date fandt sted i dag. Jeg var ikke nervøs som sådan. Kun et par krillerkraller befandt sig indeni min mave, og jeg vidste, at de først ville forsvinde, når jeg kom hjem i aften fra dagens fyr nummer et. Jones, hed han. Mere vidste jeg ikke. Det var Harry, der havde fundet ham via et par venner og fået arrangeret en date. Men siden Harrys venner kendte ham, måtte han da være god nok. Harry havde da i hvert fald smag. Så meget vidste jeg.

Jeg åndede lettet op, da jeg låste døren op til det velkendte lejlighedskompleks. Da jeg kom her så ofte, havde Louis fået lavet en nøgle til mig, så jeg ikke hele tiden behøvede at ringe på døren. Jeg fortsatte hen til elevatoren, som jeg tog op til deres etage. Jeg plejede ellers at tage trapperne, men da mine fødder simpelthen var så stivfrosne, kunne jeg næsten ikke gå mere. Mine tænder klaprede stadigvæk, min næse var helt kold. Det eneste, der sådan set var varmt, var mine hænder, som ellers altid plejede at være forfrosne.

Elevatorens pling indikerede, at jeg nu var på rette etage, og da dørene gik op, trådte jeg ud og hen mod døren, der lå helt nede i den anden ende på gangen. Det føltes som en evighed at gå derhen, men jeg fortsatte, indtil jeg nåede mit mål. Den anden nøgle, som passede til lejligheden, låste jeg dernæst op med, og da jeg åbnede døren, trådte jeg ind i en dejlig velkendt duft og en endnu dejligere varme.

”Halløj,” råbte jeg frisk gennem lejligheden. ”Herinde,” kunne jeg høre Harry råbe fra sit værelse. Jeg lukkede og låste døren bag mig, hvorefter jeg stillede mine gennemblødte Converse på skohylden, hang min jakke op, tjekkede mig selv kort ud i spejlet inden jeg gik ind til ham. Han lå i sin seng med computeren på maven og kiggede, da jeg kom.

”Em, du ser herrens ud. Du har ikke tænkt dig at gå på date sådan der, vel?” sagde han alvorligt. Jeg himlede med øjnene. ”Meget morsomt, Haz,” svarede jeg ironisk, og han grinede. Jeg kastede mig op i sengen til ham og begravede mig under dynen. ”Fuck, det er koldt,” hvinede jeg og krummede tæerne af kulde. ”Så er det da godt, at jeg har en dejlig, varm dyne, hva'?” jokede han og placerede sin computer på sengebordet, der stod ved siden af sengen. Jeg nikkede bekræftende og smilede svagt, da han så på mig.

”Glæder du dig?” spurgte han nysgerrigt. Jeg nikkede endnu en gang. ”Men det er også lidt nervepirrende,” fortalte jeg langsomt. Han smilede stort, ”du skal nok klare det. Hvis du bare er dig selv. Og hvis du bare sørger for ikke at have så røde kinder, vi skulle nødig have, at du ligner en, der har pigmentfejl i huden.” Jeg begyndte at grine og rystede på hovedet af ham. ”Så rød i hovedet er jeg da ikke,” fastslog jeg en smule hårdt. Han smilede skævt og trak på skuldrende.

”Jeg syntes, jeg hørte en fugl synge om, at du havde noget tøj at vise mig?” sagde han lidt efter. ”Og jeg må så være den fugl?” spurgte jeg og klamrede dynen endnu mere ind til mig. Gud, hvor var det dog fucking koldt. ”Det er du nemlig,” smilede Harry og nikkede. Jeg grinede kort og satte mig op, men fortrød hurtigt da det ligesom stadigvæk var rimelig koldt.

”Du ser det senere,” sagde jeg kort, inden jeg lagde mig ned igen og trak dynen helt op over mig. Harrys grin rungede i mine ører, hvilket fik et smil til at glide hen over mine læber. ”Jeg vil da også meget hellere se det på dig,” konstaterede han lidt efter. Jeg løftede øjenbrynene lidt, selvom han nu ikke kunne se det. ”Og hvis det så sidder af helvedes til...?” ”Så må du bare låne noget tøj af mig,” svarede han forberedt.

