From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5819Visninger
AA

7. Kap. 7

 

Jeg vågnede ved en lyd. En lyd af en ske der blev lagt ned i vasken. Jeg åbnede øjnene, og kiggede over i den anden del af sengen, hvor Harry havde sovet. Jeg smilede for mig selv. Det havde været en super hyggelig aften i går, og en hyggelig nat. Vi havde ikke lavet noget dirty, men vi have snakket og grint. Vi havde fået lidt for meget at drikke, men vi var ikke sådan total fuld at vi ikke havde nogen ide om hvor vi var, for Harry kunne jo selv køre hjem, men det var da lige på grænsen til at vi måtte tage en taxa.

”Godmorgen Sarah!” lød en dejlig stemme i døren. Jeg smilede og kiggede derhen. ”Godmorgen!” svarede jeg. Harry smilede, ”jeg har lavet morgenmad…” Jeg nikkede, ”har DU lavet morgenmad?” Han nikkede. ”Du har ikke bare været ned på maccen og hente deres morgen?” Han rystede på hoved. ”Nice! Jeg kommer nu!!” grinede jeg. Jeg satte mig op i sengen, og tog Harrys hjemmesko på. Jeg havde glemt mine egne derhjemme, og gulvvarmen var slukket, fordi Harry næsten aldrig var hjemme, og han kunne ikke holde ud af at jeg frøs mine fødder.

Jeg gik ud i køkkenet, og Harry sad allerede og ventede på mig. ”Hvor ser det lækkert ud!” smilede jeg, og satte mig på stolen overfor. Han smilede, ”ligesom dig!” Jeg kiggede bare på ham, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Du flirter godt nok!” grinede jeg, og tog et stykke franskbrød. ”Måske – syntes du at jeg flirter for meget?” Jeg rystede på hoved, ”det kommer an på hvor meget, for meget flirt er?” Han smilede, ”poetisk!” Jeg rystede på hoved, ”i lige måde!” Jeg smurte smør på, og begyndte at spise. ”Nå, så skal du hjem i dag!” sagde Harry sørgeligt. Jeg smilede, ”ja, sådan er det, men tusind tak for i går, og for det fine smykke!” Han smilede, ”det var så lidt! Jeg håber vi kan gøre det om en anden gang!” Jeg nikkede, ”altid, det vil jeg glæde mig til!” Han smilede, og smurte sin egen skive brød. ”Skal vi lave noget i aften?” spurgte han. ”Hvad vil du så lave?” grinede jeg. ”Vi kunne tage til fest, jeg mener at Ed holder en i aften?” Jeg nikkede, ”det kan vi godt, men jeg skal altså hjem til Mille!” ”Jeg kan køre dig hjem, og så kan vi gå en tur i parken med hende, og så kan vi tage her hjem igen!” ”Haha! Gå tur med Mille!” grinede jeg. ”Har du aldrig prøvet at gå tur med en kat, i snor og sådan?” jeg rystede på hoved, ”arrrh… Det er ikke lige det jeg har brugt det meste af min tid på!” ”Det er ellers herre nice!” grinede han. Jeg rystede på hoved, den dreng, var bare mere en almindelig kær!

 

*    *                    *

Vi sad i Harrys Range Rover på vej hjem til mig. Vi havde droppet at gå tur med Mille, men bare lige give hende mad, vand og fjerne lort i kattebakken. Ikke det mest kattevenlige, men man kunne jo ikke være omsorgsfuld hver gang. Harry kørte om i baggården, og parkerede. ”Vil du med op?” spurgte jeg, og åbnede døren. Han nikkede, ”det kan du tro, jeg skal se hvordan du bor!” Jeg rystede på hoved, ”det har du!” ”Ja 30 sekunder, vildt meget, og det var jo bare fra døren!” ”Så siger vi det, men det er altså ikke noget særlig, jeg har ikke særlig mange penge, så jeg må jo tage det jeg kan få!” svarede jeg, og smækkede bildøren i. Harry kom om til mig, og lige pludselig var hans hånd på jagt efter min. Jeg smilede til ham, og flettede mine fingerer ind i hans. Det var lidt underligt at have et kæresteforhold til en kendis, en MEGET stor kendis, og så ikke være kærester.

 

Jeg fandt mine nøgler frem, jeg havde låst døren, da jeg skulle være væk i mere en tre timer, ellers ville jeg ikke gøre det! ”Heeej Mille!” råbte Harry, og sprang over til Mille. Jeg rystede på hoved, ”slap nu af, hun bliver da bare bange for dig!” grinede jeg. ”Muligvis!” grinede han. Jeg gik ud til kattebakken, og fjernede lortene. ”Hallo, hallo! Skal vi ikke holde en legedate?” kom Harry løbende, men Mille i favnen. Jeg kiggede underligt på ham, ”hvad mener du?” ”Sådan en katte-legedate!” sagde han dybt alvorligt. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. ”Mener du det?” Han nikkede, og man kunne se at han mente det. ”Tror du gerne at Dusty vil lege med sådan en sur kælling som Mille?” grinede jeg. Harry kiggede sørgeligt ned på Mille, som lå på ryggen i hans favn, ”hvad er det for noget Sarah siger? – Du er da ikke en kælling, du er da en lille misse-mus!” sagde han med en total bettepige stemme. Jeg grinede, ”du skulle høre dig selv! Jeg troede ikke at du kunne lyde så sjov!” Harry kiggede surt på mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Kom Mille, vi går ind i stuen!” afsluttede Harry besøget med Mille, ude på mit badeværelse. Jeg kunne ikke lade være med at grine, hold nu op den dreng, kunne være kær!

