24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

815Likes
766Kommentarer
50097Visninger
AA

10. 18th December

 

Varmt tøj, varmt tøj, varmt tøj.

Efter strikse ordrer fra min kommende date i dag, skulle jeg tage varmt tøj på. Og hvorfor? Spørg mig ikke. Jeg var selv virkelig nysgerrig for at vide hvorfor, men jeg ville ikke spørge. For alt i verden håbede jeg ikke på, at vi skulle ud at lave et eller andet i kulden. Måske gå en tur igennem Oxford Street eller noget, men så heller ikke mere end det.

Jeg havde fundet noget, der var sådan okay varmt og havde allerede fået det på. Klokken var snart 14, og der ville Conrad komme og hente mig. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet og nikkede tilfredst. Som jeg havde gjort hele december måned, kyssede jeg datoen på kalderen, som var klistret fast til spejlet. Hver dag fik et kys. Når jeg så endelig ville finde den rette fyr, ville der komme et kys og et hjerte.

Hvis jeg fandt den rette fyr.

Som Zayn sagde for to dage siden, der var kun 6 dates tilbage. Nu var der så kun fem, for ham jeg var ude med i går, var ikke lige noget for mig. Han havde det med at bestemme lidt for meget over mig. Og sådan nogle mennesker kunne jeg ikke døje. Jeg var min egen person, og det skulle ingen lave om på. Om han så godt ud og ejede det halve af England, var det lige meget.

Jeg tog en dyb indånding og fortsatte ud i gangen, hvor det pludselig ringede på døren. Boob farede hen til den og gøede, hvilket fik mig til at tysse hurtigt på hende.

Vi havde allerede fået en klage, og det skulle vi helst ikke have igen.

Jeg åbnede døren og holdt Boob tilbage med benet, imens jeg stak hovedet ud og så på en rimelig lækker fyr. Jeg ville skyde på, at han var omkring de 20 år. Meget charmerende.

”Hej,” smilede jeg. ”Hej,” sagde han frisk og gengældte mit smil.

☑ - Hvide tænder

”Bare kom ind. Jeg skal lige have sko og jakke på, og så kan vi tage af sted,” fortalte jeg og fjernede mig lidt, hvilket resulterede i, at Boob kom frem og hilste glad på Conrad. Han begyndte at snakke sødt til hende, og det gav ham lige endnu et flueben.

☑ - Fungerer med Boobie

Perfekt.

Jeg tog mine støvler og min jakke på, imens jeg studerede Conrad en smule. Han så nysgerrigt rundt i gangen. Faktisk var han den første date, som jeg havde taget med hjem. Som fik min adresse at vide. Men jeg havde nu ikke så meget imod det. Op til flere One Direction fans vidste, hvor jeg boede, så det gjorde nok heller ikke det helt store, at en enkelt fyr også vidste det.

Jeg fik lynet min jakke og tog vanter på, hvorefter jeg kiggede på Conrad, der stod og smilede svagt til mig. ”Skal vi komme af sted?” spurgte han, og jeg nikkede. Vi gik ud fra lejligheden, og jeg vinkede hurtigt Boob farvel, inden jeg låste døren.

”Så, hvad er det vi skal?” sagde jeg nysgerrigt, da vi gik ned mod gaden. ”Det er en overraskelse,” fortalte Conrad og smilede. Jeg løftede øjenbrynene en lille smule. Det var den første overraskelse, jeg havde fået. Men det var nu meget fedt. Jeg elskede overraskelser.

Vi kom ned til døren, gik fortsat ud af den og videre ud til parkeringspladsen. Jeg fulgte Conrads gang, til vi endte ved en forholdsvis ny bil. Så høflig han var, åbnede han også døren for mig, og jeg satte mig ind med et tilfredst smil på læberne. Jeg tog min sele på og rettede lidt på min jakke, imens han placerede sig på sædet ved siden af mig.

”Glædelig 3. advent for resten,” sagde han og startede bilen. ”I lige måde,” svarede jeg og bed mig lidt i læben for ikke at fnise. Ingen af de fyre jeg havde været ude med på søndage, havde ønsket mig glædelig advent. Dem, der havde ønsket mig glædelig advent, var min familie, Harry, et par venner.

