Fuck you, im Batman VOL 2

”Godmorgen Ann” sagde Mark og puffede i min side, jeg lavede et lille grynt og så træt på ham. Han er altid skide frisk, eller virker sådan. Jeg puttede mig bare længere ned i de klamme bus sæder.
”Morgen” mumlede jeg med lukkede øjne, han grinte stille.
”Er du klar til 1.y ?” spurgte han, jeg rystede på hovedet ”Det bliver sikkert pisse fedt, gymnasiet du… vi sgu voksen”
---------------------
Hvis i savner den der galskab af bandeord og ingen censor på "frække" ord, jamen altså, jeg lover jer det hele er der stadig. Pinligheder, lidt seriøsitet og branderter så det står ud af halsen. Vi er to år fremme, Ann er fyldt 16, lige gået ud af folkeskolen og skal starte i 1.Y med sin bedste kammerat Mark.

8Likes
16Kommentarer
2393Visninger
AA

13. Nuts

 

Der skete faktisk ikke så meget mere den aften, udover Anja tog hjem, en halv time efter vi havde spist. Det var lidt for vind stille på mit værelse, til at hun gad at blive, hvilket jeg godt kan forstå. Hvordan jeg fik et blå øje var dog en anden sag, en sag mellem mig og min bror. Han slog mig ikke, med vilje, det var mere fordi han fløj o da hans hold – som han havde sat penge på – fik mål og hans albue ramte mig klods i hovedet.

 

Da jeg kom ind i klassen, var Jon henne ved mig med det samme, vi havde ikke talt sammen i uger, men når man ligner en der har fået tæsk er han åbenbart på med snakken. Han smilte, og bare hans krops sprog fortalte han skreg om at få af vide, hvem der havde tæsket mig.

Jeg smed min taske hen af bordet og satte mig op på min stol. Jon lagde sig næsten hen over mit bord, jeg så på ham og sukkede.

”Det var et uheld med mig og min bror ok?” vrissede jeg lidt af ham, han lo tog gange højt og gik over til René igen, hvis blik landede på mig, og jeg kunne så få et fnøs og et irriterende dumt smil fra ham.

Siden i går var jeg lidt sur, fuck det blå øje, men det var bare hele den der tur med Anja. Så kysser vi og hun har sikkert ikke tænkt sig at gøre en skid ved det, hun har overhovedet ikke sagt det til René, vidste han overhovedet hun var hos mig i går. Jesus! Jeg har bare lyst til at gå hen og tvære det i hans fjæs. Det bankede på vores vidt åbne dør til klassen, og sekretæren fra kontoren kiggede ind.

Hun hostede ned i sin hånd og kiggede i et papir ”1.y?” spurgte hun ud i klassen.

Vi nikkede bare og en flæbet kommentar fløj også hen over de trætter morgen hoveder ”Læs skiltet på døren!”.

Mark skubbede til mig, jeg vrissede bare og lagde mit hoved på det kolde bord. Allerede nu havde jeg regnet ud – som sikkert halvdelen af klassen også – at vi havde fri, at vores lærer var syg, at vi kunne være blevet hjemme, men at skolen er så dårlig til at infomere os om sygdom at vi alligevel kom.

”Jeanette er syg”

”Så vi har de to første timer fri!?” var der en der galede op om, neeej, hun er syg men kommer alligevel hen og lærer os. Idiot.

”Enten det, eller i kan lave jeres lektier som i sikkert…”

”FRI!” afbrød dreng hende, alle lod sådan set bare deres tasker stå, men tog jakker og andre kostbarheder og forlod skolen.

Godt at man bor så langt væk, at man ikke kan nyde den frihed at tage hjem, når læren er syg. Lorte skole.

 

”Hvorfor så mut, se vi er ingen tilbage… det faktisk kun dig og mig” sagde han og så rundt i klassen, jeg reagerede ikke.

Han gik o og tændte for projekterne, slukkede lyset i klassen og gik ind på youtube. Han satte straks noget musik på og begyndte at danse virkelig dårligt. Jeg kunne ikke lade være med at kigge, og det han sang, kunne jeg ikke lade være med at grine.

”Kom nu!” sagde han højt for at overdøve musikken. Naturligvis kunne jeg ikke lade være, jeg gik ud til, mellem bordene og dansede op mod tavlen. Da jeg kom op til ham og bassen sprang ud af de dårlige højtalere, hoppede vi med.

”ALL I EVER WANTED!” skrålede vi.

”KAN VI SÅ FÅ RO!” råbte en lære, som ud af det blå pludselig stod i vores klasse.

