I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3639Visninger
AA

23. 23. december: Misteltenens magi

 

      ” I don’t wanna be alone this Christmas.

     I want to meet somebody Like couples on the other streets

     I want to share lovely words.

     That’s all I want.

     I just wanna be in love this Christmas.

     That’s the only present that I want.

     To fall in love”

     Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg stille lod mig falde ned på ryggen på Key’s seng, hvor jeg havde tilbragt endnu en nat. Mit ønske var gået i opfyldelse… Jeg var forelsket. Jeg kunne mærke det, på den måde at mit hjerte hamrede af sted for fulde gardiner, når vi var i samme rum. På måden at mine knæ føltes som gelé, og det at jeg blev lettere rundtosset ind imellem. Mit eneste problem var, at det ikke skete ved kun én fyr… Det skete ved flere. Fem helt præcist. Om ikke andet end så fordi, at det var tit, at de rendte sammen, hvilket ikke gjorde det lettere at finde ud af, hvem jeg egentlig havde følelser for.

     Jeg lukkede stille mine øjne, og lod de sidste par ugers begivenheder glide forbi mit indre øje. Lige fra den første arbejdsdag hvor jeg havde set Jonghyun nøgen, til make-over’en med Key før Lucia optoget, til lektielæsning med Onew, til alle de gange Minho havde hjulpet mig i forklædning, til den aften Taemin reddede mig fra Chin-Hae og til kysset under misteltenen i julebutikken. Ved mindet kom jeg uden videre omtanke til at strejfe mine læber let med min ene hånd. Det var det første kys, jeg havde fået af en anden fyr end Chin-Hae… Og selvom det var fordi, at jeg egentlig blev ved med at bede Taemin kommer over til mig under misteltenen, jeg ikke havde bemærket, så havde det været… Fantastisk. Hans læber bløde og varme, selvom det kun var et kort sekund.

     Et ufrivilligt smil løb stille hen over mine læber, da jeg tænkte lidt på følelsen. Det var næsten to år siden, at jeg sidst havde kysset med en fyr… Og selvom det kun var ganske kort, føltes det bare langt bedre, end jeg huskede det. Om det så var fordi, at jeg ikke var blevet kysset i uendeligheder, eller om det bare var Taemin’s kys der føltes sådan, kunne jeg ikke rigtig sætte en finger på.

     Jeg åbnede mine øjne igen, da en vild tanke slog ned i mig. En tanke så langt ude at den fik mit hjerte til at hoppe og danse som en gal, og alle celler i min krop til at stå på firspring. Det tog mig derfor ikke meget mere end fem minutter, inden jeg var ude af døren, og inden nogen af fyrene overhovedet havde fået en chance for at spørge mig, hvad det var, jeg skulle.

     Mit første mål var at finde en gave til Taemin, selvom jeg havde fundet på en ting i løbet af natten, jeg alligevel havde brugt på at gruble over alt og intet. Så selvom det var det rene helvede, at begive sig ned til de butikker, der holdt søndagsåbent, og hvor de sidste gaver skulle handles, var det alligevel rimelig let for mig at få fundet frem til gaven til Taemin.

     En simpel sølv nøglering med et vedhæng af et par englevinger fik jeg købt hos en sølvsmed, hvorefter turen gik direkte over til julebutikken. Var der en måde, hvorpå jeg kunne finde ud af, hvem jeg var forelsket i, så måtte det være den her. Selvom det måske var den mest sindssyge måde, og selvom jeg frygtede, at fyrene ville hade mig for det, så var det en måde, hvorpå jeg både ville kunne finde ud af, om det var dem jeg var forelsket i, og om der måske var en chance for, at de også var lidt forelskede i mig.

     Håbet om at bare én af dem kunne lide mig lidt på den måde var ikke særlig stort, men der skulle være en chance for at finde ud ad det ved hjælp af den her metode. Selvom jeg langt fra var stolt over det. Faktisk havde jeg det rigtig dårligt med det, da jeg stille begav mig tilbage til lejligheden med Taemin’s gave i lommen og en pose i hånden, mens jeg humpede af sted på mine krykker.

