From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5886Visninger
AA

6. Kap. 6

 

Jeg smilede for mig selv. Harry havde lige sendt mig en besked. #Hey glæder mig til at se dig i aften :) Kommer og henter dig ved 19 tiden, okay?# Jeg var helt vildt spændt. Harry havde skaffet mit nummer eller… Frederikke havde banket på min dør, og havde fortalt at Harry inderligt gerne ville have mit nummer. Så det fik hun, og det ville hun så sende videre til Harry. Sødt! Han var så dejlig og hans smil. Mums! Det var bare så flot! Han havde så lige tænder, og når han smilede, blev jeg så blød i knæene og havde lyst til at kysse hans læber! Og når han smilede skævt havde jeg lyst til at flyve op på den lyserøde sky. Jeg kunne bare ikke klare det! Tænk jeg havde kysset de læber! Hvis jeg skulle være helt ærlig havde jeg siddet de sidste par dage på Google billeder, og nedstirret de billeder der nu er kommet frem af ham.

#Hvad hedder du på facebook – som du vel nok ved så har drengene og jeg vores private facebook, hvor vi kun er venner med venner og familie…. Og jeg kunne godt tænke mig at blive venner med dig – hvis du vil? <3# Jeg smilede endnu engang. Hvem gad ikke være venner med ham? #Sarah Rønne… <3 Total dansk, men det kan jeg jo ikke gøre for ;) !# svarede jeg. Hvor var han kærlig! Der gik ikke lang tid før han svarede. #Se facebook..# Jeg tog hurtigt min iPod frem, og tjekkede facebook. Der var en ny venneanmodning. Jeg smilede igen, jeg kunne ikke lade være med at smile når tingene havde noget med ham at gøre. Hazza Von Styles. Okaaay, fedt dæknavn? Kært, jeg elskede at sige Hazza. Jeg tykkede på accepter, og begyndte at nynne en lille melodi, hvor Hazza lød fantastisk i, så jeg gik rundt i hele lejligheden og nynnede Hazza. Hazza, Hazza Hazza Haz! Yeah !

 

Harrys synsvinkel:

Jeg havde enlig fundet Sarah på facebook. Halvt sjovt efternavn, som jeg ikke har hørt før, og jeg på ingen måde kunne udtale rigtigt. Hun måtte lære mig det. Jeg havde planlagt at vi skulle ud at spise, og hvis hun havde lyst bagefter, kunne vi tage hjem til mig. Så kunne vi tage en tur i poolen, eller hvad vi nu havde lyst til. Alt med hende kunne kun blive hyggeligt.

 

Jeg gjorde mig klar. Jeg skulle være fint i tøjet. Ikke sådan butterfly og slips, men sådan normal, fint i tøjet. Jeg fandt en sort t-shirt, sorte cowboybukser, og sådan en blå/grøn (havde ingen ide om hvilken farve vi snakkede om her) skjorte. Jeg kunne godt lide mig selv i det her tøj. Det vidste på en måde hvem jeg var. Jeg smilede kort til mig selv i spejlet og shakede mit hår, som jeg normalt plejede at gøre. Det der var blevet en meget stor sensation blandt pigerne.

Jeg tog min mobil frem og skrev til Sarah. #Så er jeg klar til at hente dig. Er du færdig, for så passer det med det jeg har planlagt <3 Harry# Jeg have planlagt at jeg ville hente hende i min nye Ferrari California, sort. #Yeah, jeg er så klar som jeg nu kan blive! <3 Så det vil være okay :) Skal jeg komme ned til vejen eller?# #Det må du gerne, eller så skal jeg nok komme op og hente dig! Vi kan se hvem der kommer først!# svarede jeg hende. Jeg var SÅ spændt på at se hende igen, og denne gang på en date. Jeg havde en lille ting til hende, som betød meget for mig, og jeg havde sagt til mig selv da jeg fik den, at jeg ville give den til pigen jeg skulle leve resten af mit liv med! Og selvom jeg først skulle til at lære Sarah at kende i dag, sådan rigtigt, følte jeg allerede at det kunne blive til noget stor – større end Big Bang!

