From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5821Visninger
AA

8. Kap. 8

 

Jeg kiggede mig omkring. Jeg kunne ikke huske noget fra i går aftes. Jo, Harry og jeg havde det hyggeligt, sammen med alle hans kendis venner, og så lige det sødeste OG vigtigste af alt, Harry havde gjort mig så blød i knæene, at det var til at skrive tykke bøger om. Jeg glemte stadig ikke hans sexet, hæse stemme, hviske i mit øre. Når jeg lå og kiggede på ham, havde jeg bare lyst til at røre ved ham, føle mig tryg. Jeg smilede for mig selv, og satte mig op i sengen. Pludselig kom der en stille kvalme, og mit hoved begyndte at dunke lidt mere end normalt. Jeg havde prøvet at være fuld før, også mere end hvad jeg var nu, så det her var ingenting. Jeg skulle bare have en hovedpinepille, og så var jeg klar igen. Jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på Harry. Det virkede som om at han havde fået liiidt for meget at drikke. ”God morgen Smukke!” afbrød en stemme mig pludseligt. Jeg vendte mig om mod ham, og smilede, ”god morgen Harry! Hvordan har vi det så i dag?” Han smilede, ”jeg har aldrig haft det bedre!” grinede han. ”Arrh, det tror jeg nu ikke helt på!” svarede jeg, og grinede. ”Kommer du ikke her ned?” spurgte Harry, og strakte hans arme ud, som om han gerne ville have et kram. Jeg smilede og lagde mig tilbage i sengen. ”Jeg glemt vidst at få sagt tak for sangen!” smilede jeg, og lagde mig på Harry skulder, så hans arm var omkring min ryg. Jeg kunne mærke hans bare mave under dynen. Jeg smilede for mig selv. ”Det var så lidt, Smukke!” svarede han, og nussede min ryg, med hans tommelfinger. ”Jeg er i hvert fald glad!” smilede jeg, og lagde min arm, ind over hans mave. Bare lige for mærke hans mave! ”Er du i stand til at køre hjem?” spurgte jeg. Han nikkede, ”vi kan jo ikke være her hos Ed, for evigt!” smilede han.

 

Frederikkes synsvinkel:

Min hånd gled ned af Nialls mave, inden han forlod mig. Han skulle på sygehuset, og han ville helst ikke have mig med, selvom jeg havde tilbudt ham det 180 gange. Men han ville vise sig som en mand, og tage af sted selv. Jeg kunne jeg ikke sige at jeg skulle med, så var det jo næsten som at sige at jeg ejede ham. Jeg ville ikke være sådan en kæreste, der bare skulle bestemme hvad han måtte og ikke måtte. Han var myndig, så måtte han også tage ansvar for sig selv, vise sig som en mand – hvilket han også ville vise.

Jeg smilede for mig selv, og gik ind i stuen. Jeg var lidt bekymret, han var bange for at han skulle opereres, han havde haft problemer med knæet i lang tid, og han havde svært ved at optræde og lave det han elskede allermest. Jeg var nervøs på hans vegne, og det var sikkert også derfor at han gerne ville have at jeg blev hjemme. Han vidst godt hvor meget tid jeg brugte på at tænke på det, og han ville bare gerne leve i nuet, og hygge så længe han kunne. Hvis han nu skulle holde sig i ro i lang tid. Det kunne jeg jo godt forstå, og jeg havde jo også en pligt til at være den voksne, når han ikke havde det godt så godt.  

 

#Hej Skat! Kommer du ned og hjælper mig op?# det var en besked fra Niall. Jeg forstod ikke beskeden, men gik hurtigt ned til døren. Jeg stoppede op midt i døren, ”Niall, Skat!” udbrød jeg, og kunne ikke tro mine egne øjne. Han smilede, og kiggede ned af sig selv. Han havde en krykke i begge sine hænder. ”Er du okay?” spurgte jeg, bekymret. Han nikkede, ”jeg vil bare gerne have et kys af min pige!” Jeg smilede, og lagde mine arme omkring hans hals. Vi kyssede hinanden intimt og langt. ”Kom med op!” smilede jeg, og hjalp ham op ad trappen. Hvor var

jeg ked af det på hans vegne, over at han skulle gå med dem!

