I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3542Visninger
AA

4. 4. december: Kan det blive mere akavet?

 

     Så snart jeg var mødt på universitet, havde jeg logget mig på nettet, så jeg kunne gå i gang med min søgning omkring SHINee. Jeg gjorde trods alt rent hos dem, så lidt burde jeg jo vide.

     ”Er du endelig begyndt at få øjnene op for drengegrupper?”

     Den skingre stemme skar så meget i mine øre, at hørte jeg på den uafbrudt i mere end fem minutter, ville jeg sværge på, at mine øre ville begynde at bløde.

     ”Anio…*”

     Jeg skyndte mig at lukke den side ned, som jeg var inde på, inden jeg vendte mit blik imod Mi-Cha, en være sminkedukke, der kun havde fyre i hovedet, og hvis stemme kunne få ens øre til at bløde.

     ”Var det ikke SHINee, du søgte på?”

     Hun så på mig med et af de der smil, der var lige så falske som hendes negle, mens hendes øjne viste den overlegenhed hun følte i forhold til mig. Det var da også rigtigt nok… Hun var slank med flotte former, og hendes ansigt var også rimelig kønt, takket være de plastiskoperationer, som hendes forældre gav hende i julegave for et par år tilbage. Jeg derimod havde ikke ligefrem den mest guddommelige krop, og skjulte den da også bag jeans og lange løse trøjer, når jeg ikke skulle bære skoleuniformen der viste lidt for meget ben efter min smag. Mi-Cha derimod kunne sagtens bære det, og hendes lange krøllede hår skinnede på en måde, at man skulle tro hun gik til frisør hver dag. Mit hår var holdt kort med en smule etager i spidserne, og så var der selvfølgelig mine briller, der fyldte det meste af mit ansigt.

     ”Det er til en opgave, og hvis du vil have mig undskyldt.. jeg skal til time..”

     Med min tablet under armen rejste jeg mig fra stolen og begav mig af sted imod mit klasselokale i stedet for at sidde nede på biblioteket, som jeg plejede. Det var ellers det eneste sted, hvor jeg kunne være i fred, hvis jeg havde behov for det her på stedet, men jeg havde åbenbart taget fejl.

     Mi-Cha var en af dem, som jeg havde gået i middle school med, og én af dem som jeg helst ville glemme alt om. Lige fra den første gang hvor hun hældte vand ud over min nederdel, og sagde til folk, at jeg havde tisset i bukserne, til den gang hvor hun fik nogle af de større drenge til at tæske mig, fordi hun mente, jeg havde stjålet et eller andet armbånd fra hende, som bare var havnet imellem siderne i en bog, til den kolde dag i marts hvor mit liv forandrede sig for altid.

     Jeg rystede let på hovedet, da jeg ikke havde lyst til at tænke tilbage på den dag, da jeg efter lang tid endelig var kommet over det. Jeg havde lært min lektie, og siden havde Mi-Cha ikke kunnet røre mig, hvilket pinte hende mere end hun lod sig mærke med. Det kunne ses i hendes øjne, at hun var den type, der kun var lykkelig, når andre led. Men hun måtte se sig om efter et andet offer, for jeg spillede ikke med i hendes leg længere.

     Dagen gik langt hurtigere end forventet, så længe jeg koncentrerede mig om at følge med i timerne. Det var dog lidt svært, når mine tanker faldt på det der skete dagen før. Jeg havde fundet ud af, at dem, jeg egentlig gjorde rent hos, var en af de mest populære drenge grupper SHINee. Noget som alle pigerne, ikke bare i min klasse, men I flere dele af verden ville slå ihjel for. Jeg sank svagt en klump med tanke på, hvor dødsens jeg var, hvis der nogensinde var nogen, der fandt ud af, at jeg ydermere havde set Jonghyun i al sin stråleglans.

     Billedet satte sig endnu en gang fast på min nethinde, og jeg kunne mærke mine kinder brænde. Uheldigvis var jeg ikke den eneste, der bemærkede det, hvilket resulterede i fnisen fra hele min klasse, da min lære måtte sige mit navn mindst fem gange, inden jeg bemærkede hende.

