♥ Loved You First - 1D ♥

Carly og Liam havde været et par i et år, da Liam vælger at slå op med hende, fordi han har mødt en ny pige (Danielle) til hans X-Factor Audition. Carly kan ikke glemme Liam helt, men da hun finder ud af at han er blevet medlem af boybandet One Direction beslutter hun sig for at prøve at vinde Liam tilbage, selvom hun egentlig ikke er forelsket i ham. Carly møder Liam igen, da bandet skal til at på tour i USA, men One Directions berømmelse breder sig mere og mere, så hun får mere og mere lyst til at blive kærester med Liam igen, kun fordi hun ville være berømt. Hendes plan mislykkes totalt, for hvad sker der når hun bliver forelsket i den forkerte?

31Likes
29Kommentarer
3145Visninger
AA

4. Kapitel 3

Kapitel 3

Carlys synsvinkel

 

Min seng duftede ikke af min seng. Hvorfor duftede min seng ikke af min seng? Jeg duftede lidt ekstra til den. Den duftede af Liam. Hvorfor duftede min seng af Liam? Det var jo helt forkert. Min seng skulle dufte af mig selv og ikke Liam. Så kom jeg i tanke om hvorfor ’min’ seng duftede af Liam. Det var nok fordi det var Liams seng. Gud hvor følte jeg mig dum. Jeg vendte mig rundt i sengen. Hvor var Liam overhovedet? Nårh ja han havde lagt sig på sofaen og sovet. Hukommelse som en guldfisk, i ved. Og nej vi havde ikke lavet noget. Det eneste der var sket, var at han havde lagt hænderne på mine hofter, og så havde han vidst fortrudt det og fjernede dem igen. Så ingenting der bare rolig. Men det skulle nok komme.

Så kom jeg til at tænke på noget andet. Michael. For fanden i helvede i fanden. Jeg havde glemt Michael. Jeg havde glemt min egen bror. Jeg tjekkede min mobil. Der var mindst en milliard sms’er og ubesvarede opkald. Selvom Michael var ret irriterende til tider, fik jeg alligevel lidt dårlig samvittighed, så jeg besluttede mig for at ringe ham op.

”Hej Michael det er Carly,” sagde jeg med en stille stemme, fordi jeg var lidt nervøs for om han ville være sur på mig.

”Carly hvor fanden er du?” spurgte han, og lød mere bekymret end vred.

”Æhm hos… Liam,” fik jeg sagt og slugte klumpen i halsen.

”Liam? Jeg troede ikke at han gad dig mere?” sagde han, og jeg blev faktisk lidt såret af de ord. Ikke fordi jeg var vild med Liam, men fordi at Michael fik mig til at lyde som sådan en ingen ville have.

”Michael vi er bare venner… undskyld at jeg efterlod dig i går, men jeg bliver altså nød til at løbe nu,” sagde jeg, da jeg kunne høre Liam inde fra stuen af. Michael skulle lige til at sige noget, men jeg var så uforskammet at ligge på.

”Godmorgen Carly,” hørte jeg Liam sige. Jeg drejede hovedet, og så ham stå i døren og studere mig.

”Godmorgen. Tak fordi jeg måtte sove i sengen,” sagde jeg og smilede til ham. Det var jo nu jeg skulle være sød og charmerende, hvis jeg ville have en chance for at han skulle tage mig tilbage. Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til Liam.

”Jeg tænkte på om jeg ikke måtte bo her, mens jeg er i London?” spurgte jeg så flirtende jeg kunne, og lagde en hånd på hans lår.

”Øhm hvorfor?” spurgte Liam lidt forvirret.

”Altså jeg kender ikke rigtig andre her, og det er bare så dyrt at bo på hotel,” sagde jeg og begyndte at nusse hans lår med min hånd. ”Please Liam.”

”Okay så,” sagde Liam, og lød næsten som om han glædede sig til mit ophold. Han lagde sin hånd oven på min, og fjernede den forsigtigt fra hans lår.

”Men du skal altså lige huske på at jeg har en kæreste.” Han smilede til mig, og jeg nikkede forstående. Så vendte han sig om og gik ud af rummet igen.

Jeg sukkede og smed mig på sengen. Det ville nok blive sværere end jeg havde regnet med at vinde ham tilbage. Det lød som om han var ret glad for hende der Danielle. Men jeg var sikker på at jeg godt kunne. Jeg kunne sagtens vinde ham tilbage. Selvom det ikke ville blive helt nemt. Mit hoved gjorde lidt ondt, og jeg overvejede om jeg skulle spørge Liam om han havde en Panodil, men så slemt var det dog heller ikke. Så kom jeg i tanke om at jeg slet ikke havde mine ting. Dem havde Michael jo. For fanden. Jeg blev nød til at hente dem, for det gik jo ikke at alle mine ejendele lå hos Michael. Jeg kunne lige forestille mig hvad han kunne finde på at gøre ved dem, hvis han nu blev sur på ham eller noget. Puha nej det ville jeg slet ikke tænke på. Tænkt nu hvis han smed det ud eller det der var værre. Nej, nej, nej. Jeg måtte hellere ringe til ham med det samme.

”Hej Michael kommer du ikke lige forbi med min bagage. Jeg glemte det vidst lidt i går,” sagde jeg hurtigt. Heldigvis var Michael i godt humør.

”Jo da, giver du mig ikke lige adressen på ham der Liam-fyren.”

Jeg skyndte mig hurtigt at fortælle ham adressen, og lagde så på. Ligegyldigt hvor godt humør Michael var i, så havde jeg stadig dårlig samvittighed, så jeg havde ikke rigtig lyst til at snakke med ham. Der begyndte at dufte af mad i hele huset. Jeg fløj op af sengen og ud i køkkenet, hvor Liam stod ved komfuret og ristede bacon. Det duftede seriøst godt.

