24 Days - 24 Dates {1D}

Det er snart jul, og 18 årige Emmy Miller leder efter sin eneste ene. Hun har en gang for alle sat et mål for sig selv, og besluttet sig for, at hun inden d. 24 december skal have en kæreste.
Til gengæld får hun hjælp fra sin bedste ven, Harry Styles, da han vil guide hende til den rette fyr - derfor har de arrangeret 24 dates med 24 forskellige fyre, som Emmy skal tjekke af på sin godkendte checkliste til den perfekte fyr. Men vil Emmy overhovedet finde sin drømme fyr? Eller vil det hele være spild? 24 dage til at finde den perfekte, er jo praktisk talt umuligt. Mon det kan lade sig gøre?
Find ud af det i 24 days - 24 dates.

816Likes
765Kommentarer
50758Visninger
AA

8. 15th December

 

Rutinen begyndte at blive rimelig velkendt. Bad, makeup, tøj og hår. Og så når jeg var færdig, var tiden passende til, at jeg skulle af sted. Det gjaldt også i dag. Klokken var lidt i 18, og jeg skulle af sted om lidt. Daten i dag foregik på en fin restaurant på Oxford Street, så jeg havde præsteret at gøre lidt mere ud af mig selv i dag, i forhold til hvad jeg plejede (link i kommentar).

Skyldtes nok forretningsmanden, Justin aka idiot.

Idet mindste var han (indtil videre) den værste, jeg havde været ude med. De sidste tre som jeg var ude med efterfølgende, var bare mærkelige. Vores kemier hang heller ikke lige helt sammen. Og den ene røg hash og lavede ikke andet end at ryge smøger dagen lang, så nej tak. De to andre var derimod okay, men som kærester nej.

Og for at gøre det hele meget værre, spildte den ene sit glas cola ned over mig. Gæt hvem, der var muggen resten af aftenen?

Jeg trådte som det sidste i mine stiletter, tog min frakke på og forlod derefter lejligheden. Vejen ned til metroen var ikke så lang, men på stiletter tog det lidt længere tid. Sne og stiletter klingede bare ikke sammen, måtte man sige. Jeg nåede da helskindet derned, og jeg havde heldet med mig, for metroen kom lige idet sammen, så jeg ikke behøvede at vente frysende.

Jeg havde på fornemmelsen, at det ville blive en god aften.

 

 

Fyren, som jeg skulle ud med, hed Lucas og var faktisk fin nok. Han havde i hvert fald en del flueben på min checkliste, det var dog nu kun det ydre. Han var lidt af en frækkert. Mørkt hår, charmerende smil, forførende øjne. Så var han 23 år og havde oveni købet kørekort. Stort plus.

”Okay, vær ærlig,” sagde jeg og smilede. Han nikkede og tog en tår af colaen, der stod foran ham. ”Hvor mange kærester har du haft?” Han så på mig, som om han tænkte, hvorefter hans læber lyste op i et smalt smil. ”To,” fortalte han roligt.

Nej, vel?

Jeg gloede en smule olmt på ham. Havde han virkelig kun været sammen med to i løbet af 23 år? Wow. Han måtte være en seriøs Børge.

”Det lyder.. godt?” sagde jeg i et ikke særligt begejstret tonefald. Han smilede skævt, nok fordi han havde afsløret mig. ”Hvor mange har du så været sammen med, Emmy?” spurgte han nysgerrigt. Jeg så lidt på ham og grinede kort. ”Fire. Nej, fem. Vent, tæller dem i børnehaveklassen med?”

Han kiggede lidt underligt på mig, som om jeg var meget skør, og det frembragte en rød farve i mine kinder. Hvorfor sidder jeg og siger sådan noget lort?

Flot Emmy.

”Hvad var det nu, du lavede sådan til hverdag?” spurgte jeg interesseret, for at bringe et nyt emne på banen. ”Jeg går på universitet. Jurastuderende,” fortalte han en smule stolt med et smil på læberne. Jeg nikkede begejstret og støttede mit hoved på mine håndflader. ”Og du arbejde i hmv?” sagde han, og jeg nikkede igen. ”Så er du en sild til det med mennesker?”

