From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5801Visninger
AA

15. Kap. 15

 

Frederikkes synsvinke

”Jeg kværner ham!” råbte jeg og kiggede strengt på Niall. Han nikkede forstående, ”og det er ikke sidste gang han gøre det her!” ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle Sarah det her?!” sagde jeg og kiggede på Niall, som om han skulle have svaret. Lige da jeg havde sagt det, kom jeg i tanke om det jeg selv skulle fortælle Niall. Jeg følte mig ikke parat til at skulle fortælle ham det, selvom jeg godt vidste at det ville være det bedste. ”Frederikke, det eneste du kan gøre er at fortælle hende hvad der forgår! Også selvom du godt ved, at hun ikke vil være glad for det. Du er tråds alt hendes bedste veninde herovre!” sagde Niall og kiggede bestemt på mig. Jeg nikkede kort. ”Jeg har det også bedst med at folk fortæller mig vigtige ting! Jeg kan ikke lide hemmeligheder, især ikke hvis det er ting der kan forandre mit liv!” Pludselig kom følelsen til mig, jeg blev nervøs. Det var som om han kunne læse mine tanker. Som om han kunne vide at jeg havde noget vigtigt at fortælle ham. Men jeg kunne ikke nu, jeg skulle hjælpe Sarah, før jeg sagde noget om det til Niall. ”Niall, kan du ikke hjælpe mig?” spurgte jeg. Han nikkede, og kiggede kærligt på mig. ”Du skal sørge for at Harry og Sarah ikke kommer til at snakke sammen lige forløbeligt!” Han nikkede kort. ”Niall, vi skal tale sammen på et tidspunkt!” sagde jeg, og kyssede ham på kinden. ”Kan vi ikke snakke om det nu?” spurgte han nysgerrigt. Jeg rystede på hovedet, ”Niall ikke nu, jeg skal indtil Sarah!” Han smilede stille, og nikkede kort. Jeg rejste mig og gik ud af Harry og Sarahs værelse, og ind på Nialls og mit.  skulle vi respekter hinanden, også selvom det galt et lille væsen.  vidt vi skulle have barnet eller ej, så me meget hvor svært

Da jeg kom ind på værelset, sov Sarah stadig. Klokken var også tre om natten, så forstårligt. Hun havde grædt lige siden vi var kommet hjem. Stille lagde jeg mig ned ved siden Sarah, jeg skulle ikke vække hende, hun havde været svær at få i seng.

 

*          *          *

 

Harrys synsvinkel:

Hvorfor var alle så underlige? Havde jeg gjort noget forkert. Det hele var så forkert! Jeg havde sovet ved siden af Niall i nat, da jeg spurgte om hvor Sarah var, måtte jeg ikke vide det. Hvorfor måtte jeg ikke vide hvor min kæreste var? Hun savnede mig sikkert, jeg savnede hende! Helt vildt! Jeg måtte skrive til hende. Men hvor var min mobil? Jeg kiggede på natbordet. Nej, men der lå et stykke papir. Hvem kunne det være fra? Hej Harry! Når du engang får tid, så vil vi gerne se dig inde ved Zayn! Mit blik faldt på vækkeuret. Klokken var ikke mere end halv tolv. Jeg måtte komme af sted, og så måtte jeg kontakte Sarah, når jeg fandt min mobil igen, eller så måtte jeg spørge drengene igen – det kunne være de var kommet på andre tanker.

 

