From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5794Visninger
AA

5. Kap. 5

 

Jeg gabte, og tog min iPod frem. Klokken var næsten 10, og jeg var lige vågnet. Jeg ville hurtigt lige tjekke dagens nyheder. Da jeg kom ind på The Sun’s hjemmeside faldt jeg for en artikel. Har Harry Styles fundet en ny pige? Jeg rynkede panden og så på billedet der var blevet lagt ind sammen med artiklen. Et billede af Harry og mig der ledet efter Mille. Jeg læste hurtigt artiklen. Harry blev forleden set sammen med en lyshåret pige i parken, lige overfor hvor Niall lige er flyttet ind. Fans har fortalt at han var på kattejagt, da de gerne ville have et billede og en autograf. Harry så lykkelige ud, da han var på jagt efter katten. Der er ingen der har set pigen før, og Harry eller nogle af drengene har ikke fortalt hvem hun er, så vi venter i spænding! Hvis du ved noget om pigen, så skriv!

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var på en måde sjovt, og ret underligt. Jeg syntes at de der sladderblade godt kunne finde på at skrive de meste underliger ting! Sjovt at de gik op i at Harry havde hjulpet med at finde min kat, men hvad sagde Harry til det, når han læste det? Bare han ikke blev sur på mig, for han vare bare fantastisk! Smukt smil, øjne som to diamanter, og det hår der! MUMS!

 

Harrys synsvinkel:

Jeg sad og kiggede på en artikel det omhandlede mig og Sarah. Enlig, var der noget med hende og mig, i offeligheden. Jeg havde ikke fået meget søvn i nat, jeg havde ligget og tænkt på Sarah, og hvornår der ville komme noget i sladderbladene om os. Da jeg sad og kiggede på billedet der var blevet taget, fik jeg endnu en følelse af at det var rigtigt, at hjælpe hende. Og det var som om jeg var stolt af billedet, jeg var stolt af hende, selvom jeg ikke engang kendte hendes alder og efternavn. Den følelse jeg fik da jeg så mig selv sammen med mine ekskærester på forsiden for første gang var helt forkert, i forhold til den følelse jeg havde nu da jeg så på Sarah. Jeg kunne blive ved med at kigge på hende. Blå øjne så smukke som krystaller. Hendes læber, som man bare havde lyst til at kysse. Og den røv hun havde, det kunne jeg skal godt nedstirre dagen lang, uden problemer! Bare jeg dog snart så Sarah igen!

 

Frederikkes synsvinkel:

”Godmorgen!” smilede jeg, og nussede Niall på maven. Der kom et lille fnis fra ham, ”godmorgen, Smukke!” Jeg smilede til ham, og kyssede ham på kinden. ”Tak, for en hyggelig nat!” sagde han, og kyssede mig i håret. ”I lige måde, du så dejlig!” kyssede jeg ham på brystkassen. ”I lige måde!” smilede han, og nussede mig på ryggen. Jeg lå på hans arm. ”Hvad skal vi lave i dag?” spurgte jeg. ”Det ved jeg skam ikke, hvad har du lyst til?” spurgte han. ”Hygge!” svarede jeg, og smilede. ”I orden! Men drengene kommer altså forbi lidt senere, altså hvis det er okay?” Jeg smilede, ”det er okay!” ”Det er bare kort! Det lover jeg, eller så sender jeg dem hjem!” smilede han. ”Tak,” kyssede jeg ham på kinden. Det var dejligt at ligge sammen med ham igen, vi havde haft en god nat sammen, gæt selv hvad der skete!?

 

*    *                    *

 

Louis, Liam og Zayn var kommet hjem til os, men Harry manglede. Det var en halv time siden de alle skulle have været her. Der var ingen der kunne få fat i Harry, for han havde jo ingen mobil lige for tiden. Jeg havde været så sød at bage kage til dem, så vi valgte at spise de, og så måtte Harry jo komme, når han var klar. Det var typisk Harry, at komme for sent. Det var noget af det jeg irriterede mig ved ham. I min verden var en aftale en aftale, og det ville sige at når man vælger at mødes klokken halv et, så kommer man der og ikke 100 år efter!

 

Sarahs synsvinkel:

Klokken var næsten 13:00 og jeg var på vej hjem, jeg havde været ude og købe ind. Jeg havde ikke kunne glemme Harry, og jeg havde følt at folk kiggede lidt på mig.

Jeg trampede op af opgangen, med poser i begge hænder. Jeg var træt og sulten, og ville enlig bare gerne hjem. Jeg kom op til min dør, og tog i dørhåndtaget – låst. Jeg plejede ikke at låse, så det undrede mig lidt. Jeg satte poserne, og fik pludselig en fornemmelse af at jeg havde glemt mine nøgler. Jeg stak hænder i lommer på min sommerjakke, og i min taske. Ingen nøgler, nogen steder. Flot Sarah! Du havde nu lukket dig ude, og havde ingen ide, om hvordan du nu skulle komme ind. Jeg satte mig på trappen, og tog en ostebolle frem, og pillede osten af. Jeg hadet ost, men bollen var der ingenting i vejen med. Men det er som ostebollens dej smager bedre en den almindelige bolle? – okay nu begyndte det at lyde forkert.

