From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5819Visninger
AA

20. Kap. 20

… Sarah, jeg savner vores tid sammen. Jeg savner vores tid sammen hvor vi kunne grine af alt muligt. Sarah du skal vide at selvom vi ikke er kærester, er du i mit hoved hele tiden. Jeg er lidt ked af at du ikke sådan rigtigt har været med til en koncert, da jeg altid har haft en tor drøm. Jeg har altid gerne villet synge en sang for dig – ligesom du ser Zayn gør til Perrie og som Louis gør til Eleanor. Men jeg har ikke haft muligheden til at gøre det! At se det smil som pigerne får, når jeg kigger på dem, og det smil som drengene får når de synger til dem, er helt fantastisk. Det fortæller mig at jeg er super heldig at havde fået en pige som dig. En pige der kan få mig i godt humør meget hurtigt, og en pige jeg elsker at få tiden til at gå med. Jeg kan ringe til dig klokken lort, og du tager den altid. Vi kan sidde og snakke natten lang, og sove til langt hen af formiddagen. Det betyder sindssygt meget! Glem ikke det! Jeg savner den dag hvor vi satte Lady Gaga, på højtalerne og vi bare skrålede og dansende rundt som de to tosser, vi nu engang er!

Hvis jeg skal være helt ærlig savner jeg at du disser dig selv – ikke fordi det du siger passer tvært imod! Sarah, du er en helt igennem dejlig person. Sarah, du er smuk – indvendig og udenpå, du er kreativ, loyal, kærlig. Dit hår, læber og din krop, er mere end fantastik! Du er måske ikke perfekt, men du er perfekt til mig! Du er ting jeg ikke er, men ting jeg ønsker at blive. Og du har allerede lært mig en del.

Jeg har gjort mange dumme ting, nu her mens vi ikke har været sammen, hvor vi har været uvenner. Jeg har set mine fejl, jeg har set hvor dine grænser er og jeg har indset at du er pigen i mit liv. Ja, det er store ord. Men det er store ord jeg mener af hele mit hjerte.

Sarah, du har stolet på mig! Det er noget at det jeg sætter mest pris på i et forhold! At jeg så er så komplet dum at misbruge den, og min fejl ikke din! Og jeg ved godt at vores forhold til hinanden, sikkert ikke vil blive det sammen, om vi er venner, eller om vi på et tidspunkt finder sammen igen.

Sarah, du er en perfekt kæreste! Du havde altid sagt til mig at du ikke ville være hende der bestemt i vores forhold, og det var du bestemt heller ikke! Vi kunne deles om ’posten’! Du har altid spurgte mig, hvorfor jeg lige valgte dig om min kæreste, for jeg skulle da have en pige med lange ben, og så skulle hun da helst også være model?! Og svaret var og er meget enkelt, du tænker på andre, før dig selv! Du sætter pris på det jeg gjorde for dig! Og nej, jeg går ikke efter en pige, der får et skilt på ryggen, hvor der står hun er smuk! Jeg kan ikke lide folk der bliver sat i bås som perfekt! Ingen er perfekte eller ikke dig, men du er perfekt til mig.

Du har altid give mig luft til at være den jeg er, og det er virkeligt vigtigt for mig, da One Direction betyder så meget for mig. Hvis jeg har skullet ud med vennerne, så har du været forstående og har fundet på noget selv! Sarah du ved ikke hvor meget det har betydet!

I min verden er alt det her blevet større end hvad det nogensinde skulle havde været, og det er jeg ked af. Det er ikke din skyld, og det vil det heller aldrig nogensinde blive. Det er noget mellem mig og Liam, og det skulle så gå ud over os. Sarah, du ved ikke hvor meget jeg græder lige nu, mens jeg skriver det her.

Jeg kan virkelig ikke bekrive for dig hvor meget du betyder for mig! Du er virkelig alt for mig, og jeg ville ikke kunne se mig selv uden sådan en skøn FANTASTISK pige som dig?

Sarah… jeg savner vores nætter hvor vi lå og snakkede og nussede hinanden. Alt det du sikkert gør med Josh?

Sarah om vi er venner eller ej, vil du altid være i mit hoved. Never forget… I’m your biggest fan, I’ll follow you until you love me… Sarah, I love you!

