I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3543Visninger
AA

3. 3. december: Akavet møde

 

      Jeg låste mig stille ind i lejligheden efter skole, da jeg lige så godt kunne få rengøringen overstået med det samme. Jeg havde et ton af lektier for, men efter at have læst den kontrakt igennem, som havde ligget imellem listerne, jeg fik dagen før, så var rengøringen pludselig blevet en hel del mere tiltrækkende. 600.000 won* om ugen var en langt bedre løn, end de fleste studerende overhovedet kunne drømme om. Så jeg skulle ikke gøre noget, der kunne få mig fyret.

     Da jeg først havde fået sat mine sko ind til siden, og hængt mit overtøj på knagen, gik jeg i gang med at lede efter rengøringsmidlerne. De stod meget pænt placeret på en lige række under køkkenvasken, og jeg kunne ikke andet end at undre mig lidt over det, men trak i sidste ende på skuldrene af det. Jeg fik fundet mig en spand og gjort vand og sæbe klar til, at jeg kunne tørre støv af, hvorefter jeg gik ind i stuen for at starte der.

     Stuen var rimelig stor, nok omkring tre gange så stor som hele min lejlighed i alt. På den ene væg hang der et stort fjernsyn, og under den var der et tv-bord med en blue-ray afspiller og en xbox samt en masse film og spil. Som jeg tørrede den hylde af, var det ret tydeligt, at det var drenge eller mænd, som boede der, når der var det ene sportsspil og bilspil efter det andet. Et svagt smil formede sig på mine læber, da jeg så et af de kampspil, som jeg som barn selv havde spillet imod nogle af de få drenge venner, som jeg havde haft.

     Da jeg var færdig med den hylde gik jeg i gang med at banke hynderne i den magelige beigefarvede sofa og de to lænestole, som stod på hver side ad sofaen. Sådan forsatte jeg min tur rundt i stuen og tørrede de par reoler der stod af, hvor jeg bemærkede, at der stod et par billeder af en masse mennesker, men jeg kiggede ikke nærmere på det, da jeg trods alt kun var her for at gøre rent og ikke for at snage i andre folks privatliv.

     Da jeg var færdig med stuen begav jeg mig over til den første lukkede dør, mens jeg forberedte mig mentalt på det der nu ventede mig bag døren. Forsigtigt lod jeg min hånd trykke ned i håndtaget, hvorefter jeg gik ind i det mørke værelse. Jeg havde det som om, jeg var en eller anden tyv eller noget i den stil ved, at jeg pludselig stod på en fremmeds værelse. Stille tændte jeg lyset, og blinkede et par gange i forvirring. Var det her virkelig et drengeværelse??

     Væggene var hvide og gulvet af samme træ som loftet, så intet usædvanligt i det, men det der fik mine øjne til at udvide sig, var det pink sengetøj på sengen, den pink pude på den hvide stol ved skrivebordet og alle de mode magasiner, som lå på både skrivebordet, og som var sat på hylder på værelset. Det tog mig lige et par minutter, inden jeg følte mig helt parat til at gå i gang med rengøringen, men det skulle jo klares, så jeg skyndte mig blot at få tørret støv af derinde i en fart, så jeg kunne komme ud igen. Det var ikke nogen speciel rar følelse, at rende rundt på en andens værelse uden at vide, hvornår vedkomne ville dukke op og kunne beskylde mig for at være en tyv, nu jeg endnu ikke havde mødt ejerne af lejligheden.

     Efter værelset med de pink farvede ting gjorde jeg rent på et værelse med en masse japanske mangaer, et værelse med sportsfaciliteter, et værelse med trænningsting og en guitar samt et værelse hvor jeg smed mindst otte gamle bøtter fra Mexicana ud. Det sjette værelse jeg kom ind i var dog anderledes end de andre, da det blot var et lille rum med to døre, hvor den ene førte ind til et værelse med et skrivebord og en computer, mens det andet fik mine øjne til at spærre sig op endnu en gang. Hele vejen rundt langs væggene hang der sådan nogle pinde, der normalt ville hænge inde i et skab fyldt med mere tøj, end jeg nogensinde ville komme til at eje i hele mit liv. På gulvet stod der hylde efter hylde med sko, og alt i alt var rummet det man kalder for en piges ultimative drøm. Et walk-in skab med så meget tøj, at man kunne tage et nyt sæt på hver dag hele året rundt.

     Jeg bed mig selv lidt i læben, da jeg ikke kunne lade være med ganske forsigtigt at lade mine fingre glide hen over et par bøjler med tøj og mærke stoffet under mine fingre. Der var lidt af alt muligt, og jeg kunne ikke lade vær med at misunde de drenge det. Det kan godt være de var 5 om at deles, men det var stadig som at gå ind i en lille tøjbutik.

