One Day Isn't Enough ~ 1D ~

Vega Jones er, som mange andre piger i verden, en fuldkommen besat pige af fem drenge. Et britisk/irsk band, som på meget kort tid er blev berømt. Ja, One Direction. Vega er nitten og lever med sin far William i London. Vega får muligheden for at deltage i en helt speciel konkurrence, og det siger hun bestemt ikke nej til. Vega er bare ikke lige helt som andre piger, eller mennesker, faktisk. Vegas mor er heks, og derfor er Vega vampyr. Vega ved det bare ikke. Selvom Vega prøver at gå i solarie, hjælper det ikke, og det undrer hende. Hendes far ved heller ikke noget om det der magi. Endnu..

15Likes
9Kommentarer
1028Visninger
AA

2. Margareth er skør..

"Vega, kom herned! Der er nogle i telefonen!" Jeg løb ned af trapperne, for jeg vidste at One Direction konkurrencen var slut, men jeg vidste bare ikke om det var mig der vandt. "Det er Vega.." "Hej min skat. Kommer du snart og besøger mig i New York?" Det var min mor. "Det tror jeg ikke." Jeg lagde på efter det. Min mor var min far utro med vores nabo. Det er ikke engang særlig lang tid siden. Der var gået tre måneder. Min far og jeg flyttede derfor her til London for ca. to måneder siden. "Vega, du bliver nødt til at snakke med din mor." Ja, far.. Jeg skal gøre det for du har jo en grund til ikke at snakke med hende. "Det har jeg ikke lyst til. Og du har desuden altid sagt, at man ikke skal tvinges til noget man ikke har lyst til." "Ja, det kan da godt være, men det er din mor!" "Nej, det er ikke min mor. Det er Margareth - Ikke min mor." "Vega, du stopper nu, ellers går du op på dit værelse!" "Fint!" Men så ringede telefonen - igen. Heldigvis ikke Margareth" "Det er Vega.." "Tillykke, du er vinderen af konkurrencen, og du vinder en hel dag med One Direction!" "Tusind, TUSIND tak!" Jeg skal mødes med One Direction imorgen! Hvor vildt er det ikke lige?! Men måske skulle jeg tage en tur i solarie, så de ikke kommer til at tænke "Sikke en blegfis.." Men.. Det er lige det.. Det plejer aldrig at virke, når jeg gør det. Jeg hader det. Jeg går op ser mig selv i spejlet, og selvom jeg er ret så tilfreds med mit lyse hår, så er det min hud, der bekymrer mig. Årh. Jeg fik en besked fra Margareth.t "Skat, hør nu, der er ved at ske overvældende ændringer. Jeg må og skal snakke med dig. Det er vigtigt! Du kan være sur på mig, og aldrig snakke eller lytte til mig igen, men bare den her ene gang! Det er så vigtigt! Ring!" Hvis det er vigtigt, så.. Nej! Du skal ikke snakke med hende, Vega.. Hun prøver at få dig til at gøre det.. "Vega, jeg ved hvad du tænker, du fatter overhovedet ikke hvor vigtigt det er!" Okay. Jeg ringer denne ene gang. Og så behøves jeg jo aldrig mere at snakke med min.. Margareth.. "Hej mo.. Margareth.." "Hej lille skat. Jeg er så glad for at du ringede.. Luk venligst døren på dit værelse, din far må ikke vide noget om det her." "Okay, men skynd dig lidt, jeg skal i solarie." Jeg ved godt det ikke virker, men jeg prøver. "Skat, du er ved at udvikle dig.. Din hud bliver bleg, dine øjne skifter farve.." Jeg kiggede mig selv i spejlet.. Fra lysegrønne til gule. Jeg skreg næsten, men så kom jeg i tanke om at jeg snakkede i telefon. "M-m-mor! Jeg er bange!" Jeg ved det, det lød som en pige på seks år, men jeg er nu nitten.. "Skat, du er midt i din forvandling... Du er ved at blive vampyr.." "Mor, hvad betyder det her? Jeg forstår det ikke?!" "Min generation har haft magiske kræfter siden 1500-tallet. Din tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldemor blev brændt på bålet, og genopstod ved hjælp af magiske kræfter. Jeg kommer til London, jeg er der imorgen." "Nej mor, jeg har vundet en konkurrence! Du skal ikke komme! Men forklar mig det hele." "Okay, lille skat, tag en dyb indånding. Du bliver tørstig efter blod, MEN hold dig til dyr! Du bliver ultrastærk, hurtigere end lyset, og lyden, du får en speciel evne, som jeg ikke kender til. Vær forberedt.. Og få selvkontrol. Ved midnat kan du ikke styre dig selv i noget tid, for din krop skal lige lære at leve med det. Når du igen kan styre dig selv, skal du teste din styrke, og gå ikke for hurtigt, eller anstreng dig så meget, som du har gjort før, for som sagt, bliver du meget stærk og hurtigere end lyset. Udnyt det IKKE! - Og nå ja, dine øjne skifter farve ret tit.. Rød er sådan neutral, men betyder også at du er tørstig efter blod eller at du ikke er bange, gul er hvis du kommer ud i solen, sort er hvis du er forelsket eller er bange. For det meste er dine øjne røde." "Så.. Jeg er vampyr, og du er heks.." "Ja, min skat." "Du er jo skør! Men ha' en god dag, vi ses..." Jeg ville ikke tro på det. Det med mine øjne, var sikkert bare fordi jeg svigtede mig selv. Der bliver ikke noget ved midnat. Nu går jeg ned, og så spiser jeg frokost. Jeg gik ned af trappen, men min far var der ikke. Bilen var der heller ikke. Derfor gik jeg op på mit værelse igen, selvom jeg var sulten. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Fra lysegrønne til røde, til lysegrønne igen. Jeg hørte døren åbne med et brag. Jeg kiggede mig i spejlet, og mine øjne blev mørkegrønne. Jeg listede hen til døren, for jeg var lidt bange. Jeg så at det bare var min far, der havde været ude at handle og så blev jeg lettet. Jeg kiggede mig igen i spejlet, hvor de nu bare var normalt lysegrønne. Jeg var også blevet mere bleg. Før var jeg lidt brun, nu er jeg bare sådan.. Meget lidt brun. Jeg må være syg. Men jeg orkede bare ikke at være syg nu! Jeg tog et billede af mig selv,(ved ikke rigtigt hvorfor) og hang det på mit spejl. Og så gik jeg ned til min far. "Far, synes du der er noget ændret ved mig?" "Tjaa.. Har du taget et kilo eller to på?" Jeg kunne høre ham grine bagefter. "Fa-ar!" Jeg kastede gummibolden, der lå på bordet, efter ham. Jeg ramte lige plet, på brystet. "HA!" Jeg kunne mærke min mobil, som var i baglommen, vibrere. Det er var min m.. Margareth. "KLOKKEN TOLV I NAT!!!" Jeg låste mobilen. Den dame må jo være skør! "Nåå.. Var det lige din kæreste der skrev?" Jeg kunne mærke på ham, at han var ret drillesyg ligenu. "Nej, det var fra min veninde......" "Nå, okay...." Han smilede drillende. 