     Sådan gik hele dagen mens jeg var i skole. Jeg kunne ganske simpelt ikke få synet, af den muskuløse, veltrænede krop ud ad hovedet, selvom det ikke var første gang, at jeg havde set en fyr uden tøj på… Ham jeg havde set på førhen, havde dog været en være splejs i forhold til den krop, der nu fyldte mit hoved, og fik mine briller til at dugge let takket være mine varme kinder.

     For at gøre dagen endnu værre end den var i forvejen lød der et bip nede fra min lomme, ligesom jeg stod og fumlede med låsen på min cykel. En smule irriteret tog jeg den lille sorte tingest op ad min lomme, som jeg havde fået i forbindelse med arbejdet. Jeg kiggede lidt på tallene, inden jeg fandt min mobil frem og gennemgik listen med numre, som jeg havde brugt en halv time på at skrive ind, så jeg slap for at skulle bære rundt på den i papirform.

     Et let suk undslap mine læber, da jeg fandt nummerets betydning. ”Madlavning” stod der på listen, hvilket betød at jeg skulle tage over til deres lejlighed igen i dag. Bare tanken om at møde dem igen, efter det mere end akavede møde i går, fik mig til at bide mig nervøst i min underlæbe, inden jeg lagde personsøgeren tilbage i lommen, så jeg kunne få låst min cykel op.

     Selvom jeg forsøgte at trække tiden ud ved at cykle i sneglefart, nåede jeg alligevel frem til lejlighedskomplekset hurtigere, end jeg havde lyst til. Jeg parkerede min cykel op ad muren, inden jeg låste den og tog min cykelhjelm af, for at begive mig ind i opgangen.

     Denne gang bankede jeg på døren først, inden jeg stille låste mig ind i lejligheden, da der ikke kom noget svar fra den anden side ad døren. Jeg fik taget mit overtøj og mine støvler af, hvorefter jeg stille begav mig ind i den tomme stue.

     ”Annyonghaseyo?** Det er Sun Riah..?”

     Der kom intet svar, hvilket fik mig til at slippe den mundfuld luft ud, jeg åbenbart havde stået og holdt et øjeblik. Jeg traskede stille ud i køkkenet og stillede min skoletaske ved døren, inden jeg gik over for at se, hvad de havde i køleskabet. Utroligt nok var køleskabet proppet til randen med forskellige fødevare, så jeg havde rigeligt at vælge imellem.

     Jeg endte med at hive ingredienserne ud til seolleongtang***, da jeg havde set, der stod en stor bøtte med kimchi i køleskabet, som ville passe fint til. Jeg fik tændt radioen, så jeg tiden ville gå lidt stærkere, mens jeg stod og tilberedte maden. Jeg havde som sådan ikke noget imod at lave mad, og jeg kunne heller ikke ligefrem sige, at jeg var dårlig til det. Jeg havde haft den bedste lære, man kunne ønske sig i verden… Min fader havde været en velanset kok, og jeg var derfor opvokset med mad lavet fra bunden, der duftede så godt, at bare tanken om duften alene kunne få tænderne til at løbe i vand.

     Sangen skiftede i radioen og jeg nynnede let med på melodien, som jeg rendte rundt der i køkkenet og ordnede suppen, mens jeg stille og roligt fik ryddet op efter mig selv. Den gode ting ved seollongtang var, at når først alle ingredienserne var i, skulle man bare røre i den en gang imellem, ellers kunne den få lov til at stå og passe sig selv, indtil den skulle serveres.

     Ligesom jeg stod der i mine egne tanker og nynnede med på sangen i radioen, bemærkede jeg ikke skikkelsen, der sneg sig ind på mig, lige indtil jeg mærkede et par varme hænder prikke mig i siderne, og jeg sprang op med et forskrækket hvin. Jeg snurrede hurtigt rundt, hvilket resulterede i at den pande jeg var ved at vaske op efter at have brunet kødet, var ved at ramme Jonghyun lige i hovedet.

     Mine øjne blev store, da det gik op for mig, at det var ham, og jeg skyndte mig at bukke undskyldende for det med stegepanden. Den eneste respons jeg fik ud ad det var dog, at han grinede lettere hysterisk. Jeg kunne dog ikke se det sjove i, at jeg nær havde slået ham ned med en pande. Jeg kunne allerede se avisoverskrifterne for mig: ”Rengøringsassistent slår populær main vocalist ned” eller noget i den stil.