     Jeg forlod rummet med et suk, da jeg var færdig med at gøre rent derinde, mens jeg forsøgte at ryste misundelsen af mig. Jeg gik ud i køkkenet og fik hældt sæbevandet ud, hvorefter jeg fik taget de ting, jeg skulle bruge til at rengøre badeværelset med i hænderne, og spankulerede ind i stuen for at gå ud på badeværelset.

     Som jeg åbnede døren blev jeg mødt af en damp sky så tæt, at jeg i et kort øjeblik troede, at der var brand ude på badeværelset, indtil duggen forsvandt en smule fra mine store briller, jeg altid bar rundt på, og så en skikkelse stående foran mig. Han var på omkring min højde, måske en cm eller to højere end mig. Vandet dryppede let fra hans hår og noget af det fordampede let fra hans gyldne hud. Hans åndedræt fik hans muskuløse brystkasse til at hæve og sænke sig, og de små dråber vand der endnu sad på hans veltrænede biceps og gled let ned over hans six pack var et syn for guder.

     Alt dette og meget mere nåede jeg at opfange fra mine halvt tågede briller i det korte splitsekund det tog mig, at kigge direkte ind i hans mørke hundeagtige øjne, og vi begge to skreg så højt vi kunne. Jeg styrtede ud fra badeværelset med en ildebrand i mine kinder, mens fyren forsøgte at dække sine ædlere dele med et håndklæde.

      Jeg sad inde i skabet og havde trukket mine ben op under mig, mens jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at jeg ikke lige havde set en totalt hot splitterravende nøgen fyr ude på badeværelset. Desværre overbeviste billedet i mit hoved mig om noget helt andet. Hvor længe jeg sad der, inden der trådte nogen ind i skabet bemærkede jeg ikke, da mine tanker susede rundt i mit hoved, og jeg forsøgte at få styr på mit urolige hjerte og mine brændende kinder.

 

     ”Ya! Hvad laver du her?!”

     Jeg for praktisk talt sammen ved lyden af den vrede irriterede stemme og kom straks på benene. Mine kinder blussede straks op igen, da jeg nu stod over for samme fyr igen, selvom han dog denne gang var mere tør og havde et håndklæde viklet rundt om livet.

     ”Mianhae! Je..eg vill..e ba..re reng..øre badevær..elset…”

     Jeg stod dybt foroverbøjet med stramt lukkede øjne, mens flovheden overmandede mig i en grad jeg ikke havde oplevet før. Det at møde en af ejerne af lejligheden for første gang, og så ydermere gøre det ved at tage dem i badet, var ikke ligefrem den bedst tænkelige måde, jeg kunne forestille mig. Snare den værste. Jeg bed mig selv hårdt i læben, mens jeg nærmest forventede, at få et møgfald eller måske endda en lussing, men i stedet gik fyren bare over og tog noget rent tøj for at dække sig selv lidt mere til.

     ”Det er okay.. øhm.. det er ledigt nu vist… men det kan være, du lige skal hilse på de andre først, så de ved, du er her…”

     Jeg nikkede blot, hvorefter jeg skyndte mig ud fra skabet, for at lade fyren klæde om i fred, mens jeg forsøgte at få styr på mit hamrende hjerte. Stille begav jeg mig ind i stuen, hvor fjernsynet nu kørte og fyre andre fyre sad med deres øjne rettet imod det. Stille sank jeg en klump, mens jeg kunne mærke nervøsiteten overmande mig. Jeg stod ganske stille på stedet og kørte mine fingre nervøst hen over hinanden, inden fyren fra før trådte ind i stuen og så fra mig og til de andre i sofaen.

     ”Seriøst… jeg kommer hjem før jer, og det første I gør er at smide jer i sofaen? Og så opdager I ikke engang vores ’gæst’?”

     Ved det sidste ord vendte de alle fire deres blikke imod mig, og jeg kunne mærke, hvordan jeg ønskede, at jeg kunne gå i et med tapetet, så jeg kunne forsvinde, eller at jeg kunne krympe mig selv, da den måde de kiggede på mig på, fik mig til at føle mig som en lille grå mus.

     ”Ya! Hvordan er du kommet herind?!”

     En fyr med kort brunt hår og katte-agtige øjne så på mig med et koldt blik, mens de andre så en smule nervøse ud ved min tilstedeværelse.

     ”Mianhae… jeg ville bare nå at gøre rent, inden I kom hjem…”

     ”Gøre rent?”