Mark slukkede hurtigt for musikken og så på hende ”Det her er altså en skole, ikke et diskotek. Kan i så slukke for musikken”

”Vi har ingen lærer” sagde jeg og trak på skulderne, hun så rundt i klassen og nikkede, nok indforstået med at vores lærerinde var syg.

”Kom med” sagde hun, mig og Mark så på hinanden men fulgte efter skrappe Dorthe.

Hendes højhælede djævle sko lød hele vejen ned af den tomme gang, sikke et ekko hun kunne formode at lave. Alene kvinde. Ned til anden sidste dør, det mellem vores to klasser var normalt ikke bugt særlig meget. Det var mest bare et rode rum.

Hun åbnede døren for os ”Velkommen til 1. E, find jer en tom plads” sagde hun og lukkede døren bag vores gabende blikke.

 

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCK! Jeg sad ved siden af en eller anden Doris type, sådan robust pige, hun kunne sikkert smadre skallen på mig. Mark sad så langt væk fra mig at ikke engang en besked kunne nå ham, sur røv.

”Vi går i gang igen…” sagde hun og begyndte at skrive tal op på tavlen, et regnestykke de åbenbart havde arbejdet med noget tid.

Døren gik op og alle så ned mod den som om det var en magisk dør, Kan den åbne når timen er gået i gang! Anja kom ind, hun så lidt rundt og gik så hen til bordet lige foran mig og satte sig.

På den plads jeg sad på lå der noget papir på bordet ”Er det dit?” hviskede jeg til hende ved siden af mig, hun rystede på hovedet og tegnede videre i hendes matematik hæft.

Jeg hev et stykke af papiret, krøllede det sammen til en lille kugle og kastede det op foran til Anja, hun reagerede ikke, så jeg blev bare ved med at krølle og kaste, til læren sagde jeg skulle stoppe og følge med. Hun tog ligefrem papiret fra mig, træls. Der lå små stykker papir rundt om Anjas bord, så dårlig er jeg bare til at ramme. Naturligvis har hun ikke lagt mærke til noget, da jeg ikke har ramt i nærheden af hende overhovedet. Jeg så forgæves hen mod Mark, så bare sad i sin egen gryde tåger, om han fulgte med eller ikke gjorde ved jeg ikke. Han er rimelig hardcore til Matematik, så han har sikkert allerede regnet liningen ud.

”Kan jeg låne en blyant” spurgte jeg pigen ved siden af mig, hun gav mig en og spurgte om jeg ville have noget papir, jeg rystede på hovedet med et smil.

Nøje sigtet jeg mod Anjas baghoved, men fik lige skimtet nok væk til at få øjenkontakt med lærerind. Stille lagde jeg blyanten ned.

 

”Okay, indtil pausen kan i lave de sidste 5 stykker… det burde i kunne klare” sagde hun, i forhold til vores klasse virker den her meget, under tøflen.

De gik i gang, i stilhed, med at lave deres ting. En dreng rakte hånden op, og læren nikkede som om hun vidste hvad han ville spørge om ”Ja Lukas, i må gerne høre musik. Hvis bare dem der ikke vil høre musik også kan arbejde i fred” sagde hun, ahh det er derfor de er så lydige. Alle – inklusiv Anja – proppede musik i ørene. Hun kom ned til mig ”Kan du finde ud af matematik?” spurgte hun meget direkte, jeg trak på skulderne ”Vi er 2 sider foran de andre klasser på denne årgang, så sæt dig op ved siden af Anja her, så kan hun hjælpe dig” sagde lærerinden. YES! Jeg rejste mig og smilte med tommel op mod Mark, han kunne ikke lade være med at smile af mig. Lærerinden stoppede mig dog, lige inden jeg satte mig, så mit hjerte gik lidt i stå der. LAD MIG SÆTTE MIG!

”Sig mig, hvem har givet dig det blå øje? Er det nogle her fra skolen?”

”Nej” svarede jeg ærligt, hun nikkede indforstået og lod mig sætte mig.

Anja fik et chok da jeg satte mig, hun var slet ikke med i det der forgik om hende, hun så overrasket på mig og så hurtigt rundt i klassen.

”Du er i den rigtige klasse” hviskede jeg til hende med et smil, hun nikkede og så på mig ”Jeg blev smidt herind med Mark, vores lærerinde er syg, så din dejlige lærerinde kom og hentet os” sagde jeg sarkastisk, men stadig med et smil fordi jeg var helt oppe at køre over jeg var tæt på Anja igen.