 

- Harry Styles

 

Tårerne trillede langsomt ned af kinderne på mig. Jeg videste ikke hvad jeg skulle tænke og føle. Det her var det mest rørende jeg længe havde læst! Jeg kiggede ud af vinduet, og kunne pludselig begynde at kende landskabet. Pludselig kunne jeg mærke følelsen. Det her var ikke det rigtige! Det var ikke rigtigt at jeg sad og var på vej væk fra mine venner! Tårerne trillede langsomt ned af kinderne på mig, en efter en. Jeg tog hurtigt min mobil frem, for derefter at gå ind på billeder. Jeg havde fået taget en masse billeder af os alle sammen. Hvor var det lang tid siden, men jeg kunne ikke det her! Jeg kunne ikke sige farvel til dem, og så ikke på den her måde! Du var urimeligt ikke kun for mig, men også for dem. Vi hvad haft det så sjovt alle sammen. Jeg havde aldrig set Zayn så knust før, for ikke at sige Harry. Harry som jeg havde været så tæt på.

Pludselig dukkede der en besked op. Den var fra Frederikke. #Sarah kom tilbage! Jeg kan ikke det her uden dig! Jeg vil ikke sige farvel, jeg har aldrig haft et sådan tæt forhold til nogle af de andre piger, jeg har altid følt mig lidt som en outsider, fordi jeg kommer fra Danmark, og har nogle andre ting at gå op i! Sarah, du betyder utroligt meget for mig og de andre! Harry, er så ked af det at han ikke engang gider at snakke med os andre, han vil kun være alene og Zayn… Ja, du så ham jo selv! Sarah, Liam var en stor idiot, over at det skulle gå ud over dig og Harrys forhold, og han hader sig selv for det! Tro mig! Der er ingen der siger noget her i bussen! Det eneste man kan hører er gråden fra Harry, der ligger i den seng du sov i, i nat! Sarah!! Kom tilbage!! PLEASE!! Jeg elsker dig mere end noget andet! <3 <3 <3# Jeg begyndte pludselig at ryste. Var Harry virkelig så ked af det? Nu hvor jeg tænkte over det, så kunne jeg slet ikke forstå hvad der var sket det sidste stykke tid? Det hele var så underligt, og jeg følte at jeg bare kørte rundt i en ring. Du kunne ikke være rigtigt det her. Og hvor mange gange havde jeg ikke tænkt den sammen tanke? Jeg pakkede min mobil væk, og tørrede mine kinder igen. ”Hallo taxamand?” spurgte jeg, og lænede mig lidt forover så han kunne høre mig…

 

Frederikkes synsvinkel:

Jeg kiggede mig omkring igen, hvor var Harry? ”Niall, hvor er Harry?” spurgte jeg, og kørte min fingere igennem mit hår. ”Han er i sminken, har ligner et lig!” svarede han. ”Oh! Er Zayn ved at få det bedre?” spurgte jeg. Han nikkede, og kiggede over på Louis og Zayn der sad og grinede, ”men han er ikke den samme! Han er virkelig knust!” Jeg nikkede, og kunne godt se at han havde grædt igen, efter han havde får sminke i ansigtet. Det ville blive nogle hårde dage det her, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde prøvet at kontakte Sarah, men det hjalp ikke, hun havde i hvert fald ikke svaret. ”Jeg snakker lige med Harry,” sagde jeg, og smilede til Niall. Han nikkede, og kyssede mig på kinden inden jeg gik.

