From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5786Visninger
AA

9. Kap. 9

 

Tre uger senere...

Jeg smed mig i sengen, men Harrys guitar, ved siden af. Jeg kiggede kort på den, og sukkede, ”jeg lære aldrig den sang!” Harry og jeg havde øvet hver dag i de sidste tre uger. Super hyggeligt, og meget intimt engang imellem. Et enkelt kys, eller to… ikke mere. Jeg kiggede ned på gulvet, hvor Mille havde fundet sig et sted, hvor hun kunne blive fri for min larm. Jeg skulle lære at synge OG spille Little Things. Selvom jeg havde sagt nej, en million gang, havde Harry insisteret på at jeg skulle kunne den uden ad, så de andre fra bandet kunne høre den. De havde ikke hørt mig synge endnu, men Harry havde været så dum at fortælle dem at jeg sang som en drøm, så nu glædet de sig til meget til at høre mig. Jeg var blevet så irriteret indvendigt, at jeg var kommet til, og helt uden mening, til at give Harry en lussing. Han smilede bare, og kyssede mig på kinden, ”tro på dig selv smukke! Tro på dig selv… og for resten så er du sød når du er sur!”

Klokken var næsten halv ni, og jeg var meget træt. Jeg havde været med en konference, omkring deres nye album, Take Me Home. I morgen ville Harry komme hjem til mig, og fortælle mig noget, som enten ville skilles os ad eller bringe os tættere på hinanden. Jeg havde bare lyst til at sige at han skulle komme hjem til mig nu, og fortælle mig det hele, men jeg vidste også godt at Harry havde brug for at slappe af.        

 

*    *                *

 

Jeg vågnede ved at der var en der bankede på døren. Jeg kiggede hurtigt på Mille, der lå i fodenden. ”Dejligt, men selvskab om morgen – håber ikke det er licensmanden!” hviskede jeg, og tog et tæppe omkring mig. Med tunge skridt gik jeg ud mod døren, og åbnede. ”Harry?” udbrød jeg. Han smilede, og jeg åbnede døren så han kunne komme ind i stuen. ”Hvad laver du her så tideligt, jeg troede du ville komme ved to tiden?” Han smilede, ”jeg har ikke kunne sove i nat, fordi alt bare har ruteret i hoved på mig!” Jeg smilede, og gav ham et kram, ”er du okay?” Han smilede kort, ”jeg har det fint, men…” Jeg kiggede nervøst på ham, var det nu han skulle til at fortælle mig at vores venskab ikke kunne funger mere, fordi han er kendt og jeg er en dansker, der sikkert ikke kan klare presset, af at følges med de kendte? ”… Men hvad Harry?” spurgte jeg, da han stoppede midt i sætningen. ”Sarah, du må ikke blive sur eller ked af det, og jeg er bange for at du ikke forstår mig, men…” Han holdte en pause. ”Harry, sig det nu bare, jeg kan klare det!” ”Sarah jeg tror ikke du forstår?!” Jeg kiggede underligt på ham, og smilede, ”Harry, hvordan vil du have at jeg skal forstå noget, når du hele tiden afslutter din sætning med men…” Han smilede, ”det kan jeg godt forstå, men jeg har bare svært ved at sige det da du er begyndt at betyde temmelig meget for mig!” Jeg smilede, og kyssede ham på kinden, ”i lige måde Harry, men er du ikke sød at fortælle mig hvad der er galt?” ”Så lov mig at du ikke bliver ked af det!” Jeg rystede på hoved, ”Harry jeg har let til tåre, så jeg vil ikke love noget – men jeg skal prøve!” Han nikkede, og trak mig hen i sofaen. Han tog mine hænder, ”Sarah, jeg skal snart på en kort tour rundt i verden, og det er ikke sikkert at du kan komme med, da det ikke er planlagt endnu, om vi må have påhæng med,” sagde han. Jeg kunne mærke at tårerne var på vej ned af kinderne på mig, ”det vil sige at vi ikke kommer til at ses i…?” ”… cirka 5 måneder,” sukkede han. ”Harry, du er den eneste jeg kender her, og så lige de andre fra bandet, men de skal jo også med!” ”Så har du Frederikke?” sagde han. ”Ja, hende kender jeg jo også helt vildt meget!” svarede jeg, og tørrede min kind fri for tåre. ”I har da gået til noget gymnastik halløjsa sammen da I var mindre?” ”Og det vil du have at vi skal bruge 5 måneder på at snakke om?” sagde jeg, og lagde mig indtil Harrys bryst. ”Sarah jeg vil gøre alt for at du kan komme med, men jeg ved også at det bliver svært!” smilede han, og kyssede mig i håret. Jeg nikkede. ”Okay, Babe?” Jeg nikkede igen, og kiggede ham i øjnene, ”hvornår skal I af sted?” ”Om en uge!” Med et, steg der en vrede op i mig. ”Harry, HVAD?! Hvorfor har du ikke sagt noget?” Han blev helt stille, og jeg kunne se at han var ved at græde, ”Sarah, jeg kunne ikke. Jeg elsker dig i hele mit hjerte, så det ville bare være mærkeligt at det var det første jeg skulle sige til dig da vi mødes! – Hej, jeg hedder Harry Styles, og jeg skal for resten på tour med One Direction om cirka to måneder, så derfor må du ikke få følelser for mig! – Skulle jeg have sagt det?! Ville det så ikke være ligesom en FUCKING lam undskyldning af at jeg ikke gad af være din ven?!” Harrys stemme knækkede pludselig, og med et sad han også og græd. Der var ingen der sagde noget, ”Harry! Tak fordi du kom og fortalt mig det, nu vil jeg altså gerne være lidt alene!” sagde jeg, og gik hen for at åbne døren. Harry fulgt efter, og han afsluttede sit besøg med at kysse mig på kinden.

