Under The Mistletoe - Justin Bieber

Crytal Valentin er en helt normal pige der bor i Atlanta. Hun kommer fra en klasse der har et godt sammenhold og hendes bedsteven bor ved siden af hende.
1. December dukker en mørk håret dreng op i parken nær dem. Han er pakket ind i halstørklæder, solbriller og store jakker. Den mystiske dreng får hurtigt Crystals kontakt.

Hvem er den dreng? Er han interesseret i Crystal? Hvad sker der hvis Crystal finder ud af han ikke bare er en normal dreng fra Atlanta?

Denne novelle skal fungere som en julekalender og i får derfor et kapitel hverdag fra 1-24 december!

GLÆDELIG JUL!

40Likes
64Kommentarer
4533Visninger
AA

2. 1. December *</:-)

 

"CRYYYYYSTAL KOM NUUUU" Michael stod ude i forgangen i vores hus. Han var min nabo og vi havde altid haft et godt forhold. Da både ham og mig var enebarn var vi næsten sammen hver dag. Det var den føreste december og hele dagen havde det sneet, hvilket selvfølgelig var helt perfekt. Mit hår blev mast ned under en sort hue og mit ansigt gemt væk i et tørklæde. "Mor jeg smutter" og inden hun nåde at svare skubbede jeg Michael ud af døren og hev ham med ned i parken. Sneen knirkede under vores fødder. Uden for parken var der helle for snebolde eller hvad man nu siger. Sådan havde det altid været lige siden vi havde gået med ble. Parken summede af liv. Alle var udendør idag. Det var også forståligt nok da det var december og det havde sneet. Noget koldt løb ned over min ryg og med lysets hast drejede jeg mig om for at se ind i Michaels grinede ansigt. "Diiiiiiin liillle" og så sprang jeg på ham uden et ord mere. Vi kastede os rundt i sneen og et par små børn flygtede fra os, men vi var ligeglade. Over hele min krop var jeg kold. Sneen dryppede fra mit hår men jeg var ligeglad, jeg elskede jul og sådan ville det altid være. Det var efterhånden ved at blive et smule mørk men hvad så? Det var jo bare hyggeligt.

Et par meter foran skreg et par drenge op. Den ene havde de mest perfekte brune øjne og lige nu strålede de af lykke. Man kunne ikke se hans hår eller særligt meget af hans krop da han var pakket godt væk i jakke, tørkæde, vanter og hat. "Kommer Crys, vi skal på Café" Michael hev mig ind på den Café vi altid drak kakao på. "Crysser og Miccer" café ejeren smilede stort til os. "Heeeey" jeg grinede og det samme gjorde Micahel. "Jeg giver" han skubbede os ned til et bord inden vi nåde at sige noget. Lad mig sige det sådan, mig og Michael drak kakao på denne café mindst en gang i ugen så Mads som café ejeren hed kendte os nok lidt for godt. Micharl gav sig til at snakke mens jeg tænke over alle de skønne ting jeg skulle nu i julen. "Værsgod" en stor kop kakao blev placeret foran mig. "Takker" mine læber formede automatisk et smil. "Såååå hvad skal I to så i julen?" Mads satte sig ned ved siden af os og kiggede på os. "Bage, købe gaver og lege i sne" et grin undslap mine læber hvilket fik de andre til at grine. "Samme her" Michaels stemme skar igennem rummet og han tog en stor slurk kakao. "Jeg skal arbejde, vi ses" Mads rejste sig og efterlod Michael og mig ved bordet. "Har vi enlig lektier for til imorgen?" en grimasse formede sig i Michael hovede da sætningen havde forladt min mund. "lad være at sige det ord. Nej vi har ikke" han smilede og pustede lidt fløde skum over på mig. "Nå, nå der er nok nogen der er lidt sur" jeg smilede og pustede noget flødeskum tilbage. Sådan sad vi lidt tid.

"Jeg smutter Crystal" Michael rejste sig op og jeg nikkede stort. "Og for øvrigt. Ham drengen der over har siddet og begolet dig" Michael grinnede og gav mig hurtigt et kram inden han forsvandt ud af døren. Da min kop stadig var halvt fyldt blev jeg siddende. Med en hurtig bevægelse fik jeg hevet min mobil op af lommen. "Hun er selv nu... Gå over og snak med hende... Jeg tør ikke... Helt ærligt hvad kan der ske?" en masse drenge stemmer hviskede højlydt et par bore væk fra mig, det gjorde jeg kiggede op og fandt 4 drenge sidde og kigge i min retning. "Se nu, nu kigger hun" en irriteret hvisken kom ud af den ene drengs mund. Havde jeg ikke set dem før? Det var jo dem fra parken. Mine øjne mødte ham drengen med brune øjne hvilket gjorde han blev skubbet op. En af de andre hviskede noget uhørligt og ham der nu stod op gik med nervøse skridt over mod mig. "Hej... Øhhh.. Jeg hedder Justin" han rakte hånden frem mod mig. "Crystal.... Crystal Valentin" jeg grinede og tog imod hans hånd. "Altså jeg tænkte på om jeg ikke måtte" han holdte en kort pause. "Få dit nummer" lettet pustede han ud og jeg nikkede. "Jo da" jeg grinede og tog imod hans iPhone hvo jeg skrev mit nummer. "Kig her" jeg holdte den ud foran os og smilede til Kamerat. Justin kyssede mig dog istedet på kinden hvilket fik hele min krop til at brænde. "Massere af selvtillid var?" jeg grinede og rakte ham hans iPhone. "Altid" han smilede stort. "Jeg er nødt til at smutte... Send en sms" og så forsvandt jeg ellers ud af caféen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...