Jeg trak hurtigt dynen væk fra mit hoved, imens jeg lavede store øjne. ”Em, det var for sjov. Jeg har sgu da stadigvæk en masse af dit tøj her,” grinede han. Jeg åndede lettet op og daskede ham blidt på skulderen. Han grinede bare endnu mere hektisk og sendte mig et drillende blik, inden han rejste sig op fra sengen og efterlod mere af den varme dyne til mig. Grådigt lagde jeg mig på hans plads, og den var sjovt nok meget varmere, da han havde ligget der i længere tid, end jeg havde ligget på min plads. Og derfor fik jeg meget hurtigere varmen.

Harry havde åbenbart forladt soveværelset, men kom tilbage lidt efter igen med sin mobil i hånden. ”Em, burde du ikke se at komme i bad? Klokken er 16:30, og vi skal kører 17:45,” sagde han og sendte mig et svagt smil. ”Årh, Harry. Kill me,” stønnede jeg. Han fnes en smule. ”Helst ikke. Du får varmen, når du kommer i bad,” forklarede han og smilede stort. ”Jamen, det er jo virkelig koldt på fødderne. Har du aldrig trådt ind i et dampende varmt bad med iskolde tæer, og så brænder de nærmest, når vandet rammer dem?” Jeg satte mig op og så frustreret på ham. Han nikkede lidt. ”Men tænk på, at du om ikke så lang tid måske møder din næste kærlighed, så du vil gerne se godt ud. Tjep, tjep.” Og for at være virkelig ond, trak han dynen af mig, og jeg hvinede. ”Fuck dig,” hylede jeg og rejste mig op. ”Jeg elsker også dig. Håndklæderne er blevet flyttet ned under vasken.”

 

 

”Hvordan ser jeg ud?”

Jeg måtte indrømme, at jeg hadede at stå model. Især for Harry, der altid bedte mig om at lave de mest akavede positioner, for at se om alt sad korrekt. Men det fungerede egentlig underligt nok altid bedst sådan. Han havde i hvert fald hjulpet mig med at få fyldt over halvdelen af mit skab op derhjemme. Den ros skulle han da have.

”Hmm, buk dig lige ned en gang,” sagde han og tænkende. Jeg gloede lidt undrende på ham, men gjorde som sagt. Kort efter kunne jeg mærke et slag på min ene balle og sprang derfor op i luften. ”Harry!” råbte jeg. Han grinede højt, imens jeg stirrede irriteret på ham. Det varede nu bare ikke så længe, da jeg også selv begyndte at fnise. Hvorfor skete det altid?

”Du får en god røv i de bukser,” fastslog han lidt efter og smilede ærligt. Jeg kiggede ned af mig selv og smilede skævt for mig selv, da jeg lod kommentaren køre lidt rundt inde i mit hoved, imens jeg lod mit blik undersøge tøjet, som jeg var iført (link i kommentar).

En ting jeg elskede ved Harry, var, at han var så ærlig. Han sagde sine meninger til mig, var et stædigt æselhoved, og han var bare sig selv. Pervers kunne også godt tilføje. Men det var sjovt, at han var sådan. Hvad, der var endnu sjovere, var når han blev afvist af en pige på klubber. Selvom det var sjældent, det skete, var det bare sjovt at se på. Hans humør kunne bare dykke helt ned i kulkælderen, og der kunne jeg så træde ind som hans bedsteveninde og sige, at hun bare var en lige gyldig pige – det var hun jo i princippet også. Harry havde haft sex med mange uden der lå noget i det, det vidste jeg. Men altså, han var en dreng, han skulle da have sit behov tilfredsstillet.

Det, der egentlig var skørt ved det hele, var, at jeg faktisk havde været en af de piger. Jeg mødte Harry på en klub, ikke så lang tid efter One Direction startede deres egen karriere efter X-Factor. Vi faldt i snak, han gav drinks, vi endte med at have en hed nat hos ham. Det førte så til, at vi næste morgen bare begyndte at snakke som to helt normale mennesker. Og det gjorde, at Harry gav mig sit nummer, og så begyndte vi ellers at skrive. Jeg vidste ikke, om han havde haft nogle planer om, at jeg skulle være mere end hans bedsteveninde. Jeg ville i hvert fald lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde haft et lille crush på ham – for det havde jeg. Selvfølelig ikke så der stod sommerfugle ud af røven på mig, men jeg havde haft det med at rødme, hver gang han gav mig komplimenter, og når vi gik over i det lidt mere intime, kunne jeg godt få det lidt underligt. Men det var væk nu. Jeg vidste godt, at det aldrig ville blive til mere imellem os. Og vi havde det vist også perfekt, sådan som vi var nu.