Da jeg kom ind i stuen igen, sad Harry på sofaen, og legede med Mille. Jeg smilede for mig selv. Skulle man tage et billede, og så ligge et billede på Twitter? Sikke mange piger der ville gå i selvsving! ”Harry, er du klar?” spurgte jeg. Han kiggede op, og rystede på hoved, ligesom et lille barn der ikke ville gøre noget som helt af hvad dens mor sagde! ”Harry, skulle vi ikke hjem til dig og gøre os klar til festen?” spurgte jeg, og satte mig på hug foran ham. Total moragtig. Harry kiggede sorgmodigt på mig, og jeg kunne ikke holde maske. Jeg brød ud i grin igen. ”Jeg tager kun med, hvis du ikke siger at din kat er en kælling mere, og at Dusty og Mille skal have en legedate!” sagde han og tog underlæben ind under overlæben. Jeg rejste mig op, og rakte min hånd ud (ligesom en mor ville gøre), ”okay!” grinede jeg. Han lyste helt op, og tog mig i hånden, ”hej, hej Mille!” vinkede han, og gik med mig. ”Harry din drengerøv!” grinede jeg. ”En lækker drengerøv!” tilføjede han. Jeg rystede på hoved, og låste døren. ”Skal vi ikke tage et smut over til Frederikke og Niall?” spurgte Harry. ”Hvad vil du der?” spurgte jeg, og var på vej ned af trapperne. ”Det ved jeg heller ikke?” svarede han, og løb ned til mig. Pludselig kunne jeg mærke noget på min røv. Jeg smilede, og kiggede på Harry. ”Undskyld!” smilede han, og fjernede hans hånd fra min røv. Jeg smilede, og blev rød i hoved. ”Gør skam ikke noget! Du skal bare lærer at styre dine bevægelser!” smilede jeg. ”Skal jeg?” stoppede han mig på trappen, og pludselig var hans læber mod mine. Jeg smilede, ”okay, ikke altid!” ”Det tænkte jeg nok!” smilede han, og flettede sine fingerer ind i mine. Åhhh! Han slå mig jo ihjel!

 

Frederikkes synsvinkel:

”Er du klar?” spurgte Niall, og kyssede mig på kinden. ”Kan du ikke se at jeg er i gang med at tage makeup på?” spurgte jeg, og smilede. ”Næ, for det eneste jeg ser, er dit kønne ansigt uden alt det der stas!” smilede han. Jeg blev helt blød i knæene, ”tak Niall!” smilede jeg, og vores læber mødes. ”Så skynd dig at ligge det der krigsmaling, og kom ud af døren!” ”Ro på boy! Vi dør først om lang tid!” smilede jeg, og lagde endnu et lag puder på.

 

Et kvarter efter sad vi nede i Nialls bil på vej hjem til Ed. Han holdet fest, og alle fra bandet og deres kærester var blevet inviteret. Vi sad og snakkede, og pludselig kom der en velkendt sang fra radioen. Kiss You fyldet bilen, men glæder, og Niall og jeg skrålede med.

 

Sarahs synsvinkel:

”Hvor er du sød!” grinede jeg. Jeg sad og snakkede med Perrie. Vi var begyndt at snakke rigtig godt sammen. Vi sad og drak en drink. ”Hvordan er det så at komme helt herover, fra lille Danmark?” råbte hun næste, fordi musikken var så høj. ”Fantastisk! Der er sket så meget på så kort tid, og det er helt utroligt. Hvis bare de næste 51 uger bare er halvt så gode som den tid jeg har været her, så tager jeg aldrig hjem!” svarede jeg. Hun nikkede, ”livet herovre er helt vildt anderledes end i Danmark! Jeg har været i Danmark i to uger for nogle år siden!” smilede hun. Jeg nikkede. Jeg kiggede rundt for at finde Harry, jeg kendt ingen her. Pludselig er der en der kyssede mig i nakken. Jeg smilede, og vidste hurtig hvem det var. ”Hej Harry!” smilede jeg, og vi krammede. ”Hey smukke!” smilede han, ”skal vi danse?” Jeg nikkede, ”men jeg kan altså ikke danse!” ”Hold nu op!” smilede han, og vi flettede vores fingerer ind i hinanden. Harry kiggede op mod dj’en og smilede. Hvad havde han gang i? Vi skulle ikke til at dans tango, eller latin eller værre brudevals, eller hvad det nu hedder i fin tilstand. Jeg smilede, og musikken begyndte. Det var What Makes You Beautiful – en af mine yndlingssange, især hans dejlig hæse stemme i hans solo. Vi sang med, kyssede ind imellem og krammede. Da det var tid til at Harry skulle synge sin solo, tog han hans hånd op til min kind. Jeg smilede, og han lagde hans mund til mit øre, ”Sarah, jeg elsker dig, og du er vildt smuk!” sagde han, og pludselig var det hans solo. ”Baby you light up my world like nobody else, The way that you flip your hair gets me overwhelmed, But when you smile at the ground it aint hard to tell,” hviskede han. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg havde aldrig følt mig så elsket, af en der ikke engang var mine forældre. Da hans solo var slut, kyssede vi. Alle omkring os stoppede op, og kiggede på os. Da den sidste sætning blev sunget, kyssede vi, og da sangen var helt slut og musikken sluttede kom det oppe fra dj’en, ”sikke et sødt par! Synd at de ikke er kærester! Øv!” Jeg smilede til Harry, og fjernede noget af hans smukke hår fra hans smukke øjne. ”Jeg elsker også dig!” hviskede jeg, og kyssede ham.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...