In the Process of Learning - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2012
  • Opdateret: 16 jan. 2014
  • Status: Igang
Det har altid været i Pipers bedste interesse at holde lav profil og leve et behageligt liv. Et glas rødvin i ny og næ, bruge aftnerne på lektier og lækker mad, blive hjemme med sin bedste ven - Piper flyver gerne langt under radaren. Alligevel formår hun at finde sig begravet i problemer, som alle startede da hendes roommate får introduceret hende til Niall Horan. Han er alt hun ikke er og mere til, så han kan umuligt føre noget godt med sig, kan han?

161Likes
151Kommentarer
8834Visninger
AA

4. While I'm Usefull Niall Is Anything But

 

Jeg havde troet, at jeg skulle side og skrive en eller anden aflevering, hvilket ikke ville have gjort mig særlig meget. Giv mig en computer og en opgave, så er jeg færdig i løbet at få minutter. Da jeg trådte ind ad døren til det selv samme lokale, jeg befandt mig i, i går, stod Mrs. Appelby med et ondt smil om læberne og diverse rengøringsredskaber og tilhørende bøtter med sæbe i hænderne. Det havde ikke taget hende længe at stikke en spatel og en spand mine hænder og sende mig af sted til det største forelæsningslokale.

Derfor sidder jeg nu på gulvet inde i auditoriet og skraber tyggegummi af bordene med et løfte fra min samfundsfagslærer om, at der nok skal komme endnu en elev og hjælpe. Min spand er allerede halvt fyldt og jeg har tyggegummi under neglene og er samtidigt ret sikker på, at der kommer slidmærker på mine lysegrå jeans.

Frustreret puster jeg til mit hår, der er faldet ned i mit ansigt, inden jeg læner mig tilbage på mine knæ og lægger spatlen på gulvet. Med lukkede øjne kører jeg hænderne gennem håret og samler det i en høj hestehale, imens jeg priser mig lykkelig for, at jeg tog en elastik omkring mit håndled, inden jeg gik herhen. Efter at have strammet min hestehale, ruller jeg hovedet rundt, så min nakke knækker og jeg må tage mig til den, fordi de lyder den siger, lyder på ingen måde sunde.

”Er vi anspændte?” griner en efterhånden (imod min vilje) velkendt (vi har snakket sammen to gange, så altså…) stemme fra døråbningen, inden han smækker døren i, så tavlen dirrer og slår mod væggen.

Vi er ikke noget som helst,” mumler jeg uden at kaste et eneste blik mod Niall, hvis fodtrin nærmer sig mig og min position på gulvet. Jeg kan høre den bløde lyd hans sneakers laver, hver eneste gang han tager et skridt op ad trappen. Til sidst er lyden stoppet og jeg kan fornemme hans fødder ved siden af mine ben. Mit hoved et inde under et bord, hvor jeg forsøger at fjerne en ordenligt klat lyserødt tyggegummi, der ikke har lært kunsten at samarbejde, imens hans tilstedeværelse bliver endnu klarer for mig, for hvert sekund det stykke tyggegummi modarbejder mig.

Bag mig knirker et af bordene og Nialls dæmpede latter fylder det enorme lokale.

”Hvad?” siger jeg spydigt og kigger mig flygtigt over skulderen.

Den lyshårede tumpe sidder på et af alle bordene med fødderne på stoleryggen på niveauet nedenunder, imens han tygger sig gennem en stor bid af det grønne æble, han har i sin venstre hånd. Hans arme er bare og den top han har på, har en dyb udskæring, der afslører en del af hans brystmuskler. Gennem hullet på hans åndsvage kasket (som han for resten har taget omvendt på), stikker enkelte totter gyldent hår ud og de sorte sweatpants hænger løst om hans ben.

Hvordan han kan gå rundt i den mundering i starten af februar, aner jeg ikke, men jeg er også ret ligeglad.

”Nyder bare udsigten.” Den sprøde lyd af skrællen på et æble der brydes når min øregang, samtidigt med at det går op for mig, hvad han mente med det.

”Hvor er du…” uden at afslutte min sætning rejser jeg mig op med armene overkors og kigger bebrejdende på mig. ”Kan du ikke gøre noget nyttigt?”