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg åbnede døren til opgangen, og trådte ud på gaden. Der var mange mennesker allerede, og mørke var ved at falde på ikke sådan buldrende mørkt, men sådan som det nu ser ud om sommeren, ved 19 tiden. Blandt menneskerne der gik forbi hinanden, på fortovet kunne jeg se en sort Ferrari, og en meget smuk dreng stå ved siden af døren. Jeg smilede som jeg aldrig havde gjort før. Måske smilede jeg lidt for meget, men hvad så. Jeg var glad og spændt, og det var vel det vigtigste. ”Hej, hvor ser du godt ud!” sagde jeg, og smilede da jeg kom hen til ham. ”I lige måde!” svarede han og kyssede mig på kinden, og vi gav hinanden et kram. Jeg smilede, og kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis. ”Kom, sæt dig ind!” smilede han, og åbnede bildøren, som en gentleman. Ligesom jeg altid havde drømt om, at prinsen på den hvide hest ville gøre, men havde bare aldrig troede at det ville ske for mig. Jeg var sikker på at jeg aldrig ville finde en mand, eller kæreste, for jeg var ikke tilfreds med mig selv. Jeg syntes at jeg var for tyk, og ville gerne tabe mig lidt, med jeg vejede jo ikke 150 kg langt fra! Jeg havde fået af vide flere gang at min højde og vægt passede sammen, og at jeg var en pæn pige. Jeg havde bare svært ved at forstå det. Jeg havde aldrig været godt til at tage imod ros, og når jeg så fik alt for meget og ikke kunne rumme det mere, begyndte jeg at græde. ”Tak!” smilede jeg, og satte mig ind. Harry lukkede døren, og satte sig ind bagved rettet, og begyndte at køre. ”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg, og kiggede på ham. ”Vi skal ud, og spise på byens fineste restaurant!” svarede han, og smilede. ”Ej, Harry… Det er ikke sådan noget vildt dyrt, hvor man ikke kan finde noget mad til under 500 kr. vel?” spurgte jeg, og pludselig nervøs. Jeg havde jo hverken taget tøjet, eller forberedt mig på det. Harry kiggede lidt skuffet på mig, ”vil du så ikke ud at spise med mig så?” Jeg fik det helt dårligt, det var jo ikke meningen at jeg skulle såre ham, ”ej, Harry det var ikke meningen at det skulle komme ud på den måde, det må du virkelig undskylde! Jeg har aldrig spist så pænt før, det fineste jeg har været er Buger King!” svarede jeg undskyldende og bedende. Han smilede, ”det er okay! Bare tage det stille og roligt!” Jeg nikkede, og smilede. Det var ikke smart, Sarah! Jeg kiggede ud af vinduet, selvom taget var slået ned. Dårlig start. ”Hey Sarah! Det gør ikke noget!” smilede han, og lagde hans hånd på mit ben. Jeg smilede til ham, og med et var det som om alt var glemt. Som om det sidste to minutter var fjertet fra tid og sted. Harry drejede ned af en lille vej, og pludselig var vi ude af byen. Vi var kommet ud i sådan noget der lignede landet, men stadig ikke. Jeg kunne ikke beskrive hvad det var, men smukt var det, og jeg havde ikke regnet med at man kunne finde sådan et sted her i London. Mit indtryk af London var at det var en stor by, ikke nogle træer samlet et sted, og ingen græsmarker, men jeg havde tydeligvis taget fejl. Med et drejede Harry ned af en lille grus vej, og man kunne se at forenden af den lå der noget der mindet om et slot. ”Hvad er det her Harry, det er jo ikke nogen restaurant, det er jo et slot eller noget der ligner!” udbrød jeg. Han nikkede, og smilede. ”Jeg har fået lov til at låne kongesalen, til os to i aften!” smilede han. Lige pludselig var min kæbe ned på brystkassen. ”OMG Harry!” svarede jeg, og kunne ikke sige mere. Det havde jeg ikke lige troet. Han kunne godt nok finde på de meste syge ideer, og så narre folk til noget helt andet. Så havde den akavede situation i bilen, jo været lige meget!        

