I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3511Visninger
AA

14. 14 december: Tankespind

 

      Det havde været underligt at stå op og tage kontaktlinser på i stedet for mine briller. Alligevel havde jeg det rigtig godt med det, og så føltes det endnu bedre at pakke noget af mit nye tøj ned i min taske, så jeg havde noget at skifte til efter skole. Noget jeg ikke havde gjort i uendeligheder. Jeg snuppede et par stramme lyseblå jeans, en langærmet blomstret bluse og en sort vest, som jeg stoppede ned i min taske, inden jeg til sidst iførte mig de nye støvler, Key havde købt til mig. Moderne og varme i forhold til mine gamle støvler og ærligt indrømmet… Jeg elskede dem.

     Jeg havde det godt nok ikke særlig godt med at have taget imod alle de ting fra Key, men i sidste ende nød jeg det også, selvom det ikke var noget, jeg sagde højt. Så da jeg iførte mig min nye varme vinterfrakke for at begive mig ud ad døren, kunne jeg ikke andet end at smile bredt, da jeg for en gangs skyld ikke frøs.

     På vej til universitetet var der en masse tanker, som løb igennem mit hoved. Først og fremmest at jeg måtte se at finde ud af, hvad der egentlig foregik i mit hoved, når jeg var sammen med fyrene fra SHINee. Derefter måtte jeg forsøge at finde ud af, hvem ham den fremmede var. Ja, faktisk var det måske det vigtigste, at finde ud af hvem han var først. Jeg havde da også masser af tid til det. SHINee var nemlig fløjet direkte til Bangkok efter Lucia optoget, da de ikke havde kunnet få Key af sted før end havde set mig gå som Luciabrud. Gad vide, hvad de andre egentlig syntes om min forvandling?

     Jeg trak blot let på skuldrene, og så op på den store bygning, der tonede frem, som jeg nærmede mig den. Det havde faktisk været ret så svært at komme ind på universitetet, men det havde da lykkedes mig alligevel på en eller anden måde, og selvom jeg ikke rigtig havde nogen venner, så var jeg da glad for at gå der. Selvom det var hårdt og svært, var undervisningen god. Og så havde jeg da nogen, som jeg snakkede med en gang imellem. Det vil sige, at jeg på det sidste, ikke rigtig havde snakket med dem, fordi mit hoved havde været fyldt med alt det, der var sket her i december. Ting, som jeg ikke kunne snakke med dem, eller nogen som helst andre om. Desværre… Hvis bare jeg havde én at snakke med… Én som måske ville kunne hjælpe mig med at skabe det overblik over hele situationen, som jeg ikke selv kunne skabe.

     Jeg var dårligt nok kommet ind i klassen, og havde kun lige akkurat sat mig ved mit bord, da jeg måtte læne mig langt tilbage i stolen, for ikke at få en nedstirrende Mi-Cha i hovedet.

     ”Eh… er der noget i vejen?”

     Det var lidt ubehageligt at have hende stående lænet ind over bordet på den måde, mens hendes små stikkende øjne så på mig med et undersøgende og indtrængende blik.

     ”Hvordan har du gjort det? Har du fået dine ’kunder’ til at betale for nyt tøj og plastisk operationer?”

     Jeg stirrede en smule lamslået på hende og kunne ikke tro mine egne øre. Godt nok var Mi-Cha ikke den skarpeste kniv i skuffen, men selv hun måtte kunne regne ud, at jeg umuligt kunne have fået en plastisk operation, i de par timer der var, fra vi havde fået fri dagen før til selve Lucia optoget.

     ”Hold nu op Mi-Cha… Du ved jo lige så godt som os andre, at Riah ikke har fået nogle operationer af nogen arter…”

     Det løb koldt ned ad ryggen på mig ved lyden ad hans stemme, og jeg skyndte mig blot at vende mit blik den anden vej. Hvad lavede han dog her? Jeg vidste godt, at vi gik på samme universitet, men hans timer fandt altid sted i den anden ende af bygningen, hvilket betød at jeg havde undgået ham i lidt over halvandet år.

     Mi-Cha fnyste fornærmet, inden hun vendte rundt på hælen og spankulerede over til sin plads og sin sædvanlige klikke, og efterlod mig tilbage med ham. Ham af alle mennesker… I det øjeblik ville jeg faktisk hellere have haft, at Mi-Cha var blevet stående lænet ind over mit bord, end at han nu stod ganske almindeligt foran mit bord. Alt for almindeligt.