Åh, han kaldte mig lige en sild. Smigr.

”Det kan man vel godt sige,” svarede jeg og grinede lavmælt. Han smilede stort til mig og kiggede ned på sit ur, hvilket gav mig en dårlig fornemmelse. Som sagt skulle en mand – eller kvinde for den sags skyld – kigge ned på sit ur. Det var et tegn på, at de kedede sig og gerne ville hjem nu.

Så kunne det måske være en idé at finde på et andet emne at snakke om. Måske lidt mere spændende. Men jeg var blank, hvilket generede mig lidt. Det mest irriterende var, at jeg ofte ikke havde nogle gode emner, og så når jeg var sammen med Harry, kunne vi snakke om tusinde af forskellige ting, som jeg brød ind med. Men når det gjaldt andre, var jeg lost. Det var lidt af et problem, måtte jeg indrømme.

Og det var ikke ligefrem, fordi han havde et flueben i: ⑂ - Holder samtaler i gang!
Minus.

 

 

Jeg var normalt ikke uhøflig, uanset om jeg kunne lide manden eller ej, men lige nu sad jeg og tjekkede min telefon hver andet minut, fordi jeg kedede mig så forfærdelig meget. Lucas sagde intet. Jeg sagde intet. Det var som historie i skolen. Endda værre, og det sagde altså meget.

Jeg følte bare, at jeg ikke havde noget at snakke med ham om. At vi allerede havde været det hele igennem, og nu blev det bare langtrukkent og kedeligt, og jeg ville allermest bare hjem.

Men hold ud, Emmy. Ikke så lang tid tilbage, og vi skal lige nå at have desserten med.

”Har du altid villet være advokat, hvis det er det du skal være?” spurgte jeg med en ny gejst. Han så op på mig og nikkede. ”Min far er advokat, og da jeg var lille, fandt jeg altid hans sager sjove, så..” ”Ej, hvor lækkert,” fastslog jeg. Han trak på skuldrende. ”Jeg har stadigvæk nogle år på universitet endnu,” sagde han kort. ”Nå ja, men hver ting tager sin tid,” svarede jeg opmuntrende. Han nikkede igen og smilede svagt til mig.

”Skal du også arbejde i hmv for evigt, eller har du nogen planer for fremtiden?” spurgte han, og begyndte at pille lidt ved glasset foran ham. Jeg rystede ivrigt på hovedet og skulle til t fortælle om min plan med parfumeflaskerne, men da jeg ikke ville frembringe den samme reaktion, som Justin havde, svarede jeg noget andet, ”jeg ved det ikke helt endnu. Så lang er jeg ikke kommet,” fortalte jeg med et skævt smil. Han rystede på hovedet og så spørgende på mig.

”Så du har slet ingen ambitioner i livet?” Jeg grinede kort. ”Hvorfor? Har du da det, udover at du skal være advokat?” sagde jeg drillende. Han kiggede lidt på mig og smilede så. ”Jeg har egentlig et par ting i hovedet,” begyndte han, og jeg så interesseret på ham for at få svar.

”Jeg vil gerne snart giftes.”

Hvad?

”Og så skal min kone og jeg have 3-4 børn.”

Hvad?

”Og flytte væk fra London.”

Hvad?

”Og til sidst en Minivan, eller hvad?” Det var ikke meningen, at jeg ville sige det, men det fløj nærmest bare ud af min mund. Dog smilede Lucas bare og nikkede en smule. ”Der skal jo være plads til hele slænget,” grinede han højt.

Oh my Jesus.

Jeg grinede falsk og nikkede. ”Sjovt,” mumlede jeg, imens min latter døde hen.

Der var virkelig noget galt med ham. 23 år, ville allerede giftes og have børn, og så en Minivan oveni købet. Hvad tænkte han på?!

Jeg kløede mig dumt i nakken og bed mig i læben. Det her kunne jeg ikke døje med. En fyr, der havde så mange planer, var slet ikke mig. Det kunne jeg slet ikke bruge til noget. Jeg var ikke just den ambitiøse person, og derfor kunne jeg ikke være sammen med en, der allerede talte om ægteskab og børn. Det var for meget.

Nu ville jeg bare hellere end gerne hjem.

