From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5794Visninger
AA

18. Kap. 18

I morgen skulle vi til Danmark og jeg havde stadig ikke fået snakket ordenligt med Sarah. Det skulle være i dag, eller så ville det ikke ske! Jeg tog en dyb indånding inden jeg åbnede døren ud til gangen. Mit blik fløj fra side til side, inden jeg trak mine kufferter ud på gangen. Det var tid til at drage mod Danmark, og jeg havde fået beskeden… Sarah tog tilbage til hendes forældre. Jeg var blevet så sur. Ikke på hende, men på mig selv! Jeg trak kufferterne ned af gangen, men jeg stoppede hurtigt op. En mobil lå ude på gangen. Det var sådan en mobil Sarah havde. Jeg tog den op, og trykkede på en tilfældig knap, for at se om den var tændt. Men jeg fortryd hurtigt, at jeg overhovedet havde fundet den. Et billede af hende og Josh kom frem på skærmen. Og ikke et sødt lille venne-billede, hvor de havde det sjovt. Nej, et billede af Sarah og Josh sidde og rå-snave. Jeg kunne stille og roligt mærke min egen medicin. Alt hvad jeg havde gjort ved Sarah, var nu på vej i smasken på mig. Jeg tog mobil i lommen, og gik ned til bussen.

 

Louis, Niall og Frederikke sad der allerede. Jeg smilede kort til Louis, og satte mig ned i den anden ende af bussen, jeg vidste godt at jeg ikke skulle blade mig nu. Han havde godt nok snakket med dem, men hvordan det var gået havde jeg ikke hørt noget om. Og hvis jeg havde gættet rigtigt, havde de ikke tænkt sig at ændre deres parti. En gang Team Payne, altid Team Payne – næsten!

Med et stille suk lagde jeg mig ned på sengen. Jeg kunne høre Frederikke sige et eller andet, inden noget stort skete. ”Øhh… Harry?” Jeg kiggede op på Niall. ”Undskyld!” Tiden stoppede. Alt stoppede. Hvad sagde den dreng lige? I et hurtigt ryk, sad jeg op i sengen. ”Undskyld mig, men hvad sagde du lige der?” kom det overraskende fra mig. ”Undskyld Harry! Undskyld for at vi ikke har lyttet til dig!” sagde Niall. Jeg spærrede øjnene op. Hold da op! Det havde jeg så ikke lige set komme. ”Mener du det?” svarede jeg. Han nikkede forsigtigt. ”Men hvorfor…?” ”Louis og jeg har snakket om det et par gange, og vi er blevet enige om at det her kan ikke blive ved! Det her er pludselig blevet meget større, end hvad det skulle havde været, og i sidste ende er der ikke noget med dig og Sarah mere. Så er det noget mellem dig og Liam!” Jeg nikkede, alt var pludselig blevet en tand bedre, eller… Men at Niall havde sagt det som han havde, gjorde meget. ”Tak Niall!” svarede jeg. ”Kommer du ikke med her hen?” spurgte Louis og smilede stille. Jeg rejste mig op og gik derover. ”Også undskyld fra mig!” kom det pludselig fra Frederikke. Endnu engang gik alting i stå. Det var blevet så uvirkeligt, alt det her. Jeg troede ikke Louis ville kunne få de andre til at tro på det jeg havde fortalt ham. ”Jeg er glad for at I ville lytte til Louis!” sagde jeg og nikkede kort med et lille smil. ”Altid!” svarede Niall og kom med et lille fnis. Hold kæft mand, lige pludselig var det hele blevet meget lettere… altså lettere i den forståelse af at jeg kunne se at stemningen i bussen ville være lidt lettere end den normalt var.