”Nå, se at komme i skoene. Vi kører nu.” Harry rev mig ud af mine tanker, da han forsvandt ud i gangen. Jeg nikkede for mig selv og gik videre ud i gangen, hvor jeg ærgret tog mine Converse på. De var stadigvæk røvvåde. Men det måtte være lige gyldigt. Jeg skulle på date, og jeg skulle være glad. Væk med de sure miner og find englen frem, Em, det er trods alt kun 1. december en gang om året!

 



Jeg var stadigvæk ikke nervøs, da jeg troppede op foran den lille restaurant, hvor jeg skulle mødes med Jonas. Harry dyttede, da han kørte væk, og jeg vinkede, imens jeg ignorerede folk, der kiggede indebrændt på mig og nok tænkte, hvad fanden, der foregik. Sådan var det tit.

”Emmy?” lød en stemme bag mig. Jeg snurrede hurtigt rundt i den glatte sne og smilede, da jeg fik øje på en helt uimodståelig fyr.

☑ - Pæn

☑ - Hår på hovedet!!

Det der, det var to fluer med et smæk.

”Jonas?” smilede jeg. Han nikkede og blottede et stort, tandpastasmil.

☑ - Hvide tænder

”Rart at møde dig,” sagde han og trak mig uventet ind til et knus. Jeg kunne ikke lade være med at fryde mig. Tænk, at jeg havde scoret en date med så flot en fyr. Det her kunne umuligt gå galt! ”I lige måde,” fastslog jeg og trak mig tilbage igen. ”Skal vi gå indenfor?” spurgte jeg og gjorde et nik mod restauranten. Jeg nikkede beslutsomt og tog det første skridt derhen.

Vi kom hurtigt til et bord, da han havde bestilt et. Et lille, hyggeligt tomandsbord henne ved hjørnet, hvor folk ikke rendte og generede os. Meget rart. Jeg tog min jakke af og tjekkede nøje ham gøre det samme.

☑ - Fashionista (kan også defineres som god stil, men Harry fik det til at lyde bøsset-.-)

”Nå,” begyndte jeg og så afventende på ham. Han nikkede en smule. ”Hvordan har du det så?” spurgte han interesseret. Et point til ham for at starte en samtale op.

”Helt fint, tak. Hvad med dig?” sagde jeg og smilede svagt. ”Samme. Jeg er glad for, at vi kunne finde ud af noget i aften,” konstaterede han roligt. ”Dejligt,” fastslog jeg, idet samme da en tjener kom og lagde to menukort foran os. ”Tak,” hørte jeg Jonas sige taknemligt til servitricen. Hun gjorde et nik med hovedet, inden hun forsvandt hen mod køkkenet igen. Jeg tog fat i mit menukort og åbnede det nysgerrigt, imens jeg forsigtigt iagttog Jonas, da han også gjorde det samme. Det lød måske rimelig udspekuleret, men jeg var nysgerrig lige nu. Og han var nu rimelig interessant at kigge på.

Det var måske bare lidt akavet, da han kiggede op. Han kunne nok godt regne ud, at jeg havde siddet og kigget på ham. ”Er der noget galt?” spurgte han en smule drillende med en sikker stemme.

☑ - God selvtillid!

”Næh, ikke det mindste,” svarede jeg med et lusket smil på læberne. Hans blik mødte mit, og et par forførende, blå øjne kiggede udelukkende ind i mine. Jeg bed mig blidt i inderlæben ved den intense øjenkontakt, som først blev afbrudt, da vores tjener kom igen.

”Har I fundet ud af, hvad I vil bestille?” spurgte hun og stod klar med sin lille maskine, hun kunne trykke ordrene ind på. ”Hvis Emmy er,” fortalte Jonas og så undrende på mig. Uden videre nikkede jeg, selvom jeg slet ikke havde fundet ud af det. Så imens Jonas remsede sin menu op, skimtede jeg hurtigt menukortet, indtil jeg stødte over en menu bestående af en bøf med kartofler og sovs. Det var så bare den, jeg bestilte. Intet mindre, intet mere. I hvert fald ikke lige udover colaen, der også røg med som drikkevare, men det talte vel ikke rigtigt.

”Nå, Emmy,” sagde Jonas, da tjeneren igen var gået, ”fortæl om dig selv.” Jeg lænede mig lidt tilbage i stolen og kørte en hånd igennem mit hår. ”Hvad vil du gerne vide?” spurgte jeg en smule udfordrende. Han smilede bare. ”Helst så meget som muligt..” Jeg grinede kort og nikkede så, hvorefter jeg tog en dyb indånding. ”Jeg hedder Emma Miller, og jeg er 18 år. Jeg bor her i London i min egen lejlighed. Så går jeg på college. Jeg har et fritidsjob i hmv på Oxford Street. Ellers laver jeg ikke rigtig noget...”

