From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5793Visninger
AA

2. Kap. 2

 

Jeg vågnede ved lyden af min mobil der fik en besked. Jeg havde sovet ganske udmærket, og var klar til en dejlig dag. #Hej Sarah. Vi har hørt at du passer børn eller gerne vil. Vi har to børn på 4 og 6 år. Jeg ved godt at det er lidt sent at spørge men… kunne du tænke dig at passe dem i aften (ca. 17-19)? Det ville betyde alt! Håber at høre fra dig! Susan og Kevin# Fedt! Jeg elskede børn, og havde allerede før jeg tog af sted ønsket at passe børn. I går morges havde jeg været nede i det lokale supermarked, med en seddel, hvor der stod at jeg gerne ville passe folks børn. Og det havde givet gevinst! #Hej! Jeg vil med glæde passe jeres børn, og tiden passer helt fint, jeg skal ikke noget, så det kan vi godt finde ud af! I kan bare komme, I ved jo hvor jeg bor, så håber vi ses! :)# Det var jo perfekt! I byen og shoppe, og derefter passe børn – to af mine yndlingsting.

 

Jeg fandt noget morgenmad, jeg var blevet lidt sulten. Jeg glædet mig helt vildt til at skulle passe de der børn. Da jeg boede i Danmark, passede jeg tit min lillebror, og vores nabos børn. Skønne børn, lige bortset fra min lillebror, han kunne godt gå mig lidt på naverne, men jeg elskede ham stadig – søskende kærlighed. *One Stop!* lyden af min mobil der fik en sms. #Tusind tak, Sarah. Og ja vi ses. De glæder sig allerede!# Jeg blev endnu mere spændt! Det ville blive så hyggeligt! Jeg ville tage dem med ned i parken, der var en lille sø, hvor vi kunne fodre ænder.

Jeg loggede på facebook, og Twitter – jeg skulle jo lige følge med i hvordan verden så ud, nu her efter natten. #Niall flytter sammen med Frederikke i dag, de er så søde sammen! Ville ønske at det var mig der skulle flytte sammen med ham! <3# Stod der overalt, jeg gættede på at det var en fra One Direction. Men der var noget, som jeg ikke kunne få ud af hovedet. Niall, hvor var det jeg havde hørt det før? Niall, Niall, Niall….. NIALL OG FREDERIKKE! Det var jo det de to hed skulle flytte ind ved siden af mig. Skulle jeg bo ved siden af en kendis? – Nice… Og var det ikke det bandt Harry var med i?

 

                                                            *          *          *

 

Klokken var ved at blive 14:30, og jeg var klar til at smutte ned i byen. Jeg var altid lidt langsom, for ikke at sige MEGET langsom! Jeg skulle have en kjole, gerne lårkort og lilla! Jeg gik forbi de forskellige butikker. Der var godt nok mange tøjbutikker, og drenge! Haha….typisk mig! Jeg gik ind i en butik, og kiggede lidt rundt. Kjoler, kjoler, gik igennem hovedet på mig. Mine øjne rettede sig mod et stativ med lilla kjoler. De var da smarte! Ikke lige længden jeg ønskede, den her var lige over knæet. Jeg fandt den i min størrelse, og tog den med ind i prøverummet. Den passede perfekt! Total Nice… Skulle det være den, selvom den ikke var lårkort? Jeg tog mit eget tøj på igen, og gik ud af prøverummet. Hvad kostede den overhoved? 16,35 pund. Det var da ikke særlig meget? Var det ikke sådan cirka 150 danske kroner? Det vidste jeg ikke, for det var ikke noget jeg brugte min tid på. ”Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurgte en pige ved kassen. ”Jeg vil gerne have den her!” smilede jeg. Hun nikkede, og begyndte at pille alarmen af, og taste en masse ting ind. I mens fandt jeg mit kort. Selvom jeg var kommet til et ny sted, skulle man jo stadig betale for tingene. ”Det bliver 16,35 pund!” smilede hun. Jeg nikkede, og betalte. ”Ha’ en forsat god dag!” smilede hun. ”I lige måde,” svarede jeg, og gik ud af butikken. Skulle jeg gå hjem? – Nej, det er kun en tåbe der ville gøre det! Jeg skulle jo tjekke byen ud!! Der var en masse mennesker, og det overraskede mig meget at folk smilede til mig når jeg smilede til dem. Det havde jeg ikke lige regnet med. Fedt at blive overrasket! Jeg gik forbi en lille butik der solgte smykker. Nu hvor jeg tænkte nærmere over det, manglede jeg faktisk et par pæn øreringe. Jeg kiggede hurtigt i vinduet, og mine øjne faldt hurtigt på et par øreringe i sølv. Det var to hjerter der var sat ind over hinanden. De var virkelig smukke, men også vildt dyre! Okay, det måtte vente. Jeg tog min mobil frem. Klokken var også blevet mange, om en time ville jeg få besøg af de to børn. Jeg var vildt spændt!

