I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3506Visninger
AA

6. 6. december: Eftersøgningen

 

      Jeg sukkede let, da skoledagen var forbi, og begav mig stille udenfor til min cykel. Dagen havde ikke ligefrem været den bedste, selvom Key havde skaffet mig en falsk lægeerklæring på, at jeg havde været syg dagen før. Selvfølgelig købte Mi-cha ikke den historie, så jeg var lykkelig for, at jeg havde husket mine høretelefoner. Ellers havde jeg været døv på nuværende tidspunkt.

     Faktisk havde Key sørget en hel del for mig generelt i går, lidt ligesom min moder ville have gjort, ved at varme kakao til mig og bare sidde og hygge og snakke, da han ingenting havde haft på programmet den dag. Det samme havde gældt for Onew og Taemin, mens Jonghyun og Minho havde skemaer, hvilket betød, at jeg endte med at lære de andre tre fyre rimelig godt at kende.

     De havde faktisk været langt mere nede på jorden, end jeg umiddelbart havde forestillet mig, at sådan nogle idoler var. Onew havde let til latter, og én af de mest underlige former for humor, jeg nogensinde er støt på. Det kan dog tænkes, at det er fordi, han er så klodset, at han forsøger at opveje den side, ved at gøre det på en sjov måde. Uanset hvad, så virker det i hvert fald, da jeg endte med at grine en del i de timer, jeg tilbragte sammen med dem dagen før. Taemin var en lidt spøjs type, da han var ekstremt nuttet, og kunne opføre sig så barnligt, at man bare havde lyst til at omfavne ham og sige ”nurh!”. Samtidig virkede han også utrolig moden og meget maskulin, selvom han havde opført sig en smule barnligt, da han fandt ud af, at han som den eneste, kunne kalde mig for ”Noona”*, fordi jeg var tre og en halv måned ældre end ham. Og så var der Key, der opførte sig, som var han alles mor, samtidig med at han var den største diva, jeg nogensinde havde mødt, selvom det vidst kun var over for de andre fyre, og langt mere moderlig over for mig. Det havde måske noget at gøre med det, jeg havde snakket med ham om, men han sagde ingenting om det, og det var jeg faktisk taknemmelig for.

     Jeg parkerede endnu en gang min cykel ude foran lejlighedskomplekset, og begav mig op til deres lejlighed, mens jeg i mit hoved gennemgik de ting, jeg skulle nå i dag. Sidst jeg havde gjort rent, havde jeg ikke nået at ordne badeværelset eller gulvene i lejligheden, takket være Jonghyun, så i dag havde de første prioritet.

     Jeg bankede stille på døren, inden jeg låste mig selv ind, blot for at blive mødt af en stor smilende Taemin.

     ”Annyeong Noona*!”

     Et smil spillede på mine læber, da han så ud som om en hund, der blot havde siddet pænt og ventet på, at hans ejer kom hjem. Selvom jeg langt fra ejede Taemin, boede i lejligheden, eller at han var en hund.

     ”Annyeong Taemin. Hvad så?”

     Jeg tog stille mit overtøj af, mens jeg så på Taemin med let spørgende øjne, da han ikke svarede mig, selvom der strålede julelys ud ad hans øjne. I stedet greb han fat om mit håndled og trak mig med ind til sofaen, lige så snart min sidste støvle var gledet af min fod.

     ”Du vil genre hjælpe mig, ik’ Noona?”

     Han så på mig med store bedende dådyr øjne, uden så meget som at tænke på, at fortælle hvad det egentlig var, at jeg skulle hjælpe ham med. Men hvordan kan man overhovedet sige nej til sådan et ansigt? Og så slemt kunne det vel heller ikke være…

     ”Selvfølgelig. Hvad er dét, som jeg skal hjælpe dig med?”

     Jeg sendte ham et let smil, som fik smilet på hans læber til at sprede sig endnu mere og lysene i hans øjne, var afgjort som at se en fireårig i en slikforretning.

     ”Fantastisk! Vi skal bruge balloner.. masser af balloner! Uh, og kage! 2 store kager faktisk, og..”

     Et let grin undslap mine læber, da han begyndte at stå og remse op, hvad han skulle bruge, endnu en gang for optaget af sine egne tanker til at fortælle mig, hvad det hele egentlig gik ud på.