Frederikkes synsvinkel:

”Hvad tænker du på?” spurgte Niall, og gav mig en kop te. ”Hende der Sarah,” svarede jeg kort og præcist. Niall kiggede underlig på mig. ”Hvad, er du nu til piger?” spurgte han, og et nervøst ansigtsudtryk kom frem i hans ellers så smukke ansigt. ”Nej, rolig! Jeg syntes bare jeg har mødt hende før! Hendes navn siger mig noget,” smilede jeg, og lænede mig op ad ham. ”Hvad er der med hendes navn, er det ikke meget normalt der hvor I kommer fra?” ”Åh! Der hvor vi kommer fra, tage lige en slapper!” svarede jeg og rystede på hoved. ”Hvad er der med hendes navn?” spurgte han, i håb om at jeg gad at, trække mig væk fra emnet om hvor vi kom fra. ”Sarah Rønne? Rønne? Røn…ne?” sagde jeg, og prøvede at komme i tanke om hvor jeg havde hørt det før. ”Hallo, Musen hvad er det du sidder og få frem i dine erindringer?” spurgte Niall. ”Jeg har mødt den pige før, men kan på ingen måde huske hvor! Jeg skal lige ringe til min mor!” svarede jeg, og satte koppen fra mig. Niall kiggede underligt på mig, ”piger!” sagde han stille, og tændte for tv’et. Jeg rystede på hoved, og ringede op. Der gik ikke lang tid før hun svarede. ”Mor, nu skal du høre…” startede jeg, og begyndte at plapre løs.

 

Sarahs synsvinkel:

Det var smukkeste sted jeg nogensinde havde set. Total ligesom man havde set hjemme i Danmark, når der havde været noget om Kongehuset indefra i tv’et. Højt til loftet, hvide vægge, store lysekroner og jeg kunne blive ved. ”Harry, det her er jo virkelig vildt!” sagde jeg. Han smilede, ”jeg troede ikke du var en pige til prinser og prinsesser!” Jeg smilede, ”nej, men det er jeg nu!” Han grinede. ”Dejligt at hører! Så tror du vel også på kærlighed ved første øjeblik?” Jeg stoppede op, og stirrede på ham. ”Harry, det lyder nok lidt dumt det her, men hvad mener du?” Han smilede, og stillede sig foran mig, mens han tog mig i hånden, ”kig lige på dig selv, Sarah! Du er bare fantastik, og at hjælpe dig igennem dine startvanskeligheder herovre, har bare sagt mere end tusind ord til mig!” Jeg kiggede underligt på ham, hvad havde han gang i? Men lige meget hvad det var, lød det virkelig sødt! ”Hvad har de ord sagt til dig?” spurgte jeg, og smilede. ”At jeg skal gøre det her!” smilede han, og lagde hans hånd op til min kind. Hans åndedragt kom tættere og tættere på mig. Jeg smilede, og med et var hans læber mod mine. Nu forstod jeg meget mere af hans tusind ord! ”Dine ord fortæller noget meget interessant!” smilede jeg. Han smilede til mig, og kyssede mig hurtigt igen. Jeg smilede, jeg kunne ikke andet. Uh! Den drengs læber var ligeså gode som hans smil var smukt! Hvis han kyssede mig en gang til, ville jeg ikke overleve, og han måtte ringe efter en ambulance.

 

Vi satte os til bords. Der stod to tallerkener med et lå på hver. ”Lige som i eventyrene!” grinede jeg. Han nikkede, ”det her er noget eventyrligt!” Jeg smilede, han brugte de meste dejlig sætninger og ord! Hvis han stoppede nu, ville jeg igen ikke overleve, og han måtte finde et sted til et lig. En tjenerne kom og løftede låget på de to tallerkener, og afsluttede besøget med at ønske os en god aften. 

 

Frederikkes synsvinkel:

