One Day Isn't Enough ~ 1D ~

Vega Jones er, som mange andre piger i verden, en fuldkommen besat pige af fem drenge. Et britisk/irsk band, som på meget kort tid er blev berømt. Ja, One Direction. Vega er nitten og lever med sin far William i London. Vega får muligheden for at deltage i en helt speciel konkurrence, og det siger hun bestemt ikke nej til. Vega er bare ikke lige helt som andre piger, eller mennesker, faktisk. Vegas mor er heks, og derfor er Vega vampyr. Vega ved det bare ikke. Selvom Vega prøver at gå i solarie, hjælper det ikke, og det undrer hende. Hendes far ved heller ikke noget om det der magi. Endnu..

15Likes
9Kommentarer
1038Visninger
AA

3. Besøg af kendisser.

"Godnat far!" "Godnat min skat!" Jeg gik tilbage på mit værelse, lagde mig op i sengen, og nussede mine nye blå pyjamasbukser. Klokken var 23:49. Jeg vidste godt at jeg skulle lidt tidligt op imorgen, men det' sommerferie! Og det må jeg jo selv styre. Jeg følte mig stadig ret syg, men jeg SKULLE være klar til imorgen! Jeg kiggede på billedet på mit spejl. Og derefter på mit ur. Nu var den pludselig 23:56... Jeg ved ikke lige hvorfor tiden gik så hurtigt.. Jeg satte mig op, og følte mig svimmel. Jeg gik alligevel op, og satte mig i stolen, ved mit spejl. Jeg var kridhvid i hovedet. Mine pupiller blev store, og mine øjne blev meget mørke. Jeg kiggede på det billede jeg havde taget tidligere. Lidt kulør var der på billedet, men godt nok ikke meget. I det mindste var der mere kulør end nu. Jeg fjernede øjnene fra billedet, og kiggede i stedet for på et billede, der var sat ind i en ramme. Det var One Direction. Jeg sad bare der og gloede som eller anden idiot, da strømmen pludselig går. Jeg går i panik, men så kommer min far ind med 3 stearinlys, og så blev jeg lettet. "Skat, der er nogle rotter der har bidt kablerne over, så strømmen er gået." Det siger du ikke! Jeg lagde da overhovedet IKKE mærke til, på noget tidspunkt at strømmen var gået?! Hvor dum tror du lige jeg er? "Rotter?!" "De er jo døde!" Selvfølgelig. Jeg vidste ikke strømmen var gået, men jeg vidste jo selvfølgelig, at rotterne var døde. "Du går i seng om lidt, ikke? Klokken er snart tolv." "Jojo," svarede jeg. Jeg slukkede tv'et  og så på min ur som viste 23:59. Nu er det jo om lidt det der sker.. Eller ikke.. 