 

Sarahs synsvinkel:

”Nå lad mig så hører, hvad lavede så i din fritid, da du var i Danmark?” spurgte Harry, og smilede til mig. Vi var lige trådt ind at døren, hos Harry, og vi var i gang me at lære hinanden bedre at kende. Jeg fniste kort, ”ikke det helt stor, dansede en smugle, men ikke det helt store da jeg ikke kan finde ud af en skid!” Harry kiggede forskrækket på mig, ”hvad mener du?!” Jeg smilede og hang min jakke på knagerækken ved siden af døren, ”jeg kan ikke finde ud af noget!” Han rystede på hoved, ”det tror jeg ikke på, og har vi ikke haft den her før?” Jeg nikkede, og smilede lidt flovt. ”Sarah, jeg har ikke hørt dig synge, men jeg er sikker på at det lyder godt! Hvad siger dine venner når du synger?” spurgte han. ”At det lyder godt?” svarede jeg, og kiggede ned i gulvet. ”Og hvorfor er det så at du ikke tror på det?” spurgte han alvorligt. Jeg kiggede forsigtigt på ham, ”det ved jeg ikke, jeg er vel bare bange for at blive skuffet?” ”Skuffet over hvad?” spurgte han, og gik et skridt tættere på mig. ”At folk bare siger det for at gøre mig glad, og ikke fordi de mener det!” svarede jeg, og kunne mærke at jeg skulle græde om få sekunder. Når det galt hvad jeg kunne og ikke kunne, var det et meget følsomt emne for mig. ”Sarah, jeg tror ikke at du skal være bange for hvad andre tænker om dig! Det værste jeg ved, er piger der rakker ned på sig selv, fordi de ikke føler de kan nok, eller er gode nok! Alle er ikke ens, og hvis alle var ens så ville verden være et frygteligt sted at bo. Tror på dig selv, og vis verden hvem Sarah Rönne er!” smilede han. Jeg smilede, ”Harry, jeg tror ikke du forstår?” ”Hvad er det jeg ikke forstår?” spurgte han kærligt, og tørrede tåre væk fra min kind. ”Det er svært at forklar, men Harry...” sagde jeg, ”Harry, jeg er bare bange for at folk de siger ting til mig for ikke at gøre mig ked af det, i stedet for at sige det som passer, så jeg kan lære noget af det!” Han rystede på hoved, ”Sarah, høre hvad jeg siger! Jeg har haft det på samme måde, men hvis man ikke tror lidt på sige selv, og det andre siger, bliver det bare endnu svære at være sig selv, for man bygger hele tiden en facade på! Det kunne være at folk siger tingene til dig, fordi de mener det, og ikke bare fordi de er bange for at gøre dig ked af det!” Jeg rystede på hoved, selvom jeg godt vidste at han havde ret. ”Sarah, jeg kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke åbner dig lidt!” sagde han, og gik så tæt på mig at jeg havnede oppe ad væggen. Han satte hans hånd ind mod væggen, så jeg stod mellem ham, og væggen. ”Harry, jeg ville gerne, men jeg har svært ved det, og jeg ville gøre…” Harrys læber plantede sig på mine, og stoppede min sætning. Mine hænde fandt vejen op til hans dejlig varme kinder. Kysset blev heftigere og heftigere, og lige pludselig var mine ben omkring hans mave, og mine arme omkring hans hals. Hans hænder havde fundet vejen til min røv, og jeg kunne ikke være mere lykke end jeg var nu. Harry og jeg var ikke kærester, men lige nu følte jeg at vi var. Bare det her kunne forsætte! ”Nå! Lad mig så høre dig synge!” afbrød Harry kysset. Jeg smilede, og nussede hans kind med min tommelfinger.