     ”Rolig nu.. hvad skal vi bruge alle de ting til?”

     ”Oh.. fik jeg ikke sagt det? Vi skal holde et surprise party for Minho og Onew!”

     Surprise party? Jeg forsøgte ihærdigt at huske lidt af, hvad jeg egentlig havde læst om SHINee, og der var vist nok noget om, at både Minho og Onew havde fødselsdag i december måned.

     ”Hvornår skal det være? Og hvem skal inviteres?”

     ”På lørdag! Der er det Minho’s fødselsdag, og så er det den eneste dag, vi kan, da vi ikke har andet end den officielle ”surprise party” på programmet.”

     Jeg nikkede blot let af det, da jeg ikke havde lyst til at spørge ind til deres skemaer. Gjorde jeg først det ville hovedpine afgjort blive resultat.

     ”Jeg sørger for at få inviteret alle deres venner.. Hvis du så vil sørge for at bestille mad, kager, pynte op og sådan her, ville det være fantastisk!”

     Jeg nikkede blot og smilede let af det, hvorefter jeg blinkede et par gange, da Taemin stak sin lillefinger i vejret. Jeg kunne mærke det trække endnu mere i mine mundviger, mens jeg stille foldede min lillefinger om hans.

     ”Lad os holde det hemmeligt for dem og lave en fantastisk fest!”

     ”Det er en aftale.”

     Som bindende løfte lod vi derefter vores tommelfingre trykkes imod hinanden, mens vores lillefingre stadig var viklet om hinanden.** I det samme hørtes døren gå op og vi skyndte os at trække vores hænder til os selv igen, mens Taemin rykkede en smule på sig i sofaen. Jeg derimod fik hurtigt rejst mig op, da jeg alligevel skulle i gang med at få ordnet de ting, jeg skulle nå.

     Jeg nåede lige at gå ud i køkkenet, for at finde rengøringsmidler frem fra under håndvasken, da jeg hørte en stemme, som nærmest fik de små hår til at rejse sig i nakken. Det var første gang, jeg havde hørt Minho’s stemme i de dage, jeg nu havde nået at være her, og der var bare et eller andet over den… Noget… velkendt på en eller anden måde, selvom jeg aldrig nogensinde havde snakket med ham. Jeg trak bare let på skuldrene og blev enig med mig selv om, at jeg kun havde hørt den i de af SHINee’s sange, som tøserne i min klasse nogen gange spillede for fuld hammer, mens de stod og skreg hver gang et af medlemmerne dukkede op på skærmen.

     Gulvvask foregik med håndkræft, da deres mobbe var knækket for en to ugers tid siden, hvilket betød at gulvet var rimelig beskidt. Det der faktisk var mindst slemt, utroligt nok, var køkkengulvet. Jeg havde heller ingen problemer i at forestille mig, hvordan Key ville sende dræberblikke efter de andre fyre, så snart de forsøgte at sætte deres fødder i hans køkken – så længe han var hjemme altså.

     Med Minho inde i stuen, som sad og spillede et eller andet fodboldspil, var det ret problematisk for Taemin og mig, at få planlagt noget som helst. Det var som om, at hver gang Taemin forsøgte at snige sig over til mig, så vi kunne planlægge bare lidt, så var Minho’s øjne straks i vores retning, og Taemin måtte lade som ingenting i stedet for. Den stakkels fyr nåede at gå på toilettet mindst otte gange, mens jeg vaskede gulvet inde i stuen.

     Vidste Minho, hvad det var, vi havde gang i? Jeg håbede det ikke, da det trods alt ville ødelægge overraskelsen lidt. Selvom han nu ikke lige virkede som typen, der var specielt glad.. i hvert fald ikke når jeg var i rummet.

     Jeg kunne høre ham og Taemin snakke og grine sammen, mens jeg ordnede badeværelset. Jeg havde kun set ham smile på nogle af de billeder, jeg havde set på nettet, da jeg søgte på SHINee den anden dag, og det fik mig til at studse lidt over det. Var det fordi, jeg ikke var en fan? Var det noget jeg havde gjort? Jeg rystede blot lidt på hovedet af det, og fik gjort badeværelset færdigt. Det var ikke værd at spilde tid på at undre sig. Hvis han havde et problem, var det hans eget og ikke mit.