Jeg sov ikke.. Klokken var nu 00:00. Min mave begyndte igen. Det var bare værre. Og mit hoved var ved at eksplodere. Jeg lå i sengen, havde kramper, og jeg svedte. Pludselig kunne jeg heller ikke få vejret. Jeg lå der og gispede efter vejret, men det lykkedes ikke. Jeg stoppede med at prøve, og lukkede mine øjne i stedet for. Jeg troede jeg skulle dø. Indtil 01:05. Der vågnede jeg. Mit syn, min hørelse, mit helbred.. Det var blevet meget bedre. Sådan lidt.. Jeg kunne høre min far snorke, som jeg ikke plejer at kunne høre, da han har soveværelse helt nede for enden af gangen. Jeg kiggede hen på døren. Jeg kunne se selv de mindste detaljer. Ridserne, mærkerne og alle de ting, jeg ikke kunne se før, på lang afstand. Jeg gik hen til spejlet, langsomt, for jeg var ret bange. Jeg samler mod nok, og ser derfor på mit rene ansigt. Ingen sår, ingen bumser, ingenting. Bare et ansigt, uden hudproblemer. Mit ar på hånden var også gået væk. Jeg fik det dengang jeg var lille, og mine forældre stadig var sammen. Jeg skar mig ret voldsomt, med en brødkniv, og det var ret tæt på at noget af kødet røg ud, for det var så dybt. Men nu er det der ikke mere. Jeg tog mig sammen, og tænkte at det var en drøm. Jeg var ikke længere bange, og uden jeg vidste det, blev mine øjne røde. Jeg gik hen til mit One Direction billede, og tog åbenbart så hårdt fat i det, at rammen knækkede. Jeg fik en kæmpe splint ind i hånden. Jeg tog den ud, men blødte det? Nej. Det blødte overhovedet ikke. Jeg gik i panik. Det ene stearinlys lyste stadig. Jeg åbnede vinduet, og hørte en bilmotor slukke udenfor. Det var som om den var gået i stykker. Jeg hører en banken på hoveddøren. Jeg går ligeså stille derned, ødelægger dog trappegelænderet, ved at læne mig op af det. Jeg går ned til hoveddøren, åbner den, og kan dufte en god drengeparfume. Jeg åbnede døren, og selveste Zayn Malik og Niall Horan står ude foran, og spørger om de må komme ind. Jeg siger selvfølgelig ja, og ber' dem om at komme op på mit værelse, fordi min far sover. De sætter sig i sengen og jeg sætter mig på stolen overfor. "Pludselig stoppede den bare," sagde Zayn. Jeg lagde mærke til at Niall kiggede på mig. "Det var da mærkeligt," svarede jeg. "Vil i have et eller andet? Vand, mad, noget?" "Nej tak," sagde Zayn. Men Niall var ikke så genert. "Jeg vil gerne, tak!" Jeg kunne se Zayn kigge på Niall med store øjne, som gav tegn til, at han ikke skulle have sagt ja. "Hvad?" Jeg lod bare som ingenting, og gik ned og hentede en sandwich. Jeg anstrengte mig ikke så meget, men jeg lavede sandwichen og kom pisse hurtigt op ad trappen. "Ja, tak!" sagde Niall, og lød ret glad. Zayn kiggede på mig, og jeg smilte til ham. Han smilte igen, og jeg blev helt nervøs, for hans smil er bare så dejligt! "Åh nej Niall, der er sikkert lukket overalt, hvordan skal vi få lavet bilen?" Zayn lød meget bekymret. "Tja.. Vi kan jo finde et sted at sove.." svarede han, og gik videre med at æde sin sandwich. "I må gerne sove her," svarede jeg, selvom jeg egentlig ikke rigtigt turde. "Må vi? Tusind tak!" Zayn kom over, bukkede sig ned, og gav mig et kram. Det var ret akavet, men dejligt på samme tid. " Er i trætte?" spurgte jeg. "Ja, meget," svarede Niall. "Jeg finder to madrasser og dyner og puder." Jeg skyndte mig ned, fandt dyner og puder, men fandt kun en madras. Jeg skyndte mig alligevel op, selvom jeg kun havde en. "Jeg har desværre kun en, drenge!" "Det er okay, så er der jo en der må sove ved dig oppe i dobbeltsengen," sagde Niall og smilte drilsk og kiggede på Zayn. Jeg hørte godt det de havde snakket om mens jeg var væk.. Min hørelse var jo pludselig blevet stærkere. Niall spurgte Zayn, om han syntes jeg var lækker. Han sagde ja, meget. Og endda meget. Jeg kunne ikke selv lade vær' med at smile. "Altså jeg kan godt, hvis det er.." sagde Zayn. Jeg tænkte bare "YEES!" Men udenpå var jeg bare: "Det må i selv styre." "Okay, jeg sover ved dig, så sover Niall på gulvet." "Okay," svarede jeg. 

Jeg kommer tilbage fra badeværelset og ser at Niall sover, men ikke Zayn. Han ligger i sengen med dynen op til brystet, og kigger på mig. Jeg smiler til ham, og han gengælder smilet. Han klapper sengen, et tegn tl at jeg skal komme hen og ligge mig ved siden af ham. Jeg kravler hen over sengen, og ligger mig yderst. Jeg tager dynen over mig, og opdager at Zayn ligger med hovedet vendt mod mig. Jeg vendte mig også sådan, så jeg kunne se hans smukke ansigt. Han kigger mig ind i øjnene, og jeg kigger ned mod mine fødder, og smiler usikkert. Han løfter hovedet op så jeg kan se ham i øjnene. Han tager min hånd og holder den og det føltes som om vi havde kendt hinanden i ret lang tid. Han duftede meget godt. Jeg kunne mærke at han kom tættere på. Han tog nu også min anden hånd og holdte den, og kiggede mig stadig ind i øjnene. Og derefter giver han mig et langt vådt kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...