 

Frederikkes synsvinkel:

”Er du klar?” spurgte jeg Niall, som var i gang med at ringe til Harry. ”Lige et sekund!” smilede han. Åhhh…. Det smil! Jeg smilede tilbage. Vi skulle hjem og pakke ud, hvis altså flyttelæsset var ankommet. Jeg var super spændt, og jeg havde lidt ondt i maven, fordi jeg var glad for at vi skulle flytte sammen. ”Nå, kan I ikke prøve at komme i kontakt med ham?” spurgte Niall så, og henvendte sig til Liam. Han nikkede. ”Super! Kom Skat!” smilede han, og flettede sine fingere ind i mine. Han smilede til mig, og kyssede mig på munden. ”Ses! Og ring lige når I han svare!” sagde Niall, mens vi begyndte at gå ud mod døren. ”Skal vi nok, og flyt nu godt! Og lade nu ikke Frederikke gøre det hele selv!” svarede Louis drillende. Jeg kom med et lille fnis. ”Jeg skal prøv at lade være, og desuden kunne jeg ikke finde på at gøre det mod den smukkeste pige i mit liv!” smilede han til mig. Jeg mærkede at mine kinder blussede op. Det var sådan noget Niall, kunne få mig til. At rødme når jeg helst ikke ville, det var sådan lidt pinligt. Vi gik ud af døren, og satte os ind i en bil. Niall, havde ikke kørekort, og det havde jeg heller ikke, så derfor måtte vi køre i en bil med chaufør.

”Glæder du dig Skat?” spurgte Niall, og lagde sin hånd på mit skød. Jeg nikkede, ”det er mit største ønske at flytte sammen med dig, og nu sker det!” svarede jeg, og lagde mit hoved på hans skulder. Hans læber rørte forsigtigt mit hår, og jeg smilede. ”Min prinsesse!” ”Min prins!”  

 

”Gud, er flyttekasserne allerede kommet?” spurgte jeg overrasket, da vi kom op i lejligheden. ”Åbenbart!” smilede han, og smed sin sorte vest på gulvet. ”Lad os komme i gang!” sagde han. ”Jep!” smilede jeg, og smed min pung oveni hans vest.

 

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg gik opad trapperne i opgangen, og stod ude foran min hoveddør. Så var Frederikke og Niall, vidst ved at flytte ind! Jeg smilede kort for mig selv, og låste op. Jeg skulle lige hurtigt have tømt opvaskemaskinen, og så var jeg klar til at få besøg. ”Heej, Mille!” skreg jeg næsten, da jeg så at hun lå overe i sofaen. Hun kiggede hurtigt op, og kiggede på mig, da jeg løb over til hende, for at give hende et kram. Jeg kunne næsten tyde hendes blik. Er hun dum eller hvad, her ligger jeg lige og sover, SÅ LAD MIG DOG SOVE, I STEDET FOR ALT DET DER, KÆRLIG OMSOG! Jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis, over hendes ansigtsudtryk! Det lignede næsten mit, når jeg blev vækket morgen.

 

*Bank, Bank* lød det svagt ude fra døren. Det måtte var dem! Uhh… jeg glædet mig helt vildt! ”Heej!” smilede jeg, da jeg åbnede døren, og så børn smilede, med deres mor i baggrunden. ”Hej!” smilede moren. ”Hej, Sarah!” smilede jeg, og rakte min hånd ud så vi kunne giv hånd til hinanden. Hun tog i mod den. ”Kom indenfor!” sagde jeg, og lod børnene komme ind. De løb over til Mille. ”Vær nu sød ved katten!” sagde moren ivrigt. ”Det er lige meget, hun er ligeglad!” smilede jeg. Vi stod og snakkede lidt.

”Noah og Emily kommer i over og siger farvel til mor?” spurgte hun. Noah og Emily kom løbende over mod hende. ”Farvel mor!” svarede de, mens de gav hende et kram, og ligeså hurtigt som det skete, var de allerede inde ved Mille igen. ”Hvis der sker noget, så bare ring på nummeret jeg skrev fra!” smilede hun, og vinkede, ”vi ses!” ”Skal jeg nok, og hyg jer! Ses!” svarede jeg, og lukkede døren. ”Hvad så unger, er det ikke en sød kat?” spurgte jeg, og satte mig på hug ved siden af dem. ”Jooo!” svarede Emily. Jeg grinede kort, og rejste mig op. ”Hvad kunne I tænke jer at lave?”