Så det var måske et lille plus.

Lad os så bare håbe, at der kom flere af dem.

 

 

Jeg kiggede spændt ud af ruden, imens vi nærmede os centrum af London. Bilerne dyttede, folk faldt fordi det var så glat, og jeg sad bare og frydede mig over varmen i bilen. Rart. Meget rart endda.

Conrad viste sig at være rigtig flink. Vi havde talt om en del allerede, selvom vi kun havde kørt i en 15-20 minutters tid. Han var åbenbart i gang med at uddanne sig som håndværker, hvilket jeg nok ikke kunne klage over. Det betød bare gode muller, og det var altid rart med en fyr, der havde større overarme end ens lår. Overdrivelse frem for forståelse.

”Så er vi der snart,” fortalte Conrad og sendte mig et hurtigt smil, inden han kiggede ud af forruden igen. Jeg kunne mærke den spændte følelse i maven hobe sig op. Gid det var noget virkelig sjovt. Noget ekstraordinært, som ingen havde arrangeret for mig før. Det kunne være så fedt.

Jeg kiggede rundt i byen og så pludselig en stor bygning længere fremme. Det skulle nok være noget spændende. Et stort smil gled hen over mine læber, da Conrad drejede bilen ind ad indkørslen til den store bygning, men da jeg hurtigt fik øje på et skilt, forsvandt det ligeså hurtigt, som det kom.

Her sad jeg spændt og forventede, at det var noget i stil med en biograf eller et bowlingcenter, men fik et indendørs skicenter.

You've got to be kidding me.

 

 

Han kan lide at stå på ski.

Han kan lide at stå på ski.

Han kan lide at stå på ski.

Jeg hader at stå på ski.

Og det kunne nævnes flere tusinde gange, hvis jeg tog mig sammen til det, men lige nu orkede jeg ikke andet end at stå og sørge for mig selv.

Hvorfor?

Hvorfor være et friluftsmenneske? Hvorfor elske at stå på ski og bruge flere timer, uger, dage af sit liv på at tage nordpå for at stå på fucking ski?!

Er det virkelig for meget at bede om en date, der har udseendet, fritiden og arbejdet med sig?

Åbenbart.

”Så hvor lang tid har du stået på ski?” spurgte jeg med en rimelig irriteret stemme. Måske fordi hele min dag var ødelagt. Jeg havde slet ikke taget nok tøj på, og derfor skulle jeg låne en eller anden jakke, der var alt for stor, og et par grimme, grønne overtræksbukser. Normalt ville jeg ikke brokke mig over sådan en ting, men kæft jeg var irriteret lige nu.

”Siden jeg var fem år. Min far plejede at deltage i løb og sådan,” fortalte han med et smil og tog sine vanter på. Jeg nikkede kort og kiggede ned ad bakken, som vi stod på. ”Jeg plejer at tage herud tre-fire gange om ugen for at få lidt motion og have det sjovt. Jeg tænkte, at du nok også ville kunne lide det,” fortsatte Conrad og sendte mig et varmt blik.

Nej, det hjalp ikke.

”Nå, er du klar?” spurgte han, da jeg ikke svarede på det andet. ”Nej,” mumlede jeg for mig selv. ”Hvad sagde du?” Han kiggede hurtigt på mig, og jeg smilede falsk. ”Ja, jeg er klar,” svarede jeg og bed tænderne sammen.

Jeg havde stået på ski før, men som sagt hadede jeg det. Det var ikke fordi, jeg ikke kunne finde ud af det, for det kunne jeg godt, men udendørsting og kulde interesserer mig ikke. Og en fyr, der står på ski tre-fire gange om ugen er slet ikke mig. Jeg havde på en måde nu lyst til at give Conrad en chance, for han var vel rimelig flink og sådan, men Harry havde sagt, at jeg skulle finde den, der havde flueben ved hvert punkt på min checkliste, og det havde Conrad altså ikke.

