Misforståelser

Magnus kommer gående, så jeg tørrer mine tårer væk inden han opdager mig, men de er vidst stadig røde. Han kigger underligt på mig, og så går det op for ham, at jeg har grædt. "Heey, er der noget galt?" Spørger han blidt, samtidig med at han stryger sit lyse hår væk fra hans strålende blå øjne. " Næh, jeg græder bare for sjov," jeg prøver mig med et grin, men min stemme knække over til et hulk. "Såh, kom her'," siger han og åbner sine arme. Jeg snøfter, og træder ind i hans favn. Han lægger sine arme omkring mig, og jeg lægger min pande på hans skulder, og der står vi så.

14 årige Anna, har været forelsket i Magus, de sidste fem år.
Og den forelskelse er gengældt af Magnus, men de snakker hele tiden forbi hinanden, og ingen af dem tror, den anden overhovedet har lagt mærke til den anden.

I hvert andet kapitel, er det Anna der er fortælleren, og hver anden, omvendt.

1Likes
0Kommentarer
285Visninger
AA

1. Fredag d. 13 - Anna

Vi er på vej ned til skolen - Lana og jeg. Der er fælles klassefest for vores årgang.
Efterhånden som vi nærmer os skolen, bliver det mørkere, da det tynder ud i lygtepælene.
Vi prøver at skræmme hinanden, nu når det er fredag den 13. Men det går ikke rigtig for nogen af os. I stedet ender det med at vi bare flækker af grin.
Da vi når derned, møder vi Ida og Alina, og vi følges ind. Vi er nogen af de første, der er kommet, så vi sætter os ned i en af sofaerne, der er blevet sat ind i gymnastiksalen, i anledningen af vores klassefest.
Tiden går og flere og flere kommer. Da 'han' kommer, flyver mit hjerte op i halsen, som sædvanlig, jeg bliver med det samme helt stiv i kroppen og flytter hele tiden på mig, jeg KAN bare ikke opføre mig normalt, når han er i nærheden. Når han er der, bliver jeg også sådan helt flyvsk og underlig. Han sætter sig sammen med sin bedste ven, Mads, i den anden sofa, der står et par meter fra os.

Lærerne er ved at sende os ud på en spøgelsestur. Vi skal ud i hold, og det var vidst meningen at Lana og jeg, skulle have været med den sidste gruppe, men vi blev ligesom lidt væk fra dem...
Så vi bliver nødt til, at gå med et af drengeholdene. Det er ikke liiige hvad jeg har mest lyst til, jeg er VIRKLEIG dårlig til at tale med drenge, jeg kan i det hele taget ikke være i nærheden af dem. Og det gør det så ikke spor bedre at 'han' skal med...
En af lærerne begynder, at fortælle om at skolen, har været et gammelt hospital (hvilket utroligt nok er rigtigt), og at der var en sindssyg mand, der dræbte sin syge datter, og at pigen nu går igen. Egentlig burde det ikke skræmme mig, men i kraft af at vi står i en mørk gang, og at alt det med hospitalet er sandt, er jeg hunderæd.
Lana holder fat i en af hendes vildt gode venner, som vel giver en smule bedre beskyttelse end mig? Nå, men i hvert fald står jeg med en skrækslagen Lana i den ene hånd og gruopvækkende luft i den anden.
Jeg er lidt irriteret på Lana, hun ved udmærket godt, hvordan jeg har det med drenge. Eller, måske har hun glemt det, som hun altid gør, det er der heller ikke noget mærkeligt i. Hun har et helt uproblematisk forhold til drenge, det giver vel også meget god mening, for hun er så mega freaking stengt flot! Med hendes olivenfarvede hud, halvmørke hår, lille fine næse og store flotte blå øjne, vil jeg tro, hun er enhver drengs drøm. Men hver gang jeg siger det til hende, begynder hun bare at fable om at hun ikke har nogen former. Helt ærligt, jeg ville hellere end gerne bytte min krop, for hendes ansigt.
"Lana, jeg er altså skidebange, du kunne godt tage og være mere beskyttende over for mig." Brokker jeg mig dæmpet, men med et glimt i øjet. "Jamen, kan du ikke bare tage en af de andre i hånde? De er alligevel meget mere beskyttende end mig..." Spørger hun, jeg løfter mine øjenbryn, men hun forstår ikke hvad der er. Jeg sukker bare, og prøver på at tage mig sammen, så slemt kan det da heller ikke være, kan det? Men inden jeg når, at tænke tanken færdig, bryder Mads ind og siger, at han da godt kan tage min hånd. Jeg kigger mærkeligt på ham, og han kigger bare tilbage, så jeg tager tøvende hans store hånd. Den er så stor, at min forsvinder helt i den, det er ret betryggende.
Mads begynder at snakke med 'ham': "Ey Magnus, du har ikke en pige, som mig og Mikkel har, du er ikke så attraktiv, hah!" " Haha, hvor er du sjov." Svarer Magnus. Åhh gud, selvfølgelig laver de sjov med mig, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg bliver lidt ked af det. Eller egentlig ved jeg godt hvorfor, selvfølgelig laver de sjov med den lidt grimme pige, som nok ikke får taget sin mødom før hun er 45.
Jeg har åbenbart stirret ubevidst på Mads, mens jeg tænkte. Så nu kigger han tilbage på mig. Åh nej, nu tror han sikkert det var bevidst, jeg kiggede på ham. Åhh guud, nu tror han jeg kan li' ham... Det ville ikke heller være så mærkeligt hvis jeg kunne, han er ret pæn. Han har lidt halvlangt mørkebrunt hår som falder ned i øjnene på ham, store brune øjne, en rimelig pæn krop og så har han brede skuldre. Shit, jeg tror jeg stiftede igen, men han smiler bare et irriterende overberænde smil, og kigger væk. Jeg har lyst til at råbe ad ham, og fortælle at jeg i hvertfald ikke kan li' ham, men det ville bare virke endnu mere mistænksomt...
Jeg kigger flygtigt på Magnus og ser lige ind i hans lyseblå øjne, jeg skynder mig at kigge væk, og er sikker på, at jeg er helt rød i hovedet. For helvede.
Under resten af turen, går jeg bag ham, og har udsigt til hans ryg. Jeg kigger på ham, stort set hele tiden, og lægger mærke til alle de små detaljer, jeg allerede er pinligt bevidst omkring. Såsom den måde han stryger sit blonde hår ud til siden, så det ikke skal falde ned i øjnene på ham. Selvom jeg er bag ham, og egentlig ikke kan se ham gøre det, kan jeg se det for mig. Hvordan han tager sine utroligt flotte hænder (jeg lægger meget mærke til hænder, mærkeligt, I know) og stryger dem gennem sit krøllede hår, hvordan hans hår ligger på hans hoved, et kort øjeblik, for derefter at lægge sig blødt ud til siden. Okaaay, lige nu føler jeg mig som en VIRKELIG klam stalker...

Det mest uhyggelige ved den her tur, er slutningen, hvor en af lærerne åbenbart har gemt sig bag en halvstor dukke, som han bevæger samtidig med, at han siger 'mamma, mamma'. Det var pænt creepy, fordi man ikke kan se læreren bagved.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...