From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5908Visninger
AA

17. Kap. 17

“I've go to move on and be who I am, I just don't belong here, I hope you understand, We might find a place in this world someday, But at least for now, I gotta go my own away,” sang jeg. Jeg var næsten færdig med sangen. Eftersom det var min første sang jeg skrev var det omkvædet jeg havde mest svært ved. At jeg havde fået mine tanker ud på den her måde havde gjort meget ved mig, indtil videre. Jeg savnede Harry, jeg savnede hans stemme. Men jeg vidste godt at det var ikke det jeg kunne få lige nu, jeg skulle tænke på mig selv. Det kunne ikke nytte noget at jeg skulle leve i en løgn. Det var bare ærligt at jeg ikke havde set det komme noget før, eller at Frederikke, havde sagt noget, men hun havde jo heller ikke vidst noget, først da Niall havde sagt det til hende. Mine følelser var blandet. Om en uge tog de til Danmark, og jeg var stadig klar til at tage hjem, jeg havde dog ikke snakket med nogle om det udover, Josh. Ja, deres trommeslager. Det var underligt at snakke med ham, men han havde været så sød overfor mig. Vi havde siddet i en hel nat og snakket sammen om alt og ingenting. Ting som jeg kunne have snakket med Harry om, og ting som Harry slet ikke skulle blande sig i, især ikke efter det her!

Mit blik straffede min mobil, og jeg kunne se at jeg havde fået en besked. Den var fra Josh. #Savner dig! <3 Skal vi ikke snart ses igen? <3# Jeg smilede for mig selv, han var så sød! Hans øjne var så forførende, jeg kunne sidde og kigge på dem hele dagen. Når jeg stod lidt væk fra ham, havde jeg lyst til at røre hans hår, mens jeg kiggede ham dybt i øjne, mens vores hoveder kom tættere og tættere på hinanden. Og vi ville i sidste ende, ende i et langt og blødt kys. Han var så sød, og han ville aldrig gøre en pige noget. Han ville elske hende og KUN hende! Og det ville undre mig hvis han ikke havde den flotteste mave bag trøjen?! Han var en god ven, han havde været en god støtte for mig her den sidste uges tid, mens alt det med Harry havde stået på. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle snakke med ham, mere end 5 minutter ad gangen, aldrig få hans nummer og alt det der, men alt var blevet vendt 180, og jeg havde fået der bedre, efter jeg havde snakket med ham. Han havde gjort noget ved mig, hvad det var kunne jeg ikke forklare! Han fik mig til at føle mig som noget helt specielt – ligesom Harry havde fået mig til at føle, bare på en anden måde. Det eneste Harry kunne få mig til at føle mig nu var had. Had på ham. Jeg kunne stadig ikke forstå noget, hvad var der gået galt? Hvad havde jeg gjort forkert, siden han ikke kunne lade være med at være sammen med andre piger? Var jeg bare ikke god nok? Var jeg dårlig i sengen? Hvad var der galt? Jeg ville gerne have svar på en masse ting, men jeg vidste også godt at det ville være svært. Jeg ville SÅ gerne snakke med ham, men jeg var så bange for at jeg ville flippe ud på ham! De andre vidst stadig ikke at jeg havde kontaktet ham, for at få hans mors nummer. Det var kun Josh. Jeg kunne virkelig stole på ham. Han var virkelig en god ven. #Haha… Saver skam også dig? Jeg kunne komme over nu, hvis du har lyst? <3# svarede jeg, selvom jeg godt vidste hvad svaret ville være. #Du SKAL! <3# Jeg smilede, for mig selv. For mig lå der ikke noget i det her. Vi var bare blevet gode venner, meget hurtigt, og nej vi var ikke venner med fordele, som min veninde i Danmark ville havde sagt. #Er på vej!# skrev jeg, og tog min mobil og nøgler til hotelværelset, i lommen på min jakke. Jeg skulle bare lige over på den anden side af gaden, og så var jeg ovre hvor koncerten skulle være.

”Heeey!” råbte jeg, da jeg kunne se Josh slå løs på hans trommer. Jeg vidste ikke om han kunne høre det, men det fandt jeg hurtigt ud af. ”Smukkkkkkke!!” råbte han, og smed trommestikkerne på gulvet. ”Ikke så voldsom!” grinede jeg og gav ham et kram. ”Hvorfor?!” grinede han og krammede med. ”Ja… det ved jeg heller ikke?” smilede jeg. ”Hvad skal du i aften?” spurgte han. Jeg smilede hurtigt, og grinede. ”Ikke noget, medmindre du har planlagt noget, jeg må komme med til?” Han smilede, ”jeg kunne komme fordi?” En glæde fyldte min krop. Hvor var han sød. ”Okay!” svarede jeg, og krammede ham.  