     ”Hey Riah… hvordan går det så?”

     Jeg bed mig let i læben, da jeg vidste, at det var uundgåeligt at se op på ham, og alligevel forsøgte jeg at trække den så længe jeg kunne. Men der stod han. Hans udseende havde ikke forandret sig det mindste, siden første gang jeg mødte ham for næsten seks år siden… Desværre var han bare ikke den fyr, jeg mødte dengang længere.

     ”Fint nok. Hvad med dig Chin-Hae?*”

     Forsigtigt så jeg op på ham, klar til at blive ramt af alle de følelser, jeg havde undgået, ved ikke snakke med ham siden bruddet, men nu… Der stod han. Min ekskæreste, jeg havde elsket mere end noget andet i hele verden, og som jeg ville have gjort alt for. Jeg så ham direkte ind i hans mørke øjne. Ingenting. Jeg følte ingenting… Jo, der var da nogle minder, som blev vækket til live, men de var snarere som taget ud ad en drøm end virkelighed.

     ”Tjo det går fint nok… Hør, jeg tænkte på, om du ikke havde lyst til at drikke en kop kaffe senere? Hvis du har tid altså..”

     Smilet på hans læber og gnisten i hans øjne. Det kunne han seriøst ikke mene? Stod han der og inviterede mig ud? Jeg havde ikke snakket med ham i over halvandet år, og så invitere han på kaffe dagen efter, at Key havde givet mig en make-over. Sikke dog et sammentræf.

     ”Beklager meget, men Riah er optaget i dag. Så måske du skulle se at smutte over til dine egne timer?”

     Mit blik vendte sig automatisk imod den korthårede pige, der havde stillet sig ved kanten af mit bord og lagt sine arme over kors. Hvis ikke det var fordi, at hun bar den samme skoleuniform som mig, hvilket betød at underdelen var en nederdel. Chin-Hae så ikke ud til at være meget for det, men endte alligevel med at undskylde sig selv, hvorefter han sagde, at han ville ringe senere. Jeg nikkede blot af det, uden egentlig at have nogen form for intention om at tage den.

     Den korthårede pige satte sig ved bordet foran mig, hvorefter hun vendte sig om imod mig. Hun var egentlig rigtig køn, selvom hun for det meste kørte i tomboy** stilen, hvilket var noget jeg altid havde beundret hende for. Sun-Hi*** var ingen almindelig studerende, som mange af de andre. Hun havde faktisk været den første, jeg havde snakket med, da jeg startede herude, men fordi jeg havde haft så travlt på det sidste, og hun ikke rigtig havde været i skole, havde vi ikke rigtig snakket sammen i et par måneder.

     ”Du har fået kontaktlinser? Det klæder dig.”

     Jeg kunne ikke andet end at smile til Sun-Hi, der gengældte mit smil med det samme.

     ”Har du nogen planer efter timerne i dag?”

     Jeg rystede blot let på hovedet af det, da jeg trods alt havde en fridag, nu hvor SHINee var i udlandet. Det kunne egentlig være jeg skulle huske at sende Onew en fødselsdagshilsen. Om ikke andet så end fordi, jeg ville få det dårligt senere hen, hvis jeg glemte at sende ham én.

     ”Jamen, så har du det nu.”

     Sun-Hi smilede blot til mig, hvorefter hun vendte sin opmærksomhed mod tavlen, da vores lærer tyssede på os for at kunne starte undervisningen.

     Nu hvor jeg egentlig tænkte over det, så var det nok Sun-Hi, der havde været tættest på at være en rigtig veninde for mig, alt imens jeg havde gået her på stedet. Hun forsvandt godt nok altid i frikvartererne, fordi hun havde et cigaretforbrug, hun ikke helt kunne holde styr på, og derfor aldrig var der, når Mi-Cha forsøgte at trække mit selvværd ned i søllet. Men da Chin-Hae havde slået op med mig, eller rettere – da jeg havde taget ham i at være sammen med Mi-Cha, var det Sun-Hi, som trøstede mig. Ja faktisk, havde hun givet mig lov til at crashe på hendes værelse, hvor vi låste os inde i en hel uge med is og en masse adventure film, for at komme til at tænke på nogle andre ting. Hendes forældre havde godt nok ikke været særlig glade for det, men når først Sun-Hi havde bestemt sig for noget, kunne ingen få hende til at skifte mening.