Det lød meget kedeligt, I know. Sagen var, at jeg hadede at fortælle om mig selv. Hvordan skulle jeg kunne sige foran en pisse lækker fyr, at jeg var sød? Det lød selvfedt. Og sådan et menneske var jeg ikke.

”Fortæl om dig i stedet for,” brød jeg ind, inden han sagde noget. Han smilede lidt og nikkede. ”Jeg hedder Jonas, er 20 år. Jeg kommer fra Bristol, men er flyttet til London for et års tid siden i min egen lejlighed med min kammerart. Jeg er ved at uddanne mig som mekaniker,” forklarer hans muskler, ”og ellers laver jeg heller ikke rigtig noget,” afsluttede han. Jeg nikkede tilfredst. ”Er det godkendt?” spurgte han roligt om. Jeg smilede bredt og nikkede igen. Det var helt klart godkendt.

 

 

Daten forløb godt. Selvom jeg sad og skulle tisse som en sindssyg, havde jeg ikke forladt min plads en eneste gang. Og vi havde været her i godt to timer nu.

Jeg hyggede mig enormt meget. Jonas var virkelig en positiv overraskelse, som endda havde fået endnu flere krydser banket til sig nu. De, han manglede var dem, jeg endnu ikke helt havde fundet ud af endnu. Til gengæld var det også dem, der spillede en rimelig stor rolle i mit liv. Derfor var det noget, der skulle være i orden.

”Har har et lille spørgsmål til dig,” startede jeg og placerede mine albuer på bordet, hvorefter jeg støttede mit hoved på mine hænder. ”Du fyrer bare løs,” sagde han og lænede sig trygt tilbage i skolen. Han vidste, hvor han havde mig. Og ditto gjorde jeg. Jeg var i hvert fald interesseret i ham, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var han også interesseret i mig. Man kunne da vel bare håbe.

”Hvad siger du til One Direction?” spurgte jeg endeligt og kiggede afvendte på ham. ”Jeg har mødt Harry et par gange igennem David,” fortalte han kort. Og hvor fanden skulle jeg vidste fra, hvem David var?

Jeg nikkede bare.

”Og han er da meget flink. Men jeg har egentlig ingen mening om dem. Og jeg ville aldrig gå ud med dig, fordi du er bedstevenner med Harry. Sådan er jeg ikke.” Han sendte mig et ærligt smil, og det var lige før jeg smeltede indeni, hvis ikke det var fordi, at vandet så ville løbe ud af min krop – bogstavligtalt.

”Det er ikke fordi, jeg er vil med at spørge dig om det,” indrømmede jeg forsigtigt. ”Nejnej, det er helt okay. Jeg forstår dig udmærket,” svarede han bare og smilede stort. Jeg nikkede og bed mig blidt i læben.

Nyt emne.

”Hvad siger du så til dyr?” spurgte jeg, selvom jeg næsten var sikker på svaret. Hvem elskede ikke dyr?

Jeg kiggede afventende på Jonas, der langsomt rømmede sig. Mit smil, der ellers var så stort begyndte at falme en smule. ”Hvis jeg skal være helt ærlig. Så hader jeg dyr,” konstaterede han, som om det var lige gyldigt. Tværtimod. Det var slet ikke lige gyldigt. Det var som om en revne skar ned igennem glasset, der var fyldt med cola. Det var som om en tordensky forfulgte mig. Det var som om verdens ende var komme til byen. Hvad fanden var der galt med dyr?!

”Ikke engang hunde?” forsøgte jeg mig, imens jeg uroligt slikkede mig ihærdigt om læberne. Han rystede på hovedet. ”Ikke engang dem, nej. Jeg blev bidt som mindre på min morfars gamle arbejde på en pelsfabrik.”

Og der gik glasset så i itu.

”Oh,” mumlede jeg, med en vejrtrækning, der lød virkelig alvorligt. ”Det var da ikke så godt. Ved du hvad, jeg smutter lige på toilettet engang.” Inden han nåede at sige noget, rejste jeg mig og for nærmest ud på toilettet. Den lettede følelse af at have tisset, sad fast da jeg blev færdig, men alt andet pinte mig. Jonas kunne ikke lide dyr. Jonas kunne ikke lide dyr. Jonas kunne ikke lide dyr.