Jeg vågnede op fra mine tanker, da han pludselig satte i gang på sine ski og ned ad bakken. Og for at blære sig begyndte han da også at lave slalom og hele lortet. Jeg derimod fulgte bare stille og roligt efter ham. Det var rimelig lang tid siden, jeg havde leget Bambi på glatis, og derfor var jeg også nødt til at tage det roligt. Jeg skulle nødig falde og slå mig.

Conrad nåede først ned for enden af bakken, og da han var stoppet, vendte han sig om og så på mig, der nærmest trillede ned. Jeg sendte ham et sikkert smil, som han langsomt gengældte, imens han studerede mig grundt, hvilket jeg faktisk fandt rimelig ubehageligt.

Da jeg endelig var nået ned til ham, stoppede jeg op og rettede på min jakke, som der var kommet lidt sne på.

”Du kører virkelig skævt,” hørte jeg Conrad sige. Jeg så hen på ham med løftet øjenbryn og et smil, da jeg troede, han sagde det for sjovt, men han så brandalvorligt på mig. ”Øh.” ”Hvis du sætter dig et mål nede for enden er det nemmere at justere, hvor du kører hen,” fortalte han en smule bestemt. Jeg rynkede manden, imens mit smil falmede.

”Okay..?” svarede jeg, og han nikkede kort. ”Lad os tage en tur igen,” fastslog han og gik hen til liften. Jeg så ned ad mig selv. Helt sneet til. Godt, jeg havde de overtræksbukser på. Mine egne ville være gennemblødte ellers.

Jeg gik efter Conrad, der stod og ventede ved liften. Hurtigt var jeg henne ved ham, og efter nogen tid fik vi to pladser og begyndte at køre op. Conrad kiggede utålmodigt ud på bakkerne, og jeg sad bare og håbede på, at liften på mystisk vis ville gå i stå, og at centeret derfor ville blive lukket. Det ville være meget trist for visse personer.

”Fryser du ikke?” spurgte jeg Conrad interesseret om. Han kiggede på mig og rystede på hovedet. ”Jeg tog varmt tøj på. Det sagde jeg vist også, at du skulle gøre...”

Idiot. Jeg havde ligesom ikke regnet med, at vi skulle ud og stå på ski. Og enhver gentleman havde lige nu spurgt, om han ikke kunne sørge for mere varme på en eller anden måde. Tilbudt mig at låne noget tøj af ham. Men nej, sådan foregik det åbenbart ikke her.

Liften standsede endelig, og jeg hoppede ned på sneen, hvilket gav stød i mine fødder, fordi de var så stivfrosne. Jeg kneb øjnene sammen og bed mig hårdt i læben af smerte.

”Kom nu, Emmy.”

Et højlydt suk forlod mine læber, da jeg åbnede mine øjne igen. Conrad ventede på, at jeg kom hen til ham på bakken. Jeg gik hen til ham og stillede mig klar ved siden af ham. ”Jeg er klar,” sagde jeg kort. Han nikkede og uden at sige mere, begav han sig fremad. Jeg rystede på hovedet af ham og fulgte efter i et lidt hastigere tempo denne gang. Jeg var heldigvis ikke ligeså langt bagud denne gang, så han kunne nå at tjekke mig grundigt ud ligesom før.

Alligevel var det tid nok.

”Du har for lidt fart på.”

”Du kører stadigvæk skævt.”

”Du skal rette ryggen noget mere.”

Og sådan fortsatte det igennem de yderligere skiture vi tog sammen. Jeg var ved at dø. Ligeud sagt. Derfor sagde jeg også nej til Conrad, der ville have mig med op til en højere bakke. Det skulle jeg i hvert fald ikke nyde mere af. Jeg havde en anden plan.

Jeg var nået ud i forhallen, hvor jeg allerede var i gang med at smide mit overtøj. Jakken, der lugtede af cerutter og sved, smed jeg på disken, hvor en dame stod og udlejede tøj. Mine bukser kom hurtigt af efterfølgende, og med ret så meget besvær, fik jeg mine støvler og ski af.

Hvem fanden gad det hver dag?