”Nu har jeg den!” råbte jeg begejstret gennem huset. ”Hvad har du fået? Den bums du ikke kunne få mast i sidst uge?” råbte Niall tilbage. Jeg rystede på hoved. Hold nu op den dreng elsker at spille dum. ”Ja, er jeg ikke heldig!” svarede jeg ironisk tilbage. Han grinede, og jeg kunne selvfølgelig heller ikke holde et smil tilbage. ”Du joker som du har forstand til, knægt!” grinede jeg. Han nikkede, og hev i min trøje så jeg kunne komme ned ved side af ham. ”Fortæl mig Skat, hvad er det du har?” hviskede han frækt. ”Det lød forkert på mange måder!” grinede jeg, ”og så har jeg fundet ud af hvor jeg kender Sarah fra. Da jeg boede i Danmark, og var sådan babyalder noget, gik jeg til noget der hed motorik og rytmik, og det er der jeg kender Sarah fra!” smilede jeg stolt. ”Hvordan kan du huske noget fra da du var baby, er du sådan en rummand der kan se tilbage i tiden? Hvis det er tilfældet, hvad skete der så med min Legomand, da jeg gik i børnehavnen – jeg savner stadig Henry!” svarede Niall, og lavede tudefjæs. ”Henry, blev spist af en stor hund ved navn Marly, og det kan jeg jo heller ikke, de klapspade!” Han begyndte at grine, og det samme gjorde jeg. ”Min mor kan huske hende, og hun kan huske at vi altid legede sammen.” smilede jeg. Niall nikkede, og få sekunder efter var der noget der var endnu mere spænende end at sidde og høre på mig da jeg var lille. Jeg kyssede ham på kinden, ”du er og forbliver mærkelig!” Han nikkede, og lagde mig ned på sofaen. ”Ikke mere om din babyalder og Sarah Rønne for i aften, I kan tage på tantetur i morgen! Nu er det bare dig, mig og ingen andre!” smilede han, og tændte for tv’et. Jeg satte mig ved siden af ham, og han lage armen omkring mig.

 

Harrys synsvinkel:

”Sarah jeg har noget til dig?” smilede jeg. Hun lyste op som kun Sarah kunne lyse op. Jeg smilede, og rejste mig op fra bordet. Jeg tog en lille æske op fra bukselommen, og smilede. ”Kom rejs dig op!” smilede jeg til hende, og tog hendes hånd. ”Sarah, da jeg stillede op i X-factor, døde min oldemor, og tabet var hårdt for mig. Men jeg fik noget af min mor senere hen, som hun skulle give fra min oldemor. Hun ville have at jeg skulle give hendes armbånd som hun havde fået fra min oldefar i gave, til den pige der ville være pigen i mit liv, og den pige har jeg fundet!” smilede jeg, og nussede hendes hånd. Jeg åbnede æsken, og tog armbåndet op, ”må jeg?” Hun nikkede, og kunne ikke lade være ved at smile. ”Altid!” Jeg smilede, og lukkede armbåndet omkring hendes håndled. ”Tak!” smilede hun, og jeg kunne se at hun var ved at græde. ”Du må ikke græde, Sarah!” smilede jeg. ”Undskyld, men der er aldrig nogen der har sagt sådan noget til mig før, og givet mig sådan et smukt smykke!” svarede hun, og smilede. Jeg tørrede hendes tåre væk med min tommelfinger. ”Skal vi tage hjem til mig?” Hun nikkede, og gav mig et kram. ”Tusind tak Harry!” Jeg smilede, og kyssede hende på kinden. Jeg elskede hende, og jeg håbede det var gensidigt.

*                *                    *                   

Jeg lagde mig under dynen. ”Er du klar til at se film?” spurgte jeg Sarah. Hun nikkede, og smilede til mig. Vi havde været forbi hendes hus, og hun havde pakket en lille taske med badetøj, nattøj og toiletsager. Vi havde været i pool, og sauna. Og nu skulle vi så til at se film. ”Sarah inden filmen begynder skal du altså lige lære mig noget?” Hun satte sig op i sengen, ”hvad skal jeg lære dig, der er da ingenting du ikke kan!?” ”Jo, lige den her ting, kan jeg ikke, og jeg har altså øvet mig lige siden klokken tre i dag!” smilede jeg. Hun kiggede underligt på mig, ”hvad så?” Jeg satte mig ved siden af hende, ”kan du ikke lære mig at udtale dit efternavn?” Hun brød ud i grin, og jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine lidt af mit dumme spørgsmål. ”Hvordan vil du sige det?” grinede hun. ”Rhønne?” Hun begyndte at flække endnu mere. Jeg smilede, ”jeg vil altså gerne lære at sige det!” Hun smilede, og begyndte at klappe hver stavelse, ”Røn….ne” Jeg smilede og klappede med, ”Rhynne?” Hun rystede på hoved, ”Rønne?” ”Rönne?” Hun grinede endnu mere, ”jeg tror vi tager den i morgen, okay – du er vidst blevet lidt fuld?” Jeg smilede, og vores læber mødes igen. Jeg lagde armen omkring hendes skuldre, og trykkede på play. Filmen gik i gang. ”Tak for en dejlig dag!” smilede jeg, og kyssede hende i håret. ”I lige måde!” smilede hun.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...