Fuck you, im Batman VOL 2

”Godmorgen Ann” sagde Mark og puffede i min side, jeg lavede et lille grynt og så træt på ham. Han er altid skide frisk, eller virker sådan. Jeg puttede mig bare længere ned i de klamme bus sæder.
”Morgen” mumlede jeg med lukkede øjne, han grinte stille.
”Er du klar til 1.y ?” spurgte han, jeg rystede på hovedet ”Det bliver sikkert pisse fedt, gymnasiet du… vi sgu voksen”
---------------------
Hvis i savner den der galskab af bandeord og ingen censor på "frække" ord, jamen altså, jeg lover jer det hele er der stadig. Pinligheder, lidt seriøsitet og branderter så det står ud af halsen. Vi er to år fremme, Ann er fyldt 16, lige gået ud af folkeskolen og skal starte i 1.Y med sin bedste kammerat Mark.

8Likes
16Kommentarer
2445Visninger
AA

11. G-streng alle steder

 

Vi gik ned af gågaden, på vej mod Michaels snuskede bil, den stod parkeret omme ved vandtårnet. Det begyndte så småt at regne, fuck en øv dag det da egentligt var.

”Hvorfor holdte du den lorte spand så langt væk!” vrissede Jonas af Michael, han trak på skulderne.

Og gik bare over vejen, da ingen biler kom. Vi var dog allerede ved musikhuset, hvor Jonas tog spurteren hen til den lille røde spand der holdte helt for sig selv, udover der var andre flotte biler, men alle biler er flotte i forhold til Michales. Han skyndte på Michael, det støv regnede altså kun. Jeg går i T-shirt og er skide ligeglad. Det heller ikke ligefrem fordi at Jonas skal passe på håret, han har intet udover nogle små totter der er begyndt at strittet frem igen. Jeg så på hvordan Michael ledte efter sin nøgle i sin bukselomme, hvordan Jonas var ved at gå ud af sit gode skind, og hvordan Anja fangede mit blik ud af øjenkrogen på den anden side. Jeg fulgte hende som hun gik længere ned af vejen og over, hvor hun så gik ind i parken og var væk, blandt træerne.

”Øhm… jeg kommer lige om lidt” sagde jeg og gik den anden vej bagom vandtårnet og ned i parken.

”VI HAR IKKE TID TIL AT VENTE FOR HELVEDE!” råbte Jonas efter mig, men jeg var mere optaget på at støde tilfældigt ind i Anja.

Jeg lagde mine hænder i lommerne og gik ned af stien med blikket rettet mod stien, dog nogle gang lige op, hvis jeg nu så hende gå ud af parken. En ting jeg faktisk ikke siger til folk overhovedet, kun min familie og Mark ved, jeg er ekstrem angst for hunde, ligesom nogle piger er for edderkopper, løber jeg nærmest skrigende væk når jeg ser en hund.

 

Grebet af panik stod jeg gispende efter vejret og så en stor schæfer gå løs et stykke væk, den gik og snuset i græsset efter den kom en anden schæfer, fuck nej to! Panikken så jeg fra side til side, for at finde et mulig flugtvej. Enten var det ned mod havnen, musikhuset lå på min anden side så den var afblæst, så var det tilbage mod den lille scene i parken. Den ene af hundene begyndte at løbe imod, min hjerne havde allerede sat sig fast i det var mig den ville have fat i, så jeg vendte mig om, drejede elegant og elefant rundt på mine converse hæle og spurtede alt det mine ben kunne bære. Dog havde jeg glemt alt om de der trapper der er ned mod scene, jeg havde travlt med at se mig over skulderen hvor hunden nu faktisk havde skiftet blik retningen til mig, og løb med tungen ud af munden mod mig. Det var lige før jeg begyndte at skrige vildt og voldsomt, og ned kom jeg så, i et pinefuldt langt og ekstrem pineligt skrig. Jeg tromlede rundt nogle trapper nede, hvor hunden stod på øverste trin og så ned på mig med hovedet på skrå. Det savlende bæst!

”POLO!” råbte – uden tvivl – Anja, hun kom løbende hen og tog fat i ham ”Ej det jeg altså ked af, jeg så hvordan han pludselig løb efter dig, det fordi han løber efter folk der løber og…” hun stoppede med at tale og så ned på mig ”Ann? Hvad laver du her? Du bor da slet ikke i denne del af byen” spurgte hun undrende, jeg rejste mig hurtigt op, hvor jeg var fuldstændig mudret til af græs og jord, og mit håndled gjorde forbandet ondt.