     En fyr med lys, næsten mælkeagtig hud så på mig med en smule venligere øjne end de andre og en lettere pjusket frisure.

     ”Ja.. ehm… jeg har den her..”

     Jeg skyndte mig, at grave min kontrakt med, som jeg havde tænkt mig at aflevere til dem alligevel eller blot lægge af, inden de nåede at komme hjem, når jeg gik igen.

     Fyren med det stadig let våde hår tog kontrakten fra mig og gik over til de andre, mens de alle kiggede min kontrakt igennem. Det var en fyr med det jeg næsten ville betegne som grydehår, der først så op fra kontrakten, hvorefter han sætte mit et beroligende smil og nikkede let.

     ”Det ser jo ud til at være i orden.. Riah, ik’?”

     ”Nae..**”

     Jeg nikkede, mens jeg endnu kørte mine fingre en smule nervøst hen over hinanden.

     ”Du m undskylde vores opførsel.. Jeg er ret sikker på, at vi alle troede, at du var en eller anden fan, som på en eller anden måde havde fået fundet vores adresse og skaffet sig adgang…”

     Fan? Var de fyre kendte? Jeg lagde mit hoved let på skrå, mens jeg betragtede dem lidt mere. De var alle fem så utroligt smukke og – selvom jeg ikke brugte ordet særlig tit – lækrere end nogen almindelig koreaner. De virkede dog også alle sammen bekendte, men jeg kunne ikke sætte fingeren på det.

     ”Og derfor er det også vigtigt, at du aldrig nævner dét, der skete lige før. Okay?”

     Fyren med de hundeagtige øjne så på mig med et lettere nervøst og bedende blik, og jeg kunne ikke andet end at smile svagt af det. Hans krop var gemt under et par jeans og løs t-shirt nu, så nu kunne jeg fokusere på det faktum, at den overdrevne hotte fyr jeg havde set ud en trævl på kroppen ude på værelset, faktisk lidt lignede en hundehvalp, og var der noget, vi piger var kendt for, var det, at vi ikke kunne modstå synet af en hundehvalp. Jeg nikkede stille til ham, og lod ham om at undgå de spørgsmål som resten af fyrene nu overdøsede os med.

     ”Ehm.. hvad hedder I egentlig?”

     Ved lyden af det spørgsmål forsvandt al lyd i rummet, og endnu en gang ønskede jeg, at de ville vende deres øjne mod noget andet end mig.

     ”Seriøst? Ved du ikke, hvem vi er?”

     Jeg rystede blot en smule genert og flovt på hovedet. Det viste sig dog, at jeg bestemt ikke skulle føle mig det, da der lidt efter lidt blev spredt smil på fyrenes læber med undtagelse af én.

     ”Vi er SHINee.. Jeg er Onew”, ”jeg er Key”, ”jeg er Jonghyun”, ”jeg hedder Taemin.”

     De vendte alle fire deres ansigter imod den sidste fyr, der var gået hen og havde sat sig i sofaen igen med sine øjne rettet imod den fodbold kamp, som min tilstedeværelse havde fjernet deres opmærksomhed fra.

     ”Og det er Minho..”

     Sukkede Onew lettere opgivende. Jeg så stille fra den ene til den anden, mens jeg sagde deres navne for mig inde i mit hoved, da jeg var overbevist om, at jeg nok kom til at få brug for at kunne dem fremover. Jeg nikkede let og smilede ganske svagt til dem, hvorefter mine øjne ramte uret der hang i den anden ende af lokalet.

     ”Ehm.. vil I have, at jeg skal lave mad til jer, eller kan I selv klare det?”

     ”Det skal du ikke tænke på i dag.. du har sikkert også andre ting at tage dig til.”

     Det var Key, der havde smilet venligt til mig, hvorefter jeg nikkede let og bukkede for hver enkelt af dem, mens jeg sagde farvel. De smågrinte lidt af mig, sikkert fordi jeg lignede en lille klods, inden jeg gik ud i entréen og fik taget mine slidte støvler på og forlod lejligheden.

     SHINee… Jeg vidste, jeg havde hørt det før, men jeg kunne ikke huske hvor. Uanset hvad så virkede de da ikke så slemme igen umiddelbart, selvom ham Minho ikke ligefrem var videre imødekommende. Jeg trak dog blot let på skuldrene af det, mens jeg stille lod lyden af de snurrende hjul på min cykel fylde mine øre, så jeg kunne tænke på noget andet end det akavede møde ude på badeværelset. Alligevel bankede mit hjerte en smule hurtigere, end det plejede…

 

 

______________________________

* 600.000 won er omkring 3150 kr.

** "Nae" betyder "ja" på koreansk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...