I wanna fall in love this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2012
  • Opdateret: 24 dec. 2012
  • Status: Færdig
Sun Riah, en 19-årig fattig studerende, har været igennem lidt af hvert. Som barn var det mobning, og den første kæreste hun havde droppede hende på en rigtig ubehagelig måde. Siden har hun kæmpet med sin selvtillid, og er nu endelig nået til det punkt i livet, hvor hun har det nogenlunde godt med sig selv.
Dog er hun begyndt at følge sig meget alene, og kan ikke lade vær med at ønske, at det var hende, der rendte rundt og flettede fingre med en fyr, når hun ser par gående sammen på gaden, side i parken, handle ind, i skolen.. ja over alt.
Hendes eneste ønske til jul er derfor, at hun gerne vil blive forelsket, og forhåbentligt at hendes følelser vil blive gengældt... men er det muligt at finde kærligheden på 24 dage?

37Likes
102Kommentarer
3541Visninger
AA

1. 1. december: Tyvefangeren

      Jeg traskede stille ned igennem Seouls gader med mine hænder dybt begravet i mine lommer. Halstørklædet var viklet godt om halsen på mig, og jeg gik med let hævede skuldre, i et forsøg på at holde min hage og mund under kanten af halstørklædet, for at ikke at fryse der. Temperaturen i Seoul havde faldet meget på det sidste, men vi havde endnu ikke set noget til nogen former for sne, og ifølge vejrudsigten skulle vi ikke regne med noget foreløbig.

      Jeg begav mig stille ned igennem de pyntede gader, mens mine tanker fløj i alle retninger og ingen steder. Jeg havde bare brug for at komme lidt ud, da det i længden blev alt for deprimerende at sidde hjemme i min lejlighed. Lejlighed og lejlighed... det var nok nærmere et værelse, hvis man tænkte på størrelsen, men det var billigt, og når man er studerende og egentlig ikke ved, hvad man videre vil med sin fremtid, var det meget godt at kunne spare sammen på den måde.

      Det var jo heller ikke ligefrem fordi, jeg havde nogen at invitere med hjem... Jeg havde godt nok en del venner i min klasse, og venner helt tilbage fra middle school, men det var sjældent, jeg var sammen med nogen af dem efter skole... For det meste rendte jeg bare rundt for mig selv, spillede lidt på gaderne for småpenge eller søgte efter arbejde.

      I dag var ingen undtagelse. Jeg havde min lyserøde guitar på ryggen for at finde et sted at spille, selvom jeg nødig ville tage mine hænder op ad lommerne, fordi jeg var en være frossenpind. Jeg gjorde det dog alligevel, da jeg nåede et af de stræder, hvor mange handlende altid begav sig igennem, især på en lørdag som i dag. Stille fandt jeg mig tilrette på fortovet, og fik stilet den dåse jeg brugte til at samle mønter i foran mig.

      Stille begyndte mine fingre at glide let hen over guitarens strenge, mens min stemme lagde teksten til den blide melodi. Jeg spillede ikke ligefrem original versionerne helt efter, men gav dem en stille og rolige klang, som jeg selv holdt så meget af, og som jeg havde fundet ud af efterhånden, kunne tryllebinde nogle af de forbipasserende, så der kunne havne et par tusind won* i min dåse.

      Jeg lukkede stille mine øjne og sang videre, mens jeg forestillede mig, at jeg sad derhjemme helt alene, uden nogen øjne der kiggede på mig. For godt nok elskede jeg musik mere end noget andet, og ville gerne dele min musik med andre, men i sidste ende var jeg hunderæd for det. For det var når jeg udtrykte mig igennem musikken, at jeg var mest synlig for omverdenen og mest sårbar. Alt hvad jeg normalt rendte rundt og holdt inde i mig selv, slap altid ud når jeg havde min gamle slidte lyserøde guitar i hænderne.

      Jeg havde fået den af mine forældre på min 7 års fødselsdag, og siden havde den været en stor del af mit liv, fyldt med små klistermærker jeg havde sat på den som barn af blomster og bamser, som jeg holdt så meget af dengang, og som stadig kunne få et smil frem på mine læber den dag i dag.