Og heldigvis havde jeg allerede tænkt over, hvilken måde jeg kunne gøre det på.

Jeg lagde i smug min hånd ned i min frakkelomme, hvor min iPhone lå. Med et par blikke og tryk, fik jeg rimelig hurtigt ringet op til Harry, og da han tog den, lagde jeg hurtigt på igen. Så satte jeg iPhonen på ikke-lydløs tilstand og kiggede mig lidt omkring, indtil...

Bingo.

Jeg tog hurtigt iPhonen op ad min lomme og så på skærmen, at det var min redningsmand. Mit blik røg dog lynhurtigt hen på Lucas, som jeg så undskyldende på. ”Jeg beklager meget, men det er min mor, så jeg bliver nok lige nødt til at tage den,” undskyldte jeg. Han nikkede bekræftende og smilede, som om det var i orden.

”Hej, mor,” sagde jeg i røret. Jeg kunne høre Harry fnise en smule. ”Okay, det går vist ikke særlig godt,” konstaterede han. ”Gud, er der sket hende noget?” spurgte jeg en smule oprevet og lavede et bekymret ansigtsudryk, imens Lucas så spørgende på mig.

”Er han så forfærdelig?” lød det i røret fra Harry. Du skulle bare vide.”Åh gud, selvfølelig,” måbede jeg. ”Em, du kan bare komme,” fnes Harry i telefonen. Jeg bed mig lidt i læben for ikke at begynde at grine. Især da jeg så Lucas' udtryk i ansigtet. Det var rimelig fesent.

”Okay mor, jeg kommer med det samme,” overspillede jeg og bed mig trist i læben for at skabe en scene foran Lucas. Bare så han troede lidt på det. ”Så ses vi babe,” fastslog Harry, og jeg nikkede for mig selv. ”Ja, vi ses. Hej.” Jeg lagde på og så hurtigt på Lucas med et anspændt blik.

”Min storesøster er kommet ud for en alvorlig ulykke, og jeg bliver altså nødt til at tage på hospitalet,” udbrød jeg, og fordi jeg var en rimelig god skuespiller, kunne jeg på kommando frembringe tårer i øjnene. Jeg rejste mig op og begyndte at tage min frakke på. Lucas så bekymret på mig og rejste sig også op. ”Det er jeg virkelig ked af. Skal du bruge et lift derhen?”

Jeg rystede ivrigt på hovedet. ”Min far kommer om lidt. Ellers tusind tak.” Jeg lynede min jakke og så undskyldende på Lucas, imens jeg hurtigt tørrede mig under øjnene. ”Jeg er virkelig ked af det. Jeg har hygget mig enormt meget, og det er virkelig trist, det skulle ende sådan..”

Han nikkede og smilede skævt. ”Vi kunne ellers prøve en anden dag igen. Hvis jeg skriver til dig?” Jeg nikkede, selvom jeg ikke rigtig mente det. Faktisk mente jeg det slet ikke. Man skulle være nar, hvis man som mig, sagde ja til det. En virkelig stor nar.

”Bare.. skriv. Ring. Du har mit nummer,” fastslog jeg. Han nikkede og smilede, før han lænede sig frem og gav mig et knus. Hans duft bredte sig i mine næsebor, og jeg fik det næsten varmt af det. Synd, at han var sådan en.. moden mand.

”Nå, men så.. hej hej,” sagde jeg og trak mig væk. ”Vi ses,” smilede han og vinkede kort, inden jeg vendte mig om med et lettet ansigtsudryk.

Herre gud, nej, vi ses i den grad aldrig igen.

 

 

Det tog mig ikke særlig lang tid at nå hjem til Harry, da han seriøst boede tæt på alting. Virkelig alting. Det var som at tage en tur i rutsjebanen, for wush, så var du der.

Men det var vel nok bare rart.

Jeg havde min nøgle med, så jeg låste bare op og gik indenfor, da jeg kom til lejligheden. ”Emmy!” blev der råbt inde fra stuen. Jeg smilede ved lyden af den velkendte pigestemme, der ikke tilhørte nogen andre end Eleanor. Det var saksusme da lang tid siden, jeg sidst havde snakket med hende.