     Da jeg nåede tilbage til lejligheden, sørgede jeg for at træde stille ind ad døren, selvom jeg overbevist om, at de alle måtte kunne høre mine voldsomme hjerteslag. Den sceneskræk jeg somme tider havde haft, når jeg stod og optrådte på gaden eller skulle spille i klassen, var ingenting sammenlignet med den nervøsitet, der havde taget bo i min mave i dette øjeblik.

     Jeg bed mig en smule i læben, da jeg stille smuttede ind i stuen, hvor nogle af de andre sad og så fjernsyn, eller hvad de nu gjorde. Min idé var vanvittig. Hvad havde jeg dog overhovedet tænkt på, da jeg havde begivet mig ind i forretningen? Jeg rystede stille på hovedet, mens jeg tog mod til mig og gik over til dørkarmen ind til køkkenet, hvor jeg fik trukket en stol over, som jeg kunne stille mig op på. Forsigtigt hev jeg den lille grønne gren med det røde bånd op fra posen, og kravlede op på stolen, hvor jeg forsøgte at få den hængt op.

     ”Er der ikke én eller anden, der vil komme og hjælpe mig med at sætte den her op?”

     Der gik kun et øjeblik, inden Minho stod ved siden ad mig, da han trods alt, var den højeste i lejligheden.     

     ”Hvad skal du have sat op?”     

     Lettere rødmende viste jeg ham den lille grønne gren, der fik hans i forvejen store frø-agtige øjne til at blive endnu større.

     ”Jeg tænkte det kunne være lidt sjovt…”

     Jeg smilede blot af det og lod som om, at jeg overhovedet ikke havde tænkt over det faktum, at den der hjalp mig ville ende med at stå under den lille grønne mistelten sammen med mig.

     ”Øhm… klart..”

     Minho tog stille grenen fra mig og fik den hængt op i dørkarmen, mens jeg smilende stod og så på helt uskyldigt.

     ”Øhm… Riah… du er godt klar over, hvad det der betyder, ik’?”

     Jeg blinkede let uskyldigt med øjnene et par gange, inden jeg stille lod mine øjne udvide sig lidt, og lade den rødmen jeg kunne mærke, der havde brændt for at trænge frem få fuldt blus på. Mit blik vendte sig stille ned imod mine fødder, inden jeg nikkede let, for at derefter at se rimelig nervøst op på Minho. Hvordan ville han reagere? Ville han nægte det? Ville han synes, det var sjovt? Og hvordan skulle jeg overhovedet kunne få lokket de andre fyre hen under misteltenen, uden at komme til at virke mistænkelig?

     Alle mine spørgsmål blev dog blæst ud ad hovedet på mig, da Minho’s læber forsigtigt berørte mine. Det varede kun et øjeblik, men følelsen af hans varme læber imod mine, brændte næsten lige så tydeligt som den røde farve i mine kinder.

     ”YA! Kan du så komme væk fra hende frøfjæs!”

     Key kom nærmest stormende over, for at skubbe Minho væk fra mig med det resultat, at han selv endte under misteltenen, uden at han bemærkede, at den overhovedet var blevet sat op.

     ”Øhm Key… det var derfor…”

     Jeg pegede, rød i hovedet som jeg var, op imod misteltenen i dørkarmen, hvorefter jeg kunne se, hvordan Key måtte sluge en stor klump i halsen, da den grufulde sandhed gik op for ham. Især fordi at han nu stod under misteltenen. Sammen med mig.

     ”Og mig som elsker traditioner…”

     Et dramatisk suk forlod Key’s læber, hvilket kun kunne få et svagt fnis til at forlade mine, inden at Key’s læber mødte mine i et kort sekund, inden han pænt spankulerede videre ud i køkkenet. Forskellen på Minho og Key’s kys var utrolig stor. Deres læber var både varme og bløde, men hvor Minho’s kys havde været mere forsigtigt, havde Key’s kys været ret hurtigt, som om det bare var noget, der skulle overstås.