Pis, hvad er mit dække for at være her!

”Nå nej… jamen så det nok derfor jeg ikke kan finde hjem” sagde jeg, dumt svar!

Virkelig dumt! Jeg gik op af de høje trapper, men kom i tanker om de to hunde, så gik ca. en meter væk fra hende. Mens jeg stadig holdt mig om mit håndled, som stille begyndte at prikke og brænde. Jeg drejede lidt på det, og uden nogle grimasser skreg jeg vildt indvendig.

”Hvad?” spurgte hun undrende, jeg så lidt på hende.

Hun havde hundene i snor, men de gik stille hen mod mig, og snuset mod mig. Jeg trak mig lidt tid siden. Hun lagde ikke mærke til min underlige adfærd rundt om de tingester.

”Jeg er bare i byen med min bror” sagde jeg så, få den hund væk fra mig for helvede kvinde! Hun trak dem lidt tilbage, men ikke meget, de kunne stadig nå mig, med deres våde næser. Lige på min arm.

”Okay, men jeg skal hjem af, inden det begynder at regne for meget” sagde hun og trak hendes hunde med sig.

”DIN KÆRESTE ER ET SKVAT OG JEG ER IKKE SAMMEN MED LISA!” råbte jeg efter hende, dog var hun kun lidt vendt sig om.

Hun så underligt om på mig, jeg trak på skulderne igen, men med et ansigt der kunne få en anden til at tro at det var Anja der var underlig, for ikke at råbe når man stod mindst en meter fra hinanden. 

”Jamen han er en idiot” mumlede jeg stille, hun rystede på hovedet af mig. Lige da jeg troede det smil der var plantet på hendes læber, var et smil om at jeg havde ret.

”Hvad giver dig ret til at sige sådan noget, når du tydeligt er vild med mig, men render rundt med alle mulige andre piger. Hvorfor kommer du ikke og siger til mig, hvordan du har det!” protesterede hun ”Tror du jeg vil falde for dig, fordi du siger min kæreste er en nar og en idiot hele tiden? Tror du ikke alt det lort du render rundt og laver, går lige så meget ud over mig og mit forhold til René!” jeg var rystet over at søde, rare, venlige og helt nede på jorden Anja, stod og skældte mig så meget ud.

”jeg… ehm..” sagde jeg og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, lidt forvirret med en monoton tone.

”Hver gang jeg prøver at redde det der er imellem mig og René, laver du noget lort så han kommer sur hjem og råber af mig, og vi så ender endnu mere splittet.

Ellers vrisser jeg af ham, fordi du altid skal spille dit spil, hvor du får mig frem skyerne til helvede på ingen tid!”

”Jeg…”

”Hvad? Jeg hvad, så sig hvad du genre vil sige… for en gangs skyld, sig hvad du gerne vil?” sagde hun vredt til mig, jeg gned mig langsomt om håndledet. Jeg tænkte lidt over mine ord, så op i ingenting, trak på skulderne og rystede så på hovedet.

”Jeg troede bare vi skulle være veninder” startede jeg.

”Det troede jeg også..” afbrød Anja, jeg lavede et blik som for at sige, jeg ikke var færdig med at tale.

”Men det kan jeg ikke holde ud, fordi jeg er så forbandet blind i dig, og jeg skider på om du søger det perfekte liv med din idiot af en kæreste derhjemme, jeg siger hvad der passer mig, det er den person jeg er.

Jeg gør lige hvad der passer mig, for sådan er jeg bare” sagde jeg og smilte irriteret. Hun trak hundene tilbage og nikkede, vi stod stadig en meter fra hinanden.

”Jeg ved godt livet ikke er en film, og for helvede hvor ville det være en lorte film… jeg er ikke romantisk, bare spørg Mark.

Min sidste skole dag bestod i at jeg slikkede en pige på bagsædet af en ulåst bil. Jeg laver dumme ting hele tiden, jeg drikker mig fuld fordi jeg synes det sjovt og jeg bander fordi jeg kan” 

”Jeg elsker René, fordi han betyder meget for mig” sagde Anja stille, jeg så på hende.

”Jeg hader ham, fordi han slår mig og Mark” sagde jeg næsvist.

”Han hader også dig og Mark” svarede hun, jeg så ned på mit håndled. Nu når vi alligevel står og siger ting til hinanden, der ikke føre nogle steder hen.

