Jul på Hogwarts (Julekalender)

Ever Lee er den klodsede og generte på Hufflepuff. Hun har kun en ven Riley Òneill fra Gryffindor. Han er modig og vis han bliver sur... Ja så skal man ikke være i nærheden af ham.
Så har vi jo også Marcus Malfoy. Han bliver den hun skal lave en sang med. Han går på Slytherin men har han noget mere inde i?

6Likes
13Kommentarer
1581Visninger
AA

20. 20. december

Alice's synsvinkel:

Så var det nu, tænkte jeg da jeg dog min usynligheds hansker på. Nu skulle jeg bare lige finde Marcus før han går ind i klassen.

Jeg løb hen til Slytherin's "bosted" og løb lige ind i den person som jeg fange.

"Hey! Hvad laver du?" Råbte han da jeg slæbte ham afsted.

"Slæber dig afsted, Marcus. Kan du ikke se det?" Svarede jeg irriteret.

"Alice?"

"Ja selvfølgelig. Hvem skulle det ellers være?"

"Øm. Hvorfor er du usynlig? eller næsten?"

"Usynligheds hansker."

"Men dine hænder er jo det eneste der ikke er usynligt."

"Ja ja. Det arbejder jeg på. Kom nu."

"Hvor skal vi hen?"

"Ned til søen, selvfølgelig."

"Men der var jeg jo altid med Riley og Ever."

"Ikke det sted jeg vil tage dig med hen til ved søen."

"Wow du er lige så udspekuleret som mig." Sagde han imponeret. Heldigt han ikke kunne se mig rødme så jeg kunne holde masken over for ham.

"Ja det har Riley også sagt."

Han blev tavs Og jeg trak ham bare med uden at sige noget.

"Så er vi her." Sagde jeg da vi var nede ved søen. "kom." Jeg gik bare videre ned i søen mens han stod og kiggede på mig.

"Er vandet ikke lidt for koldt til en svømme tur?" Svarede han nervøst.

"Nix kom med ned." Han begyndte at tage sin trøje af.

"Nej, nej. Den skal blive på, fjols." Råbte jeg til ham. Han kiggede på mig, sukkede og tog den på igen.

"Skal jeg bare hoppe der ned?"

"Ja selvfølgelig men tag i min hånd så du ikke fare vild." Sagde jeg og tog en af hans hænder og skubbede ham i.

Marcus's synsvinkel:

Jeg blev ikke våd da jeg kom ned i vandet. Jeg skulle til at spøge hvorfor da hun begyndte at dykke ned i vandet. Oh nej, tænkte jeg da hendes hånd trak mig med ned i vandet, men det var som om at vi ikke blev våde. Det var mærkeligt ikke at kunne se andet end hendes hænder.

Jeg kiggede ned i vandet. Wow mig som troede at jeg kendte søen. Der var en hule som Alice's hænder skubbede mig ind i.

"Wow du er tung at slæbe med." Sagde hun forpustede da hun tog sine hansker af. Hun så svedig ud, men på en sød måde. Jeg begyndte at smile over hele mit ansigt.

"Det ved jeg."

"Når men jeg har slæbt dig her ned fordig at du skal love mig nået."

"Love dig nået? Det kunne du jo gøre det oppe. Hvad er det du skal have mig til at love?" Helt ærligt det kunne hun jo køre det oppe også.

"Du skal love at du bliver venner med Riley igen for i gør Ever for store ned ture i er de eneste som hun har. Altså ud over mig."

"Aldrig! Det kan du ikke få mig til! Og hvis du vil have mig undskyldt så vil jeg gerne op til overfalden igen! Med eller uden din hjælp!"

Hun smilede bare og sagde.

"Det kan du ikke."

"Hvorfor kan jeg ikke det?"

"Fordi du ikke kender vejen ud ad hulen."

"Den er jo lige der." Der og peger hen mod en væg. Vent! En væg! "Hvor er ud gangen, Alice!"

"Ikke her men det er jo her vi er indtil at du har lovet det."

"Jeg lover ikke noget!"

"Men så er vi jo her bare indtil da."

"Men det kan du da bare ikke!"

"Kan ikke hvad?"

"Bortføre mig sådan!"

"Jo det kan jeg godt."

"Man hvor du ligener mig." Udbrød jeg.

"Mere ind du tror, Marcus."

Det havde jeg ingen kommentar til. Jeg satte mig bare op ad vægen for at lade som om jeg tænkte, men der blev jeg hurtigt slået ned med hendes kommentar.

"Du plejer ikke at tænke så jeg tror ikke at du har tænkt dig at tænke nu."

"Det har du måske ret i." Svarede jeg tørt. Havde hun en sætning klar til hver gang jeg sagde noget?

"Om jeg har. Jeg kender dig bedre end du tror."

"Okay okay okay. Jeg lover at blive venner med Riley igen og lad os så se at komme ud her fra igen." Sukkede jeg.

"Øm en lille detalje..."

"Hvad!" Jeg vente mig om.

"Øm Jeg skal være sammen med dig hele dagen..."

"Men...?"

"Men der er stadig tre timer tilbage." Hun så undskyldende på mig.

"Hele tre timer!"

"Ja men bare rolig. Jeg tager dig med op til overfladen nu men så skal du også komme med din hånd igen."

Alice's synsvinkel:

Da jeg havde ført ham op igen var han helt stille. Han sad bare på bredden med sit hoved på sine knæ. Han så opgivende ud... sød... og en lille smule mere følsom end man plejede at se ham.

"Kom." Sagde han og tog min hånd. Jeg flugte bare med ham. Jeg ved ikke hvorfor men jeg følte mig beskyttede sammen med ham. Han førte mig igenmen en masse gange men først da vi var i en rosen gård tog jeg mit blik væk fra ham.

"Wow." Var det eneste jeg kunne få frem. Der var alle mulige slags roser. Orange roser, hvide roser og en masse flere men dem jeg bedst kunne lide var de røde som Marcus lige havde plukkede. Han holdt dem ud foran mig. Jeg smilede over hele ansigtet. Marcus smilede til mig.

Han bevægede sig frem mod mig og kyssede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...