One Day Isn't Enough ~ 1D ~

Vega Jones er, som mange andre piger i verden, en fuldkommen besat pige af fem drenge. Et britisk/irsk band, som på meget kort tid er blev berømt. Ja, One Direction. Vega er nitten og lever med sin far William i London. Vega får muligheden for at deltage i en helt speciel konkurrence, og det siger hun bestemt ikke nej til. Vega er bare ikke lige helt som andre piger, eller mennesker, faktisk. Vegas mor er heks, og derfor er Vega vampyr. Vega ved det bare ikke. Selvom Vega prøver at gå i solarie, hjælper det ikke, og det undrer hende. Hendes far ved heller ikke noget om det der magi. Endnu..

15Likes
9Kommentarer
1037Visninger
AA

4. Jeg kender ikke engang dit navn...

Jeg lægger mig derefter, med hovedet op mod loftet. "Godnat," lød det fra Zayn. "Godnat." Jeg kunne ikke tro det. Alligevel syntes jeg at det var lidt for tidligt, men det er jo Zayn Malik! Ham kan man absolut ikke sige nej til, når det angår kysseri. Hans læber var dejlig bløde. Jeg vendte mig om mod gulvet, jeg kunne ikke lade vær' med at smile. "Det er sjovt.. Jeg kender ikke engang dit navn," sagde Zayn, som lå mod væggen. "Vega.. Vega Jones," svarede jeg. "Hey, det er dig der vandt den der konkurrence! Er det ikke?" "Jo, det er det." Jeg vendte mig om mod ham, og han vendte sig også. "Så kan vi bare stå op klokken otte imorgen, og gøre os klar til at tilbringe dagen sammen med dig," sagde han. "Ja, men min far.. Han skal helst ikke vide at jeg har taget to drenge med hjem, på min egen alder." "Nå, okay. Så kan vi bare stå op klokken seks, og liste ud," sagde han. "Ja." "Jeg er faktisk glad for at det blev dig der vandt konkurrencen. Det bliver mindre akavet, nu hvor jeg kender dig, sådan lidt. Men vær' sød ikke at fortælle om vores kys. Drengene vil drille mig." "Det er vores hemmelighed," svarede jeg. Han tog min hånd, og vi flettede fingre. Han kiggede mig dybt ind i øjnene. "Du har meget.. Unikke øjne.. Men de er smukke, stadigvæk.. Ligesom dig.." Han rødmede og kiggede væk. "Jeg har aldrig set en med sorte øjne," sagde han. "Man kan godt se mine pupiller, ikke?" Forhelvede, Vega. Det spørger man ikke om. Dum, dum, dum! "Øh.. Jojo!" svarede han. Pludselig siger Niall noget: "Zayn, hvilket kys?" "Sov du ikke, Niall?!" spurgte Zayn bekymret. "Nej, det her er for spændende. Og jeg ved jo godt, at der sker noget, når i to skal sove sammen." "Niall du fortæller ingenting!" "Nej, bare rolig.." svarede Niall. "Men turdelduer, jeg skal sove nu, ti stille!" "Undskyld.." sagde Zayn. Zayn kom helt tæt ind til mig, og hviskede: "Jeg glæder mig til at vågne op imorgen, og det første jeg kommer til at se, er dig." Jeg rødmede ikke! Jeg rødmede slet ikke! Det plejer ALTID at ske! Yes! "Aww, hvor er du sød!" sagde jeg. "Lige over, babe!" Han kom helt hen til mig. "Godnat," sagde han så igen. "Godnat!" sagde jeg.  Han lå med hovedet mod mig, men jeg vendte mig om, så jeg lå med hovedet mod gulvet. Jeg kunne mærke at han rykkede sig tættere på mig. Meget tæt. Og han placerede sine hænder rundt om mig. Jeg tog min hånd op til hans hånd, som var ved min mave. Vi lå i ske! "Du er nu meget sød.. Vega.." Jeg smilte. Hvordan kan man være så dejlig. Alle andre drenge er bare så umodne, og tør ikke sige noget sødt, overhovedet! Ihvertfald ikke dem jeg kender! Tænk så lige at man endelig møder en ret moden dreng, og så er det oven i købet Zayn Malik! Det kunne bare ikke blive bedre! "Hey Zayn? Du er nu ret så dejlig," sagde jeg. Han løftede sig lidt, og kyssede mig på kinden. Jeg vendte mig om mod ham, så vi lå ret tæt, mave mod mave. Jeg lagde mine arme på hans skuldre og han holdte om mig. Jeg rykkede helt tæt ind til ham, og han kyssede mig blidt på kinden. 