     Ligesom jeg åbnede badeværelsesdøren, var jeg lige ved at støde direkte ind i Minho. Et kort sekund mødtes vores blik, inden jeg så væk, i frygt for han ville skælde mig ud eller et eller andet i den stil. Han virkede trods alt rimelig sur over for mig.

     ”Er du færdig derude?”

     ”Hva’? Øhm.. ja..”

     Jeg gik stille forbi Minho og direkte ud i køkkenet uden at se på ham. Jeg havde mentalt gjort mig parat til en vred eller irriteret stemme, men havde faktisk lydt… venlig.. og så alligevel så neutral. Jeg fik pakket tingene væk, mens Taemin sneg sig ind i køkkenet, så vi kunne nå at snakke bare lidt, mens Minho var på toilettet.

     ”Jeg sørger for at lægge nogle penge til dig inde under Key’s hovedpude, da hverken Minho eller Onew tør begive sig derind på eget ansvar. Dem vil du kunne bruge til at købe pynt, mad og sådan noget for. Og så får jeg lige ringet rundt senere, når kysten er klar.”

     Taemin havde kun lige nået at hviske sine instrukser til mig, inden Minho kaldte på ham inde fra stuen af.

     ”Taemin? Har du set mit armbånd??”

     Jeg fulgte efter Taemin ind i stuen, hvor Minho var i gang med at rode rundt i sofahynderne. Hverken Taemin eller jeg havde set armbåndet nogen steder, så Minho satte os til at lede sammen med ham efter det. Jeg ville gerne have spurgt Taemin, hvorfor et enkelt armbånd var så vigtigt, men jeg havde ikke lyst til at gøre det i Minho’s påhør. Der var dog ikke nogen chance for at spørge, og i stedet for koncentrerede jeg mig om at finde armbåndet i stedet for.

     Efter flere timers søgen havde jeg så ondt i ryggen, at når først jeg kom hjem i seng, ville jeg aldrig komme ud af den igen. Vi havde endnu ikke fundet armbåndet, og det var selvom resten af SHINee var kommet hjem, og hjalp med at lede efter armbåndet. Det var og blev væk. Først da Onew fik taget sig en snak med Minho, blev eftersøgningen indstillet, og jeg fik lov til at sætte mig lidt op ad væggen.

     Jeg pustede let til en tot af mit halvlange pandehår, der faldt let ned over mine brilleglas. Jeg var det, man kaldte for flad. Det værste af det hele var, at det var de andre også, hvilket betød at deres aftensmad var min opgave. Jeg kom på benene igen med hjælp fra Jonghyun, der var så sød at give mig en hånd, hvorefter jeg begav mig ud i køkkenet, mens fyrene fandt sig tilrette i de bløde møbler i stuen. Om jeg misundte dem? Bare lidt…

     Det tog mig omkring en halvtimes tid at få rodet et eller andet hurtigt sammen. Key lovede dog, at han nok skulle tage sig af opvasken, så jeg kunne komme hjem, inden det blev for sent. Jeg takkede ham med et buk, inden jeg begav mig ud ad lejligheden og ned til min cykel. Min mave knurrede, da duften af mad havde vækket min appetit, og et let suk undslap mine læber. Jeg havde endnu ikke fået min første løn, hvilket betød at jeg ikke havde haft råd til at købe andet end én liter mælk og par pakker ramén***. Det endte dog med at jeg blot smed mig på min seng, da jeg kom hjem. For træt til at sætte vand over til ramén, og for sulten til at kunne falde ordentligt i søvn.

 


_________________________________________________________________

* ”Noona” er noget, som drenge kalder piger, der er ældre end dem selv – både veninder og storesøstre.

** ”Lillefinger løftet” er noget, man gør i både Sydkorea, Japan og sikkert også et par andre asiatiske lande, hvor man lover hinanden noget, ved flette ens lillefinger sammen med den andens. Lidt ligesom at vi bruger: ”ammer halshug, kniv og gaffel” osv.

*** Ramén er det samme som en pakke nudler, man bare skal hælde kogende vand ud over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...