 

Frederikkes synsvinkel:

Jeg tog endnu et billede af mig og Niall, op fra en af flyttekasserne. Jeg smilede, og tørrede glasset over med en våd klud. ”Skat? Prøv at se det her billede!” råbte jeg til Niall, som stod ude i køkkenet. Niall kom ind til mig. ”Ej, det var da vi ventede på at komme ind til dommerne!” smilede han, og tog mig på røven. Jeg smilede, ”hold kæft hvor var jeg grim der!” ”Hvad mener du?! Du er jo TOTAL LÆKKER!” svarede han skuffet. Jeg rystede på hoved. ”Hvorfor taler du så grimt om dig selv?” spurgte han. Jeg smilede, ”det gør jeg heller jeg ikke, jeg er bare ærlig!” ”Nej, du er min smukke kæreste på det billede, ligesom du står der, og det er mig der bestemmer det!” ”Okay!” smilede jeg uskyldigt, og med et plantede Niall sine bløde læber på min. ”Tak!” sagde jeg efter kysset, og bed mig forsigtigt i underlæben. ”Så lidt smukke!” svarede han, og ville kysse mig igen, men blev afbrudt af hans mobil der ringede. ”Kommer tilbage!” smilede han. Jeg nikkede, og blev lidt skuffet…. Hans mobil var vigtigere end mig? Tak Niall.

 

”Jeg bliver nød til at smutte nu, jeg er hurtigt tilbage - lover jeg!” råbte han ude fra gangen, og kunne høre at døren smækkede. Jeg stod stadig med billedet i hånden. Jeg havde ret, nu kunne jeg selv få lov til at sætte tingene på plads, en ting som Niall og jeg skulle haft sammen. Ikke noget jeg skulle stå med alene, som en eller anden husmor på 40, uden arbejde!

 

Sarahs synsvinkel:

Vi havde valgt at gå ned i parken, som lå lige ovre på den anden side. ”Skal du have et stykke brød som du kan give ænderne?” spurgte jeg Noah. Han nikkede, og tog i mod det brød jeg rakte til ham. ”Hvad med dig Emily?” spurgte jeg, og smilede til hende. Hun nikkede forsigtigt. Hun fik lidt brød. Jeg satte mig på græsset, så kunne jeg holde øjne mens de gav ænderne brød.

”Sarah, må jeg ikke få lidt mere brød?” spurgte Noah. Jeg nikkede, og rev lidt mere brød til ham. Han smilede og tog i mod det. Jeg kiggede mig omkring, og synes at der var noget der manglede. Hvor var Emily? *Rap, rap!* Det var ænderne, der løb forbi mig, og med en pige i hælene. ”Emily, stop du skal ikke skræmme ænderne!” råbte jeg efter hende, men hun hørte ikke efter. ”Emily stop! Hvis du falder i vandet kender jeg en der bliver rasende!” Jeg rejste mig op, og ville løbe efter hende, men måtte hurtigt opgive. Hun var ligesom Mille, hvis man løb efter hende løb hun bare endnu mere, fordi hun syntes det var sjovt. ”Hey! Kan du løbe tilbage til din storesøster?” stoppede en dreng hende. Han havde smukt krøllet hår, og de smukkeste ben! Jeg kom op til Emily. ”Tak!” svarede jeg forpustet, og smilede til drengen, jeg syntes at have set før. ”Hej Harry!” smilede han. ”Hej Sarah!” svarede jeg. Jeg stod lidt og stirrede på ham. Harry? Krøllet hår? ”Er du ikke Harry fra One Direction?” spurgte jeg. Han smilede og nikkede. ”Er du fan?” smilede han. ”Ikke helt vildt, jeg opdagede jer først i går! Og da så jeg dig, så begyndte jeg pludselig at interesserede mig for jer!” svarede jeg. Nej, nej, nej….. Det gjorde jeg bare ikke! Jeg tog min hånd op til hoved. Tillykke Sarah, du har nu vundet prisen i tale for du tænker! TOTAL akavet ”Tak, tror jeg?” svarede han, og smilede. ”Ej, undskyld, det var pinligt!” svarede jeg, og tog Emily i hånen. ”Nej, det var super sødt sagt!” smilede han. Jeg smilede tilbage. ”Jeg må hellere gå nu, jeg skal hjem!” smilede jeg, og kunne se at Noah var på vej over til os. Han nikkede. ”Tak for hjælpen!” sagde jeg, og tog så Noah i hånden. Jeg vendte mig om og begyndte at gå. Jeg følte at min røv blev nedstirret…. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...