Jeg kunne høre at de sad derinde og snakkede. Jeg kunne tydelig høre Nialls grine. Sommetider kunne jeg godt forstå pigerne. Nialls grin var helt fantastisk – og det var uden at det skulle lyde bøsset. Jeg bankede forsigtigt på døren, og åbnede den. Pludselig blev der helt stille. ”Hey drenge!” sagde jeg, og smilede stort. En masse nedladende blik nedstirrede mig. ”Det var ret du havde tid til at komme!” sagde Louis og fjernede sin hånd fra Nialls hår. Sikkert det han havde grint af. Jeg smilede bare, ”undskyld, jeg skulle bare have min skønhedssøvn!” ”Hahah! Meget morsomt! Skulle hilse fra en hvis Caroline!” svarede Liam, og smed min mobil ind i maven på mig. ”Caroline?” spurgte jeg, og kiggede underligt på min mobil, ”er der nogen der ved hvad der forgår?” ”Skal vi fortælle dig det – eller kan du ikke selv forklare os det, for min ved det faktisk ikke helt?” kom det surt fra Zayn. ”Hvad er det I har gang i guys?” spurgte jeg. Jeg forstod virkelig ikke noget af alt det her. ”Hvor er Sarah?” spurgte jeg. ”Sammen med Frederikke!” sagde Niall ligegyldigt, ”men du skal ikke kontakte hende, hun har ikke tid!” ”Hvad har hun gang i?” spurgte jeg. ”Det vides ikke, men hun vil i hvert fald ikke snakke med dig!” ”Hvorfor? Hvad har jeg gjort?” spurgte jeg, og satte mig på en stol. ”Kan du ikke huske hvad du lavede i går?” spurgte Liam og kiggede underligt på mig. Jeg rystede på hoved, ”det var da hyggeligt i går! Især efter koncerten, da vi skulle i byen! Hold kæft Sarah var smuk!” ”Ja, hun var smuk, lige indtil du valgt at gå fra hende!” sagde Louis. ”Gå fra hende? Har du det helt godt?” spurgte jeg ham, med et lille smil på læberne. ”Jeg har det fint, tak! Er du?” spurgte han. ”Lidt tømmermænd…. Men ellers har jeg det helt fint, jeg vil bare gerne vide hvad der sker?” ”Det kan du få af vide på et andet tidspunkt, når du er lidt mere….  Hvad skal jeg kalde det for? Harry-der-forstår-mere-end-det-der-er-i-hans-hoved, kommer tilbage!” sagde Zayn, og kiggede på sin mobil.

”Skal jeg ikke hente noget mad, jeg er vildt sulten!” kom det fra Niall. ”Må jeg komme med?” spurgte jeg, og skulle til at rejse mig på. Liam rystede på hoved og skubbede til mig, så jeg faldt tilbage i stolen igen, ”Niall er en stor dreng, i forhold til dig!” Jeg sukkede dybt, og tog min mobil frem. ”Hvad skal du?” spurgte Louis og kiggede nysgerrigt, men på en sur måde. ”Skriver til Sarah… Problem?” Han nikkede, ”ja, giv mig lige den mobil!” ”Nej, hvorfor?” spurgte jeg. ”Fordi hun vil ikke snakke med dig!” Jeg kiggede surt på ham, ”luk nu bare, hun vil sgu da gerne tale med mig!” ”Nej, hun vil ej!” sagde han og pludselig var min mobil i hans hænder. ”Jeg forstår jer ikke, men må jeg ikke bare skrive én besked til hende?”´´+´+´+´+´dt forstå pigerne. Niamobil i hans hænder. "de. et-der-er-i-hans-hoved, kommer tilbage!ne jeg godt forstå pigerne. Nia Han rystede på hoved, ”hvad vil du så skrive til hende?” ”At jeg elsker hende…? Og om hun forstår noget af alt det her?” ”1. Hun står i en gråzone lige nu…. 2. Hun ved udmærket godt hvad der sker! HAHA! Du behøvede slet ikke spørg hende, men bare mig! Hvor er jeg god!”  ”Jeg ville også bare sige at jeg savnede hende i nat og….” ”Ja tak Harry! Hun savnede ikke dig i nat, og du savnede heller ikke hende – slut prut finale, nu skal der ikke slynges mere på den hale!” OMG... Jeg kiggede underligt på ham. ”WTF?!” ”Ja, den havde du ikke lige set komme, var?! Sarah havde heller ikke set det komme at du ville være hende utro!” HVAD?! pludselig gik alt i stå, og jeg kunne pludselig huske alt hvad der var sket aften før.

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg forstod det ikke. Det kunne ikke være rigtigt det her. Det kunne ikke være rigtigt at Harry bare havde holdt mig for nar. Jeg troede virkelig at han elskede mig, men det gjorder han åbenbart ikke. ”Frederikke, hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg, og tog en pude op til hovedet, da jeg kunne mærke at der var flere tåre på vej. ”Det ved jeg ikke lige nu, andet end at du ikke skal snakke med ham, for så overlever han ikke!” Jeg nikkede, jeg forstod hvad hun mente. Hun vidste udmærket godt at hvis jeg så ham ville jeg begynde at slå ham. ”Og hvad så i flyet?” spurgte jeg. ”Ja, det er jo så lige det! Du skal bare forholde dig roligt, og ikke tale til ham!” ”Men hvad hvis han taler til mig?” ”Så svare du ham ikke, og så lader du os om det?! Okay…” Jeg nikkede. ”Er du klar til at køre?” Jeg nikkede igen, og kiggede mig hurtigt i min mobilskærm. ”Hvor ser jeg forfærdelig ud!” ”Det er okay! Du er stadig den smukke og kønne Sarah inden i!” smilede Frederikke til mig, for at få mit humør lidt op. ”Tak!”