”Hvad… jeg… ”

”Du skal hjælpe mig med matematikken” smilte jeg, hun sukkede og smilte.

Åbenbart var hun indforstået med det, gav mig en blyant og et stykke papir. Tiden gik og det var skide kedeligt med alt det her matematik pis, jeg falder snart i staver over det. Hun skubbede hæftet hen til mig og bankede hendes blyant ned i papiret ”Regn den næsten ud selv” smilte hun og lavede sit eget, jeg trak papiret til mig og sad lidt med det. I stedet for et facit tal, tegnede jeg det bedste jeg kunne for at skitsere et lille egern der holdte en nød, det var ikke Mona Lisa, men det var bedre end ingenting.

”Har du regnet det ud?” spurgte hun, jeg skubbede papiret hen til hende.

Hun smilte stille og hviskede til mig ”Det ikke rigtig” sagde hun.

”Forkert svar” sagde jeg, jeg skrev ved siden af det lille egern Im Nuts about you.

Hun skubbede papiret tilbage til mig, hvorfor er piger så svære at gøre tilfredse, eller hvorfor er hende her lige en sten i min sko. Det virker som om, at jo mere jeg vil have hende jo mere lukker hun sig til. For helvede, hvad skal der skide til! Jeg satte mig opgivende tilbage. Hun så på mig, vores blikke blev udvekslede lidt. Jeg blinkede til hende og nikkede sådan badass agtigt, hun smilte bare igen og så ned i papiret. Hun kan li’ mig.

 

Klokken havde ringet ud og endelig kunne jeg trække vejret i frihed, ned i lungerne og op igen. Jeg satte mig på den cykel jeg vidste var Anjas og ventede som et lille barn på sin mor, med benene sparkende frem og tilbage som jeg sad på bagagebærer. Mark havde en aftale med sin kææææreste Liiiise, så han var skredet hånd i hånd ned til busstoppe stedet med hende. Jeg havde spidset øre i dag, om at René og Anja, IKKE skulle være sammen efter skole, René skulle til noget fodbold træning… eller svømning… noget sport af en art. Så da Anja kom ud, begyndte det at regne.

”Ejjj fucking lort” kunne man så høre mig brokke sig ude ved cyklerne.

”Hvad laver du her, skal du ikke nå bussen?” spurgte Anja, hun stod og låset hendes cykel ud, jeg var sprunget ned fra den så hun kunne trække den ud.

Jeg trippede lidt, kløede mig i nakken. Hun trak hendes cykel ud, men så tilbage på mig, jeg smilte skævt ”Du har nok aldrig hørt den her før, men jeg…” startede jeg ud ”Jeg stod og ventede på dig… blev helt våd” sagde jeg.

Hun sukkede og hoppede kvinde elegant op på hendes cremefarvede damecykel. Jge lunte løb hen til hende, som hun trillede stille ned mod cykelstien. Hurtigt nåede jeg lige at gribe fat i hendes styr så hun bremsede på stedet.

”Det var virkelig dumt sagt, og min bus er lige kørt så…” mumlede jeg lidt, hun sukkede igen og lavede de der himmel vendte øjne, hvor man snedigt ser den anden vej og på sekunder tager en beslutning.

”Så sæt dig om bagved” sagde hun da hun så på mig igen.

 

Et minus der var ved at skulle hjem til Anja var faktisk to ting, ikke det der med at jeg skulle møde min brand varme forelskelse familie. Det var nok mere den der gøen jeg hørte da Anja låset døren op. Fuck. Jeg trådte et bare skridt tilbage, og fløj så bag døren da hun åbnede den. Jeg kunne høre hvordan de frådende hunde overfaldt hende, okay jeg er nået til hendes dørtrin, hvad nu kloge åge!

”Ann? Ann hvor er du?” spurgte hun undrende, hvis jeg går frem nu tisser jeg i bukserne eller løber skrigende væk og hvis jeg skal be hende om at holde de blodtørstige væsner tilbage, virker jeg som den største kryster ever made.

Hun fandt mig dog selv, smilende og lidt leen. Jeg lænede mig lige så afslappet jeg kunne op af væggen ”Hej” smilte jeg.

”Hvad laver du der omme?”

”Chiller” sagde jeg med et smil, hun rystede på hovedet af mig.

”De er væk, de løb om i baghaven… jeg skal nok lukke dem ind, når du er i sikkerhed på mit værelse”

”Tak” mumlede jeg og fulgte efter hende ind.

Tak, tror jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...