Niall smiler stort til mig og blinker sødt med øjnene, imens han ryster på hovedet og griner igen. ”Nej.”

Mine øjne er låst fast til æblet i hans hånd, som han bliver ved med at spise af. Bare lyden af hans tænder der bider stykker af æblet, er irriterende og giver mig lyst til at flå det ud af hans greb og kaste det på tværs af lokalet og direkte ind i væggen, og derefter bede ham om selv at gøre det rent.

Jeg ved ikke hvorfor, men noget ved Niall Horan irriterer mig bare grænseløst. Om det er hans attitude, hans tanktops, det at han aldrig lader til at fryse, hans irske accent eller (måske, og bare måske) er det fordi, han var en total idiot overfor mig, første gang vi rigtig snakkede sammen.

 

Jeg har en historieopgave for til mandag, er den eneste tanke der flyver gennem mit hoved, imens jeg sidder i den brune lædersofa med en pude for maven og gentager mig selv for hvad der synes at være den 43 gang.

”Nej Cora,” sukker jeg og fugter mine knaldrøde læber. ”Jeg går ikke engang ind for cigaretter. Du har andre venner end mig – andre venner, som selv ryger hash.”

Cora stikker underlæben ud og hænger op af min skulder. ”Men Pipeeeer, jeg vil kun have dig med.”

Mit hoved dunker en smule på grund af den høje musik samt lugten af alkohol og røg, der hænger tungt i luften. Jeg ved vitterligt ikke, hvordan Cora fik mig overtalt til at tage med. Eller hvordan hun fik mig overtalt til at lade hende bestemme mit tøj. Faktisk ved jeg ikke særlig meget udover, at jeg mest af alt har lyst til at sidde i min egen sofa og dele en flaske rødvin med Harry, imens vi ser fjernsyn og spiser take-out.

”Men jeg gider ikke, okay?”

”Vær nu sød Piper,” piber hun og hopper op og ned i sofaen, så hendes multifarvede hår flyver rundt i alle retninger. Jeg skal lige til at åbne munden, da en elendig sang blive sat på og folk springer på benene. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det Kanye West og Jay Z. med No Church In The Wild. Ikke at jeg hører sådan noget, men tilfældet er, at jeg har en roommate der gør. Da jeg hører et par skingre skrig efterfulgt af tøset latter, giver jeg efter og rejser mig op fra sofaen. Modvilligt giver jeg slip på puden der dækkede min bare mave og kigger ned på Cora, hvis øjne er store og runde, så hun nærmest ligner en ti-åring (hvilket er ret ironisk, siden hun på ingen måde laver noget der er en 10-årig passende. Eller skal til at lave).

”Fint, jeg går med,” siger jeg mellem sammenpressede læber og følger så med Cora ud til entréen, hvor hun trækker sin sorte blazer på.

”Du er den bedste Pipser. Jeg skal lige finde Zayn – vent to sekunder, okay?”

Jeg når knap nok at protestere over hendes brug af min mors kælenavn, før hun er trippet væk på sine bordeaux stilletter. Tilbage i den lille, mørke entré står jeg så og triller tommelfingrer.

En talemåde, selvfølgelig, jeg triller ikke tommelfingrer.

Mine fødder er ømme, min mave er kold og min trøje minder mest af alt om en nattrøje, jeg havde, da jeg var syv – så lille er den.

”Zayn?” hører jeg en stemme kalde. Det er tydeligt at høre, at stemmen tilhører en dreng, og denne dreng er irsk (og fuld, men hænger de to ting ikke lidt sammen?). Vi har ikke særlig mange irere på skolen, så da jeg vender mig om samtidigt med, at stemmens ejermand støder ind i mig og spiller halvdelen af sin øl ud over mig, burde jeg ikke blive overrasket over, at det er Niall Horan, jeg står ansigt til ansigt med, men det bliver jeg, fordi det må være første gang, jeg er så tæt på ham.

Faktisk er det første gang, jeg bryder min to meter-regel (som egentlig ikke er en regel, men bare en vane jeg har fået), der vedrører omtalte Niall og Zayn, selvom jeg nødigt nærmer mig denne vennekreds sådan generelt. Med undtagelse af Cora, selvfølgelig, for hende deler jeg en lejlighed med.