 

Frederikke synsvinkel:

Nialls arme gled fra min ryg, og ned på min mave. ”Hej!” sagde jeg, og kiggede om på ham. ”Hey!” svarede han, og gav mig et kys. Jeg smilede og lagde mine arme omkring hans hals. ”Du ville snakke?” sagde jeg. Han nikkede og hev mig ned på en stol, så jeg kom til at sætte mig ovenpå ham. Jeg kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis. ”Frederikke, jeg har tænkt meget over alt det der med at du er gravid… Hvordan har du det med det?” spurgte han, og stillede sig om foran mig. Jeg træk på skulderne, ”jeg kan bare ikke se os som forældre lige nu!” Han nikkede forstående. ”Har du snakket med de andre om det?” ”Nej, ikke endnu… eller du ved ikke sådan rigtigt, der er jo alt det der med Harry og Sarah!” Jeg smilede, ”jeg syntes de skal vide det…”  Han nikkede, og kyssede mig på kinden. Jeg kunne mærke en spændt følelse flyde igennem min krop. På en måde føltes det forkert at jeg havde en baby i maven. Jeg kunne ikke se mig selv som mor, nu og her, men på en måde kunne jeg godt. Det hele kørte rundt i hovedet på mig, ligesom når man havde en sang på hjernen. Hvis jeg skulle være helt ærlig, syntes jeg også Niall havde været lidt underlig efter han havde fået det af vide. Lad mig sige, at hvis det ikke var kommet lige nu og her, og landet ikke lå som det gjorde, skulle vi med sikkerhed have det barn! Men jeg ville heller ikke byde et barn, der kun havde sin far hver anden uge, eller sådan noget. Her skulle vi ikke kun tænke på hvad vi kunne tænke os, men hvordan vores fremtid ville komme til at se ud. Pludselig begyndte tårerne at trille ned af kinderne på mig, ”Niall… Niall.. Vi skal ikke havde det barn… jeg er ikke klar til det…”

 

Harrys synsvinkel:

Følesen af at miste var frygtelig! Jeg ville gøre alt for tingene blev som de var før, altså uden det jeg havde lavet. Jeg ville ønske at jeg kunne have set ud i fremtiden. Jeg ville ønske at jeg kunne have set Sarah, men jeg havde været blind. Louis og jeg havde fået snakket om det, og han var nu gået i ’aktion’. Han ville tage en snak med Zayn, Frederikke og Niall om det jeg havde fortalt ham. Jeg kunne ikke takke ham nok!

Hold kæft jeg var sur på Liam! Jeg havde aldrig af så meget vrede i min krop. Det var ikke engang løgn, men jeg havde været tæt på at klask en hånd lige i synet på Liam. Jeg var så tæt på at vappe en kniv lige i maven på ham, men det eneste der stoppede mig var Sarah. Jeg ville ikke lave mere rod nu, end hvad jeg allerede havde lavet.

Jeg kølede mig hurtigt på armen, inden jeg valgt at ringe op til Sarah. Jeg ville snakke med hende, høre hendes stemme. Bare i få sekunder. Hendes stemme fik mig til at kæmpe endnu mere for hende. Hun skulle ikke nogle steder, uden mig. En svag lyd bekræftede mig i at hun ikke var villig til at sagde den, og jeg kunne få lov til at ligge endnu en af de tusind telefonsvare jeg allerede havde lagt. Jeg lagde mig ned på sengen. Den ene tåre løb ned efter den anden. Pis! Følelser  kunne rende mig! Bare jeg var den kolde person som folk gik og sagde jeg var. Den person der kun kunne hade andre. Ham som kun tænkte på sige selv.

En frygt steg op i mig. Ville jeg nogensinde for Sarah tilbage? Ville hun finde en anden? Ville vi kunne blive venner, eller var løbet kørt?

