Summer love

Laura Johnson har haft en drøm siden hun var helt lille. Hun ville være filminstruktør. Og målrettet og dygtig som hun er blev hun det også. Og allerede som 18-årig er hun nået sin drøm. Nu har hun fået en mulighed man bare ikke kan sige nej til. Hun skal være sammen med One direction hele sommeren og lave en musikvideo til hver af deres sange til deres snart udkomne album: Take me home. Laura takker selvfølgelig ja. Hendes veninder flipper helt ud, og begynder allerede at planlægge hvordan hun skal score en af drengene. Men Laura har lovet sig selv at holde forholdene til drengene på et professionelt plan. Men kan hun nu også holde det.

21Likes
23Kommentarer
2050Visninger
AA

4. To timer før timing

2 uger senere

Jeg steg ud af bilen og mærkede varmen fra solen ramme min hud. Det kunne ikke blive mere perfekt. Jeg kunne se sommerhuset, det var fantastisk. Det så ud til at være ret stort, men en flot have og en privat strand. Helt vildt fedt. Og cirka 20 min. kørsel herfra lå settet. Min instruktør assisent, som skulle hjælpe mig med på settet kom hen til mig.

"Vi havde egentlig planlagt at dig og drengene skulle komme på samme tid men vores timing var ikke helt så god" Sagde Hun. "Faktisk kommer drengene først om 2 timer"

"Det er helt fint. Så for jeg lidt tid til at pakke ud."

Jeg gik ind af huset og så en masse flyttemænd. Der skulle åbenbart helt nye møbler når One Direction kom. Men ja, okay, de var også et verdenskendt boyband. Min manager Carl kom hen til mig.

"Det ser ud til at du kommer 2 timer før timing." Sagde Han.

" Ja det kunne det godt til ud til" svarede jeg. Han lille runde hoved blev til et stort smil.

"Du skal se haven, den er helt fantastisk"

Jeg fulgte med ham ud af en terrassedør. Han havde ret det var godt nok en fed have.

"Det er bare den vildeste have." Sagde jeg begejstret.

"Når du har ikke fået stjernenykker endnu" Grinte Carl. "Den her have have mangler liljer, og terrassen bør ligge mod syd ikke vest."

Jeg grinte. Carl var altid så sjov.

2 timer senere

Jeg havde pakket ud og lagt mig i den dejlige dobbeltseng. Jeg lå og læste i "The lying game- Sandhed eller konsekvens". Og den var bare så god. Pludselig kunne jeg høre nogle stemmer udenfor(Jeg havde åbner vinduet). Og det kunne godt lyde som One Direction.

"Det er sku' da overfedt" Var der en der sagde. Det kunne godt lyde som Louis.

Jeg løb ud på gangen og kiggede mig hurtigt i et spejl. Jeg rettede lige lidt på mit hår, og så løb jeg ned af trappen. Jeg stoppede lige et par trin før gulvet, så jeg kunne se når drengene kom ind. Der blev taget ned i håndtaget og drengene kom ind. Først kom Liam, så Louis, Harry, Niall og Zayn. Liam begyndte at tage sine sko af, men de andre stoppede op og gloede på mig. Og så sagde Niall til Zayn

"Jeg troede Paul lovede os at der ikke ville være nogen fans."

Åh nej. De troede jeg var en sindssyg fan. Jeg kiggede på Liam, som nu også var stoppet op og der var en yderst pinlig tavshed. Jeg tog mig sammen og gik hen til Liam og gav ham hånden.

"Hej, jeg er Laura." Sagde jeg. Der var stadigvæk stille. Sig mig havde de ikke fået af vide at de skulle bo sammen med filminstruktøren.

"Hej... Laura" Sagde Liam. Og kiggede meget underligt på mig.

"Det er mig der er instruktøren" Sagde jeg. Så ændrede deres ansigts udtryk sig fra, mærkelig fremmed til What the f*ck.

"Okay... Og hvor gammel er du?" Spurgte Harry. Han kiggede yderst mistænkt på mig. Lidt som om jeg var en børnelokker eller noget i den stil.

"Jeg er 18" Svarede jeg.

"Nej nu har jeg fået nok" Sagde Zayn. "PAUL! KOM HER IND! DER ER EN SYG FAN DER UDGIVER SIG FOR AT VÆRE INSTRUKTØREN!!".

Åh nej!! Åh nej, åh nej, åh nej. Jeg er sku' da filminstruktøren. Fuck!!! Okay jeg vil vædde med at der bliver total stilhed når de finder ud af at jeg rent faktisk er filminstruktøren.

"Okay, bliv stående der" Sagde Louis. Han kiggede en smule vredt på mig.

"Jeg er altså..." Sagde jeg, men blev afbrudt af Paul. Han kiggede på mig og grinte. Jeg smilte en smule akavet til ham.

"Men drenge... Det her er instruktøren." Sagde Paul.

"Hvad?!" Sagde de alle sammen i kor.

"Ja det er Laura. I kan da godt huske at vi snakkede om hende ikk'?" Spurgte Paul.

"Jo" Sagde Harry. "Men du nævnte ikke at hun kun var 18".

Jeg følte mig virkelig utilpas ved denne her situation. Altså virkelig utilpas.

"Hun er bare ung, smuk og succesfuld" Sagde Paul. "Ligesom jer. I har en masse tilfælles". Og så skred han. Okay, og det var der stilheden kom. Jeg hader sådan en pinlig stilhed. Den er så... du ved... Pinlig. Harry kiggede underligt på mig og sagde til drengene, IMENS han kiggede på mig:

"Kom drengene vi går op og pakker ud." Og så tog de deres kufferter og gik forbi mig, op af alle trapperne. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...