     Det var så to ud af fire, da jeg i forvejen havde gårdagens kys med Taemin i frisk erindring, så nu manglede jeg blot at skulle få lokket Onew og Jonghyun til at stille sig under den. Altså uden at stå med et stort neonskilt om, at jeg gerne ville have, at de skulle kysse mig. Hvilket var lettere sagt end gjort.     

     Man kan dog sige, at jeg snød en hel del, da jeg med vilje, kom at spilde noget vand på gulvet, som Onew selvfølgelig kom til at glide i, så han landede med bagdelen på gulvet lige under misteltenen. Og hvem var det, der sørme lige var i nærheden at hjælpe ham op. Ja, ærligt indrømmet, jeg havde det faktisk ret skidt med at behandle dem på den her måde, men det var måske den eneste mulighed jeg havde, for at finde uf af, hvem af dem det egentlig var, at jeg var forelsket i.

     Derfor lukkede jeg også mine øjne i, i det korte øjeblik Onew’s kys varede, inden havde skyndt sig videre. Nærmest som var han bange for min reaktion. Sådan havde hans kys, da også føltes som. Bange, som om jeg ville være faldet død om på stedet, det sekund hans læber havde rørt mine.

     Så nu manglede jeg bare Jonghyun. Hvordan jeg skulle få ham til at stille sig under misteltenen, var mig dog en gåde, selvom det skulle vise sig ikke at være så svært. Faktisk så kaldte han på mig, mens jeg sad og grublede i sofaen, og uden jeg selv tænkte nærmere over det, begav jeg mig over til ham. Han stod lænet op ad dørkarmen ud til køkkenet med et skævt drillende smil spillende på sine læber, hvilket fik min første tanke til at falde på, at der måtte være et eller andet ved mig, som han kunne drille mig med, siden han så på mig på den måde. Det havde jeg i det mindste lært ham godt nok at kende til at vide efterhånden.

     ”Hva'… er det dig, der har sat den der op?”

     Jeg fulgte hans blik og kunne mærke mine kinder brænde, da de havnede på misteltenen. Misteltenen som Jonghyun havde fået lokket mig over til. Ikke omvendt. Jeg nikkede blot lettere flovt af det, hvorefter jeg forsigtigt så op på Jonghyun’s drillende ansigtsudtryk.

     ”Nå… jamen nu hvor vi står her, skal jeg så ikke vise dig, hvordan et rigtigt kys er? Ikke de der tante kys, som jeg har set de andre har givet dig”

     Hvis mit ansigt ikke havde været rødt før, så blev det dét i hvert fald i det øjeblik, hvor Jonghyun lagde sin ene stærke arm om livet på mig, og trak mig ind til sig, så han kunne trykke sine læber imod mine. Det var i hvert fald et kys, jeg ikke havde forventet, og et kys der stod i klar kontrast til de andre. Det her kys var domirende og lidenskabeligt på en eller anden måde, som de andre slet ikke havde fået lov til at udvikle sig til, fordi de kun varede et kort sekund, hvorimod Jonghyun nærmest forsøgte at lime vores munde sammen. Det var dog kun de ti sekunder, inden de andre opdagede, hvad Jonghyun havde gang i, og derfor hurtigt kom mig til undsætning, fordi det havde set ud som om, han var gået i gang med at spise af mig.

     Mens de andre skældte ud på Jonghyun, der blot morede sig gevaldigt over situationen, gik jeg letter fortumlet over til vindueskarmen, som jeg støttede mig let op ad for at komme mig over chokket. Et chok der havde været ekstremt overvældende på mere end én måde. Både fordi det havde taget langt længere tid end nogle af de andre kys, og samtidig fordi alt imens kysset havde stået på, havde mine tanker kun været rettet imod én fyrs læber. Den fyr, jeg tænkte på først, når jeg var glad, og samtidig den første når jeg var ked af det… Som jeg stod der, og så ud på de første par snefnug, der stille begyndte at dale ned fra den mørke himmel, gik det op for mig, hvilken fyr jeg havde været forelsket i hele tiden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...