Jeg vågnede næste dag, klokken kvart i seks. Zayn var ikke vågen, men han holdte stadig om mig. Jeg ruskede i ham. "Zayn.. Zayn!" "Hvad? Er det morgen?" spurgte han, med en tydeligvis træt stemme. Jeg gik op og så Zayn sætte sig op. Men så bagefter læner han sig tilbage og lander blødt i sengen. Der går ikke lang tid før han kommer op igen, og lister hen til Niall. "NIALL VI SKAL OP!" Niall var også træt. Han tog derfor sin pude, og smed den i hovedet på Zayn. "Arrh Niall.. Vas Happenin'?" Zayn smilte. Jeg kunne ikke lade vær' med at fnise. Jeg gik ind på badeværelset og tog tøj på. Jeg satte også håret. De andre skulle jo ikke få et dårligt indtryk af mig. Jeg listede derefter nedenunder og hentede mad. Jeg skyndte mig op igen. Niall var stadig under dynen. "Her Niall, to sandwiches. Zayn, vil du have en eller to?" spurgte jeg. "En, tak." "Okay, her." "Virker bilen egentlig?" spurgte Niall. "Nej, men vi kan bare køre i min bil." sagde jeg. Jeg havde sparet sammen til en fed bil siden jeg var seksten! "Fedt!" sagde Niall og smilte. Niall fjernede dynen, og han var kun i underbukser. Jeg kiggede først lidt væk, men tænkte at det var ligemeget. Bare han ikke var genert. Zayn havde fået tøj på. Niall havde allerede spist den ene sandwich, selvom de var lidt store, og han var godt igang med at spise nummer to. "Jeg går ud og starter bilen," sagde jeg. "I kommer bare ud, men list venligst!" Det gjorde ikke Niall stresset, overhovedet. Han tog bare sit tøj på og gik ligeså stille nedenunder og ventede på Zayn i entréen, for han skulle lige sætte sit hår. Typisk Zayn, at gå så meget op i hans udseende, men der skal jo lidt til. "Jeg kommer nu!" råbte Zayn oppe fra mit værelse. Jeg turde ikke sige at han skulle tie stille. Jeg hørte tunge trin komme løbende ned af trappen. Det larmede lidt. Men jeg turde ikke at sige noget. "Er i klar?" spurgte Zayn. "Nej, overhovedet! Det er også derfor at vi står med jakker og sko på og har alle vores ting klar," sagde Niall. Ironisk, selvfølgelig. "Jeg går ud og starter bilen op," sagde jeg. "Jeg går med," sagde Niall. Vi sad og ventede i 10 minutter, og først der kom Zayn ud. Nøglen sad i døren, og jeg bad ham om at låse døren og tage nøglen med. Niall sad ved siden af mig forrest, og Zayn sad bagi, i midten. "Vega, kan vi ikke lade som om vi aldrig har mødt dig? Det ville være sådan lidt nederen." Ikke fordi jeg blev fornærmet over det Zayn sagde, men jeg blev bare sådan lidt: 'Det er jo lidt svært at lade som om..' "Jo, selvfølgelig." Jeg sendte bare et smil til ham i spejlet. Vi ankom til Big Ben, men klokken var kun kvart over 7 om morgenen. Niall var sulten IGEN. Vi gik ind på en Café og Niall fik brunch. Mig og Zayn sad bare overfor hinanden og sendte søde blikke, mens Niall bare sad der og skovlede mad ind i hans mund. Jeg grinte af ham nogle gange, for han spiste så meget på en gang at han ikke kunne have det i munden. Han prøvede at smile til mig, men det var nok lidt svært, når han havde munden fuld af mad. Jeg mærkede pludselig Zayns hånd på mit inderlår. Jeg smilte til ham, og så tog han min hånd. Vi flettede fingre. Det føltes så dejligt, så jeg glemte  helt Nialls smaskelyde. Han smaskede engang imellem. Det bryder jeg mig ikke så meget om, hvis jeg skal sige det på en pæn måde. Så jeg koncentrerede mig bare om Zayn, og hans fantastiske, mystiske øjne. Det føltes så dejligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...