I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3544Visninger
AA

2. 2. december: Jeg har fået et job?

 

”I don’t need a man,

I don’t need a man,

What?

I don’t need a man,

I don’t need a man,

Really?

I don’t need a man,

I don’t need a man,

For real?”

 

      “Annyeong?*”

     Jeg under min varme dyne, da telefonen ringede, og det havde taget mig en evighed at finde den uden at åbne øjnene. Alt for at jeg kunne sove videre, når først jeg havde besvaret opkaldet. Det var trods alt søndag.

     ”Riah? Du er vel forhåbentlig oppe?”

     Min fasters skingre stemme lød i røret, og jeg kunne allerede fornemme, at jeg nok ikke kunne få lov til at sove videre igen efter det her opkald.

     ”Det er også dejligt at høre fra dig Gomo**”

     Et let fnis undslap mine læber, da jeg kunne høre hende sukke opgivende i baggrunden, hvorefter jeg gabte let.

     ”Ja, ja.. men du må nok hellere se at komme i tøjet. Jeg har nemlig skaffet dig et job!”

     Med et ryk sad jeg ret op og ned i sengen og stirrede med vidtåbne øjne på den kedelige væg foran mig.

     ”Seriøst?! Som hvad?”

     ”Jeg overhørte nogle på kontoret snakke om, at nogle af deres ansatte godt kunne bruge en hjælpende hånd med rengøring, og ind imellem lidt madlavning, da de er meget udenlands og har meget travle skemaer, så de selv har svært ved at nå det.”

     Rengøring og madlavning? Det lød da ikke så slemt.. så længe de bare ikke slukkede for varmen i huset, når de ikke var der, så var jeg tilfreds.

     ”Og så forslog du mig?”

     Jeg havde allerede ladet mine ben dumpe ud over kanten af sengen, mens jeg kiggede over på det skab, hvor jeg havde mit tøj, mens jeg spekulerede på, om der var nogle specielle krav om tøj til en rengørings assistent.

     ”Ja, og så gav jeg dem den kopi af dit cv, du gav mig, i tilfælde af at jeg skulle støde på et job til dig og bingo. Du starter i morgen, men skal allerede mødes med en fra kontoret ved deres lejlighed om to timer, da du så vil kunne få en hurtig rundvisning og sådan nogle praktiske ting.”

     ”Jamen, det lyder super. Gomawo*** Gomo! Saranghae!”****

     Jeg kunne ikke lade vær med at smile af min fasters lettere forlegne kommentarer, inden hun fik givet mig adressen, og ønskede mig held og lykke med jobbet.

     Først da jeg havde lagt på, og lagt mobilen fra mig begyndte det langsomt at sive ind, at jeg havde fået et arbejde. Et arbejde.. og ikke et hvor det krævede, at jeg stillede mig op foran en masse mennesker eller noget som helst.. Jeg skulle ganske simpelt bare gøre rent, og så lige lave lidt mad en gang imellem. Det burde jeg jo snildt kunne klare.

     Jeg kunne dog mærke nervøsiteten tage bo i min mave, da jeg mindedes at min faster arbejdede for et meget stort firma inden for underholdningsbranchen, og hvad jeg overfladisk havde hørt hende fortælle om nogle af sine kollegaer, så kunne en del af dem godt være hårde, kolde, kyniske og perfektionister, eller blot nogle værre divaer. Hvilket betød at lavede jeg en fejl, så mistede jeg nok jobbet igen med det samme.

     Træt fik jeg rejst mig fra sengen og trukket mig selv over til mit skab, hvor jeg hurtigt fandt et par slidte jeans og en bordeaux rød langærmet sweater, der gik mig til midt på lårene. Til sidst fik jeg taget et brunt bælte om taljen, som matchede det brune halstørklæde, som jeg snoede om min hals. Jeg lod ganske kort mine fingre køre igennem mit hår, da det ikke var specielt langt, kun lige til lidt før skuldrene, hvilket gjorde at jeg ikke behøvede at skulle bruge evigheder på at sætte det.

     Jeg gik over til mit lille køleskab, for blot kun at finde en liter mælk og lidt rester af noget kimchi, jeg havde lavet forleden aften. Der var ikke råd til de store måltider, så et glas mælk måtte vel gå an.

     Hurtigt fik jeg drukket mælken og trukket min slidte frakke på sammen med mine støvler, inden jeg smuttede ud ad døren. Min faster havde godt nok sagt to timer, men når jeg ikke havde råd til at tage den offentlige transport, var der stadig et pænt stykke vej, selv på cykel.