     Da dagens timer var overstået, fulgtes jeg med Sun-Hi ud til toiletterne, hvor vi fik skiftet til mere almindeligt hverdags tøj. Jeg til de lyseblå jeans, blomstrede bluse og sorte vest, mens Sun-Hi fik skiftet til et par løse hængerøvsagtige bukser, en hættetrøje og hendes One Of a Kind kasket, som hun havde købt, så snart det var muligt. For var der en fyr, hun var helt skudt i, så var det BigBang’s G.Dragon.

     Vi fulgtes ud fra skolen, mens vi snakkede om lidt af hvert. Først og fremmest om det faktum, at Sun-Hi ikke havde været i skole den sidste måneds tid, fordi hun havde mødt en fyr – en trommeslager helt præcist – som hun havde stukket af med sammen med hans band. Hendes forældre havde været ude af sig selv, da de havde fundet ud af det, men hun havde faktisk haft det vildt spændende igennem den sidste måned. Desværre havde han bare vist sig ikke at være helt noget for hende alligevel, og nu var hun så tilbage igen, selvom skolen ikke var videre glad for hendes høje fravær.

     ”Men hvad med dig? Har du lavet noget spændende? Ud over at skifte brillerne ud altså?”

     Altså… Jeg havde fået job som rengørings og madlavnings assistent for SHINee, og ud over det var jeg vist lidt tiltrukket af alle fyrene i gruppen… men det kunne jeg ikke ligefrem fortælle hende. Så i stedet valgte jeg at fokusere på det, som havde plaget mig lige siden i forgårs.

     ”Jeg har mødt én… og det er ikke som du tror!”

     Jeg viftede let med hænderne i luften, da jeg så hendes øjenbryn flyve op i panden, mens vi begav os ind på den café, der nærmest var blevet vores tilflugtssted, fordi der aldrig rigtig kom nogen fra universitetet.

     ”Det er faktisk meget underligt…”

     Da vi havde sat os og bestilt vores drikkevare, gik jeg i gang med at fortælle Sun-Hi, hvordan den fremmede fyr havde stoppet en tyv for mig. Hvordan han var dukket op på skolen, og Mi-Cha var fulgt efter os, da han trak mig af sted. Og så det faktum, at han kendte mit navn og sagde, at han havde kendt mig længe.

     ”Mystisk… og du har ingen idé om, hvem det er?”

     ”Overhovedet ikke…”

     Der gik et lille stykke tid, hvor Sun-Hi blot sad og så tænksomt frem for sig, inden hun spyttede den første hypotese ud.

     ”Han kunne være en stalker..?”

     ”Tror du?!”

     Mine øjne blev store, mens jeg gennemgik alt, hvad jeg kunne huske om ham fra de to gange, jeg havde mødt ham. Han kendte mit navn og kendte mig, uden jeg kendte ham… Så en stalker var meget tænkeligt, og meget creepy…

     ”Men… hvis han var en stalker, hvorfor ville han så have mig til at huske? Og hvad er det overhovedet, jeg skal huske?”

     Sun-Hi trak let på skuldrene, hvorefter hun tog en slurk af sin café laté, der efterlod et let overskæg på hendes læbe, hvilket hun udmærket vidste, da det var noget af det, hun syntes var så sjovt, ved café laté.

     ”Måske har du mødt ham før, men bare ikke kan huske ham?”

     ”Det ville da være fjollet… Han er høj og går med mærkevarer… ikke ligefrem min omgangskreds…”

     Jeg så på hende, mens jeg løftede min kop med den dampende væske, der duftede af den velkendte chokoladearoma. Ja, jeg havde en svaghed for varm kakao, og var ikke den største tilhænger af hverken kaffe eller te, selvom jeg godt kunne drikke det, hvis det var nødvendigt.

     ”Måske er det én fra din barndom? Du ved… før du flyttede fra Incheon?”

     Jeg blinkede let med øjnene et par gange, ligesom billedet af den 10-årige dreng fra min drøm gled let hen over min nethinde. Havde drengen i min drøm mon noget at gøre med ham den fremmede?

 

 

 

______________________________________________

* Chin-Hae betyder ”sandhed” – ironisk nok

** Tomboy er et udtryk, for en drenget pige. Både i tøjstil, men også lidt i opførsel og i fritidsinteresser. Det er dog meget individuelt, og førhen var tomboy et negativ udtryk, hvorimod det i dag er ganske almindeligt.

*** Sun-Hi betyder ”lydighed” og ”glæde” – også ironisk nok omkring det med ”lydighed”, så ja jeg havde lyst til at være ironisk i dag :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...