”El!” råbte jeg og smed mine stiletter i gangen, tog min frakke af og hang op, hvorefter jeg traskede ind i stuen, hvor både dreng og pige befandt sig.

”Wow, der er vist en, der er lidt lækker, hva'?” sagde Louis med en sjov stemme, hvilket fik mig til at smile. ”Snakker du nu om dig selv igen, Louis?” drillede jeg og gik hen til Eleanor. Hun rejste sig op fra hans skød og trak mig ind til et kram. ”Det er fandeme lang tid siden, vi sidst har set hinanden!” fastslog hun. Jeg grinede og nikkede. ”Alt for lang tid,” svarede jeg og trak mig langsomt tilbage. Hun smilede stort og gav mig hurtigt elevatorblikket. ”Du ser mega godt ud,” anerkendte hun. Jeg smilede som tak og kiggede på hende. ”Siger du.” Hun himlede med øjnene og kiggede lidt på min kjole. ”Seriøst, hvor har du købt den?” mumlede hun og stillede sig om bag mig, for at finde mærket i min ryg.

”Kvinder og tøj,” sagde Louis for sig selv. Jeg løftede øjenbrynene en smule. ”Og det skulle komme fra dig?” spurgte jeg dumt. Han smilede bare og undlod at svare, fordi han udmærket godt vidste, at jeg havde ret.

”Hazza er lige i bad, men hvis du har lyst, kan du jo gå ud og joine ham,” fortalte han og løftede øjenbrynene to gange, for at få det til at lyde frækt. Jeg nikkede. ”Det gør jeg måske,” sagde jeg og daffede blidt ned i sofaen. Eleanor satte sig på Louis' skød igen og lænede sig tilbage. ”Husk kondom,” fortsatte han videre. Eleanor puffede blidt til ham og rystede på hovedet, hvilket jeg smilede af.

”Fortæl om din date! Harry fortalte, at den åbenbart var rimelig-” ”-dårlig,” nikkede jeg. Hun så afventende på mig, og jeg satte mig lidt bedre til rette. ”Okay, forestil dig en skide lækker fyr, der nærmest har det hele. Lad lige som om du ikke kender Louis. Nå, men mørkhåret, totalt sexet, mega god røv, ja, alt det der. Rimelig fed person...” Jeg stoppede mig selv, og det fik Eleanor til at skære ansigt. ”Indtil?” ”Indtil han begynder at fable om ægteskab og børn.”

”Nej, vel?!”

Jeg nikkede, og hun skreg nærmest af grin. Louis småfnes, og pludselig blandede et grin sig fra døren til gangen. Jeg så derhen, og der stod min såkaldte 'mor'.

”Det lød da som en god aften,” grinede han. Jeg smilede og rejste mig, for at gå hen og trække ham ind til et kram. Hans muskler spændte sig omkring mig, og hans duft borede sig ind i mine næsebor og påvirkede mig som det rene ecstasy. Præcis som den plejede. Det var her, jeg følte mig hjemme.

Han aede mig lidt på ryggen i en blid bevægelse, der fik mig til at smile lidt. ”Jeg er meget ked af den forfærdelige ulykke, der er sket,” fnes han. ”Ja, ikke?” spurgte jeg og trak mig tilbage. Han nikkede, og som Eleanor, gav han mig et hurtigt elevatorblik. ”Du ser godt ud,” komplimenterede han ærligt. ”Du er nu heller ikke værst,” fastslog jeg, og lod mærke til hans våde krøller, der hang ned ad hovedet, og at han kun havde et par boxers på. Typisk.

”Jeg vælger at tage det som en kompliment,” mumlede Harry, og jeg smilede til ham. ”Det var en kompliment, Hazza.” Han kiggede på mig, og langsomt lyste hans læber op i et dejligt smil.

”Harry, husk dine julekager i ovnen,” brød Louis roligt ind. Jeg kiggede på ham med en rynket pande. ”Har Harry bagt?” spurgte jeg overraskende om. Han nikkede og smilede. ”Brunkager. Kan du ikke dufte det?” sagde han undrende. Jeg rystede en smule på hovedet.