Harry var mit et og alt herovre. Det var ham der havde vidst mig det meste af byen, og det var ham jeg stolede på herovre. Nu skulle han være væk, størstedelen at den tid jeg var herovre. Jeg kunne ikke undvære ham! Jeg havde fået følelser for ham, følelser jeg slet ikke troede jeg kunne føle! Jeg kiggede hurtig på klokken. Den var ikke mere end 07:17. ”Tak, Harry… Fed start på morgen!” mumlede jeg, og gik ind og tog noget tøj på. Jeg kunne ligeså godt blive oppe, for jeg kunne ikke sove, når jeg havde været oppe.  

 

Frederikkes synsvinkel:

Hvad var det?! Jeg var lige vågnet ved at jeg kunne høre en grædende stemme. Harrys måske? ”Niall? Kan du også høre en der græder?” hviskede jeg, og ruskede i hans arm. Han åbnede sine øjne langsomt og træt, ”hvad Snuske?” ”Jeg tror Harry sidder og græder ude foran vores dør?” Niall kiggede dumt på mig, ”lad nu være! Harry er hjemme, og han sover!” Jeg rystede på hoved, og tog mine hjemmefutter på. Kiggede hurtig ned af mig selv. ”Det kunne være jeg skulle have noget tøj på!” mumlede jeg, og grinede kort. Hurtigt kom jeg i tøjet, og gik med hastige skridt ud mod døren. Gråden blev tydeligere og tydeligere. Jeg åbnede døren, og jeg havde ret. På trappen, sad en dreng med krøller, med hoved begravet nede i hans hænder. ”Harry?” spurgte jeg, og gik hen til ham. Han kiggede op, og smilede forsigtigt. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg, og lagde en hånd på hans skulder. Han rystede på hoved, og begravede igen hans hoved i hans hænder. ”Kom med indenfor!” smilede jeg, og hev ham op.

