From Denmark to London and back again (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sarah er 17 år, og kommer fra Danmark. Hun flytter til London, i et år for at få sig nogle oplevelser. Hun flytter ind i en lille lejlighed, sammen med hendes kat Mille.
Kort tid efter Sarah flytter ind i hendes lejlighed, når hun nye naboer. En pige ved navn Frederikke, og hendes kæreste, som ikke er hr. hvem som helst.
Hvad sker der når Mille løber væk, og Sarah kommer til at låse sig ude? Og hvem er hende pige der flytter ind, som Sarah muligvis kende hjemme fra Danmark?
Og bliver Sarah enlig i London, da hun begynder at hænge ud sammen med de kendte?

51Likes
17Kommentarer
5976Visninger
AA

14. Kap. 14

 

Kap. 14

To uger senere

 

Frederikke synsvinkel:

’Hvorfor er min menstruation væk?’ søgt jeg igen på min computer. Det kunne ikke være rigtig, jeg kunne ikke være… Nej, umuligt! Vi havde beskyttes os, så nej! Jeg havde ikke fortalt Niall om min bekymring, og det skulle han heller ikke vide, for det var sikkert bare en pigeting, ligesom hvilke sko man skulle havde på til festen. Ej, at hans lille nuttede hjerne skulle gå med den bekymring, det kunne jeg ikke klare! Det kan være der er sket meget inden for den tidsperioden, hvilket kan skyldes forsinkelse af menstruationen. Men er der ikke sket noget stort og påvirkeligt, og du har haft sex, bør du nok tage en graviditetstest! Jeg læste teksten igennem igen og igen. Jeg havde ikke oplevet noget der skulle være påvirkeligt på mig, og min menstruation plejede at være regelmæssig. Jeg måtte have fat i en test, og det kunne kun gå for langsomt! Jeg tog hurtigt min jakke på og lagde mobilen i lommen. Apoteket lå lige nede om hjørnet, så der var ikke så lagt derned!

 

Sarahs synsvinkel:

Det var underligt at rejse jorden rundt sammen med de andre drenge, og nu var Eleanor og Danielle taget tilbage til London, så nu var det kun Frederikke og jeg der var sammen med drengene. I aften havde Frederikke og jeg aftalt at vi skulle være sammen på hotellet mens drengene spille koncert, og vi så derefter skulle tage i byen og feste! Jeg glædet mig helt vildt! Det var lang tid siden Frederikke og jeg bare have haft sådan en pigeaften, uden drengene! Vi havde planlagt at vi skulle spise på hotellet, og så bare sidde og se film, indtil drengene kom tilbage.