 

Vi sad og snakkede lidt frem og tilbage, da Sarah og Josh kom ind i bussen, med alle Sarah ting. Jeg kiggede kort på dem, og derefter ned i gulvet. Jeg kunne ikke se på det der. De passede jo ikke en gang sammen! Josh han var også alt for gammel til hende. Og det billede hun havde sat som baggrundsbillede, kunne hun jo ligeså godt slette! Nu hvor jeg tænkte over det, kunne jeg jo godt havde slettet det. ”Hey, er der nogle af jer der har set min mobil?” spurgte Sarah og kiggede rundt. Den eneste der ikke fik et blik var mig. ”Nej,” svarede alle, bortset fra mig. Jeg vidste godt at hun alligevel ikke ville tro på at jeg ikke havde den. ”Okay…” sukkede hun. ”Jeg køber bare en ny til dig!” sagde Josh. Jeg køber bare en ny til dig! Luk nu bare røven doktor trommeslager! ”Haha! Jeg tror jeg har en til at ligge derhjemme!” svarede hun, og gik op ovenpå.

Lidt efter kom Zayn og Liam. Zayn smilede til mig, mens Liams blik var knive. ”Dejligt at se dig Harry!” sagde Zayn og gav mig et kram. Jeg smilede, og satte mig ned ved siden af Louis igen. ”Har du også snakket med ham?” hviskede jeg. Han nikkede og smilede. ”Tak!” hviskede jeg. ”Hvad snakker I om?” spurgte Josh, og smilede til mig som om ingenting var sket. Jeg svarede ham ikke, jeg kiggede ikke engang på ham. Hvor var han grim! ”Ikke noget, du skal blande dig i!” svarede Louis og smilede falskt. Joshs smil forsvandt og han gik op ovenpå til Sarah. ”Tak!” smilede jeg. Liam satte sig ved siden af Zayn. Var det nu jeg skulle snakke til ham eller? Hans blik kiggede hånende på mig, og det hang bare fast ved det. Jeg prøvede at tvinge et smil frem på mine læber, men det blev mere til en streg. Jeg kiggede hurtigt på Louis, for derefter at rejste mig og gå hen i min seng. Jeg lagde mig med min mobil i hånden. Billedet af mig og Sarah, som baggrundsskærm, var stadig ikke blevet fjernet. Det kunne godt være at vi ikke var kærester, men hun ville stadig have en stor betydning for mig. Hun havde fået mig til at se mine fejl, selvom jeg godt kunne havde været foruden alt det her drama. Jeg gik ind på fotos, og under albummet Sarah og Harry 4-ever. Her var alle de billeder Sarah og jeg havde taget sammen. Ud af de næsten 2000 billeder jeg havde, var 937 af dem billeder af Sarah og jeg. Jeg havde ikke slette nogle af mine billeder, men havde hun slettet billederne af os? Uden at tænke over det, tog jeg hendes mobil op ad lommen. Jeg gik ind på hendes billeder, og blev mødt af en del billeder af Josh og hende. Men jeg lod mærke til noget. Hun havde tre mapper, som omhandlede os. Jeg gik ind på en af dem. Og derefter ind på den næste, og den næste igen. Hun havde ikke slettet billederne af os. Måske havde jeg stadig et håb? Eller var det bare en naiv tanke, ligesom de 30.000 andre?