”Seriøst?” udbryder jeg og kigger forfærdet ned af mig selv. Den kolde væske får min (Coras) i forvejen stramme trøje, til at klamre sig til min hud, hvilket er meget uheldigt taget i betragtning af, at jeg lod mig overtale til ikke at tage BH på, fordi, som Cora sagde det, ”Dine bryster strutter så pænt, når du ikke spærrer dem inde”.

”Det er jeg ked af,” siger Niall og har øjenkontakt med mine nu småhårde brystvorter, inden et smil der viser hans perlehvide og snorlige tænder strækker sig på tværs af hans ansigt. ”Lad mig hente noget at tørre op med.”

Endnu en gang bliver jeg forladt, inden jeg kan nå at protestere, men Niall dukker op få sekunder efter med køkkenrulle i sine hænder, som han begynder at dubbe mod min brystkasse. Vi er næsten lige høje, men jeg sporter også et par ti centimeter høje, røde sko.

”Det er jeg virkelig ked af…?”Hans lyse hår stritter, så man lige kan ane de mørke rødder og de klarer (eller ikke så klare igen her til aften), blå øjne glimter i den dunkle belysning.

”Piper,” mumler jeg og betragter hans hænder, der holder om den fugtige køkkenrulle. Langsomt bevæger han sine hænder længere og længere ned over mit bryst og pludselig forvandler de forsigtige bevægelser sig til faste tag rundt om mine bryster. Det tager mig et par sekunder at opdage, hvad han laver, men så skubber jeg ham også væk med en hård bevægelse og kigger forurettet på ham.

”Hvad laver du?” Min stemme er skinger og jeg holder en hånd for min fugtige barm.

Døren til stuen går op og gennem kommer Cora med et styks Zayn Malik under armen. ”Hva’ så tabere, parat til at ryge det fede?” Hun vælter en smule bagud og Zayn støtter hende, indtil hun genvinder balancen og blinker frækt til mig.

”Hvad lavede I?” spørger hun med sammenknebne øjne og læber der er så smalle som en blyantstreg.

”Jeg spildte øl ud over hende, så jeg hjalp hende med at tørre hendes trøje,” forklarer Niall og trækker en mørkeblå hættetrøje over sin tynde, hvide strikketrøje.

Min mund står åben, imens jeg kigger fra Niall til Cora. ”Han stod og tog mig på brysterne!”

Min veninde lægger hovedet på skrå og kigger på mig, samtidigt med, at hun blinker med overdrevende bevægelser. ”Helt ærlig Piper, vær nu lige taknemmelig for, at han gad og hjælpe dig.”

”Jamen – ” protesterer jeg, men når ikke at sige mere, før Cora tager fat i min hånd og trækker mig med ud af døren. Bag mig kan jeg høre Zayn mumle ”sådan” til Niall og jeg kan virkelig mærke, at jeg ikke har lyst til, at være her. Med de her mennesker. For at gøre, hvad vi skal til at gøre.

Ikke at jeg har tænkt mig at ryge noget som helst. Endnu en af mine regler (som faktisk er en regel) – alt hvad der kan sættes ild til, holder jeg mig langt væk fra.

Opgangen er fyldt med mennesker og der lugter langt væk af røg og øl. På de ti trin der er ned til hoveddøren, passerer jeg et par der kysser op af den brunlige flisevæg, en der brækker sig i en plasticpose og en pige med mascara ned ad kinderne og blusen halvt krænget af.

Cora åbner døren og straks klamrer den iskolde februar vind sig til min bare hud og løfter mit løse hår fra mine skuldre. Musikken fra etagen ovenover buldrer ud gennem vinduet og de forskellige stemmer smelter sammen, inden de når os.

”Bring it on,” griner Cora og puffer til Zayn, som med et enormt smil stikker en hånd ned i inderlommen af hans skjorte og fisker to joints op. Niall gnider sine fingre mod hinanden, da Zayn fører den aflange, hvide rulle op til sine læber og sætter ind til den. Om det er fordi han fryser eller fordi han glæder sig, aner jeg ikke. Måske er det begge, men siden han aldrig fryser, hælder jeg til det sidste.