Jeg smilede kort til Frederikke, da jeg så hende længere ned af gangen. Hun så lidt ked ud. ”Hey, hvad så?” spurgte jeg, og lød glad. ”Hej!” sagde hun stille. Jeg smilede, og krammede hende. ”Er du helt okay?” spurgte jeg. Hun smilede kort, og jeg kunne se at tårerne var ved at løb ned af kinderne. ”Nej, du er ej! Hvad er der galt?” spurgte jeg igen, denne gang lidt mere hård i tonefaldet. ”Ikke her!” sagde hun, og kiggede på nogle børn der løb og legede på gangen. Et kort nik kom fra mig, og vi gik ind på mig og Harrys værelse. ”Bare sæt dig i sofaen!” smilede jeg, og lagde min pung på spisebordet. Frederikke gik over til sofaen, og satte sig. Pludselig brød hun ud i gråd. Jeg kiggede hurtigt op, og satte i løb hen til hende, ”hvad sker der?” Hendes hoved rystede, som et eller andet… Ja, jeg kunne ikke beskrive det. Jeg havde aldrig set hende sådan her før. ”Jeg er gravid!” sagde hun, og lagde hænderne til hendes hoved. ”Tillykke!” smilede jeg, og krammede hende – det jeg nu kunne kramme, eftersom hun var helt krøllet sammen. ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til Niall?” Min mave begyndte pludselig at rumle. Ikke på den der normal måde, når man er sulten, men på den der nervøse måde. ”Hvad skulle han sige? Er det ikke ham der er faren?” spurgte jeg, og fjernede hendes hænder fra hendes eller så smukke ansigt, som nu var smurt ind i makeup. ”Jo han er, men hvordan tror du han vil tage imod nyheden, om at jeg lige pludselig er gravid, nu her midt i touren?!” sagde hun bange, og jeg kunne se på hende at hun rystede. ”Rolig, Skat!” sagde jeg, og lagde en hånd på hendes ryg. ”Hvad nu hvis han bliver sur, og vælger at slå mig ihjel?” sagde hun, og jeg kunne se på hende at hun mente det. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. ”Frederikke det sker jo ikke! Han elsker dig jo, og jeg tror I bliver de perfekte forældre!” sagde jeg, og kyssede hende på kinden. Hun kiggede på mig, og tørrede det meste af makeuppen væk, ”jeg er bare bange for at han ikke vil have barnet, eller sådan noget!” ”Frederikke, hører her…. Hvis han ikke vil have barnet, har han vel en grund! I er jo også ret unge, og han er midt i sin livs karriere!” smilede jeg, og prøvede at få humøret op igen. Hun smilede kort, ”hvornår skal jeg fortælle ham det? Og skal jeg overhovedet sige det til ham?” Mit blik blev pludselig helt mærkeligt, ”ER DU DUM?! DU SKAL SGU DA SIGE DET TIL HAM?!” Hendes blik forandre sig. ”Undskyld, men du kan sgu da ikke bare lade det være en hemmelighed! Hvad vil du så sige når dine mave vokser?! Morgenkvalmen træder ind, og du ligger og gisper når vandet er gået?!” Hun kom med et lille fnis. Jeg kunne heller ikke lade være med at grine, over min meget underlige forklaring om hvorfor hun skulle sige det. ”Tak, Sarah! Skal vi ikke bare ringe efter pizzamanden?” spurgte hun, og kiggede over på telefonen på væggen. Jeg nikkede, og tykkede pizzamandens nummer ind.

 

                                                            *          *          *

 

Jeg smilede, og kiggede mig selv i spejlet. Om 20 minutter ville drengenes koncert være slut, og vi skulle i byen. Jeg havde fået Frederikke talt til fornuft, og hun ville fortæller det til ham det i morgen, når vi skulle til Japan. ”Hvordan sætter du dit hår?” spurgte Frederikke mig, og tog hendes hår op i en hestehale, for hurtigt at konstater at det ikke var et hist. ”Bare løst, tror jeg!” Hun smilede og touperede hendes hår lidt, så det fyldte lidt mere. ”Du ser lækker ud!” smilede jeg til hende i spejlet.

Jeg havde taget min pæne kjole på, en kjole jeg havde fået af Harry og et par høje stilletter. Det var mit yndlingstøj, og jeg følte mig lækker, sexet og godt tilpas i det. ”Hvordan ser jeg ud?” spurgte jeg Frederikke, og vendte front mod hende. Hun smilede til mig, ”hold kæft du er en pæn pige!” Jeg klappede i hænderne, og kyssende hende på kinden, ”få dig nu gjort færdig!” Hun nikkede hurtigt, og tog hendes pudder frem. Jeg gik over mod sofabordet, hvor min mobil lå. Hey Min Elskede Pige! Vi e på vej, op på hotellet! <3 Ses Skat :) ”De er på vej, Freder!” ”Okay, jeg er snart klar!” Hold kæft jeg glædet mig til at komme ud sammen med dem igen, og især Harry. Jeg savnede hans kys, kram og kærtegn, selvom det kun var et par timer siden sidst jeg sidste havde mærket hans læber.

 

”HALLØJ BABES!!” blev der råbt ude fra døren, og man kunne tydelig hører at det var vores fem dejlige drenge. ”Heeeej Harry!” råbte jeg, og løb hen drengene, der nu var kommet ind til Frederikke og jeg i stuen. ”Hey Smukke!” sagde han, og beundrede mig på afstand. Jeg smilede som en sindssyg, ”you kill me!” Vi grinede, og kyssede hinanden. Jeg kiggede på Frederikke, som stod sammen med Niall – hånd i hånd. Hvor var de dog søde, og de ville blive perfekte som forældre! Bare nu Niall kunne forstå hende! ”Er I klar til fest eller hvad?” kom det fra Louis. Vi grinede alle sammen, og gik ud af døren, og ned på gaden.