Jeg halvløb næsten hen til garderoberne for at finde mit eget tøj, og blev nærmest helt lykkelig da jeg havde fået det på. Den velkendte parfume bredte sig i min næse, og jeg åndede lettet op. Nu skulle jeg bare ud herfra. Med undrende blikke i nakken skyndte jeg mig ud fra det grusomme sted. Ud i endnu mere kulde. Som om det andet ikke havde været nok.

Jeg sukkede for mig selv og prajede en taxa. Selvom jeg ikke havde så mange penge stående på min konto og ikke ligefrem havde råd til en taxa, nægtede jeg at gå hjem. Jeg skulle have varmen og ligge under dynen om snart, så i dag måtte jeg undvære de ekstra pund til et lift.

Under køreturen trak jeg min telefon frem og fandt ud af, at jeg havde tre nye meddelelser. Den ene var fra min mor, der spurgte, om jeg ikke kom til julefrokost d. 26, den anden var fra min veninde, Hella, der skrev, at man helst ikke skulle kontakte hende, fordi hun skulle til Rusland i dag, og den sidste var fra min bestie;

Skriv eller ring når du er kommet hjem

Intet hjerte, ingen smiley. Enten havde han travlt, ellers var det vigtigt. Jeg lagde telefonen tilbage i min lomme og så ud, og endelig kunne jeg genkende stedet. Før jeg anede af det, holdte taxaen ude foran lejlighedskomplekset, og jeg betalte chaufføren, inden jeg steg ud fra den.

Jeg småluntede op til min lejlighed, da jeg virkelig frøs og bare skulle op og have varmen nu. Det tog mig heldigvis ikke mere end tre minutter, før jeg stod i gangen foran en glad Boob. ”Hej, mus,” mumlede jeg og smed mine støvler og tog jakken af. Jeg aede hende lidt, før jeg ringede til Harry. Hans besked gjorde mig en smule urolig. Mest af alt fordi den lød så kold. Det lignede ikke ham at skrive sådan.

”Hallo, my flower,” lød det fra en velkendt stemme. ”Du skrev, jeg skulle ringe, når jeg kom hjem,” startede jeg direkte ud. ”Skulle du ikke på date klokken 14?” spurgte han forvirret. Jeg nikkede en smule for mig selv. ”Jeg stak ligesom af,” mumlede jeg og kløede mig i håret. Harry var lidt stille, indtil han til sidst brød ud i grin. ”Du hvad?!”

”Han var mærkelig og irriterende, okay? Don't blame me!” Harry grinede videre, indtil han endelig fik styr på sig selv. ”Hvorfor skulle jeg ringe?” spurgte jeg undrende. ”Fordi du skal med ud og spise i aften. Alle drengene, El og Dani kommer med. Liam og Niall har sørget for et bord på en eller anden restaurant i London, så vi tager derind og spiser rigtig julemad og hygger os,” fortalte han med et smil i stemmen. Og grundet hans smil, kunne jeg ikke lade være at smile. Mærkelig effekt han havde på mig.

”Det lyder hyggeligt,” fastslog jeg langsomt. Harry fnes en smule. ”Zayn kommer og henter dig klokken lidt i 18. I skal være på restauranten klokken 19, så vær klar, okay?”

Lige for at gøre notits; Zayn er den person af drengene, der bor tættest på mig, og derfor var han nok den, der havde nemmest ved at samle mig op på vejen.

”Jeg skal nok være klar. Men hvad skal jeg tage på?” svarede jeg Harry, imens jeg allerede begyndte at gå ind på mit værelse for at tjekke mit tøj ud. ”Bare en kjole eller noget i den stil,” sagde han kort, og jeg nikkede. ”Fino. I'll do that.” ”Yep. Så ses vi bare. Og fortæl mig alt om i dag.” Jeg smilede for mig selv. Det skulle da nok blive hyggeligt. ”Okay, ses.”