Med tungt, grå røg bølgende ud af sprækken mellem hans læber, rækker han den tændte joint til Cora, som glædeligt tager imod den og bringer den op til sine læber. Hendes brystkasse hæves, da hun suger den krydrede røg ned i lungerne og slapper af, da hun puster den ud igen. Dovent snirkler røgen sig vej op i luften og spredes, så den til sidst ikke er til at få øje på.

”Hvem er det?” spørger Zayn og nikker i min retning. Jeg har allerede åbnet min mund, da Niall svarer på mine vegne.

”Piper.” Han smiler til mig og retter på hans cap, inden han tager et drag af jointen og rækker den til Zayn.

”Og hvem er Piper?”

Mine arme er krydsede foran min brystkasse (som for resten føleles som om den er ved at fryse til is, fordi vinden ikke just gør det mere behageligt med en våd trøje) og betragter surt de tre personer foran mig.

”Coras roommate,” svarer jeg uden synderlig interesse og giver mig til at nærstudere det evigt grønne græs og hvordan det bryder det fine, hvide snedække, som har lagt sig over alt på campus.

”Coras dejlige roommate,” retter Niall med endnu et smil og blinker så til mig. Han står så tæt på mig, at vores skuldrer rør hinanden, når vi bevæger os.

Zayn hoster en enkelt gang og kigger på mig. ”Vil Coras dejlige roommate så gerne have – ”

”Hun vel helst være fri,” afbryder jeg hurtigt og holder afvisende en hånd op.

”Fordi hun er nemlig kedelig,” fniser Cora og smider en lang, tynd arm om min skulder og trækker mig ind til sin spinkle krop.

Jeg smiler falsk og lader tungen glide over tænderne i min overmund. Jeg kan dufte (lugte er mere passende, faktisk) røgen fra jointen og allerede nu ved jeg, at det kommer til at hænge ved mit tøj og hår, indtil jeg vasker det.

”Fornuftig,” indskyder jeg efter et par minutters stilehed.

”Hvad?” Alle seks øjne er rettet mod mig og hvem der sagde noget, har jeg faktisk ingen idé om. Mest af alt fordi musikken fra etagen over gør det svært at skelne stemmerne fra hinanden. Desuden har Cora en forholdsvis mørk stemme, så det er ikke ligefrem fordi mine odds for at komme med et kvalificeret bud, er store.

”Jeg er fornuftig,” gentager jeg og kigger på dem og hvordan Niall og Cora står med en joint mellem tommel- og pegefinger, ” - ikke kedelig.”

Cora tager et langt drag, spidser læberne og stikker sit næsten make-upfri ansigt op i mit, inden hun puster et halvt ton røg i hovedet af mig. Febrilsk vifter jeg om mig med mine hænder for at få røgen væk, inden jeg kløjs helt i den. Jeg hoster allerede og kan tydeligt mærke hvordan det stikker ned gennem min hals, hver eneste gang jeg tager en indånding.

”Jeg vidste bare, at jeg ikke skulle være gået med,” vrisser jeg og folder igen mine arme over mit bryst.

Ved siden af mig kan jeg fornemme Nialls blik hvile på mit bryst, hvilket får rødmen til at skylle op i mine kinder.

”Piper,” kurrer Niall sødt og fugter sine læber, ”det er da godt, at du er her.”

Jeg skal lige til at mumle ”nej det er ej”, da han læner sig ind mod mig, så jeg kan mærke varmen der strømmer fra hans krop. ”Jeg er ked af det før. Du ved… der hvor jeg – hvor jeg var… upassende. Du ved godt, hvad jeg mener, ikke?”

Langsomt nikker jeg og om det er på grund af den minimale mængde alkohol jeg har indtaget, eller fordi der er koldt udenfor og Niall har varme læber, ved jeg ikke, men varmen spreder sig i hvert fald fra mit øre og videre ud til resten af kroppen, da Niall ganske forsigtigt strejfer min øreflip med underlæben. ”Godt nok, for ellers ville det blive pinligt. Jeg vil bare lige sige undskyld, det var ikke i orden.”

Et skævt smil trækker meget svagt op i min venstre mundvig og jeg lægger slet ikke mærke til, at Zayn og Cora har vendt al deres opmærksomhed væk fra os.

”Er du virkelig ked af det?” spørger jeg lavt.

