Under The Mistletoe - Justin Bieber

Crytal Valentin er en helt normal pige der bor i Atlanta. Hun kommer fra en klasse der har et godt sammenhold og hendes bedsteven bor ved siden af hende.
1. December dukker en mørk håret dreng op i parken nær dem. Han er pakket ind i halstørklæder, solbriller og store jakker. Den mystiske dreng får hurtigt Crystals kontakt.

Hvem er den dreng? Er han interesseret i Crystal? Hvad sker der hvis Crystal finder ud af han ikke bare er en normal dreng fra Atlanta?

Denne novelle skal fungere som en julekalender og i får derfor et kapitel hverdag fra 1-24 december!

GLÆDELIG JUL!

40Likes
64Kommentarer
4543Visninger
AA

6. 5. December *</:-)

 

Hurtigt sparkede jeg min dyne af og tøffede ind i bad. Mit værelse lugtede stadig af peppernøder og flødeskum efter flødeskumskrigen med Justin. Da jeg havde fået vasket mit hår og min krop tørrede jeg mig hurtigt inden jeg smuttede ud i mit værelse for at finde noget tøj. Jeg endte i en sort skjortekjole og en rød swaeter hvor jeg hev kraven fra kjolen ud i kanten. Mit hår blev smidt op i en knold og tilført et spænde af julemanden nu da det var jul. Som altid lagde jeg den samme øjenskygge, med samme lag mascare og den samme farve lipgloss inden jeg var klar til at smutte ned til en onsdag.

"Godmorgen" min mor smilede til mig da jeg trådte ind i køkkenet for at få en pertion cornflakes. "Godmorgen mor" med et enkelt hop sad jeg ved spisebordet over få min mor. "Så har du fået en kæreste?" min mor grinede til mig hen over hendes kaffe kop. "Nej, bare en ny ven" jeg smilede stort og begyndte at skovle cornflakes ind. "Hvor er far enlig?" jeg kiggede rundt i køkkenet for at tjekke om han var kommet ned. Han plejede ellers altid at stå tideligst op. "I New York på foretningsrejse, han er hjemme om en uge" min mor smilede og satte derefter kaffe koppen samt hendes tallerken over i vasken. "Så har han bare med at have en gave med hjem til mig" med et smil forlod jeg køkkenet for at tage sko på.

"Godmorgen juleengle" Michael stod uden for min hovededør og smilede hvilket fik mig til at hoppet et skridt tilbage af chok. "Jammen hej til dig også" et smil løb over mine læber da vi begyndte at gå op til skolen. "Så hvordan gik det med hr. brunøjne" Michael grinede. "Godt og han hedder altså Justin" jeg puffede lidt til Micharl imens vi drejede om hjørnet mod skolen. "Det ved jeg da godt! Han er jo verdenskendt" Micharl smilede og sendte mig så et lille grin. "Hvorfor sagde du så ikke noget?" bebrejdende kiggede jeg på ham hvilket fik ham til at grine højlydt. "For hvis jeg sagde noget ville du ikke smile sådan over han navn! Jeg tror du er forelsket" Michael puffede til mig, hvilket fik mig til at puffe igen. "Aldrig" afvisende kiggede jeg væk. Justin var jo kun en ven! En ven med meget smukke øjne! En ven der gjorde mig varm inden i når jeg tænkte på ham. Det betød da ikke man var forelsket, eller gjorde det? Det regnede jeg i hvert fald ikke med det gjorde.

***

"Crystal Valntin hvad har du at sige til dit forsvar?" min lære kiggede strængt på mig, da han havde opdaget min telefon under mit bord. "øhhhh.... At.... At... At jeg lige skulle se hvad klokken var" løgnen blev slynget ud i klassen. "Og det vil du have mig til at tro på? Det skal ikke gentage sig, både i foregårs og idag ser jeg dig med den! Er det forstået at mobiler ikke er tiladte i timerne" han bankede hans hånd ned i bordet hvilket fik mig til at nikke. "Ja selvfølgelig" hurtigt kiggede jeg op på ham igen. "Godt" han drejede rundt og forsatte undervisningen, mens jeg sneg min telefon op igen. Justin havde jo skrevet. #Tænkte på om du havde lyst at tage med ud at skøjte i overmorgen, søen er frosset til :] <3# hurtigt kiggede jeg rundt for at se om nogen havde opdaget mig. #Gerne, men jeg mindes ikke vi har noget sø her i byen ooooog jeg har ikke nogen skøjter# hurtigt fik jeg trykket send og efterladt min telefon i mit skød mens jeg prøvede at følge med. Efter et par sekunder bibbede telefonen inden en gang og varmen steg op i min krop. Bare det var Justin. #Jeg ved hvor der er en sø og du kan bare låne skøjter af mig# de mange juleengle i min mave gav sig til at flyve rundt og sprede den der underlige varme følse af at noget ved Justin var anderledes. Noget ved ham var bedre en alle andre drenge.

***

"Eeeendelig frihed" Michael trak mig ud af skolen og vidre hjem af. "Justin bliver ved med at skrive i undervisningen" et lille smil løb over mine læber. "Så lad være at tjekke dem" Michael puffede til mig og sendte mig et stort smil. "Det ved jeg skam godt, men man er jo nyssgerig" et grin slap over mine læber inden jeg skildtes med MIcharl for at smutte op af min hovede trappe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...