Fall Again - One Direction

'Der var engang..' Sådan begynder Gina Jacksons liv ikke. Der er ikke noget slot, og der er ikke en umådelig smuk prins i vente. Eller er der? Gina er et mønsterbarn i skolen, og hun er mors særlige datter derhjemme. Men i fritiden er hun alt andet end det. Hun hænger på 4 lede, og følelsesløse piger, der udfordrer hende til uforglemmelige ting. At hun er skyld i, at hendes egen far døde for 6 lange år siden, er ikke noget man uden videre glemmer. Men det næstværste sker, af den konsekvens hun senere får. Gina er ikke typen der går rundt og sårer folk, men hun vil ikke vise, at hun ikke tør. Hun får senere en konsekvens, som altid vil sidde fast i hendes nethinde. Hvilke uhyrlige konsekvenser opstår der ikke, når man bliver udfordret til at udnytte sin egen bedste veninde? Det opdager Gina, da hun udnytter sin anden halvdel, Gemma Styles, til det værst tænkelige.

7Likes
1Kommentarer
587Visninger
AA

4. My fantasy friend, William

12 januar 2004

Hans øjne var sorte og mørke. Præcis som hans sjæl. Hans blik var rettet mod mine store øjne, der snart var fyldt med vand. Hans hænder var ru, og hans smil krudses i et uhyggeligt smil. Han havde sorte rander øjnene, og hans hånd der langsomt sneg sig op, gjorde mig svimmel. Jeg vidste godt, hvad han gjorde, men jeg anede ikke hvorfor. Mine hænder lå beskyttet omkring mig, og mit hår dækkede noget af mit syn. Det blæste jævnligt, og hans brune hår bevægede sig en anelse. Han stirrede på mig med sine store øjne, og hans hånd sneg sig længere op. Jeg holdt langsomt vejret, og jeg kunne mærke en gysen gå igennem min krop. Jeg kiggede ind i hans øjne, og ventede på hans næste træk. Jeg gjorde som jeg altid gjorde; jeg tav, og observerede hans hænder begynde at udforske min krop, som om han ikke havde andet at tage sig til. Hans vejrtrækning blev højere, mens tårerne langsomt begynde at trille ned af mine kinder.

Sidst jeg forsøgte at skrige, havde han gjort det mere smertefuldt. Pludselig hørte vi lyden af en gren knække, og hurtigt trak han sig væk fra mig. En gammel mand kom gående og sendte os begge et lille smil. Jeg gav ham forgæves et skævt smil tilbage, før han forsvandt ude af syne. Jeg kiggede hen mod ham, og så hans øjne lyse af lyst. Langsomt lynede han sine blå bukser op, også rettede han sit blik mod mig. 

"Du skal bare gøre det samme som i går. Kan du huske hvad du gjorde, darling? Prøv at gøre det bedre, men denne her gang skal du ikke græde, okay?" Hans stemme var blid, men hans øjne var hårde. Det var alt sammen falskt. Det vidste jeg.   

"Min søde, du skal ikke græde." Han tørrede langsomt nogle tårer væk og sendte mig et lille smil. Jeg gøs ved hans ord og mærkede kvalmen stige. Hans ord var så falske, at det gav mig lyst til at brække mig. 

"Her, tag din varme kakao. Fryser du? Det kan vi ikke have." Han lynede låsen til min jakke, også bad han mig drikke noget af den varme kakao. Da jeg havde gjort det, smilede han et kært smil. 

"Gør det så, søde. Vil du ikke gøre mig glad?" Min krop rystede, og tårerne trillede hurtigere end nogensinde før. Jeg snøftede kort - om det var på grund af kulden eller ham, var jeg ikke sikker på. Da han havde trukket sine underbukser ned, tog han blidt fat omkring min nakke. Hans øjne glimtede af lyst, idet han trak mit hoved længere ned mod hans underliv.  

 

23 august 2012

Konsekvensen var ikke helt, hvad jeg havde regnet med. Men hvordan ville de have, at jeg skulle gøre det? Jeg kiggede indædt hen på min blok, og langsomt begyndte jeg at skrive mine tanker ned. Det var noget jeg gjorde, når jeg ikke havde andre at snakke med. Jeg havde faktisk - lad os indrømme, at det er dumt - opfundet min egen fantasi ven som jeg snakkede med, hver eneste gang jeg var trist. William, hed han. Han havde været min fantasi ven siden jeg var 9 år gammel, da jeg havde været trist på et tidspunkt. Så jeg havde opfundet ham, og jeg var begyndt at tale med ham. Det var flere år siden jeg havde snakket med Will, men det gjorde ikke noget. Jeg havde med tiden vokset mig fra det. Lige nu virkede det mest som om, at tale med Will var det, der ville gøre mig mest tryg. Jeg lagde blokken fra mig og satte mig til rette, hvor jeg derefter kiggede til min højre side.

"Will?"  

Ja?

Det var min indre stemme der talte. 

"Hvad synes du, jeg skal gøre?"

Du ved godt selv, hvad du burde gøre. At droppe det. Gemma er din bedsteveninde, og at såre hende er ikke det, du ønsker, vel?

"Nej, det ved jeg godt, men ... Will, hvad skal jeg gøre?" Det virkede dumt at snakke med luften, men det var som om, at jeg blev mere tryg af det. 

Du ved ikke, hvad du skal gøre. 

"Hvad skal jeg gøre?" hviskede jeg denne gang til mig selv, og begravede mit hoved i mine knæ. 

Elsker du Gemma?

"Ja. Ja, det gør jeg."

Så gør du det ikke. 

"Det kan jeg ikke, Will. Jeg bliver nød til at gøre det."

"Gina?" Jeg spjættede overrasket, og satte mig ordenligt op i sengen. Døren åbnede sig langsomt, og min mors ansigt kom frem. 

"Søde, snakkede du lige med nogen?" spurgte hun fortvivlet om, og rynkede kort brynene. Jeg virrede med hovedet og lavede en affejende bevægelse med hånden. 

"Nej mor, det gør jeg ikke. Jeg snakkede med en veninde i telefonen," løj jeg. Hun sendte mig et stort smil og forsvandt ud af døren.  Jeg skuttede mig lidt, også kiggede jeg hen Will. 

"Will, synes du virkelig jeg skal gøre det?"

Gøre hvad?

"Få Gemma voldtaget," sagde jeg lavmælt.

 

 

________________________________________________________________

Jeg ved godt, at kapitlet er mega kedeligt, men jeg har vildt ondt i ryggen, af en eller anden mærkelig grund o.o Men jeg håber I kunne lide det alligevel, og kommenter gerne hvad I synes om den indtil videre :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...