”Uhh laver du morgenmad, hvor er du bare dejlig,” sagde jeg glad, og hoppede op på det hvide køkkenbord. Liam smilede bare til mig.

”Jeg håber at du er sulten. Det står på æg og bacon,” sagde han og vendte baconen på panden.

”Lækkert,” sagde jeg. ”Skal jeg hjælpe med noget?”

”Du må meget gerne dække bord,” sagde Liam. ”Du kan bare dække op inde i spisestuen.”

Jeg fandt tallerkner og glas i køkkenskabet, som også var hvidt.  Liams spisestue var faktisk ret hyggelig. Den var ikke så stor som jeg havde regnet med. Det var nok plads til 8-10 person rundt om det træbord der stod derinde. Stolene så dejlig bløde ud, de var også af træ med bordeux overtræk eller hvad det nu hedder. Ellers hedder det i hvert fald det nu. Basta punktum. Nå, men der var i hvert fald vildt hyggeligt med stearinlys og hele lortet. Nej okay det var ikke lort. Det var bare vildt hyggeligt. Min telefon bippede nede fra min lomme af. Det var en sms fra Michael. ’Er her nu’ stod der bare. Nå så du er lidt kold i dag Michael? Jeg satte hurtigt tallerknerne fra mig på bordet.

”Jeg skal lige ned og hente noget,” råbte jeg til Liam gennem lejligheden.

Nede på gaden holdt den lille hvide Fiat 500 med Michael i. Jeg skyndte mig ned. Michael stod allerede parat og ventede. Jeg grev hurtigt mine tasker.

”Tak. Ses. Elsker dig. Hej hej,” sagde jeg hurtigt og vendte mig om for at gå op i lejligheden igen.

”Er der ikke noget du gerne vil sige Carly?” spurgte Michael på sådan en irriterende voksen agtigt måde. Jeg sukkede opgivende.

”Jo,” sagde jeg. ”Undskyld at jeg glemte dig i går. Det er jeg ked af.”

Michael nikkede tilfredsstilende, som jeg på en eller anden måde blev vildt irriteret over.

”Nå må jeg så gå nu?” spurgte jeg flabet. Michael nikkede.

”Gå du bare. Vi ses søs,” sagde han og satte sig så ind i bilen igen og kørte væk. Jeg kom faktisk til at savne ham lidt. Han var jo trods alt min bror. Jeg havde vildt meget lyst til at give ham en kæmpe krammer, og det var altså ret sjældent at jeg havde det ville jeg lige påpege. Nå, men jeg smuttede (ok, smuttede er en dårlig beskrivelse, for jeg havde jo tre store tasker at slæbe på, så jeg ville nok nærmere sige ’kæmpede’) op i lejligheden igen, hvor Liam vidst var blevet færdig med morgenmaden. Det duftede over-mega dejligt.

”Liam?” spurgte jeg, da jeg ikke kunne se ham nogen steder.

”Ja?” lød den inde fra spisestuen af.

”Hvor skal jeg stille mine ting?” spurgte jeg, for jeg kunne jo ikke blive stående her med taskerne i hånden hele dagen.

”Bare stil dem ind på gæsteværelset,” sagde Liam. Problemet var så bare lige at jeg ikke vidste hvor gæsteværelset var. Jeg gennemsøgte næsten hele lejligheden før jeg fandt det, for jeg var ærligtalt for stolt til at spørge om hjælp. Gæsteværelset var ret stort, men stadig hyggeligt. Der stod en armygrøn sovesofa i det ene hjørne med et lille stuebord foran. På væggen overfor sovesofaen hang et ret stort TV. Yay fedt så kunne jeg se fjernsyn om aftenen. Hvis jeg ikke havde gang i noget andet. *Må gerne misforstås* Væggen bag sovesofaen var malet sort ellers var de andre vægge hvide. Op af den sidste væg stod en slags sort kommode. Den var sådan halv stor, og foran den stod en stol, så man kunne side og ligge make-up (selvom det nok ikke lige var det Liam havde tænkt da han indrettede rummet) ved den. Selvfølgelig var der et spejl over. Ellers havde det jo ikke været så praktisk at lægge make-up ved. Alt i alt var det et virkelig fedt rum jeg skulle bo i det næste stykke tid.

Efter vi havde spist morgenmad tog jeg et hurtigt bad, og gjorde mig lækker, så jeg ikke lignede sådan en morgenmonster som jeg altid gjorde om morgenen. Da jeg var færdigt tog jeg hurtigt noget nyt tøj på (link i kommentaren).

* * * *

”Carly de andre drenge kommer over i dag, så du skal altså møde dem, hvis det er i orden. Danielle, Eleanor og Perrie kommer også,” fortalte Liam, mens vi gik rundt i Londons gader.

”Hvem er Eleanor og Perrie?” spurgte jeg dumt, men hvis man ikke spørger får man jo intet svar.

”Det er Zayn og Louis’ kærester,” forklarede Liam, og jeg nikkede bekræftende.

”Aha.”

”Glæder du dig til at møde dem?” spurgte Liam med håb i stemmen, som om han virkelig ønskede at jeg skulle kunne lide dem.

”Mmm,” sagde jeg bare og vi gik videre.

Det var først da vi kom hjem at det gik op for mig. Jeg skulle møde selveste One Direction.

 

__________________________________________________________________________________

Hey guys!

Så kom tredje kapitel endelig! Har altså virkelig haft travlt her i December, så det er derfor at det tog et stykke tid før det kom! Sorry <3

Nå hvad synes i så om det? Hvordan tror i at det kommer til at gå, når Carly møder de andre drenge?

xxjuliexx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...