 

Frederikkes synsvinkel:

Jeg smilede til Niall. Han var ikke super glad, og kæk som han plejede at være, men han var heller ikke sur, og irriteret. ”Niall, er du okay?” spurgte jeg. Han rystede på hoved. ”Sikker?” spurgte jeg. Han nikkede, og smilede. Jeg smilede forsigtigt. Jeg kunne ikke lide at se ham sådan. Han skulle holde sig i ro, indtil operationen, som ikke var fastlagt endnu da, de skulle se hvordan Nialls bens smerter forandrede sig. ”Vil du have et Horan Hug?” spurgte han, og smilede. Han kunne sikkert se på mig at jeg var rørt over at han havde ondt i benet. Jeg smilede, og rejste mig op, så jeg kunne få krammet alle piger kun kunne drømme om!

 

Det var ved at blive aften, og jeg var godt træt. Jeg havde lavet pizza til Niall og mig, og hvis jeg skulle være helt ærligt så kunne jeg ikke have lavt den bedre, end hvad den var. Jeg havde fået stor ros fra Niall, som ellers var meget kritisk over for mad, den madglade, lille, gule, nuttede furby! – ja en meget sødt, og langt kælenavn!

Jeg lagde mig ind i vores seng, hvor Niall, allerede lå og så Find Nemo. Niall og jeg elskede den film så højt, så vi lå og så den tit. ”Hvordan har benet det?” spurgte jeg, og smilede. ”Fint, Lille Mor!” svarede han, og smilede. Jeg rystede på hoved, og lagde mig ned under dynen. ”Slap af, Onkel Morfar!” svarede jeg. Han grinede, ”du kalder mig aldrig det igen!” Jeg smilede flabet, ”så skal du heller ikke kalde mig Lille Mor!” Han nikkede forstående, ”det skal jeg nok lade være med, Husmor!” ”Du er på en måde lidt dum i det! Jeg tror sgu vil skal have undersøgt din hjerne!” grinede jeg, og kyssede ham på kinden. ”Åh nej ikke flere undersøgelser!” brokkede Niall sig, og grinede, ”kys mig, eller jeg binder dig en baggård i nat, ved halv tre tiden!” ”Uhh… jeg bliver bange!” grinede jeg, og kyssede ham på munden, ”Godnat Skat!” Der kom et høj suk fra Niall. ”Hvad så Skat!” grinede jeg. ”Jeg troede vi skulle, du ved hvad…?” svarede han trist. Jeg rystede på hoved, ”det må du da ikke, skal du ikke passe på dit knæ?” ”Det er jo ikke knæet jeg skal bruge, din knold!” ”Undskyld!” svarede jeg. Med et kunne jeg mærke Nialls hånd finde vejen hen til mit bryst. Jeg smilede, og kyssede ham på kinden. ”Jeg elsker dig!” hviskede han sexet. Jeg smilede, og kyssede ham på øreflippen.

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg kiggede på klokken. 23:56. Jeg kiggede på de seks strenge på guitaren igen. ”Skal vi holde for i dag?” spurgte Harry. Jeg nikkede, ”ja for jeg har overhoved, på ingen måde ondt i min fingere!” Han smilede, og kyssede mig på kinden. Harry var i gang med at lære mig at spille guitar. Han havde hørt mig synge, og han så faktisk ud til at han nød det. Jeg havde fået ros til skyerne, men det var som om jeg igen ikke forstod det. Det kom ind i det ene øre, og ud af det andet!

Jeg havde altid ønsket mig at spille guitar, og nu ville Harry være min lærer, selvom han ikke kunne det helt store. Den mest sexede og cuteste dreng i verden ville lære mig at spille guitar. Han havde endda taget sin t-shirt af, fordi han fik det for varmt, så han gik rundt i bar mave. Forstil dig det! Harry kun i ført bukser, sokker, og sikkert også nogle underbukser, lærere dig at spille guitar! Gør dig klar til at dø! – næste gang kunne man jo håbe at han var nøgen!!     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...