”Det ved jeg godt” sagde jeg og sank, hun trak hundene lidt til sig igen.

 

”FORHELVEDE ANN KOM NU!” råbte Jonas der var kommet ind i parken, han løb hen til os. Så på mig og så på Anja ”hvad fanden laver du?” vrissede han af mig. Jeg så ned i jorden og så på ham igen.

”Det her er så Anja, Jonas” sagde jeg. Han så på hende, og nikkede men så så på mig igen.

”Fedt, kan vi gå nu?”

”Det hende jeg fortalte dig om” sagde jeg, han nikkede.

”Ja ja, hende tøsen du var skudt i”

”Ja” sagde jeg og nikkede til ham, jeg så på Anja ”det er det” sagde jeg så til slut for at få det sidste med.

”Kan vi ikke gå det regner og er skide koldt?”

”Jo, lad og skride” sagde jeg koldt og vendte mig for at gå. Jeg kunne lige høre Jonas sige til Anja.

”Hyggeligt at møde dig” og så gik vi hen til Michael. Kørte på sygehuset fordi jeg havde forstået mit håndled og så tog vi hjem.

 

Michael og Jonas var kørt hjem, men dog var de kommet igen, fordi Michael havde sat Jonas af, han ville sove her. Fordi han savnede os, det var godt nok ikke det han sagde, han lavede en eller anden dårlig løgn med han ikke havde mere varmt vand, og derfor var nødt til at bo hos os et par dage. Dumme dumme Jonas, som ikke kan lyve… ligesom mig! Vi sad alle tre inde i stuen og så tv avisen, mor med sin kaffe kop, med så sort kaffe i at det lignede kul. Jonas med hans Royal øl og mig med et glas kedeligt vand.

”Så, hvornår skal Mathilde føde det barn der?” spurgte Jonas og slog en lille men ildelugtende øl bøvs.

”Ahh, først om lang tid endnu” smilte mor, mig og Jonas bliver sgu underlige at have som morbror og moster.

Morbror Jonas, ham komikeren, der tildeles bor ved sin mor, og har et arbejder der er vel ubalanceret.
Moster Ann, kvinden uden arbejde fordi hun er doven og ikke aner hvad hun skal, og hende som der er en player. Jep, det bliver en fucked up familie den lille ny kommer ind i.

”Jeg håber det en dreng!” slog Jonas fast ”Jeg magter ikke flere piger i familien!”

”Tak” sagde jeg koldt, han grinte bare.

”Okay, men nu har du ikke vokset op med tre piger!”

”Du voksede sgu da også op med far”

”Ikke bande og sig far i en sætning, du ved hvordan han var imod bandeord” afbrød min mor, jeg nikkede bare.

Det var han, jeg kan huske vi havde sådan en bande-bøsse, og den eneste der ikke smed i, eller de eneste to, var Mathilde og far, ellers røg der både penge i fra mig, Jonas og mor. Vi bander som bare fanden. Det nok der jeg har mit banderi fra. Dagen strakte sig kedeligt af sted, mere aften, vi havde spist og det hele var nu ved at fordøjes i vores system. Vi sad bare og slog mave, alle sammen. I det jeg fik en besked, hvilke jeg troede var for Mark, men var fra en helt anden.

>>Jeg synes du dum og en irriterende lille møg unge, men nu har jeg hjemsøgt Jons facebook chat i en time og ventet på han loggede på, så jeg i det mindste kunne få dit nummer og sige at jeg synes du dum <<

>> Jeg tror der er mange mennesker der synes det om mig, du kunne være min ex-veninde Sussie som du kunne være min ex Siv, men hvem er du? <<

>> Anja << Pludselig var beskeden fortrolig, min mor der så på skærmen af tv’et og min bror der nok halv sov, måtte ikke se mine beskeder med Anja, jeg lagde min mobil i lommen uden at gå ud af beskeden, strakte mig og gabte alt sammen falsk.

”Ej hvor er jeg bare træt” mumlede jeg, jeg listede forbi dem og spænede mod mit værelse, som en vild gnu. Jeg sprang hen i sengen, klikkede på mobilen, så der atter kom lys på skærmen. Her var helt mørkt, jeg havde lukket døren og ikke tændt lyset, det var aften og alt var stille. Indtil min mobil vibrerede og endnu en besked fra Anja for ind i min indbakke.