     Men cykel jeg tog af sted, og gudske tak og lov for, at den gamle sag stadig fungerede optimalt, ellers ville jeg være død, når jeg skulle til og fra universitet. Byen var jo gigantisk, så det overraskede mig egentlig, at jeg endnu ikke var faret vild, når jeg forvildede mig ud for at lede efter en adresse som i dag. Tilfældigvis havde jeg dog set vejnavnet før, engang hvor jeg kørte med min faster for at ordne et par ting for hendes arbejde, så jeg vidste, hvilket kvarter det lå i, hvilket svarede til i hvert fald 20 km væk fra min lejlighed.

     Tanken om at skulle cykle så langt hver gang jeg skulle på arbejde irriterede mig lidt, og så igen.. Mit universitet lå i samme retning, blot 15 km væk, hvilket betød der ikke var så langt fra mit universitet til den lejlighed jeg skulle rengøre, så så slemt var det vel ikke i sidste ende?

     Halvanden time senere havde det lykkedes mig at finde det lejlighedskompleks, hvor jeg skulle møde manden fra min fasters arbejde, der skulle give mig en rundtur og en nøgle. Stille parkerede jeg min cykel op ad væggen, mens jeg betragtede den lettere dyrt udseende bygning. Kvarteret i sig selv var rimelig eksklusivt, og hvis man så på de andre lejlighedskomplekser, så var det her umiddelbart ikke det dyreste.

     På det præcist angivne tidspunkt min moster havde givet mig, parkerede en sort bil foran lejlighedskomplekset, hvor en mand i habit steg ud og uden tøven gik op og viste mig vej indenfor uden så meget som at sige et ord. Jeg beklagede mig dog ikke, da jeg bare var glad for at komme ind i varmen, så jeg måske kunne nå at tø bare lidt op, inden jeg skulle cykle hjem igen.

     Stille fulgte jeg efter manden ind i elevatoren og stirrede lidt på knappen, da manden havde trykket på 6. sal. En ting var sikkert, og det var, at jeg var lykkelig for, at der var en elevator. Da vi nåede etagen steg vi stille ud ad elevatoren og gik lidt ned ad gangen, inden vi nåede døren. Jeg bed mærke i, at der kun var to døre til lejligheder på etagen, hvilket betød lejlighederne bag de to døre måtte være enorme. Der var dog noget underligt ved dørene… Der var ingen navne på dem, som boede der?

     ”Du skal rengøre lejligheden 3 gange om ugen, og bestemmer selv hvilke dage der passer dig bedst. Må jeg se din telefon?”

     Jeg så lettere forvirret på manden, der rakte sin hånd frem imod mig, uden at jeg egentlig forstod, hvorfor han sagde det så pludseligt. Alligevel rakte jeg ham min gamle hvide klaptelefon, hvor der sad en lille bamse som vedhæng. Jeg bed mig en smule flovt i læben, da jeg så mandens hævede øjenbryn, men han gav mig den blot straks tilbage i stedet for.

     ”Det går ikke… inden du går, får du en personsøger og en liste med koder, der betyder forskellige ting, du skal gøre, nu du ikke har en ordentlig telefon..”

     Sådan blev manden ved med at instruere mig og rakke ned på mig, alt imens at jeg blev vist rundt i lejligheden. Rigtigt gættet var lejligheden enorm… Det var en 7 værelses lejlighed med køkken og bad, og de eneste tre rum jeg fik lov til at begive mig ind i på min rundvisning var køkkenet, stuen og badeværelset, da manden ikke havde tid til at vise mig andet, selvom jeg kunne fornemme på hans nervøse trækninger i hænderne, at det var som om, han ikke turde begive sig ind bag de lukkede døre i lejligheden. Jeg studsede dog ikke mere over det, da jeg fik stukket en stak lister i hånden, personsøgeren samt en nøgle til lejligheden, inden at manden allerede var i gang med at følge mig ud igen.

     Da jeg stod nede ved min cykel, og så den sorte bil køre væk, mens jeg forsøgte at folde alle listerne sammen så de kunne være i lommer, fik jeg kigget på mit armbåndsur, og måtte banke let på det, for at sikre mig, at det fik rigtigt. Kun 10 minutter… Travle skemaer, det var der ingen tvivl om…

     Jeg vendte stille mit blik op imod 6. sal, inden jeg stille satte mig op på cyklen, for at cykle den lange vej hjem igen. Jeg lod mine tanker fyldes med indtrukket af lejligheden, i et forsøg på at glemme kulden der ramte mit ansigt, og som fik mine lår til at føles tunge.

     Hvorfor havde der ikke stået noget navn på døren? Hvorfor havde manden undgået de lukkede døre? Og en 7 værelses lejlighed? Hvem havde dog behov for så meget plads?

 

 

____________________________________________________________________

* "Annyeong" betyder "hej", og er den uformelle version af "goddag", og bliver derfor som regel brugt voer for venner og slægtninge.

** ”Gomo” betyder ”faster”

*** ”Gomawo” er en lidt mere uformel form af ”tak”

**** ”Saranghae” betyder: ”jeg elsker dig”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...