Jul på Hogwarts (Julekalender)

Ever Lee er den klodsede og generte på Hufflepuff. Hun har kun en ven Riley Òneill fra Gryffindor. Han er modig og vis han bliver sur... Ja så skal man ikke være i nærheden af ham.
Så har vi jo også Marcus Malfoy. Han bliver den hun skal lave en sang med. Han går på Slytherin men har han noget mere inde i?

6Likes
13Kommentarer
1548Visninger
AA

4. 4. december

Marcus's synsvinkel:

Igen idag havde jeg fundet på teksten til når vi skulle lave sangen. Så Jeg sad igen og ventede på Ever mens jeg lavede lektier. Jeg smilede for mig selv. Så kunne vi jo snakke noget mere.

Ever's synsvinkel:

Da jeg kom over i klassen næste dag kom jeg først lige da man skulle hen i klassen for Riley holdt mig tilbage. Jeg begyndte allerede at smile før jeg kom ind. Marcus sad allerede der og ligesom igår havde han snuden i sine lektier. 

Den nye tekst lød sådan

'Now I'm searching the room for an empty seat

Cause lately I don't even know what page you're on'

Da jeg satte mig begyndte vi at snakke, men Marcus var meget tilbageholden.Så derfor spurte jeg.

"Marcus?"

"Ja?" Svarede han med nysgerrighed i stemmen.

"Hvorfor er du så tilbageholden?"

"Øm..." Han kiggede væk.

"Hvad er der? Jeg trored vi kunne sige alt til hinanden." Sagde jeg såret. Vi havde snakkede i nogen dage men alligevel var vi blevet rigtig gode venner.

"Det kan vi også." Sagde han hurtigt.

"Men?"

"Men Riley er efter mig. Han siger jeg har lavet om på dig."

"Riley? Min Riley?"

"Ja din Riley."

"Så har jeg en høne at plukke med ham, men kan vi ikke bare snakke som vi gjorde igår? Det var så hyggeligt."

"Alt for dig." Sagden han bare, men det lød som om han mente.

Og det gjorde vi indtil timen var slut.

Riley's Synsvinkel:

"Men han har gjort et eller andet ved dig! Du har mere selvtillid og er mere imødekommende!"

Lige fra Ever var kommed ud fra time havde hun givet mig en ondenlig skideballe fordi jeg havde givet Marcus en trussel. Nu sad vi i Storsalen hvor alle inden for fem meters afstand sad og lyttede med.

"Han er en ad mine to venner så giv ham noget respekt!" Råbte hun og løb ud ad Storsalen, men det var først da Marcus løb efter hende at der var nogen der lagde mærke til det. Vent! Marcus! Alle snakkede om det da jeg tog mig sammen og løb.

Det tog mig noget tid at finde dem, men da jeg fandt dem sagde jeg ikke noget men kiggede bare og lyttede. De sad og lænede sig op ad hinanden. Marcus havde en hånd på hendes ryg som kørte i nogen beroligende bevægelser. Jeg lyttede stille til deres samtale.

"... men han har aldrig været så sur på mig før." Hulkede Ever.

"Så så det skal nok gå han er bare sur over vi er venner. Han skal nok blive god igen." Svarede Marcus beroligende tilbage.

"Men hvorfor skal i være så onde mod hinanden?"

"Sådan er det bare men jeg skal nok gøre et forsøg på at blive venner med han. Okay?"

"Lover du det?"

"Det lover jeg..." svarede han med hånden på sit hjerte.

Jeg gik ligeså stille tilbage til Storsalen. Hvorfor var han så sød mod hende? Er han kun der mod hende eller er han det mod alle andre Gryffindor?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...