Pludselig kom det til mig. Måske skulle jeg tjekke hendes sms’er? Bare lige for at se om der var noget jeg kunne bruge. Til hvad vidste jeg ikke, men hvis jeg bare kunne få lidt af vide, om hvad hun gik og brugte tiden på, ville det lette bare lidt for mit hjerte. En del af hendes beskeder var til Josh, men ind imellem var der nogle fra hendes mor. Jeg gik ind på en af dem. #Skat, du skal bare være stærk! Du skal nok klare den, selvom jeg godt ved at det ikke lige er det du tænker mens på lige nu! Men skat, lige meget hvad, så er jeg ikke længere væk en mobilen! Pas på dig selv – mor elsker dig!!# Jeg smilede for mig selv, sikke en dejlig mor. Men jeg vidste så også hvad Sarah havde svaret uden at have set beskeden. Hun ville hjem, og det skulle være nu! Jeg trykkede mig længere ned, og nogle få ord fangede mit blik Lorte omkvæd! Hvorfor skulle Harry ogs…. Jeg trykkede mig ind på den. Sarah var i gang med at skrive en sang. Men hvorfor? Beskeden var til en veninde fra Danmark. Mit blik fastlåste ordene indtil… ”Harry har du set…” spurgte Sarah inden hun opdagede jeg havde hendes mobil. ”HVAD FANDEN LAVER DU MED MIN MOBIL?!” spurgte hun og hev den ud af hænderne på mig. Jeg vågende med et sæt op fra min egen tanker, og fik øjnekontakt med Sarah. Det var en drøm det her. 1 hun snakkede til mig og 2 hun havde lige opdaget mig i at kigge i hendes private ting. Jeg lukkede øjnene sammen for derefter af åbne dem igen. Alt kørte bare rundt i hovedet på mig. ”HVAD LAVER du inden i MINE BESKEDER?!” råbte hun, og kiggede op fra mobilen. Jeg kunne fornemme alles blik var rette mod mig. Hvad skulle jeg sige? ”Undskyld, det var en fejl!” sukkede jeg og kløede mig i nakken. Jeg kunne se på hende at det her var nok noget af det dummeste jeg kunne havde gjort lige nu. ”MEN hvad fanden laver dig OG Josh sammen?!” kom det ud af munden på mig. Det kom som et chok for mig, men også for Sarah og Josh. Hun kiggede urimeligt på mig, ”det mener du ikke Harry?!” ”Hvad mener jeg ikke?! I ligger fandme om knepper så højt at hele hotellet kan høre det!” svarede jeg, og lavede store armbevægelser. ”Harry skulle vi ikke lige tage en snak sammen, uden alle der kigger på?” spurgte hun, overraskende stille og roligt. ”Er du sikker, eller er du bange for at jeg flækker en pige mere?!” svarede jeg. Hvad fanden havde jeg gang i? ”Harry, luk røven! Det er din skyld at vi står som vi gør nu! IKKE min!” råbte hun. ”Nej, det er Liams!” råbte jeg, og pegede på ham. Jeg kunne mærke at al den vrede jeg havde i kroppen, var på vej ud nu. Hun kiggede underligt på Liam. ”Hvad fanden snakker du om?!” Liams blik forsvandt ned i gulvet. Jeg kunne se at han godt vidste at han var blevet opdaget nu. ”Alt hvad du fucking har fået af vide, er noget Liam har fundet på!” svarede jeg surt, og smilede falskt til Liam. ”SGU DA IKKE ALT!” råbte Liam. Jeg kiggede nedladende på ham, ”nej, men derfor behøver man ikke ødelægge en anden person!” råbte jeg. ”Det kan du have SÅ ret i?! Men kære ven, det er heller ikke i orden at lyve overfor folk, man holder af!” svarede han, og jeg kunne se at han var ved at knække. ”Liam, hvorfor kan du ikke bare glemme den møgtøs?! Du har en kæreste, glem dog hende!” råbte jeg. ”Du skal fucking ikke kalde hende en møgtøg, din fucking player!” ”Du er begyndt at få et fint sprog!” smilede jeg håndeligt. Liam rejste sig med et sæt op, og var på vej hen mod mig. Jeg kunne se døden i øjnene. ”Hvis du rør mig, slår jeg dig!” råbte jeg, og rejste mig op, da jeg kunne se at Liam skulle til at slå mig i ansigtet. ”Du kan slå mig alt det du vil! Jeg er ligeglad, for du vil aldrig komme til at føle den smerte jeg har!” råbte han, og prikkede hans pegefinger ind i brystet på mig. ”Luk røven Liam!! Hvordan tror du jeg har det med at vi har skulle spille skuespil over for folk jeg elsker, og hvordan tror du at jeg har det med at pigen jeg elsker allermest ikke er min mere?! SÅ LUK RØVEN LIAM!” Alt blev pludselig mere underligt end før. Liam gik et skridt tilbage. ”Harry, jeg forstår bare ikke hvorfor vi ikke har fået snakket om det her, noget før?” sagde han stille. WTF?! Det ene øjeblik stod han og råbte af mig, og nu var han helt stille?! ”Fordi du har været sådan en stor nar!” råbte jeg. Jeg kiggede hurtigt på Sarah. Den en tåre efter den anden trillede ned af hendes smukke kinder, sammen med noget mascara. Jeg fik en klump i halsen, og min mave begyndte at gøre ondt. Hvad stod jeg og lavede? Jeg burde snakke med Liam alene, ikke mens de andre hørte på det. ”Undskyld Sarah!” hviskede jeg. ”Liam og Harry I går op ovenpå og snakker om det her!” sagde Louis strengt. Jeg nikkede kort, og kiggede på Liam. Hans blik var helt trist. Jeg kunne se at det rørte ham at vi var uvenner, og at vi ikke havde snakket om det noget før. At vi havde gået med et had til hinanden, havde virkelig været svært! Jeg havde sommetider tænkt at det aldrig ville blive godt igen. At man har følelsen af at man ikke kan gøre noget, man gerne vil lave op på, fordi den anden ikke vil lytte, var den følelse jeg havde haft. Jeg kunne sige alt, jeg kunne gøre alt, men ingenting ville hjælpe. Jeg kunne fortælle ham hvor meget jeg syntes Ella var en klapspasser fordi hun ikke var in love i ham, men lige lidt hjalp det!