      Sangen jeg spillede sluttede, og jeg åbnede stille mine øjne og kunne mærke mine kinder blive røde ad andet end kulden, da jeg så nogle mennesker stå lidt rundt om mig. Taknemmeligt smilede jeg og bukkede for dem, som lagde penge i min dåse, hvorefter jeg fugtede mine læber let for at starte på den næste sang.

      Sådan havde jeg tilbragt mange timer efterhånden med at spille for folk på gaden, og i længden var det ikke nok til at leve for, men jeg havde endnu ikke fundet et job, så jeg kunne slippe for at rende rundt i flere timer og fryse på gaden. Alligevel gjorde det mig ikke så meget… Selvfølgelig hadede jeg kulden, når det var vinter, men om sommeren var det dejligt varmt, men desværre var det ikke ligefrem sommer hele året rundt.

      Endnu en sang sluttede og jeg åbnede lidt genert mine øjne, og bukkede for de folk, der klappede af mig. Sådan blev jeg ved en times tid, indtil mine fingre føltes så stivfrosne, at jeg ikke længere kunne spille på min guitar, og jeg gik over for at samle dåsen med pengene op.

      I det jeg bukkede mig ned og rakte ud efter den, snuppede en anden hånd dåsen lige foran mig, og jeg rettede mig straks op. Jeg tænkte ikke engang over det, før end mine let stivfrosne ben forsøgte at følge med tyven, der havde stjålet mine hårdt tjente penge.

      ”YAH! GIV MIG MINE PENGE, DIN TYV!!”

      Der gik dog ikke særlig lang tid, inden jeg blev nødt til at stoppe op, fordi mine ben gjorde så ondt, fordi de stadig var helt stivfrosne efter at have stået på det samme sted i en time. Et dybt suk undslap mine læber, mens jeg irriteret sparkede til en sten på jorden.

      Stenen ramte en sort støvle, der stoppede op kun en meter fra mig, og forsigtigt løftede jeg blikket for at se op på den høje fyr foran mig. Hans ansigt var dækket af en stort mørkt halstørklæde, og så bar han både en mørk kasket og mørke solbriller, så hans ansigt praktisk talt var dækket helt til. Hans jakke var lidt lang og sort, og afgjort af et af de bedre mærker, hvilket fik mig til at misunde ham lidt, da den måtte være dejlig varm.

      ”Jeg tror, du har noget, som tilhører kvinden her..”

      Hans stemme havde en underlig mørk tone, lidt ligesom om at han forvrængede den med vilje, eller også var han bare naturligt hæs. Mine øjne vendte sig dog imod en lidt mindre og mere lurvet udseende mand, der forsøgte at skjule den dåse, han havde i hænderne under sin ene armhule. Min dåse. Modvilligt gav tyven mig min dåse igen, hvorefter den høje fyr foran mig gav slip på ham, da han ellers havde holdt manden i skak ved at have et stramt tag i hans krave.

      ”Kamsamnida..”**

      Jeg bukkede dybt for den fremmede fyr, og sørgede for at holde dåsen godt ind til mig, så ingen kunne tage den fra mig igen så let.

      ”Det var så lidt..”

      Da jeg så op igen, var fyren allerede på vej væk. Jeg havde ellers haft i sinde at byde ham på en tår at drikke som tak for hjælpen, men det var mere end tydeligt, at han enten havde meget travlt, eller også at jeg virkede afskyende…

      Jeg så stille efter ham, mens han forsvandt i mængden på gaden, og jeg trak blot let på mine skuldre, inden jeg skyndte mig at gemme dåsen væk i en lomme på min gamle frakke, inden jeg stille begyndte at vende snuden hjemad.

 

 

_________________________________________________________________

* Won er den koreanske valuta, og 1000 won er det samme som 5,31 kr.

**Kamsanida betyder ”tak” på dansk, og er den høflige version.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...