Jeg lagde på og gik ellers bare i gang med at finde en passende kjole til aftens begivenhed. Klokken var allerede halv 17, så jeg havde lidt over en time til at komme i bad og gøre mig klar. Derfor skyndte jeg mig også bare at hoppe under bruseren, for derefter at lægge en passende makeup, der passede til min kjole. Dernæst satte jeg mit hår op i en pæn knold, og som det sidste tog jeg min kjole på (link i kommentar). Jeg satte den ordentligt og rettede på ting her og der, lige som en ringeklokkens skingre lyd, rungede i mine ører.

Var klokken allerede 18?

Jeg skyndte mig ud i gangen og åbnede døren. Et smil var allerede placeret på mine læber, da jeg regnede med, at det var Zayn, der stod der, men ingen andre end Conrad var til at se. Fuck. Hans øjne mødte mine, men han kiggede hurtigt ned ad min krop med løftet øjenbryn. Åh gud.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg lettere oprevet. Han kiggede op på mig igen. ”Jeg kom for at spørge, hvor fanden du blev af,” fortalte han en smule irriteret. ”Jeg tog hjem, beklager,” svarede jeg kort og en lidt flabet, hvilket ikke helt var meningen. Men når først folk pissede mig af, fandt jeg min indre bitch frem. Sådan var jeg bare.

Du tog hjem? Du skred uden at sige et ord,” udbrød han surt. ”No shit Sherlock.” Han fnøs hånligt og rystede på hovedet af mig. ”Folk som dig, der gør sådan noget lort, er derfor man aldrig gider at gå ud med piger. I skrider bare fra en og tror, at man så har det godt,” begyndte han efter en pause. Jeg stirrede lidt på ham. ”Du havde travlt med at stå på ski,” anerkendte jeg stædigt og placerede en hånd på min hofte.

Han så måbende på mig. ”Du siger ikke, at det her handler om ski, vel?” spurgte han og rystede på hovedet for sig selv. Jeg nikkede kort, og han begyndte at fnise. ”Ville det ikke bare være lettere at sige, at du ikke kan lide at stå på ski, end at skride fra en person, der gider at gøre noget for dig?” sagde han, dog alvorligt denne gang. Han så mig i øjnene, og et kort øjeblik blev jeg faktisk en smule usikker.

”Du må gerne gå nu, tak,” bestemte jeg lidt efter. Han løftede øjenbrynene. ”Syntes du ikke, at du skylder mig en undskyldning?” sagde han, lige glad med hvad jeg lige bedte ham om. Jeg svarede ikke, men trådte bare et skridt ind i lejligheden igen og lukkede døren i, men Conrad var så smart at sætte sin fod i klemme. ”Emmy, hold op med at være så barnlig.”

Jeg stak mit hoved ud fra døren og så mindre irriteret på ham. ”Du kender mig ikke, og du kommer aldrig til at lære mig at kende, så get over it og skrid,” sagde jeg højt.

”Hey, hvad sker der lige her?”

En stemme fra min højre side, fik mig til at se derhen, hvor Zayn kom gående. Perfekt tidspunkt. Helt perfekt.

Conrad kiggede på mig, og jeg på ham. Han havde løftet øjenbryn og nikkede så småt for sig selv. ”Luder,” mumlede han kort, inden han vendte sig om og skred ned ad gangen, hvor Zayn kom fra. Jeg kneb øjnene sammen og sukkede, før jeg kiggede på Zayn, der så forvirret på mig. ”Kaldte han dig lige-” ”Ja,” afbrød jeg og trådte tilbage i lejligheden. Zayn fulgte efter mig og lukkede døren efter os.

”Emmy,” begyndte han. ”Det er lige meget,” sagde jeg og fortsatte ind på mit værelse med ham i hælene. Jeg var ikke ked af at blive kaldt luder. Ordet havde efterhånden siddet i mine ører, siden jeg blev venner med Harry, og jeg havde lært at ignorere det. Men lige nu var grunden anderledes, og den gjorde mig irriteret. Conrad gjorde mig irriteret. Godt jeg ikke skulle ses med den nar mere.

”Jeg ville nu have sagt, at du så godt ud, men okay,” sagde Zayn bag mig. Mine læber lyste langsomt op i et smil, imens jeg vendte mig om. ”Mener du det?” spurgte jeg og lod mit blik glide ned af mig selv hurtigt. Han nikkede og sendte mig et smil.