 

Jeg satte mig ind i flyet, sammen med Frederikke. Zayn, Niall og Liam var kommet, men Louis og Harry var på vej. ”Frederikke, skal vi snakke om det der nu?” kom Niall over til os. Hun smilede, ”det kan vi godt, men få lige Zayn herover… hun kan ikke være alene!” Jeg smilede, og tørrede makeup væk der var på vej af mine kinder. ”Jeg går lige to sekunder?” sagde Frederikke og fulgte med Niall ind på et værelse. Jeg nikkede kort, inden Zayn satte sig ved siden af mig.

”Er du okay?” spurgte han. Jeg rystede på hoved. ”Der køre så mange tanker rundt i hovedet på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, hver gang jeg tænker på det så, bryder jeg sammen! Jeg har aldrig haft så blandede følelser før! Hvad blev der af , I’m your biggest fan og I’ll follow you until you love me, og alt det der?” Jeg tørrede mine øjne. ”Han har holdt mig for nar! Alt havde bare været så ægtet og nu… nu er det gået op for mig hvor falsk han i virkeligheden er!” Zayn smilede forsigtigt til mig, ”du skal bare være ligeglad med ham lige nu. Jeg ved godt det er svært, men I skal ikke snakke sammen, for Harry…” Zayn stoppede med at tale, og kiggede forskrækket op. Jeg fulgte hans blik. Det stod han, han havde ikke opdaget mig, men det havde Louis.

 

Harrys synsvinkel:

”Jamen, jeg elsker hende!” sagde jeg. Han nikkede surt, og førte mig ind i flyet. ”Jeg tror godt du kan forvente at hun er ligeglad med dig!” Hvorfor var det her typisk mig. For første gang i mit liv var jeg virkelig forelsket, og så spildte jeg det på gulvet. Tak, for din støtte Gud! Tak, for støtten!

Louis’ blik isnede pludselig, og jeg kunne se på ham at det han skulle til at sige stoppede midt i halsen på ham. Jeg kiggede ind i flyet, der sad hun, og hun havde opdaget mig. Hvad skulle jeg gøre? Sige hej? Nej, jeg måtte jo ikke snakke til hende, men helt ærligt, hun var min kæreste – så det var der ingen der kunne bestemme. ”Hey!” sagde jeg og henvendte mig til hende. Hendes blik, svarede dog tilbage. ’Døden’ Jeg kunne se på hende, inden imellem tårerne, at hun var sur. Det var ikke løgn det de havde fortalt mig. Hun var ked af det, og lige hun havde jeg allermest lyst til at gå over til hende. Give hende et kram, og fjerne de tåre der løb ned af kinderne på hende- være den kæreste jeg burde vise hende at jeg er. Hendes ansigt forsvandt ned i Zayns jakke. Det var forkert at se Zayns arme omkring min pige. Det var forkert at se at hende græde på grund af mig. Fordi jeg skulle være sådan en stor idiot! ”Harry, gå over og sæt dig ved siden af Liam!” sagde han og pegede over på Liam. Mit blik var på Sarah. ”Harry, lad hende være!” sagde Liam og drejede mit hoved ud på landingsbanen. Nar! Jeg måtte godt se på hende, selvom jeg godt vidste at det var en pinsel for hende. Men jeg elskede hende, og det jeg havde gjort i går, var en fejl. Det største fejl jeg nogensinde havde lavet. Jeg var så sur på mig selv, hvorfor var jeg altid en idiot når jeg blev fuld?