”Niall, jeg havde ret, vågn op, og kom ind og trøst din ven!” sagde jeg, og hev dynen af Niall. ”For dælen da også!” brokkede han sig. ”Do it!” smilede jeg, og kyssede ham hurtigt i panden, inden jeg gik tilbage til Harry, som sad i køkkenet.

”Harry, hvad så?” spurgte jeg, og satte mig overfor ham. Han smilede, ”jeg tror jeg har fået nogle følelser for Sarah!” Jeg lyste op, sikke godt for ham! Enlig en pige, der levede op til hans standart, og en pige man kunne se han elskede. ”Det er da fantastik!” Han rystede på hoved, ”ikke når hun er sur på mig!” Min følelse af glæde forsvandt, og blev til sorg, ”hvad er der sket?” Hans øjne blev igen fyldt med vand, ”jeg havde ikke fortalt hende at vil skal på tour, og det har jeg så ligget søvnløs hele natten, og nu fortalte jeg hende det så, og nu er hun sur, og ked af det!” Min mund blev til et ’o’. ”Undskyld mig Harry, men har du først fortalt hende det nu her til morgen?” Han nikkede. ”Kan du så ikke godt forstå hende? Ville du ikke også blive lidt ked af det hvis du fik af vide at ens gode ven skulle til at rejse, og man ikke kom til at se hinanden?” ”Jeg kan godt forstå hende, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?” Frederikke kiggede hurtigt på Niall, der kom ind i køkkenet. ”Hey Harry!” smilede Niall, og gravede søvn ud af øjnene. Harry smilede kort. ”Tag hende med!” forslog jeg. ”Vi må ikke tage folk med!” smilede han svagt. ”Jeg skal nok får det fixet! Går tilbage til hende, og sig at hun SKAL med!” Han smilede, og gav mig et kram inden han forlod lejligheden. ”Kære drenge, det er ikke sådan med kærligheden!” grinede jeg. ”Ja, den kan være svær!” brokkede Niall sig. ”Hvad så, hr. Brokkehoved?” smilede jeg, og skubbede Niall op ad køleskabet. Han smilede, ”ikke så meget, andet end at jeg skal have et kys!” Jeg lod mine læber møde hans, og med et var min tungen inde i hans mund, og hans i min.

 

Harrys synsvinkel:

Jeg trak vejeret helt ned i maven, inden jeg bankede på Sarahs dør. Bare hun nu ikke blev sur. Min hånd bankkede på hendes dør, så det kunne høres i hele opgangen. Døren blev åbnet, og der stod hun. Pigen i mit liv! ”Sarah, vi bliver nød til at tale sammen!” Hun kiggede mig lige i øjnene, ”hvad vil du?” ”Må jeg komme ind?” Hun åbnede døren helt, og sagde ikke noget. Jeg gik ind, og tog omkring hendes håndled. ”Undskyld, undskyld, UNDSKYLD!” sagde jeg, og satte mig ned i sofaen. Hun landede ved siden af mig, og kiggede ned på gulvet, ”hvad vil du have at jeg skal sige? Andet end at det er dit job, og at jeg kun kan respekter dig!” ”Du kunne sige ja?” Hun kiggede underligt på mig. ”Sarah, jeg vil have at du skal med mig!” sagde jeg, og kyssede hende på kinden. ”Kære Harry. Hvordan vil du have at jeg skal tage med, når jeg har en kat at tage mig af?” ”Skal du altid være en lyseslukker?” Hun smilede, og grinede kort, ”undskyld!” ”Hvis jeg nu kan få min mor til at passe Mille, vil du så ikke tage med mig?” Hun nikkede, og smilede, ”der er ikke noget jeg hellere vil!” Jeg smilede, og kyssede hende på munden. Jeg lagde mig forsigtig ned ovenpå hende, ”nu når vi er i gang med alt det der romantik… Vil du så være min?” Hun blev helt stum, og smilede, ”hvad tror du selv?” Vores læber mødes igen, denne gang i et langt, intimt kys. Jeg var den heldigste dreng i verden!     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...