Niall trækker langsomt vejret ind og da han begynder at tale, kan jeg høre smilet i hans stemme. ”Meget.”

”Hvorfor?”

”Fordi du er ikke billig.”

”Og hvordan ved du så det?”

”Det er måden du bærer dig selv på. Du sidder altid med ret ryg og du udstiller ikke dig selv. Altså, selv når man kan se halvdelen af din overkrop, formår du ligesom stadig at have klasse.” Hans stemme er hæs og den svage trækken i min mundvig er så småt ved at transformere sig til et smil.

”Altid?” Hvad kan jeg sige? Jeg er officielt interesseret og hvis han mener, at jeg altid sidder med ret ryg, må han altså have lagt mærke til det før, og hvem kan ikke lide at blive lagt mærke til?

”Altid,” bekræfter han. ”Og prøv bare at se hvordan du står nu.”

Han presser forsigtigt sin hånd mod det nederste af min ryg og langsomt lader han den kører op til mine skulderblade.

”Hvad skal jeg se?” hvisker jeg lavmælt.

”Du skal se, hvordan din ryg svajer, hvordan du…” hans stemme dør ud, da han blidt presser sine læber mod min hals og jeg kan ikke andet, end at læne mit hoved tilbage. Hans læber når lige at bevæge sig op forbi min kæbe, da jeg en lyd flår mine øjne åbne.

”Shit,” hvisler Zayn og vender sig om mod os. Cora er i fuldt firspring på vej om bag en række cykler, der står parkeret op af den mørkerøde husmur og jeg er lige ved at råbe efter hende, da jeg får stukket noget i hånden. Bag mig kan jeg høre nogen rømme sig og jeg vender mig langsomt rundt, fordi den monotone stemme siger det hele; lærerne har opdaget de satans uforsigtige idioter. I det mindste er det ikke mig, der holder noget bevismateriale.

”Har De noget imod at forklare mig, hvad der foregår her?” spørger en lav, buttet dame, som jeg straks genkender som min samfundsfagslære.

”Spørg dem, jeg har ikke noget som helst med det her at gøre,” skynder jeg mig at sige, inden jeg holder hænderne op foran mig.

Prudence Appelby lægger hovedet på skrå og udstøder nogle dæmpede lyde, der får mig til at krympe mig i skam. Også selvom jeg ikke har gjort noget. ”Jeg havde forventet mere af Dem, Miss Young. Mr. Horan og Mr. Malik er tabte tilfælde, men De… Jeg er ærlig talt skuffet.”

”Men jeg har ikke gjort noget,” udbryder jeg og slår ud med armene, fordi jeg har vitterligt ikke gjort noget. I hvert fald ikke andet end at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og så måske lige at have den dårligste roommate i mands minde, men udover det er jeg mere uskyldig end Jesus selv.

”Sig mig, hvor imbecil tror De egentlig, at jeg er?” Prudence puster sig op som en anden hane og en meter bag mig står Niall og Zayn, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så fniser de.

Fniser!

”Jeg tror ikke, at De er – ”

”Miss Young, de holder en joint i Deres hånd. De kan sige hvad De vil, det vil ikke hjælpe det mindste.”

Min underkæbe rammer jorden, samtidigt med at jeg vender mig om og kigger vantro på Niall. Den eneste han gør er at smile, køre tungen drillende langs mundvigen og blinke til mig.

 

”Har du overhovedet ikke tænkt dig at hjælpe?” spørger jeg, efter Niall har præsteret af spise sit æble, spytte hver eneste kerne mod skraldespanden og ramme ved siden af over halvdelen af gangene, skrevet omkring 11 sms’er og kastet sin kasket op til loftet og grebet den flere gange, end jeg har tal på.

”Piper,” siger han i et tålmodigt, men muntert, tonefald og vender sin krop, så han kigger i min retning. Imens han har gjort sig alvorligt meget til ingen nytte, er det lykkedes mig at frigøre en hel række af stole og borde for tyggegummi.

”Hvad?” Mit tonefald lyder til forveksling som hans, hvilket han også bemærker.

Niall ryster på hovedet og kigger ned på sin telefon. Han trommer på skærmen et par gange, inden han smælder med tungen og hopper ned fra sin plads på bordet. Med fjedrende skridt går han langsomt ned ad trappen.