”Og hej for resten,” hilste jeg en smule dumt. Han grinede lidt og trak mig ind til et knus, som jeg som sædvanlig nød fuldt ud. ”Hej. Vi skal køre om 10 minutter, bare så du ved det,” fortalte han og trak sig tilbage igen. Jeg nikkede lydigt og kørte en hånd igennem mit hår. ”Jeg er egentlig klar. Hvor er det vi skal hen?” ”Jeg har aldrig været der – men en restaurant, der hed noget med-” han afbrød sig selv og så rimelig tænkende ud, hvilket fik mig til at løfte øjenbrynene. Til sidste ende han med at trække på skuldrende. ”Jeg kan ikke huske det. Men jeg har adressen ude i bilen..” Jeg begyndte at fnise, og han smilede skævt.

”Det er godt nok lang tid siden, jeg har været herhjemme,” begyndte han og så rundt på mit værelse. Jeg nikkede bekræftende og gik hen mod mit skab for at finde et par stiletter derinde. ”Der er ikke lavet så meget om siden da,” indrømmede jeg. ”Du har da fået en plakat op af dit yndlingsband,” sagde han henrykt og gjorde et nik mod mit store One Direction plakat, der han ved siden af mit spejl. Jeg smilede lidt og nikkede. ”Totalt yndlings,” fastslog jeg og trådte i mine stiletter.

Zayn satte sig i min seng og betragtede mig imens, jeg gjorde mig klar til det sidste. Så vendte jeg mig om mod ham og bed mig blidt i læben. ”Er det fint nok?” spurgte jeg. Han nikkede ivrigt. ”Perfekt,” mumlede han og rejste sig op.

Vi gik ud i gangen og gjorde klar til afsked. Boob fik et farvelkys, inden vi forlod lejligheden og gik ned til Zayns bil, som holdte ude foran lejlighedskomplekset og ventede. Jeg satte mig ind i den og tog hurtigt sele på, imens jeg ihærdigt prøvede at varme fingrene med min ånde. Jeg frøs sygt meget. Måske var det også dumt at have bare ben i stedet for at tage et par nylonstrømpebukser på. Men det var bare typisk mig egentlig. Jeg var personen, der altid sagde, at jeg skulle have mere tøj på, men når jeg så stod og tog tøj på, sagde jeg til mig selv, at det var fint nok, og så viste det sig, at jeg alligevel begyndte at fryse. Og sådan vil det nok også forblive.

”Fortæl mig lige, hvad der gik af den der fyr, der gik da jeg kom,” sagde Zayn interesseret, imens vi kørte i ro og mag. Uden tøven gik jeg i gang med at fortælle ham om alting. Og han begyndte så at grine, da jeg kom til stykket, hvor jeg faldt op til flere gange, da jeg var på vej ud til garderoberne med mit enorme tøj på.

”Det er ikke altid, man hører om piger, der stikker af fra dates,” indrømmede han fnisende. Jeg smilede en smule og trak på skuldrende. ”Jeg har gjort det to gange nu,” fortalte jeg, og han grinede igen. ”Heartbreaker,” smilede han med et glimt i øjet. Jeg lo en smule og rystede på hovedet. Jeg var ikke en heartbreaker, og det var ikke min mening at prøve på at være det.

Som sagt ledte jeg bare efter min eneste ene, og om jeg så skulle ligne en heartbreaker for at få fat på ham, var jeg lidt lige glad. Dog var jeg begyndt at være rimelig meget i tvivl, om han var i miles omkreds efterhånden.

Tænk hvis han var oceaner væk?

Tænk hvis jeg allerede havde opgivet ham?

Tænk hvis han stod lige foran mig?

 

_______________________________________________________________________________

 

Så fik I et lille Zammy-moment. Må jeg så høre, om I bedst kan lide Hemmy eller Zammy?

Tak for de fantastiske kommentarer, favorites og likes, you're amazing everybody :-)

- 1 dag til jul!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...