Tre kvarter efter fik jeg verdens største hovedpine. "Far, jeg går op på værelset," sagde jeg, og masserede mine tindinger, selvom det bare overhovedet ikke hjalp. Og lige da jeg troede det ikke kunne blive værre, begyndte min mave også. Det var som om, at min hud boblede. Jeg følte mig så sulten, og jeg mærkede nu hvordan de små fattige børn i Afrika måtte have det. Jeg lagde mig i sengen, og tog det roligt. (Jeg regnede med at det var menstruationssmerter.) En tåre trillede ned af min kind. Jeg græd. Det gjorde bare så ondt! "Vega, vi spiser om ti minutter!" råbet min far "Okay!" Hvad nu hvis jeg ikke kan komme op at stå, og gå? Jeg rejste mig op. Det kunne jeg heldigvis. Jeg gik nedenunder, og dækkede bord, da min far ikke havde gjort det. "Vi spiser nu," sagde han, som om jeg overhovedet ikke vidste noget. "Hvad skal vi have at spise?" Jeg elskede mad, men det var bare som om jeg ikke rigtigt var sulten. "Tarteletter. Din livret." Fedt at vi skal have min livret, nu hvor jeg ikke er sulten. "Jeg er ikke så sulten..." Jeg kiggede ned i jorden, jeg ville ikke se min far være skuffet. "Det er i orden skat, men du kan da i det mindste holde mig med selskab." "Selvfølgelig far." Da vi sidder og spiser, sidder jeg bare der og glor på min far, som sidder og skovler tarteletfyld ind i munden. Jeg fik bare kvalme. Jeg fattede ikke at jeg fik det dårligt over tarteletter. "Skat, du ser så bleg ud.." Han sad bare der og gloede på mig, med gaflen tæt oppe ved hans mund. Imens han bare sidder der og glor, ryger hans mad af gaflen, men stadigvæk vælger han at tage gaflen ind i munden. Og jeg kunne ikke lade vær' med at grine. Det opmuntrede mig, hvilket jeg lige præcis havde brug for. Et lille smil på mine læber, efter sådan en lortedag. "Tak for.. Selskabet, far." "Velbekomme min pige. Jeg skal nok rydde op." Det var som om han vidste at jeg havde haft sådan en dårlig dag! "Tak far." Derefter gik jeg op på mit værelse. Jeg havde det ikke så dårligt mere, men alligevel havde jeg det lidt dårligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...