Hvorfor? Seriøst, hvem kunne hade sådan en lille uskyldig skabning? Og Boobie ville da aldrig gøre ham noget! Måske har hun bidt Harry en eller to gange, men fuck ham lige nu.

Jeg stod foran spejlet og spekulerede på, om jeg skulle se bort fra det punkt. Bare det punkt. Han havde næsten alle de andre punkter udfyldt, så han ville være spild at lade gå. Men nej. Efter noget tænkning havde jeg sat mig for, at det ikke ville gå. Det var min drømmefyr, det gik ud på lige nu. Han skulle være, som jeg gerne ville have. Ergo, han skulle kunne lide dyr. I hvert fald bare hunde. Og hvis Jonas ikke kunne det, så måtte jeg – snøft – sige farvel til hans lækre hår, som jeg allerede kunne se mig selv rode i en dag i fremtiden.

Og det der gør det slet ikke værre, Emmy.

Jeg sukkede og gik derefter tilbage til restauranten med et falskt smil på læberne. Jonas smilede, da jeg kom tilbage til ham. ”Jeg har betalt. Så skal vi smutte ud nu?” spurgte han. Jeg nikkede. ”Harry kommer også og henter mig, så..”

Løgn.

Jeg ville bare gerne væk fra ham. Så måtte jeg ignorere vejret, selvom det ville blive virkelig forfærdeligt. Jeg kunne allerede mærke vinden igennem mine jeans. Forfærdeligt siger jeg dig.

Jeg tog min jakke og mit halstørklæde på, før vi forlod restauranten. Det var svært at ligge skjul på min skuffelse og ærgrelse. Jeg havde virkelig håbet på, at der ville komme noget godt ud af det her. Til gengæld inden jeg begyndte at gøre alt for meget, kunne jeg vel tage den op med Harry, når han ville komme og hente mig. Jeg skulle bare lige skrive til ham først. Og det gjorde jeg derfor hurtigt.

Kulden steg straks i mig, da Jonas og jeg gik udenfor. Mine tænder begyndte ihærdigt at klapre, og min næse blev som altid kold og rød. Man skulle tro, at jeg var Rudolfs søster eller noget efterhånden. Jeg manglede bare gevirerne og måske lidt mere af udseendet.

Jeg fik heldigvis hurtigt svar fra Harry, hvor der stod, at han var på vej. Taknemligt skrev jeg tak til ham og vendte mig derefter om mod Jonas. ”Tusind tak for i dag,” begyndte jeg roligt. Han smilede lidt, og jeg bed mig i læben for at se lade være med at fokusere på det. ”I lige måde. Jeg har virkelig hygget mig,” fastslog han. ”Samme her,” mumlede jeg kort. Åh, det her var hårdt. Og så selvom det var første date. Det var bare trist, at jeg måtte lade ham gå.

Hulk.

”Så.. Har du noget imod at gentage succesen med mig en anden dag?” spurgte han selvsikkert. Åh gud, slet punktet fra listen. ”Nej, overhovedet ikke,” fastslog jeg og rystede på hovedet. Han nikkede lidt, smilende. ”Jamen, så skriver jeg til dig,” lovede han. ”Okay,” sagde jeg langsomt. Han smilede stadigvæk og endte med at læne sig lidt frem for overføre et kedeligt kys til min kind.

Jeg bandede af mig selv, da jeg begyndte at stå og rakke ned på ham. Det var for fanden et skide punkt, Em! Det burde ikke gå ud over resten af fyren.

Hvilket det så gjorde i mit tilfælde.

”Vi ses,” konstaterede Jonas, der ligeså stille var begyndt at bakke væk fra mig. Jeg svarede ikke, men vinkede bare. En del af mig havde lyst til at løbe efter ham og sige et eller andet fucked op. Mest af alt fordi jeg vidste, at det højest sandsynlig var sidste gang, jeg skulle se ham. Igen, forfærdeligt.

Og jeg frøs.

Hvad mere kunne blive forfærdeligt?

Udover jeg åbenbart pludselig føltes mig stresset.

23 dage tilbage – 23 dates tilbage.

Hvis det bare gik en minimal smule bedre end i dag, skulle det nok gå. Igås?

 

________________________________________________________________________________

 

Det her var så første kapitel af 24 Days - 24 Dates. Håber I kan lide det!

Link til tøj vil fremover stå nede i en kommentar :-)

 

Tak fordi I læser, favoritter, og har liket så meget. Det betyder altså virkelig meget!

Happy 2. December xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...