>> Ignorere du mig?<< Det lidt svært når du hele tiden skriver og er over alt hvor jeg kigger hen, tænkte jeg.

Det kunne jeg vel godt have skrevet men mine fingre var i gang med at skrive selv, og hvad min hjerne ville have sendt af en sarkastisk spydig kommentar, blev i stedet til.

>> Nej?<< fra mine lidt mindre sarkastiske fingre, jeg kunne have sagt de ikke var spydige, hvilket de vel heller ikke er… men de er spydige mod min hjerne, fordi de tit bare tager overhånd. Jeg smilte lidt med min egen komiske tankegang og ventede næste svar fra Anja.

>> Er du hos René?<<

>> Ja, hvor skulle jeg da ellers være<<

>> Derhjemme nok << i min seng, det virkede som en god ide, for min hjerne og resten af min krop var med på ideen om Anja i min seng, men jeg må indrømme, at jeg nok måtte være bare lidt stureren inden jeg begyndte med sådan nogle kommentere, for jeg tror ikke Anja er særlig glad lige pt.

>> Nej det er jeg altså ikke, jeg er hos René… hvad laver du da?<<

>> Jeg er hjemme?<< skrev jeg lidt forvirret, hun spørg på sådan en direkte og modbydelig måde, sure kælling, det tør jeg godt tænkte fordi jeg kan tænke det! Det kan hun jo ikke høre!

>> Du tænker sikkert jeg er en sur kælling eller noget, ikke?<<

>> Hvad? Neeej da<< Kunne det lyde mere som en løgn? Og hvad laver hun forresten i mit hoved, uden min hånd er i mine bukser?

>> Jeg bebrejder dig ikke, jeg er lidt sur nogle gange… <<

>> No shit << skrev jeg koldt tilbage.

>> Men, måske er det nogle gange din egen skyld, har du tænkt over det?  Måske er jeg sur fordi du hele tiden skal spille smart og være så dum at rende efter andre piger<<

>> Måske ville det være en bedre ide, hvis du kunne beslutte dig for om vi skulle være veninder, eller ikke?<<

>>Hvad vil du?<< Ååååh nej, det var ikke det jeg spurgte om. Valgte var dit søster, for du ved udmærket godt hvad der forgår i mit perverse hoved!

>> Du vælger<<

>> … << det var så hvad hun kunne svare.

 

Den næste time, eller halv anden, lå jeg i min seng. Det lyder lidt dramatisk, jeg lå i min seng i ca. ti minutter, før min mor kom og sagde godnat, og at Jonas var faldet i søvn på sofaen. Så gik jeg ellers ud og børstede tænder, pissede og tog nat tøj på. Eller smed mit tøj undtagen mine alt for fede Batman trusser naturligvis, for en gangs skyld, havde jeg faktisk trusser på. Fordi det var store vaske dag, eller bare fordi jeg glemte at smide det til vask, der er så mange grunde. Men jeg hader trusser, det sgu som at have g-streng på. Alting kravler op de steder det ikke skal være, lorte trusser. Endelig kunne jeg smide mig i sengen, med min dyne vel puffede over min nøgne krop og vente på at jeg fik en sms fra frk. skrap. Frk. Jeg-elsker-min-kæreste-men-alligevel-faker-jeg! Hun skulle prøve at være sammen med mig, I would rock her world. Har gjort, eller det tror jeg da, intro festen er så uklar for mig.

 

Lige da mine øjenlåg var ved at klappe i, røg en sms ind.

>> Hvis nu jeg svare veninder hvad så?<<

>> Så vi vel bare veninder, uden de der grå dage << skrev jeg halv vågen, jeg lagde mobilen og smadret mit hoved ned i puden, hvor jeg næsten begyndte at boble.

>> Hvis nu jeg ikke svare veninder? <<

>> Så går jeg ud fra du sletter mit nummer eller sådan noget, hvis mit nummer overhovedet er i din mobil. Er René ikke sådan en kæreste der kigger beskeder?<<

>> Nej han er ikke! << svarede hun hys, man behøves ikke have toner på, nogle svar skriger en i hovedet.

>> Nå, men hvad vil du så? << for første gang var jeg faktisk lidt nervøs over svaret, men min hjerne var gået i seng, og hele min krop var bare tung og doven lige nu.

>> Veninder… tror jeg… <<

>>Kan vi ikke bare ses i morgen, kom her hjem, det sgu altid svært at skrives om sådan noget her?<<

>> Okay << Dummeste ide, nogensinde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...