24 Days of Christmas - One Direction


4Likes
11Kommentarer
900Visninger
AA

3. 2. December

Søndag D. 2 December 2012

Jeg vågnede op til et forladt hus. Min mor havde igen efterladt en seddel: ' Hej skat. Min og far er taget i kirke. Vi tænkte at du gerne ville sove lidt længere. Vi tager til frokost med præsten bagefter. Knus din mor<3'. Selvfølgelig. Det gjorde de hver søndag, men min mor følte vist en trang til at sig, hvor de var henne. Jeg så på væguret. 10:41. De var stadigvæk igang med gudstjenesten. Jeg gik op på mit værelse og tog noget tøj på. Bare nogle sorte jeggins og en hvid, løs, t-shirt. Jeg tog min violin og gik derefter ned igen. Jeg tog min dejlige vinterjakke på og mine støvler. 

Udenfor var der koldt, så det var godt at jeg tog min vinterjakke på. Hvor ville jeg ønske at der snart ville falde sne. Jeg gik ned ad gaden og hen imod The London Eye. Ikke langt derfra lå der en dejlig park, hvor man kunne spille uden nogen der ville råbe af én. 

Parken lå næsten tom hen. Der var kun nogle få mennesker. Jeg gik hen imod den nærmeste bænk og lagde min violinkasse derpå. Stille åbnede jeg den og tog min violin ud. Det, at spille på gaden, var ikke noget jeg gjorde tit. Faktisk gjorde jeg det kun når der var mulighed for ikke at støde ind i mine forældre. Jeg gjorde buen klar, stemte violinen og lagde min hue ned på jorden. Jeg begyndte at spille. Først en melodi jeg selv havde skrevet, derefter andre folks sange. Folk begyndte at samle sig omkring mig. Måske havde de aldrig hørt en hiphop violinspiller før, ellers syntes de bare at det jeg spillede var godt. Da jeg var færdig med at spille klappede folk og gik så væk igen. Jeg gik over til min hue og kiggede på dagens indkomst. 7,25 pund. Det var da meget godt. En person bag ved mig sagde: "Du spiller godt". Jeg vendte mig om og så faktisk 3 personer. "Øhm, Tak", svarede jeg ham der havde talt. De havde alle tykke jakker, vanter og hue på, ligesom mig. "Hvad hedder du?" Jeg fokuserede igen på drengene. For det var drenge, det kunne man tydeligt se. Jeg overvejede at lyve om mit navn, men min hjerne kom mig i forkøbet og svarede: "Liberty". Den ene dreng smilede og sagde: "Liberty... Sødt navn". Jeg trak mig lidt tilbage fra dem. "Øh, jeg bliver nok nødt til at gå nu", sagde jeg mens jeg stille gik hen til min violinkasse, og begyndte at pakke min violin ned. "Forresten, hvad hedder i?", spurgte jeg dem. "Jeg hedder Liam", sagde drengen der havde talt hele tiden. "Og det her er Zayn". Han pegede på den ene. "Og det her er Niall". Jeg nikkede bare. Havde jeg ikke hørt de navne før. Måske henne på skolen. Og dog, det var da nogle, undskyld jeg siger det, unormale navne.

"Øhm, så farvel, tror jeg", sagde jeg med en stille stemme. "Kommer du her og spiller imorgen?", spurgte ham der vist hed Zayn. Jeg trak på skuldrene. "Måske.. Jeg har jo også skole". Jeg vendte mig om og begynde at gå. "HejHej", blev der råbt bagfra. Jeg vendte mig om og vinkede til dem. 

Da jeg kom hjem var klokken ved at være mange. Da jeg havde forladt drengene, var jeg gået hen til nærmeste Starbucks, for at varme mine kolde fingre. Da jeg gik derfra var det ved at være mørkt. 

"Jeg er hjemme", sagde jeg da jeg gik ind af døren. Der duftede dejligt af mad fra køkkenet. Jeg gik derud og så min mor stå ved komfuret. "Her dufter dejligt. Hvad skal vi have?", sagde jeg og satte mig op på køkkenbordet. "Kartoffelmos og kødsovs i fad", svarede hun. "Og hvor har du været henne?". Hun vendte sig om imod mig. Jeg kunne ikke fortælle hende at jeg havde været ude at spille. "Jeg gik ud og kiggede på tøj, og så sad jeg ellers bare på Starbucks", svarede jeg hende. Hun så tilfreds ud med mit svar. "Det var godt. Kan du sige til far, at der er mad".

Efter vi havde spist, og set noget fjernsyn, gik jeg i bad. Vandet var dejligt varmt, og det var godt at få vasket min hår. Jeg gik ind på mit værelse, trak i mit nattøj og lagde mig under dynen. Jeg kiggede på uret. 21:47. Jeg lukkede mine øjne og lagde mig til at sove.

____________________________________________________________________

Her er så 2. Kapitel.

Hvad syntes i om det. Hvor var resten af drengene henne? Møder hun dem igen?

Tja.. Hvem ved....\(nwn)/

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...