Jeg gik ud på gangen, og ind i sminken, hvor jeg kunne se Harry sad med hænderne foran ansigtet. ”Harry er du okay?” spurgte jeg. Han kiggede forskrækket på mig, ”Frederikke, jeg sætter pris på at du spørg, men jeg vil helst ikke spille i aften!” græd han. ”Nej, hvad? Harry, vil du skuffe alle dine fans?” spurgte jeg, og gik hen for at give ham et kram. ”Nej jeg vil ikke! Men jeg vil heller ikke havde at de skal se mig sådan her!” ”Harry, lad nu være! Prøv at tænk på noget andet, selvom det er svært. Jeg har selv svært ved det! Men vi kan ikke lade det her gå ud over dem der elsker jer!” ”Frederikke, er du ikke sød at gå! Jeg vil gerne være alene!” Jeg nikkede, og forlod lokalet. Jeg sukkede stille, og kiggede på mig mobil. Jeg havde allermest lyst til at tude nu, men jeg måtte være stærk. Det var mig og Louis der prøvede at få alt til at blive en tand bedre. Men det hjalp ikke. Niall kom ud til mig på gangen, ”hvad så Skat?” spurgte han. ”Han gider ikke engang på scenen.” Nialls blik blev trist. ”Niall, han skal nok komme sig, og vi skal nok få ham til at gå på scenen om et par timer, men lige nu skal han have lov til at trække vejret lidt!” sagde jeg. Niall nikkede, ”jeg savner dig!” sagde han. Jeg smilede, ”hvad mener du?” ”Det er lang tid siden har været alene sammen sidst!” smilede han. Jeg nikkede, og tog fat i hans trøje. ”Jeg elsker dig, Niall!” hviskede jeg, og lænede mig op ad væggen, mens Niall kom tættere og tættere på mig. ”Jeg elsker også dig!” smilede han, og kyssede mig. Hurtigt udviklede kysset sig. ”Ikke her!” grinede jeg og afbrød kysset. ”Os to, alene i bussen i nat! – Det skal jeg personligt sørge for!” smilede han og kyssede mig, inden han gik. Den dreng var bare alt for mig, virkelig!

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg tog mine ting, og gik hen mod bag indgangen. Paul stod ude foran, og ventede på mig. ”Hey Sarah!” smilede han. Jeg smilede igen og gav ham et kram. ”Han er inden i sminken, gå derind,  så tager jeg dine ting!” Jeg nikkede kort, og gik ind af døren. Der var ingen, andet at man kunne høre at de var nede forenden af gangen, og at de spillede Fifa. Jeg kunne allerede mærke at stemningen var meget nedtrykket. Men stille skridt, gik jeg ned af gangen, og jeg fandt hurtigt skidtet hvor der stod One Direction på. Jeg kunne høre en svag gråd, og et papir der blev foldet sammen. Jeg stillede mig forsigtigt i døren, og bankede svagt på. ”Jeg vil gerne være alene!” sagde han, uden at kigge hen mod mig. ”Okay, så går jeg bare igen!” sagde jeg og skulle til at gå igen. ”Sarah?” spurgte han, og kiggede op fra hans hænder. Jeg nikkede og smilede til ham. ”Hej Harry!” sagde jeg, mens jeg gik hen mod ham. ”Hvad laver du her?” spurgte han. ”Se om du var okay?” smilede jeg, og satte mig ved siden af ham. ”Hvad ser du så?” spurgte han, og snøftede. ”Jeg ser en dreng, der er knust og en pige der er virkelig ked af alt det der er sket!” svarede jeg, og satte mig på hug foran ham. ”Harry, jeg har læst det brev, og jeg har aldrig læst noget så rørende før!” Han kiggede overraskende på mig, ”jeg troede du havde smidt det ud?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet, ”hvorfor skulle jeg dog gøre det?” smilede jeg, ”Harry, du betyder virkelig meget for mig! Og jeg kan virkelig ikke selv se hvad det er der er sket!” Han tog mine hænder, ”Sarah endnu engang undskyld!” Jeg smilede, ”Harry, du er tilgivet, og det tror jeg du har været i det sidste stykke tid! Jeg har ikke kunne forstå hvad der er sket, og jeg syntes der er blevet overdrevet alt for meget! Harry, jeg stoler på dig stadig, hvis du bare siger til mig at du ikke er sammen med flere piger!” Han kiggede op fra sine hænder og ind i mine øjne. ”Sarah, jeg lover med alt hvad jeg har at love! Jeg vil ikke gøre det igen, du ved ikke hvor sur jeg er på mig selv over det her!” sagde han, og nussede mine hænder, inden jeg mærkede en dråbe fra ham falde ned på mine hænder. ”Harry, kan vi ikke glemme alt det der er sket, og så starte igen, fra der hvor vi sad i London og jeg lærte at spille på guitar?” spurgte jeg og kiggede på mine hænder. ”Vil du virkelig det?” spurgte han. Jeg nikkede, ”Harry, jeg vil være din pige!” sagde jeg, og kyssede ham på kinden. Alle mine følelser kom tilbage. Alle dem jeg havde følt kort sommetider overfor ham. Jeg kunne ikke leve uden Harry, han var manden i mit liv, og sådan var det bare! ”Harry, der er en halv time til du skal på scenen, og du ligner ikke en der har allermest lyst til det! Se at få dig gjort klar, og så går jeg ind til de andre imens!” smilede jeg og rejste mig op. ”Helt sikkert!” svarede han, og slap mine hænder. ”Sarah, jeg elsker dig!” hviskede han og kyssede min hænder inden jeg forlod ham. ”Jeg elsker også dig!” svarede jeg og sendte ham et luftkys.