 

”Harry, undskyld! Undskyld!” sagde Liam da jeg satte mig i sofaen, ved siden af Sarahs ting. ”Hvad er det du siger?!” spurgte jeg. Han kiggede på mig. Han græd. Det var lang tid siden jeg havde set ham græde. Det var helt uvirkeligt. Det var ikke noget jeg ønskede at se, det var helt underligt at se ham være så knust! Det var normalt ham, der fik os op hvis vi var ked af det. Han tænkte altid på andre før sig selv – sådan da! Han ville altid andre det bedste, så at se ham være sur på mig, var helt vildt underligt. ”Liam, hvad er det der gik galt dengang?” spurgte jeg. Han kiggede på mig, ”jeg ved det ærligtalt ikke, jeg var vel bare forelsket, og kunne ikke se hvad der enlig forgik. Kærlighed gør blind, bogstavligt!” Jeg nikkede, jeg forstod ham godt, underligt nok! ”Liam… hvorfor har du ikke taget fat i mig, i stedet for at ødelægge mig og Sarahs forhold endnu mere, end det jeg selv havde ødelagt?!” sagde jeg, i et uventet stille og rolig tempo. ”Jeg ville vel bare have at du skulle prøve hvordan det var at blive sviget af ens bedste ven!” svarede han. Jeg rystede på hoved. Det var godt nok den meste lamme undskyld jeg nogensinde havde hørt, eller... Kunne han ikke bare havde snakket til mig, vi kunne havde talt om det! Men have havde åbenbart ikke nosser til at snakke om det, og jeg var åbenbart heller ikke mand nok til at tage fat i ham. ”Liam, jeg er bare knust over at Sarah og jeg er blevet uvenner, at hun ligger og knepper vores trommeslager, og at du har sagt en masse ting der ikke passer! Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg føler mig trådt på!” Han kløede sig i nakken inden han svarede, ”jeg forstår dig godt! Og jeg er godt ked af det at jeg har taget din fortid længere ud en den ’enlig’ var! Hvis du er sur forstår jeg dig godt – faktisk rigtigt godt!” Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik, og kiggede derefter på ham. ”Liam, skal vi ikke starte på en frisk?” spurgte jeg stille. Han kiggede overraskende på mig, ”mener… mener du… mener du det?” svarede han. Jeg nikkede. ”Hvad med dig og Sarah, jeg har jo ødelagt jeres forhold?” Jeg nikkede, ”det ved jeg ligesom godt… og jeg ved heller ikke hvordan vi kommer til at snakke om det, for hun tager hjem til hendes forældre i morgen…” Han nikkede, ”det er jeg virkelig ked af, Harry! Skal jeg prøve at snakke med hende?” ”Hvis du gider, men jeg tror du har ødelagt så meget, at hun ikke gider mig mere!” ”Jeg vil gerne give det et forsøg! Hun tror, eller troede vel på mig!” svarede han. ”Jeg tror du har misbrugt alles tillid!” svarede jeg, i et irriteret toneleje. Han nikkede, ”det tror du har mere end ret i! Men jeg kan vel altid prøve at redde mig selv ud af det… Selvom det vil blive svært!” Jeg nikkede, ”tak for snakken, Liam!” sagde jeg, og rejste mig op, for at vise ham at jeg godt ville give ham et kram. Han blev tydeligvis ligeså overrasket, over min reaktion som jeg selv var blevet.

