The Game is on!

~ Crossover mellem Sherlock BBC og The Hunger Games ~
Hvad vil der ske, når John Watson, Sherlock Holmes, Jim Moriarty, Molly Hooper, Greg Lestrade og 19 andre karakterer fra Sherlock BBC bliver udtrukket til det 21 Hunger Game? Hvem vil leve og hvem vil dø?

7Likes
9Kommentarer
861Visninger
AA

2. Høsten

John lagde vægten fra det ene ben til det andet og glanede kort ud over de få rækker foran ham. Der var ikke mange eftersom han var 16 år gammel. Han kunne stadig huske første gang han var med i udtrækningen. Han havde stået på bagerste række og skuet ud over alle de andre unge, så sikker på, at han ville blive udtrukket. Det var ikke sket dengang og heller ikke siden.

Borgmesteren var ved at være færdig med sin tale. Så ville det ikke vare længe før Melinda Hoffstadter igen kunne nyde spotlyset og vise en ny hæslig frisure frem.

Og ganske rigtigt, ikke engang ti minutter senere trådte den velkendte skikkelse frem på scenen. Hun havde iklædt sig en kæmpestor, fluffet, skriggul kjole med turkise sløjfer og blonder. Hendes hår var arrangeret som en gigantisk sløjfe i samme nuance som blonderne på kjolen og med et gult slør over. John ville næsten vove den påstand, at hun aldrig havde set mere hæslig ud. Den rædselsfulde kjole med medfølgende kvinde, trådte frem til den ene af de to puljer, og sendte forsamlingen, hvad der nok skulle have været et vindende smil.

"Vi begynder med pigerne." Melinda stak hånden ned i skålen og rodede lidt rundt, før hun trak en lille papirslap frem.

"District 10s kvindelige soner er..." Melinda åbnede langsomt det lille stykke papir. "Molly Hooper."

Ligesom alle andre, kiggede John over mod pigerne for at se, hvem der var blevet udtrukket. Logisk nok startede hans blik ved de ældste, det var som regel dem der havde flest sedler i puljen og derfor havde den største risiko for at blive udtrukket. Men igen af dem gjorde mine til at træde frem. Langsomt gled hans blik længere og længere ned af rækkerne, før det stoppede ved den allersidste. En spinkel, lille pige med musefarvet hår trådte frem. Johns mave knugede sig sammen. Hun var kun 12. 12 år og snart ville hun blive lukket ind i en arena, hvor hun skulle kæmpe for sit liv. Hun var så godt som død. Hun kunne ligesågodt bare blive dræbt i dette sekund, det ville være mere skånsomt. Men det var ikke sådan Spillet fungerede...

Molly var efterhånden nået helt hen til trapperne op til scenen. Der var fuldkommen stille mens hun steg op af den. John syntes at kunne se, at hun rystede voldsomt, men han var ikke sikker. Melinda smilede til Molly og fik hende arrangeret så hun stod med front ud mod forsamlingen. Der var stadig ikke nogen der sagde en lyd, før Melinda endelig valgte at proklamere, at det var tid til at udtrække den mandlige soner.

"District 10s mandlige soner er... John Watson."

John stivnede. John Watson. Det var hans navn. Drengene omkring ham stirrede tomt på ham og bevægede sig nogle få centimeter væk fra ham. Ikke meget, men nok til, at John følte sig fuldkommen alene. Med tunge lemmer begyndte han at gå op mod scenen. Folk flyttede sig når han nærmede sig. Alt for hurtigt nåede han scenen. Da John kiggede op, bemærkede han to ting;  for det første havde han haft ret i sin antagelse af, at Molly Hooper skælvede. For det andet havde Melinda også farvekombineret sin makeup med sin kjole. Blå læber og gule øjenvipper. Afgjort det hæsligste kostume til dags dato.

Melinda fik placeret John ved siden af Molly i samme position som den lille pige, før hun med klar og spændt stemme afgjorde; "District 10s sonere til det 21ende Hunger Games!"

Under Melindas vejledning gav de tog sonere hånd. John kiggede ind i Mollys mørkebrune øjne. De var spærret op i dyb rædsel og mindede John om en lille kalv han engang havde skulle aflive. Det havde været frygteligt. Det første dyr han skulle dræbe. Resten af Molly, udstrålede ingen følelser, bortset fra hendes stadige rysten. John følte dyb medlidenhed med hende. Så ung...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...