”Det kan du ikke mene,” protesterer jeg og smider spatlen fra mig i spanden med tyggegummi, så det skramler og jeg et øjeblik ser det skrækscenarie i øjnene, at spanden vælter og alle de gennemtyggede klumper ender ud over hele trappen.

”Og hvorfor kan jeg så ikke det?” griner han og vender sig om mod mig, da han næsten er nået ned til katederet.

”Fordi det ligesom er meningen, at vi skal hjælpes ad. Du ved, være to om alt arbejdet.” Mine hænder er placeret på mine hofter og læberne er spidsede utilfredst.

Han tager sin kasket af og kører hurtigt en hånd gennem det lyse hår. ”Jeg kan finde på en masse andre ting, hvor vi kan være to om alt arbejde, som er langt mere interessant end at skrabe tyggegummi af skoleborde.”

”Du er simpelthen for meget.” Jeg er lige ved at kløjs i ordene, så jeg skynder mig at hoste og lade som om, at det var grunden til mine kortvarige deaktiverede taleevner.

”Vær nu lige ærlig her Piper, du ved jo godt, at du gerne vil.”

Niall ser afventede på mig, men da jeg ikke siger et eneste ord, trækker han bare på skuldrene og fortsætter ned af trappen.

Jeg betragter hvordan hans mørke sweatpants hænger løst om hans ben, men alligevel engang imellem afslører omridset af hans ben. Irriteret ryster jeg på hovedet og stiller mig på tæer. ”Du kan ikke bare gå din vej.”

Efter at have kylet sit æbleskrog i skraldespanden, smider Niall en hånd i luften og vinker til mig, inden han drejer hovedet mod mig og siger: ”Det gør jeg skam heller ikke.”

Ind af døren kommer en meget køn, mørkhåret pige, der smiler sødt til Niall. ”Hey baby,” griner hun og smider armene om halsen på Niall, der kigger hoverende på mig.

”Jeg bliver hentet,” forklarer han og taler til mig, som om jeg er hans hund eller et andet laverestående væsen, som meget let bliver ophidset ved lyden af hans stemme.

”Jamen du kan stadig ikke bare gå.” Frustreret tramper jeg i jorden og krydser armene foran mit bryst.

”Sig hej til Piper inden vi går, Nina.” Niall sniger sin hånd ned i en af Ninas baglommer og hun griner frækt til ham.

”Hej Piper,” hilser Nina og vinker smilende til mig. Jeg ruller med øjnene og giver mig til at tygge højlydt på mit tyggegummi (som jeg tog inden jeg gik til eftersidning, jo tak).

Niall fører sin kæreste/flirt/pige/sit kødstykke ud fra lokalet og i døråbningen kigger han sig over skulderen. ”Det tilbud der er stadig gældende.”

”Jeg kender ikke noget som helst til et tilbud,” råber jeg efter ham, selvom jeg udmærket godt ved hvad han mener.

________________________________________________________________________

A/N: Jeg ved ikke helt, hvordan det lykkedes mig at opdatere allerede? Altså taget i betragtning, at jeg ikke har haft en eneste fridag siden d. 24? Det her blev i hvert fald et længere kapitel og jeg håber virkelig, at I kan li' det. Jeg ville gerne skrive en lang kommentar til kapitlet, men jeg skal på arbejde i morgen tidlig og så skal jeg ud til min veninde og så skal jeg til fest og så skal jeg alt muligt åndsvagt og endnu mere åndsvage ting bagefter - eller noget. Så derfor, meget hurtigt: Nina ligner lidt (meget) Sarah Stephens og der er links til tøj i kommentarerne. Kan I lide Cora? Og Piper? Hvad med Niall? Og det tilbud der, bliver det til noget?

Knus en meget træt Johanne. I må have en fantastisk nytårsaften.

Forresten så snak I høre "I Hate College" af Sam Adams, fordi den sang satte hele historien i gang. 

Ps. Jeg undskylder taste- og stavefejl, men jeg har ikke rettet noget af det her igennem endnu. Jeg skal forresten også nok få svaret på alle jeres fantastiske kommentarer. I er virkelige en fantastisk bunke mennesker og at ITPOL allerede har 102 favoritlister fatter jeg ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...