Drømmen

Drømmen handler om en pige, der gentagende gang har den samme drøm, uden at forstå dens betydning. vi hører om hvordan hendes liv, er faldet fra hinanden efter hendes mors død, og om hvordan hendes "nye mor" hjælper hende tilbage til et godt liv igen.

0Likes
0Kommentarer
398Visninger
AA

2. Mille

 

Hej.
Mit navn er Mille. Jeg var 12 år gammel. Jeg var en ganske almindelig pige, gik i skole, lavede mine lektier og ordnede mine pligter derhjemme. Jeg havde en lille søster på 8 år. Hun hed Sara. En sød, lille krudtugle, der altid var gang i. Jeg mistede min mor for nogle år siden nu. Hun var involveret i et trafikuheld. Hun lå i koma i flere uger, og døde til sidst. Det var hårdt for os. Vi blev begge drillet i skolen, men jeg blev mest. Jeg tror det er fordi hun er så lille, så syntes de, det er for synd for hende. Men ikke for mig. Det blev bedre en dag, efter min lærer snakkede om det en dag i klassen. Mange af dem virkede meget, meget overrasket over hvordan jeg havde det, og at jeg begyndte at græde, da jeg skulle tale om, hvordan jeg havde det. Så lod de mig bare værre. Jeg ville gerne tro, at det var fordi, de var bange for at sige noget forkert til mig og gøre mig ked igen. Men vidste godt, det bare var fordi, de syntes jeg var en freak. Og det var jeg måske også. Jeg viste det ikke, og jeg ville heller ikke vide det. Jeg var måske ikke så almindelig, som jeg gerne ville ha folk til at tro. Havde forandret mig meget efter mor døde. Jeg sad mere og mere på mit værelse i mine egne tanker. Der havde jeg fred. Der kunne jeg være mig selv. Jeg bekymrede mig ikke om så meget mere. Var blevet ligeglad med det meste. Lektierne gad jeg ikke lave mere. Gad ikke lave mine pligter. Var endda blevet træt af Sara. Hun kom ALTID ind og ville spørge mig om noget vildt ligegyldigt, som hvad vi skulle have at spise. Svarede som regel stille og roligt, og sagde til hende at hun skulle spørge Sofie (når ja, det glemte jeg jo at sige. Vores far var blevet gift igen. En smuk, høj, slank kvinde med en sukkersød stemme. Hun var nu sød nok, hun havde fået min far til at stoppe med at drikke, og ville gerne hjælpe os med lektierne. Sagde altid at jeg have lavet det hele i skolen, eller at jeg godt selv kunne finde ud af det). Men til sidst kunne jeg ikke tage det mere! Jeg blev så sur at jeg tog den nærmeste bog, og kylede efter hende. Hun skyndte sig at lukke døren med et lille hvin. Jeg råbte til hende, at hun skulle skride, og lade mig være i fred. Men med al den alene tid jeg have fået mig, kom der også en masse kedsomhed. En dag nåede det sit højdepunkt. Jeg kedede mig så meget, at jeg fandt mit penalhus frem, tog min passer, og skrev ”LORTE LIV” på indersiden af min arm. Det føltes godt. Jeg fik en stor tilfredsstillelse med mig selv. Var vild med smerten. Normalt kan jeg ikke lide at se blod, men lige der var det noget andet. Tænkte at jeg ville prøve noget sejt. Så jeg tog en blyant, dyppede den flade ende i blodet, og skrev mit navn på et stykke papir. Det kunne far og Sofie ikke lide, så de sagde, at jeg lige skulle blive siddende ved bordet, efter vi havde spist. Sara blev sendt op på sit værelse. Far sagde at hun skulle børste sine tænder, og tage nattøj på. Så skulle han nok komme op, og puttede hende lidt efter. Da hun var gået op at trapperne, og vi hørte en dør der blev lukket, satte far sig, sammen med Sofie, på en stol overfor mig. De kiggede meget alvorlig på mig. Jeg frygtede det værste, men blev positivt overrasket. Far spurgte bare hvorfor jeg dog gjorde det, og jeg svarede det bedste jeg kunne
”det ved jeg ikke… Jeg kedede mig bare..”.
De kiggede bare mærkeligt på mig. De forstod det tydeligvis ikke. Sagde at der aldrig skete noget, og at jeg havde brug for noget spænding. Sofie fik det der udtryk i øjnene, som kun en pige/kvinde kan få. Hun forstod mig tydeligvis bedre nu. Min far, på den anden side, var helt blank. Sofie sagde, at han godt måtte gå op, og putte Sara nu, så vi kunne få en pige til pige snak. Han forstod, og gik ovenpå. Hun bøjede sig over bordet, og så mig i øjnene. 
”nu skal du høre Mille” sagde hun med et lidt uhyggeligt smil.
”jeg har en god idé til dig, hvis du mangler noget spænding”
”okayy.. jeg lytter” svarede jeg mistroisk. 
”ser du” fortsatte hun. ”da jeg var lidt yngre end du er nu, gik jeg til npgen kampsport.”
”seriøst?!” var det eneste jeg kunne få frem. Jeg troede ikke mine egen øre.
”ja. Dengang gik jeg til Taekwondo, og jeg tror det ville være lige sagen for dig. Du får masser af motion, lærer at slås, og får den spænding som du ønsker”. 
Hun havde fanget min opmærksomhed. Jeg gjorde lidt store øjne og min mund åbnede sig en smule. Havde aldrig troet at DEN smukke kvinde, var kampsportsudøver.
”ej seriøst!?” fik jeg endelig fremstammet. Havde aldrig troet at Sofie, DEN Sofie, ville ha gået til kampstort.
”seriøst. Og jeg tror det ville være lige det du leder efter. Det får du udfyldt dit behov for spænding, du får en god gang motion, og så lærer du at blive en rigtig lille fighter”.
Udover den del med ”lille” var jeg solgt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...