 

Jeg gik lidt ned af gangen, hvor jeg kunne høre at de andre sad og snakkede. De snakkede om mig, og jeg kunne høre at de prøvede at få Zayn og Frederikke i godt humør igen. ”Freder og Zayn, har jeg ikke sagt at I ikke må græde, for så græder jeg også?!” smilede jeg, da jeg kom ind i rummet. De kiggede alle sammen på mig. ”SAAAARAH!” råbte Frederikke, og sprang op fra Nialls greb. ”Frederikke!” grinede jeg og greb hende i det kram hun ville give. Jeg gav hende et lille klem, inden jeg slap hende igen. ”Zayn, er du okay?” spurgte jeg, og gik hen til ham. Han nikkede, ”nu er jeg!” smilede han og gav mig et kram. ”Hvor er du sød Zayn!” svarede jeg ham, og gav ham et bjørnekram. ”Er det kun de to der må få et kram?” spurgte Louis og så helt betuttet ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine, ”nej, det man du selvfølgelig også!” sagde jeg, og rakte mine arme ud så han kunne få det kram. ”Hvor har jeg savnet jer!” sagde jeg, og krammede Niall. ”Vi har godt nok også savnet dig!” svarede Liam, da jeg gav ham et kram. Jeg var enlig ikke sur på ham. I mit hoved var det glemt, og jeg var klar til at leve det ’gamle’ liv sammen med Harry. ”Har du snakket med Harry?” spurgte Frederikke, og kiggede nervøst på mig. Jeg nikkede, ”det har jeg, og Sarry er tilbage!” smilede jeg, og kunne mærke farven var på vej op i kinderne på mig. ”Ej, hvor godt!” skreg hun næsten, og krammede mig. ”Haha!” smilede jeg.

 

”Kom Sarah!” Jeg smilede til hende og tog hendes hånd. Vi var på vej ned foran scenen for at se drengenes første koncert på dansk jord. Der var allerede kommet en masse fans, og jeg kunne se at der var nogen der allerede havde genkendt os. ”Hvor er det vildt der her!” smilede jeg til Frederikke. Hun nikkede, ”bare vent til når de går på scenen!” Jeg grinede, og pludselig begyndte musikken, og alle begyndte at skrige. Deres åbningsvideo var blevet sat på, og nu skulle der bare tælles ned! Jeg kunne ikke lade være med at skrige lidt selv. Hvor var det vildt det her. Jeg vidste at det var Harry store drøm at han kunne synge til mig, og hvis jeg gættede rigtigt ville han gøre det i aften. Nu skulle han bare ikke få mig til at græde, jeg havde grædt nok for i dag – eller det havde vi alle sammen nok!

”3, 2, 1!!!!” råbte vi alle sammen, og med et kom alle drengene ind med at brag til Up All Night. Alle begyndte at skrige, og jeg måtte indrømme, at jeg fik en lille tåre i øjnene. Pludselig gik det op for mig hvor heldig jeg var. At står her sammen med en veninde der betød så meget for mig, og med min kæreste og hans venner deroppe på den der store scene. Kunne man ønske sig mere? Nej, jeg kunne ikke. Jeg var lykkelig, også selvom Harry havde lavet hans fejl. Han havde undskyldt det mange gange, og jeg havde tilgivet ham…

 

Nutid og datid, Harry og Sarah for altid! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...