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg kunne mærke min mobil vibrerede i lommen. Det var Harry der ringede for tredje gang i dag. Jeg havde overvejet at tage den, men jeg var sammen med Josh lige nu, og jeg ville ikke sidde her og skændes med Harry, hvis det nu var det, det ville ende ud i. Jeg kiggede på min mobil igen, inden jeg slog den fra. ”Er der noget galt?” spurgte Josh usikkert. Jeg rystede på hoved, og smed mobilen over på min seng. ”Er du sikker?” Jeg nikkede, og prøvede at få det til at virke overbevisende. ”Sarah, hvad er der?” Med et bump ramte jeg sengen, og tårerene flyd ned af mine kinder. ”Er det, det med Harry?” spurgte han og lagde en hånd på ryggen af mig. Et nik kom fra mig. ”Vil du snakke om det?” Jeg havde snakket om det så mange gange, så det næsten var for meget. Jeg ville ikke være her mere, jeg kørte bare rundt i en cirkel, en ond, fucking lorte cirkel, der ikke var til at komme ud af igen. ”Josh, jeg kan ikke mere, jeg gider ikke være her mere! Når vi kommer til Danmark tager jeg hjem!” svarede jeg, og snøftede. Hans blik ændrede sig hurtigt, ”det er jeg ked af at hører!” Jeg rystede på hoved, ”det kan være lige meget!” ”Er der ikke noget jeg kan gøre?” Jeg trak på skulderne, ”kan du spole tiden tilbage?” Han rystede usikkert på hovedet. Jeg smilede kort, og nikkede. ”Josh, du skal ikke sige det til nogle, jeg siger det selv, okay?” Han nikkede, og smilede. Jeg kiggede på ham, og hans tommelfinger fjerende tårerne på min kind. Min hånd tog fat i hans hænder, og pludselig rykkede vores hoveder tættere og tættere på hinanden. Det var her jeg blev bekræftet i at hans læber var helt usandsynlig bløde. Han trak sig og kiggede ned i sengen, ”undskyld…” ”Det gør ikke noget…” svarede jeg stille, lagde to finger under hans hage. Han kiggede på mig. ”Josh, jeg er glad for at jeg har mødt dig! Du er helt igennem fantastik!” Han smilede stille, ”mener du det? Jeg troede bare du brugte mig som snakke-ven?” Det var han også lidt, men jeg havde vidst fået nogle følelser for ham. ”Det var du, men jeg tror jeg er blevet lidt vild med dig!” Et stille smil kom frem på hans læber. ”Jeg har været vild med dig siden første gang Harry vidst et billede af dig!” Jeg smilede, ”er det derfor du har kigget så underlig på mig og Harry engang imellem?” Han nikkede lidt flovt. ”Det gør ikke noget, jeg havde det lidt på fornemmelsen,” svarede jeg, og smilede. Han smilede igen, ”undskyld!” Jeg lagde mine hænder på hans hals, og hans åndedrat kom tættere og tættere på mig. Vores læber mødes igen, og denne gang udviklede det sig. Et kys blev til snav, og pludselig lå han ovenpå mig. Min skjorte var med et ryk af mig, og hans tunge var inden og lege fangeleg med min. Med et var vi begge nøgne, og her fra udviklede det sige mere og mere.

 

Harrys synsvinkel:

Hvad var det for nogle lyde? Det kom inde fra Sarah. Jeg gik forbi hendes hotelværelse, for jeg var på vej ned til Louis. Han havde noget at fortælle mig. Og jeg håbede bare at det var noget godt! Men hvad havde Sarah gang i? Det lød som om hun enten dyrkede motion eller havde sex. HVAD?! Hvad var det jeg lige tænkte? Sarah have sex?! Men hvem?! Okay, ro på Harry! Hun var ikke sammen med en anden. Det kunne hun ikke finde på. Hun var en fornuftig pige! Og jeg havde heller ikke på fornemmelsen af at hun ville være sammen med en anden lige nu! Okay, nu skulle jeg bare slappe af, Sarah var bare i gang, med den zumba, hun engang imellem lavede. Jeg forlod Sarahs dør, og gik en dør længere hen.

 

”Hey Louis!” sagde jeg, da jeg åbnede døren. ”Hey!” svarede han. Louis sad i sofaen, da jeg kom ind til ham. ”Du ligner en der har set et spøgelse…” Jeg nikkede, ”jeg har oplevede noget der er være…” Han kiggede underligt på mig. ”Jeg tror… Sarah…. har gang i en anden fyr…” stammede jeg, og kløede mig i nakken. Hans blik blev helt trist, og han lignede en der vidste noget, som han helt ikke havde lyst til at vide. Jeg satte mig på en stol. ”Harry, jeg så…. Jeg så Josh gå derind..” Mit hjerte stoppede et kort sekund. Hvad?! Hvad var det Louis lige havde sagt?! Sarah og Josh?! NO! NEVER EVER?! Endnu engang tørrede jeg tåre væk fra mine kinder. Sarah var sammen med en anden… Og det var ikke bare en eller anden tilfældig fyr. Nej det var Josh! Det hele kørte rundt i hovedet på mig. Et billede af Sarah ligge svedende OG stønnende sammen med Josh, kom frem i hovedet på mig. Det her skulle stoppe og det skulle stoppe nu… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...