Jeg sukkede, og tog en bid, da jeg kunne høre at nogle kom ind i opgangen.

”Gud, hej Sarah!” var der pludselig en der udbrød. Jeg begyndte at smile da jeg kunne høre hvem stemmen tilhørte. ”Hej Harry. Er du sur?” spurgte jeg. Han kiggede dumt på mig, ”hvad mener du, jeg er super glad!” Jeg nikkede, ”har du ikke set The Sun, og alle de andre aviser og sladderblade?” spurgte jeg. ”Når det! Nej, det var super hyggeligt, at finde kat med dig!” smilede han. Jeg kunne heller ikke lade være med at smile. ”Men hvad laver du herude?” spurgte han. ”Jeg bor lige derinde, og jeg har låst mig ude!” svarede jeg, og sukkede. Han smilede, ”surt!” ”Skal du hjem til Niall?” spurgte jeg. Han nikkede, ”vil du med, vi kan jo ikke have at du sidde er ude helt alene, og ensom!” Jeg smilede, og kom med et kort fnis, ”det kan jeg jo ikke. I skal sikkert ind og lave alt muligt som I kendte nu gør, og jeg er på ingen måde kendt!” svarede jeg. Han satte sig ved siden af mig, ”du er da på en måde kendt!” Jeg kiggede underligt på ham, ”hvad mener du, jeg kan hverken synge, jeg spiller ikke noget, og jeg er en spade til alting!” svarede jeg. ”Det var ikke det jeg mente…” svarede han. Jeg lignede et spørgsmålstegn. ”Du har været på forsiden, sammen med mig – det er da en slags kendt!” smilede han, og tog min hånd. Jeg kiggede på vores hænder der var som en enhed nu. ”Og med hensyn til du ikke kan noget, så tror jeg ikke på dig!” ”Så skal du høre mig synge, jeg lyder som en stukken gris!” grinede jeg. ”Ej! Jeg tror ikke på dig!” svarede han. ”Skal du høre mig synge eller hvad?” grinede jeg, og kiggede på ham. Vores øjne mødtes, og vi var ved at falde i staver. ”Det vil jeg… da gerne!” svarede han stille. Jeg smilede, og vi rykkede tættere på hinanden. Han smilede også. Han tog hans anden hånd op til mit øre, og med et var hans læber mod mine. Et sus gik igennem min mave. Tiden gik i stå. Det var underligt at jeg sad her og kyssede Harry Styles. Vi trak os fra kysset, og jeg smilede. Muligvis også helt postkasserød i hoved. ”Undskyld!” hviskede han. Jeg smilede, ”det gør ikke noget, jeg kunne lide det!” svarede jeg stille. Han smilede, ”ville du ikke med indtil Niall og Frederikke?” Jeg nikkede, ”men hvad så med alle min poser?” ”Dem tager jeg!” smilede han, og vi rejste os op. Harry bankede på deres dør, og tog poserne. Der gik lidt tid før døren blev åbnet. Det var Louis, og Niall der stod i døren. ”Undskyld forsinkelsen, men jeg ville hjælpe Sarah, men at komme ind i hendes lejlighed, men jeg kan ikke!” sagde Harry. ”Det er okay!” smilede Niall. Et sødt smil i øvrigt – men ikke lige så cute, sexet og smukt som Harrys. ”Kom bare ind begge to!” sagde Niall, og vi gik ind.

”Hej!” smilede jeg, da vi kom ind i stuen. Hvor var her smukt, total stilrent! De kiggede alle sammen på mig, og pludselig havde jeg lyst til at løbe til verdensende, men noget stoppede mig. Harrys stemme. ”Det er Sarah, Sarah One Direction og Frederikke!” smilede Harry, og nikkede til dem for at vise det var okay. ”Er du ikke hende vores nabo?” spurgte Frederikke. Jeg nikkede, ”jo!” Hun smilede. ”Nice! Og det er dig Harry er total optaget i?” Jeg kiggede på Harry, og forstod intet. Han lignede selv et spørgsmålstegn. ”Ej, glem det! Velkommen til Sarah!” smilede hun. Jeg smilede, og nikkede. Vi satte os ned, og pludselig var det som om jeg altid havde kendt dem.  

 

Harrys synsvinkel:

En time efter, sad vi ude på trappen igen. Vi ventede på en låsetekniker, som kunne åbne døren for hende. Jeg ville ikke lade hende sidde der alene. Vi sad bare og kiggede på hinanden, indtil jeg brød tavsheden. ”Hvad siger du til at tage med ud og spise en dag?” spurgte jeg. Hun smilede, hvilket gjorde at jeg heller ikke kunne lade være med at smile. ”Hellere end gerne!” svare hun, og lyste op som en stjerne. Jeg ville sige min stjerne, men det ville nok være lidt underligt nu og her! Men det skulle nok komme, det var jeg sikker på! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...