Under The Mistletoe - Justin Bieber

Crytal Valentin er en helt normal pige der bor i Atlanta. Hun kommer fra en klasse der har et godt sammenhold og hendes bedsteven bor ved siden af hende.
1. December dukker en mørk håret dreng op i parken nær dem. Han er pakket ind i halstørklæder, solbriller og store jakker. Den mystiske dreng får hurtigt Crystals kontakt.

Hvem er den dreng? Er han interesseret i Crystal? Hvad sker der hvis Crystal finder ud af han ikke bare er en normal dreng fra Atlanta?

Denne novelle skal fungere som en julekalender og i får derfor et kapitel hverdag fra 1-24 december!

GLÆDELIG JUL!

40Likes
64Kommentarer
4491Visninger
AA

12. 11. December *</:-)

 

Hatigt drejede jeg om hjørnet og ned mod skolen. Jeg var sent på den, da Michael ikke havde været inde hos mig. Langt om længe kunne jeg se skolen og satte i løb op mod døren hvor jeg stormede ind. "Undskyld jeg kommer for sent" jeg stod i døren og alles øjne var rettet mod mig. Et par drenge grinede hvilket fik mig til at haste ned på en fri plads i midten af lokalet. "Idag skal vi øve og så få i alle tideligt fra da vi jo ses i aften" Gitte smilede ud til klassen og et suk forlod i´mine læber. Jeg havde læst manuskriptet igår, og at være mor var ikke det helt store. Vi tøffede alle over i aulaen hvor en stor secne nu var sat op så vi kunne øve. "Vi starter fra begyndelsen" Gitte gjorde en bevægelse med hånden så vi alle sammen for op på secnen.

Efter er par timers øvelse fik vi langt om længe pause. "Kommer du Crys" Benjamin hev mig i armen og lidt efter løb vi sammen ned på sportspladsen, hvor jeg hurtigt blev overfalt af Michael til en vasker. Jeg grinede og med hjælp fra Ida og Emma fik jeg vasket Michael samt Benjamin og Jakob. Grinene fyldte hele den kæmpeplads og dryppende våd begav vi os op til skolens skolegård hvor et par af de små børn kiggede måbende på os. "Crystal jeg så dig i aaaavise" en lille pige jeg havde glemt navnen på smilede og pegede på mig. "nå, nå hvorfor det?" jeg smilede og satte mig i hug foran hende. "Du var sammen med Justin Bieber" hun smilede stort og jeg rystede på hovedet. "Nej, nej! Ham kender jeg ikke" jeg rejste mig op igen og gjorde mit bedste for at se ud som om det ikke passede. Men alt inden i mig var ramt af panik. Emma, Ida og Michelle grinede højlydt da vi forlod skolegården for at gå ind i klasse lokalet i sekundet klokken ringede, og så var resten af dagen ellers skudt i gang.

***

"Juuuuustin" min stemme rungede i telfonrøret. "Cryyyystak" han efterlignede min stemme med et grin. "Kommer du ikke over på min skole i aften! Jeg skal være Lucia brud" stolt smilede jeg for mig selv. "Geeerne, hvad klok" han lød glad og lykken bredte sig rundt i min krop. Hvor ville jeg ønske jeg kunne mærke hans læber mod mine og få lov at kalde mig hans kæreste. "Klokken 19, ses der så" og så lagde jeg på for at nå ned til min kaldende mor. "Skat, hvem snakkede du med" hun smilede og placerede sig på sin plads ved spisebordet. "Justin, du ved ham drengen jeg havde med hjem for et stykke tid siden" jeg smilede og tog en perion risengrød op i min nissetalerken. "Må jeg møde ham! Han lyder som en der kunne ske at blive min svigersøn!" min mor grinede.

***

"Saaaaankta Luuuuciaaaa! Sanktaaa Luciaaa" jeg ssang højt med og sørgede for at ikke brænde noget af med min lysse kræns. Mit blik vandrede rundt på alle forældrende for at finde Justin, men han var ingen steder at se. Skuffelsen bredte sig i min krop. Vi nåde ud af lokalet og skuffelsen var ikke til at styre. Jeg fik taget min krone af og krøbet ud af kjolen, for at tage min sorte sweater over mine hvide gemacher. "Skal du med ud Crystal" Emma kiggede på mig og holdte døren åben. "Jeg kommer om lidt" jeg sukkede og lod som om jeg ledte efter noget blandt alle kjolerne, men jeg havde enlig bare behov for at samle mig lidt. "Okay, ses senere så" hun lukkede døren og efterlod mig alene. Lidt efter gik døren op igen og en velkendt brunhåret dreng kiggede undskyldende på mig. "Undskyldt Crystal, jeg kunne ikke komme frem for pressen" han trak mig ind i et kram og varmen skyllede ind over mig. "Det er lige meget! Det er bare et Lucia optog" jeg sukkede og mødte hans varme øjne. "Er du sikker" han smilede og jeg nikkede som en sindsyg. "Så kom! Vi smutter ud og synger med på de sindsyge fællessange" jeg hev Justin efter mig og endte med at sidde nede bagerst i lokalet og fjolle med Justin, mens min mor blev ved med at holde øje med os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...