 

Frederikke synsvinkel:

Vi var nu kommet til Danmark, og vi havde aftalt at inden Sarah ville tage hjem i morgen, skulle vi hygge os med Burger King. Paul havde været ind og hente det, og nu sad vi og spiste det i bussen. Stemningen var stadig lidt trykket, men nu var der mere snak end der havde været de andre dage. Jeg kiggede på Niall, han smilede, og nikkede kort. Vi havde aftalt at det var nu vi skulle sige det. ”Øhh…” startede han, og alle kiggede på ham. ”Ja, vi vil gerne fortælle jer noget..” sagde han, og kiggede på mig. Sarah smilede, hun vidst udmærket godt hvad det gik ud på. Jeg gengældte smilet, og kiggede på Niall igen. ”For et stykke tid siden, fortalt Frederikke mig en nyhed, jeg ikke havde set komme. Hun måtte fortælle mig, at hun var blevet gravid!” Jeg kiggede mig omkring. Jeg kunne se de smilede til os, men at det stadig kom som en overraskelse for dem. ”Grunden til at I først har fået det af vide nu er at vi ville overveje det! Og det har vi, og vi har besluttet at Frederikke skal have fjertet barnet!” Harry sad og nikkede forstående, og jeg kunne se en lille skuffelse, dog med forståelse, fra Sarah. Hun elskede børn, og hun var sikkert sikker på at hun nu skulle hjælpe mig med at passe barn. Jeg kunne godt forstå hende, men vi måtte tænke på os selv. ”Tillykke!” kom det fra Louis. Jeg smilede, ”tak!” svarede jeg. ”Bare ærligt at jeg ikke bliver Onkel Tomlinson!” sagde han trist. Jeg kunne ikke holde et lille fnis inde, hvor var han sød! ”Er I okay med den beslutning?” spurgte Zayn. Jeg kiggede på Niall, og nikkede. Han smilede stille. Jeg vidste han var ked af det, men at han godt kunne se at det ikke var smart at sætte en lille ny Nialler på jorden nu!

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg havde sagt farvel til Josh og nu lå jeg bare i min seng og tænkte det hele igennem engang til. Jeg ville enlig ikke hjem, men jeg følte at jeg var nød til det. Stemningen var blevet så underlig, at jeg ikke kunne se nogen anden løsning, end den jeg havde tage nu. Jeg var så sur, Harry havde tjekket min mobil. Det var nok noget af det dummeste man kunne gøre. Jeg havde aldrig nogensinde selv tjekket en andens mobil, og når man så oplevede det selv, blev man så lige bekræftet i at det man ikke havde gjort, var godt! Jeg var okay, glad for at Harry og Liam var blevet gode venner igen. Men jeg ville bare gerne vide hvad det var de var blevet uvenner over, men jeg skulle jo ikke blande mig i alt. Det eneste jeg bare gerne ville vide var om det var noget med mig at gøre?

Min mor have ikke rigtigt fået sandheden af vide omkring hvorfor jeg kom hjem, og det ville hun heller ikke. Hun vidste faktisk ikke ret meget om hvad der skete i mit liv lige for tiden. Hun ville ikke få det af vide for så måtte jeg sikkert ikke tage tilbage til London igen. En rumlende fra min mave vækkede mine tanke om at det var i morgen jeg skulle sige farvel, eller på gensyn. Jeg kiggede hvad klokken var. Halv 3, og jeg var virkelig blevet sulten igen. Mens jeg lagde min mobil på sengebordet, satte jeg mig op i sengen. Vi var stadig i bussen, eller nogen af os var. Mig, Harry og Liam var. Hvorfor det lige var os, vidste jeg ikke, jeg havde bare fået af vide at det var der jeg skulle være i nat. Jeg listede nedenunder, og hen til køleskabet. Harry sov ned i den anden end sammen med Liam.

Jeg åbnede lågen, og måtte tage en hånd for øjnene, da lyset skar i øjnene. Jeg kiggede bagud for at se om der var nogle af drengene, der lod mærke til at jeg var her. En stille snorken kom fra dem begge to, så jeg var sikker på at der ikke var nogen af dem der var vågent – endnu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...