 

Der var mennesker overalt, på dansegulvet, i baren, ja bare overalt! ”Kom vi skal danse!” sagde Harry, og træk mig ned på dansegulvet blandt alle de andre småfulde mennesker. Jeg kunne ikke lade være med at smile. At se Harry så glad som han var nu, det gjorde bare meget, ved mig! Jeg havde lyst til at voldtage ham på stedet! ”Gik koncerten enlig godt?” spurgte jeg. Han nikkede, ”men jeg manglede dig nede foran scenen!” Jeg smilede endnu mere, han kunne få mig til at føle mig som en prinsesse, og ikke en hvilken som helt prinsesse. Han kunne få mig til at føle mig som hans prinsesse.

 

Frederikke synsvinkel:

Nialls smil kom frem hen over hans ansigt. BOY YOU KILL ME!! Men der var noget i det smil der sagde mig, at Sarah havde ret! Ret i af jeg ikke skulle fortælle ham det, lige meget hvor svært det ville være, og hvor sur han ville blive. Hvis vi skulle ud i den beslutningen, hvilket vi nok skulle, om hvor vidt vi skulle have barnet eller ej, så skulle vi respekter hinanden, også selvom det galt et lille væsen.

Hans ansigt rykkede tættere og tættere på mit, og pludselig var hans bløde læber mod mine. Jeg smilede i kysset. ”Skal du ikke have noget at drikke?” spurgte Niall og så bekymret på mig. Jeg rystede på hoved. Jeg var normalt ikke hende der drak sig i hegnet, så han ville ikke fatte mistanke. Mens jeg lage mit hoved på Nialls skulder kom Sarah stormende hen til os. ”Har I set Harry?” spurgte hun. Jeg rystede på hoved, og forstod pludselig ingenting. ”Har I ikke været sammen hele aften?” spurgte jeg. Hun nikkede, ”men for en halv time siden sagde han at han gik på toilettet, og nu kan jeg ikke finde ham?!” sagde hun, og jeg kunne høre at hun var ved at blive nervøs for om der var sket ham noget. ”Sarah, der er sikkert bare kø…” sagde jeg, og viste tegn til at hun skulle sætte sig ved os. Hun smilede kort, og satte sig. Niall kiggede sig omkring, ”han står der!” sagde han, og pegede ud mod menneskerne på dansegulvet. Jeg kiggede derud, og et syn mødt mig. Et syn jeg ikke ville se, et syn der ikke kunne være rigtigt! Lige der, lige der foran mig, et par meter foran, stod han fandme og snavede en pige i gulvet. Mit hoved blev hurtigt vendt mod Sarah. Hende der havde været glad hele dagen, var nu en tikkende bombe. ”Sarah, skal vi ikke lige tage hjem på hotellet?” spurgte jeg. Hun kiggede på mig, og tørrede tåre væk, ”vi går nu!” Jeg smilede til Niall, som godt kunne forstå hendes beslutning. ”Niall, sover du inde hos Harry?” spurgte jeg, inden vi gik. Han nikkede, og sendte mig et luft kys, ”hvis altså han kommer hjem i nat!” Hurtigt fik han dræberblikket, da jeg var sikker på at Sarah ikke havde hørt hans kommentar. Det var nok det dummeste han kunne finde på at sige, godt nok var han lidt fuld, men stadig!

 

Vi kom op på hotelværelset, mig og Nialls. ”Sæt dig bare i sofaen!” smilede jeg til hende. Hun var knust. ”Sarah, jeg tror ikke han er i en tilstand, hvor han kan vurdér hvad han gør!” smilede jeg, i håb om det kunne lettet lidt på stemningen. ”Om han er klar over det heller ej! Han skal ikke gøre det!” græd hun. Jeg kunne godt følge hende. *Bib, bib* Jeg kiggede hurtigt ned på min mobil. Det var en besked fra Niall… Skat, vi skal snakke når jeg er tilbage på hotellet, og Sarah er faldt i søvn! Det her er ikke første gang…. Og det bliver heller ikke sidste gang… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...