     ”Du skulle have set dig selv..”

     Jonghyun's grin fik mine kinder til at blusse godt op, inden jeg vendte mig om for at forsætte med opvasken. Ud over at han havde forskrækket mig og nær fået en pande i hovedet som resultat, løb billederne af ham ude fra badeværelset nu igennem mit hoved igen, da han havde en ganske almindelig top på, hvilket betød at der var frit udsyn til hans muskuløse arme.

     Der gik lidt, inden Jonghyun's latter ophørte, og da der var gået lidt uden nogen kommentarer fra ham eller noget, sukkede jeg en smule lettet, da jeg troede, at han var gået. Hvor kunne jeg dog tage fejl.

     ”Tænker du mon på i går?”

      Jeg sprang et par skridt væk fra vasken, efter den varme ånde havde ramt mit øre. Endnu en gang brød Jonghyun ud i et latterbrøl, mens han pegede på mit ansigt. Jeg var godt klar over, at mit hoved måtte have samme farve som en tomat nu, og det hjalp ikke engang at vide det.

     ”Je..eg.. Det vedkommer ikke dig!” Fik jeg fremsagt en smule mere højtrystet end jeg ville, hvilket kun bekræftede Jonghyun's mistanke. Jeg var så meget busted… Hvorfor skulle han også absolut lige nævne det, nu hvor jeg så ihærdigt forsøgte at glemme alt om det.

     ”Dit ansigt afslører dig virkelig!”

     Hans grin begyndte at gå mig lidt på. Selvfølgelig så han lidt sød ud, når han grinte, men det var ikke sjovt, at være den ting han grinte af.

     ”Hvad sker der herude?”

     Onew kom ind i køkkenet på sine strømpesokker og trådte direkte oven i den klat sæbevand, der var havnet på gulvet, da jeg svingede panden næsten i hovedet på Jonghyun. Konsekvensen heraf kom dog hurtigere, end jeg kunne nå at reagere på noget som helst. Onew gled selvfølgelig i sæbevandet, men i stedet for at falde bagover som de fleste nok ville have gjort, faldt han forover med det resultat, at han fik væltet direkte ind i mig. Jeg bemærkede ikke noget andet, før end mit baghoved ramte køkkengulvet og luften blev slået ud ad mine lunger, da Onew landede oven på mig.

     Jeg havde som en refleks i faldet lukket mine øjne, hvilket betød at da jeg åbnede dem igen, så jeg direkte op i Onews smalle smukke brune øjne, og jeg kunne endnu en gang mærke temperaturen i mit ansigt nå det punkt, hvor man ville kunne stege spejlæg på mine kinder.

     ”Er I okay?”

     Jonghyun havde svært ved at styre sit grineflip, mens han forsøgte at se, om vi var kommet til skade. Onew fik hurtigt fjernet sig fra mig og konstateret, at han havde det ganske fint, mens jeg blev liggende på gulvet. Jeg havde det ikke godt.. slet ikke… Mit hjerte hamrede af sted for fulde drøn, og jeg kunne stadig fornemme varmen fra Onew’s krop presse min ned imod gulvet. Derudover havde jeg en dunkende fornemmelse i mit hoved, og tog jeg ikke meget fejl, var det et sikkert tegn på, at jeg ville have en bule dér i morgen.

     Onew rakte mig en hånd og fik trukket mig op at stå, hvor svimmelheden ramte mig, som havde jeg slået mig selv med stegepanden fra før. Jeg vaklede et par skridt, inden mørke pletter stille viste sig for mine øjne.

     Det sidste jeg husker, fra før alting blev sort var følelsen af at falde, men denne gang for plot at blive grebet af et par varme stærke arme…



________________________________



*”Anio” betyder ”nej” på koreansk.

**”Annyonghaseyo” er det samme som ”goddag” = den formelle version af "hej".

***Seollongtang er en koreansk okse bens suppe.

****Kimchi er en spicey kål ret, som er meget populær i Sydkorea.

Bonus info: Navnet Mi-Cha har betydningen ”smuk pige” på koreansk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...