 

Frederikkes synsvinkel:

”Niall, jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dig det her, men…” Han smilede, og tog min hånd. ”Niall jeg er gravid…” Hans blik stivnede, et kort øjeblik. ”Hvem er faren?” Jeg kiggede underligt på ham. Troede han at jeg var sammen med andre? ”Niall, det er du!” ”Hold da op… Det kom som et chok!” sagde han chokeret. Jeg nikkede, ”og Niall, jeg ved ikke om vi skal have det? Jeg ved godt at det her kommer på et meget dum tidspunkt. Men jeg ville ikke holde det hemmeligt for dig!” ”Det falder dumt, men det gøre ikke noget! Jeg elsker dig, fordi du siger det! Og du er ærlig!” Jeg smilede. Alle mine bekymringer havde været spild. Han tog det så pænt. ”Niall… Det næste er så bare, om vi skal have det?” ”Vil du ikke have det?” spurgte han. Jeg trak på skulderene, ”vi er så unge, du er i gang med TMH-touren, og det bliver sikkert ikke den sidste tour, og det der med at være alenemor der er heller ikke min største ønske!” ”Hvor langt henne er du?” spurgte han. ”Det ved jeg ikke, ikke særlig langt!” Han nikkede, ”skal vi ikke tænke over det?” Jeg nikkede og kunne mærke at tårerne var på vej ned af kinderne på mig. ”Ikke græde skat! Hvorfor græder du?” Hans arm lagde sig omkring min ryg, mens han trak mig indtil ham. ”Jeg er bare glad for at du ikke blev sur! Jeg har virkelig været bange!” sagde jeg, og lagde mine arme omkring hans hals.  ”Du skal ikke være bange for at fortælle mig sådan noget, jeg vil aldrig blive sur på dig!” hviskede han ind i mit øre. ”Det ved jeg nu!” smilede jeg. ”Jeg elsker dig!” kyssede han mig i håret, og tørrede mine våde kinder. ”Tak!” smilede jeg.

*Lyden af en der ramte ind i væggen* Mit blik stivnede på døren. ”Hvad fanden sker der?” spurgte jeg, og rejste mig op. ”Det ved jeg ikke!” Jeg hev ned i dørhåndtaget.

 

Sarahs synsvinkel:

”SARAH, JEG ELSKER DIG!!” råbte han, og tog sig til kinden. Jeg rystede på hovedet og lod endnu engang bare tårerne få frit løb. ”HVIS DU ELSKER MIG, HVORFOR LAVER DU SÅ NOGET SOM DET DER?!” skreg jeg, og skubbede ham endnu engang ind i væggen. ”AV!” råbte han. ”SARAH STOP DET DER!” råbte Zayn, tog mine arme, inden mine hænder igen skulle til at ramme hans ømme kind. Harry var begyndt at græde. ”Sarah, hvad med det jeg sagde, det som Lady Gaga, har sunget?!” sagde han. Jeg rystede på hovedet. ”HARRY, ER DU KOMPLET DUM?! ALT DET DU HAR SAGT ER BARE LØGN! DU HAR ALDRIG ELSKET MIG!” skreg jeg, og kunne mærke at jeg var ved at være brugt. Jeg kunne ligge mig ned på gulvet. Jeg havde brugt mine mavemuskler så meget, at jeg var ved at kaste op. Jeg havde brugt så mange kræfter på af græde og være sur. ”Harry, det var den største fejltagelse at tro på dig!! Det er fandme rigtigt hvad alle rygterne siger! Du gør ALTING lyserødt uden på, men du er FUCKING TOM INDENI!!” ”Sarah, høre på mig!” Jeg rystede på hoved, ”jeg har hørt nok på dig! Dig og dine klamme løgne!” ”Sarah… Jeg..” ”Hvis du NOGENSINDE rør mig igen! Så.. så overlever du ikke?!” afbrød jeg ham. ”Kom Sarah!” sagde Frederikke, og hjalp Zayn med at få mig ind i det rum hun og Niall havde siddet i. Det rum Harry og jeg havde haft sex i. ”Hvad har du gang i? Hører du slet ikke hvad det er vi siger?!” råbte Frederikke. Jeg havde aldrig set hende sådan der før. ”Han er jo FUCKING HJERNE DØD OPPE I SIT RØVSYGE HOVED!!!” skreg jeg. ”Det kan godt være, og jeg forstår dig godt. Men… ” sagde hun surt, ”Zayn, vi skal have nogle sikkerhedsvagter med… Vi skal ikke risiker, at de slår på hinanden igen… eller retter sagt at hun slår ham…” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...