”Emsen er ved at blive forkølet,” fortalte Harry kort, inden han trak mig med ham ud i køkkenet, hvor jeg først kunne dufte lidt af indholdet i ovnen. Meget svagt, men godt.

”Nu skal du bare se løjer,” hørte jeg Harry mumle, inden han åbnede ovnen og tog en bageplade ud med en grydelap, hvorpå der lå en masse brunkager i forskellige former. ”Ej, hvor er de fine!” fortalte jeg hurtigt og lukkede ovnen for Harry. Han smilede stort og placerede bagepladen på komfuret. ”Tak. Husk vi skal lave marcipan en dag.” Jeg nikkede ihærdigt. ”Og du skal lave den der.. den der kagedims..” ”Rouladen?” foreslog han med en grin. Jeg nikkede igen. ”Og lav en enorm en denne her gang, så jeg ikke spiser den på en gang,” fnes jeg. ”Det er nok en meget god idé,” grinede han.

”Hmm. Hvad er klokken?” spurgte jeg efter en pause. Harry så på sin iPhone, der lå på bordet og tilbage på mig. ”Snart 23. Hvorfor?” Jeg smilede skævt. ”Bliver nødt til at komme hjem og gå med Boob. Hun skal nok tisse lidt,” svarede jeg med et skuldertræk. Han nikkede forstående og smilede ærgerligt. ”Så tag idet mindst nogle brunkager med hjem..”

Jeg begyndte at grine. ”Hvad siger du til, at jeg kommer forbi i morgen? Jeg har kun en brunchdate klokken 11, så jeg kan ko-” ”Kom ved en 18 tiden. Vi har interview inden, men i morgen formiddag tager Lou og jeg ud og henter juletræ. Så kan du være med til at pynte det op. Drengene kommer også i morgen aften,” afbrød han med et smil. Jeg nikkede hurtigt. ”I'll be there,” fastslog jeg. ”Godt. Og tag Boob med, så du kan sove her. Jeg nikkede igen. ”Jeg går lige ud og tager sko på. Kom ud i gangen om lidt.”

Jeg gik ind i stuen og sagde farvel til Eleanor og Louis, der sad i romantisk omfavnelse. Sødt. Lige præcis sådan som jeg ville side med en. Suk, suk.

”Vi ses,” sagde jeg som det sidste, inden jeg gik ud i gangen og tog mine stiletter og min frakke på. Tanken om, at det ville blive pisse koldt om lidt, fik hårene på mine arme til at rejse sig. Og så sneede det endda også. Det ville næsten blive en lang tur hjem, selvom Harry og jeg ikke boede helt så langt fra hinanden. Men stadigvæk. Når man havde nylonstrømpebukser, en lille kjole, stiletter og en frakke på, var det langt.

Harry kom ud i gangen til mig og stillede sig op ad væggen, imens jeg knappede de sidste knapper på min frakke. ”Kan du godt selv komme hjem, eller skal jeg køre?” tilbød han. Jeg rystede på hovedet. ”Ellers tak. Jeg tror godt lige, at jeg kan overkomme det selv i dag,” svarede jeg roligt. Han nikkede en smule. ”Okay. Så skriv lige, når du er hjemme igen.” ”Jep.” Han trak mig ind til et kram og uglede mit hår lidt med sin ene hånd, før han trak sig væk igen. Jeg så mig i spejlet og himlede med øjnene, da jeg så hvor forfærdeligt mit hår sad nu. Men fuck det. Jeg skulle bare hjem.

”See ya tomorrow!” fastslog jeg og gik hen til døren. ”Yepper!” Han vinkede, og jeg åbnede døren, hvorefter jeg trådte ud og vinkede igen, inden jeg lukkede den, så lyden rungede i hele lejlighedsopgangen.

Med et suk bevægede jeg mig hen mod elevatoren og tog den ned til døren til lejlighedskomplekset. Mine hænder blev stukket i frakkens lommer, før jeg turde våge mig ud i den kolde vinteraften. Straks begyndte mine tænder at klapre, og så heldig som jeg var, blev mine tæer efter lidt tid stivfrosne.

Hvad kunne man dog mere forvente på en 'perfekt' aften, om jeg måtte spørge?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...